Lokalsamfundsanalyse projekt ... - Struer kommune

Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 56
5.4 Diskursanalyse
Baggrunden for at lave en særskilt analyse omkring sundhedsbegrebet er, at der ikke
findes et universelt og alment accepteret sundhedsbegreb. Sundhed er et subjektivt
konstrueret begreb, hvilket betyder at brugen - og forståelsen af orden sundhed,
adskiller sig fra person til person. Sundhedsdiskursen kan således være forskellig fra
samfund til samfund, ligesom den kan være forskellig imellem forskellige
aldersgrupper og samfundslag.
Jeg er en gennemsnitlig dreng, som dyrker gennemsnitslig mængder sport og
spiser gennemsnitslig, og som de fleste ved er ”gennemsnitslig” det udtryk man
bruger når man skal fortælle om det mest normale i denne hvide verden. Men der
er stadigt mange der går rundt i Danmark og tror, at desto slankere man er, desto
mere sundt er man. Og det kan da godt være at det er sundere at ligge på
minussiden af 100 kilo, men at ligne og veje ligeså meget som en vinflaske kan
der da heller ikke være så sundt. Det må da heller ikke være sjovt at have det
samme taljemål som en asparges. For at beholde vægten nede skal man, straks
efter at man har spist et ris korn, ud på det nærmeste lokum og stikke 2 fingre ned
i halsen for at brække det op igen (…) Andre skal ikke komme og sige at jeg skulle
prøve at ændre MIN kropsform til noget andet end den allerede er. Det skal jeg
nok selv holde styr på, og hvis du ikke blander dig i min BMI, vil jeg ikke blande
mig i din (…) Sundhed er mange ting, og alt efter hvilket parti du har valgt, har du
i din gode ret til at sige hvad sundhed er. Men for mig er det gennemsnittet.
Citat fra en dansk stil
Sundhed kan tematiseres på mange forskellige måder og sundhedsbegrebet evner at
gøre sig relevant for en lang række meget forskellige diskussioner i samfundet, lige
fra den medicinske diskurs med fokus på sygdom, objektivitet og målbarhed, til den
psykologiske og socialkonstruktivistiske diskurs med fokus på det subjektive og
erfaringsbaserede (Fredens, 2011).
Sproget er et af de signifikante systemer, som skaber betydning og sproget er i høj
grad med til at skabe den sociale virkelighed (Fairclough, 1995). Fx skabes subjekter
og objekters betydning på den måde, der bliver talt og skrevet om dem på. Således
skabes også sundhedsdiskursen gennem sproget, hvad enten det er indenfor den
videnskabelige og fagprofessionelle verden eller den journalistiske og politiske verden.
Betydningen af sundhed skabes derfor også gennem sproget imellem borgere og
lægfolk, både indenfor forskellige samfund og indenfor mindre grupper.
Diskurser handler om tings mening og ikke om hvorvidt ting eksisterer. Der er dog en
tendens til, at aktører, der repræsenterer viden, som opfattes som sand, har magt til