Lokalsamfundsanalyse projekt ... - Struer kommune

Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 54
skydes væk og over på den enkelte. Dels en misforstået godhed, som skal findes i den
høje grad af loyalitet, der er fundet i befolkningen på Thyholm. Man kan således tale
om at der er en angst hos de fagprofessionelle, i forhold til selv at komme i klemme
eller blive hængt ud, fordi de blander sig i andres private sfære.
Den stærke sammenhængskraft i befolkningen, vil både kunne udgøre en fordel og en
barriere. Hvis ikke det lykkedes at nå de signifikante eller betydningsfulde personer i
samfundet eller den enkelte subkultur, vil det blive svært at ændre de resterende
borgeres livsstil, adfærd og sundhedsforståelse. Den stærke identitetsopfattelse, det
lille samfund hvor man ikke kan gemme sig og signal-værdien, udgør alle en barriere i
forhold til at skille sig ud fra flokken. Det kan nemlig karakteriseres som en afvigende
adfærd, hvis man er alene om det. Personens egen oplevelse, set i lyset af det nære
omgivende samfund, vil nemlig være afvigende. Set i forhold til andre samfund eller
større byer, vil det ikke nødvendigvis være afvigende, men netop oplevelsen af at
skille sig ud i nærmiljøet spiller for thyholmerne en væsentlig rolle.
Omvendt kan man i udviklingen af indsatser tage højde for sammenhængskraften og
signal-værdien, ved at bruge metoder som fx Diffusion of Innovation af sociologen
Everett Rogers 13 . Her målrettes indsatsen de magtfulde og indflydelsesrige personer i
samfundet/institutionen (”nyskaberne” og ”de tidlige tilsluttere”), og gennem en
ændring af deres forståelse, tilgang og adfærd ændres majoritetens forståelse og
adfærd også, da de signifikante personer ofte er med til at fastlægge normen og
sætte standarden for ”god eller korrekt opførsel”.
Nogle af de borgere, der står uden for og gerne vil være en del af fællesskabet (de
ensomme), har formentlig en høj grad af forandringsparathed. Deres barrierer ligger
et andet sted, nemlig at de ikke umiddelbart bliver lukket ind i fællesskabet. Hvis man
er ny på Thyholm (fx tilflytter), kan det være svært at finde vej ind i de stærke
strukturer og subkulturer der eksisterer. Men ønsket er der og dermed også en
motivation, hvilket kan bruges positivt i projektet.
Den sidste og måske største barriere for forandringsparatheden blandt befolkningen
på Thyholm er den lave ”Health Literacy 14 ”. Begrebet Health Literacy har endnu ikke
fået en dansk betegnelse 15 , men vil i denne rapport betegnes ”sundhedskapacitet”.
Begrebet ”kapacitet” rummer en del af de aspekter, der arbejdes med i
13 Rogers E. (2003): Diffusion of Innovation. Fifth Edition. New York: Free Press.
14 WHO definerer Health Literacy som ”De kognitive og sociale kompetencer, der påvirker individets motivation og
evner til at opnå adgang til samt forstå og benytte informationer på en måde, som fremme og fastholder et godt
helbred”. En anden anerkendt definition af Health Literacy finder man i en artikel af Kickbusch (2001), som skriver:
“Health literacy is the ability to make sound health decisions in the context of everyday life – at home, in the
community, at the workplace, the healthcare system, the market place and the political arena”
15 Jf. Sundhedsstyrelsen 2009: Health Literatcy – begrebet, konsekvenser og mulige interventioner. Notat udarbejdet for
Sundhedsstyrelsen af Dansk Sundhedsinstitut.