orlogsfregatten diana og dens besætning under krigen med england ...

104
krigen mellem Spanien og Frankrig; tillige kort indhold om de
øvrige krigsførende magter". Til disse optegnelser, der fylder
over 40 sider, og som til at begynde med er månedsoversigter,
slutter sig en kort beskrivelse af Cartagena set med en sømands
øje. Det er ikke dagbogsoptegnelser, men referater. Enkelte
samtidige notater på løse papirer er bevaret mellem Ribers efterladenskaber,
således daterede uddrag af avisefterretninger og
rygter; enkelte mere personlige vil senere blive betragtet. Ceremonien
ved tronskiftet 1808 omtales på to vidt adskilte steder.
Under maj 1808 hedder det: „Nu begynder det vigtigste",
og hermed menes det spanske oprør mod Napoleon. Dette startede
som bekendt den 2. maj i Madrid og bredte sig som en ild
over provinserne, i Cartagena udbrød det den 13. maj. På fregatten
hører man skrig og skrål fra byen, og om natten ses ophidsede
folkeskarer storme afsted i fakkelskær; der foregår blodige
optrin, høje civile og militære personer myrdes; de franske
konsulers hus stormes, og det kejserlige våben rives ned; de selv
flygter og når ad omveje Diana, hvor de - if. skibsjournalen den
23. maj kl. 3^2 - søger ly. „Pøbelen" erfarer det og truer skibet,
militæret hindrer den i at bemægtige sig våben og entrefartøjer,
men fregatten sættes i fuld forsvarsstilling, kanoner og håndskydevåben
lades, og begge chalupper, chefens og „travalje"chaluppen,
patrouillerer. Om natten gives der en deputation af
civile og militære myndigheder adgang - if. skibsjournalen var
det en enkelt officer, der kom to gange - ;• man forlanger garanti
for, at Diana ikke vil søge bort; kaptajnen lover det på æresord,
men føjer til, at ethvert forsøg på at nærme sig i fjendtlig hensigt
vil blive mødt med ild. Hermed er man tilfreds, og konsulerne
forbliver uantastede ombord. Dog, et par uger efter,
den 11. juni, blusser oprøret op påny; en ny deputation forlanger
dem udleveret; kaptajnen nægter det først, men tillader
derpå forhandling med konsulerne; kun hvis disse selv erklærer
sis; villige, vil han tillade, at de forlader skibet. Alt dette satte
naturligvis mandskabet i spænding; de har stået i forskibet og
lyttet, og hvis de ikke har forstået ordene - talte man spansk,
engelsk eller fransk? — er det blevet dem forklaret bagefter.
Christophersens og Ribers beretninger afviger i detailler, men i