Hornbæk Idrætsforening Hornbæk Idrætsforening - TIL 3100.DK

4FForeningen for forhenværende formænd
Efter kaffen blev foldedøren til naborummet skubbet
til side, og det evigt populære Hot Spot Banana
Band trådte frem i rampelyset og begyndte
at synge og spille til alles store begejstring.
Gæsterne var flittige til at vove sig ud på dansegulvet,
og resten af aftenen fløj af sted, indtil klokken
pludselig var 1, og musikken skulle indstilles.
Der var tid til at tage en sidste pilsner osv., alt ime-
4FGOLF
Søndag den 31.oktober blev dagen hvor bestyrelsen
med Ellen og Thomas i spidsen havde arrangeret
en ektraordinær Golf turnering. Det blev for
en gang skyld tilrettelagt på en Søndag denne
gang og gudskelov for det, da det regnede hele
lørdagen.
Da jeg nu ikke havde deltaget i disse spændende
dyster før fik jeg det meget ærefulde hverv at “tage
referat” af mødet. Det kan forekomme ualmindeligt
svært at overskue hvad der sker på hele Hornbæk
Golfklubs golfbane, så derfor begrænser jeg
referatet til hvor jeg selv deltog, håber at I andre kan
tilgive mig.
Vi mødtes kl. 8.30 (Ny vintertid) i Hornbæk Golfklubs
klubhus til info og morgenmad. Holdene blev
sat og der skulle spilles “Texas Scramble” (jeg havde
helt glemt danseskoene), men det viste sig at
være et meget spændende teamspil, hvor teamet
spillede videre fra den bedst placerede bold i hver
runde. Jørgen G, var teamleader og Ellen og jeg
skulle så “bære” hjælpe og støtte ham igennem 18
huller. Det blev dog mest omvendt, specielt for min
egen del.
14 Hornbæk Idrætsforening · Marts 2005
dens det lykkedes for stewardesserne at rydde
bordene, og gæsterne langsomt sivede bort.
Vi tog vore frakker på og gik ud af lokalerne bare
for at se, at vi ikke var fløjet så langt – men at Hornbæk
var lige udenfor. En rigtig god fest var forbi.
John Gunn
Da jeg var NY fik jeg lov til at starte fra hul 1. Pyhhha
– nu skulle de bare se hvor langt jeg kunne slå. Sigtet
fejlede ikke noget, kig på bolden, selv tæerne
vendte den rigtige vej, stort fint sving og stort set
alle mine muskler blev spændt til bristepunktet, så
kom slaget vi alle ventede på.
Pinligt – jeg ramte slet ikke, men det blev til en
meget flot piruette og der blev talt om stilkarakterer
fra holdkammeraterne.
Teamleader Jørgen fik hurtigt og sikkert rettet mine
skavanker og næste slag var vist OK.
Herefter gik det rigtigt godt for holdet, der blev
nævt Birdie og Par, selv Bogie et par gange, så jo
det gik fint. Da vi nåede op på Tee til hul 9, lå vi 2
slag over par, men så kom den nok så berømte
midtvejskrise. Boldene havnede de mest mærkelige
steder, der var ofte meget græs eller vand der
hvor endelig fandt dem.
Vi blev enige om at nu skulle koncentrationen
skærpes, så vi kunne komme på ret køl igen. På
13 hul slog Ellen Putte til. Fra stor afstand, måske
10 meter, sendte hun den i hul. Så var der krammer
og “high five” til alle. Her vendte spillet til vores
fordel, vi spillede et par huller i Par og de næste hul-