Lokalsamfundsanalyse projekt ... - Struer kommune

Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 12
• Vurdering af lokalsamfundskapaciteten (identificere samfundets interesse for
opbakning og støtte til projektet, identificere nøglepersoner samt beskrive
organisatoriske strukturer, kompetencer og økonomiske ressourcer).
• Vurdere barrierer (analyse af potentielle barrierer eller modvilje, som kan
påvirke projektets planlægning og udførelse).
• Vurdere forandringsparathed
• Syntetisere data og opstil prioriteringer (opsamling af resultater fra
ovennævnte analyser i en lokalsamfundsanalyse)
For yderligere beskrivelse af 5 trins modellen og andre benyttede metoder og teorier
til lokalsamfundsanalysen se bilag 1.
Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder
Som det ses på figur 2 er der indsamlet data til lokalsamfundsanalysen gennem brug
af såvel kvantitative som kvalitative metoder. De kvalitative forskningsmetoder
benyttes for at søge en viden om og forståelse af nogle centrale fænomener og levede
erfaringer i hverdagslivet, og for at opnå en vis dybde og autenticitet i det empiriske
materiale (Koch & Vallgårda, 2003; Kvale 1997). Ved brug af en induktiv tilgang er de
første data indsamlet med udgangspunkt i forfatternes forforståelse og hypoteser. En
foreløbig analyse af de første data giver så anledning til at udvælge nye datakilder,
der kan illustrere andre endnu ikke tilstrækkeligt belyste aspekter af det studerede
fænomen.
Udvælgelsen af informanter bygger både på en strategisk (meningsbestemt)
udvælgelse og en teoretisk udvælgelse (Koch & Vallgårda, 2003) samt efter
Sneboldmetoden, hvor informanter har peget på andre personer, som de mener, har
noget vigtigt at sige i forhold til emnet (Pedersen, 2000).
De kvantitative metoder er benyttet for at kunne generalisere nogle forhold omkring
befolkningens sundhedsadfærd, sygdom, risikofaktorer og trivsel. Der er udarbejdet to
forskellige kvantitative undersøgelser. Den ene undersøgelse er udarbejdet af NIRAS
og er obligatorisk i forbindelse med SATS-pulje projektet. Et evalueringsdesign
pegede imidlertid på, at der var behov for en egen tværsnitsundersøgelse med brug af
Region Midtjyllands spørgeskema ”Hvordan Har Du Det?”, for at kunne udarbejde en
effektevaluering ved projektets afslutning. Det giver til gengæld mulighed for at få et
mere nuanceret billede af den ”generelle” sundhedsprofil og validere resultaterne
gennem en metodetriangulering.