Lokalsamfundsanalyse projekt ... - Struer kommune

Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 37
På den måde hedder det sig nemlig, at de er blevet spurgt og ikke at de selv har
blandet sig.
Denne signal-værdi præger mentaliteten på Thyholm og er en vigtig viden i arbejdet
med projekt SundhedscenterThyholm.
En anden vigtig viden er den jargon, som der præger de interpersonelle samtaler.
Omgangstonen kan nemlig virke meget hård og kontant, men den skal slet ikke
fortolkes som sådan. Det er normen at man på Thyholm kan være både ironisk eller
provokerende, men hvor betydningen faktisk har en venlig undertone.
Endelig skal det her nævnes, at der er en udpræget tendens til, at man ikke går til
lægen, med mindre man er meget syg. Denne mentalitet bunder muligvis i en generel
vestjysk mentalitet, som primært hænger ved i de mindre samfund.
5.1.4 Sammenhængskraft
Sammenhængskraft er indenfor sociologi og statskundskab et begreb, som bruges til
at beskrive tyngden af de medmenneskelige ressourcer, som er i et samfund.
Begrebet bruges ofte i den politiske debat med henvisning til at samfundets
sammenhængskraft er truet grundet dårlig integration. Hvis sammenhængskraften i
et samfund er god, indebærer det, at afstanden mellem grupperne i samfundet ikke er
stor hverken socialt eller kulturelt samt at der er mange kontaktflader mellem de
forskellige grupperinger i samfundet.
Den franske filosof David Émile Durkheim brugte begrebet sammenhængskraft (social
cohesion) synonymt for solidaritet, som betyder at borgerne står sammen 10 . I
moderne litteratur bruges begrebet i forhold til at beskrive, hvorledes individer, ved at
indgå i sociale relationer, får adgang til nogle ressourcer, som udspringer af
medmenneskelighed. Samtidig får disse sociale relationer individerne til at føle sig
som gensidigt forbundne og ikke blot som enkeltbrikker i et spil. Man kan sige, at
sammenhængskraften består af tre faktorer:
• sociale netværk (omgangskreds, foreningsliv, frivilligt arbejde m.v.)
• tillid (til medmennesker, til myndigheder samt tryghed)
• normer (hjælpsomhed, hensyntagen til de svageste medborgere m.v.)
Disse tre faktorer danner en symbiose - en sum, som af professoreren Robert D.
Putnam kaldes for social kapital (se afsnit 4.2.1.5). Det er umiddelbart muligt at
konstatere hvorvidt et samfund har en høj eller lav sammenhængskraft, når man ser
10 Durkheim, D. E. (1893): The division of Labour in Society. New York: The Free Press.