Lokalsamfundsanalyse projekt ... - Struer kommune

More documents

Recommendations

Info

Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 12 • Vurdering af lokalsamfundskapaciteten (identificere samfundets interesse for opbakning og støtte til projektet, identificere nøglepersoner samt beskrive organisatoriske strukturer, kompetencer og økonomiske ressourcer). • Vurdere barrierer (analyse af potentielle barrierer eller modvilje, som kan påvirke projektets planlægning og udførelse). • Vurdere forandringsparathed • Syntetisere data og opstil prioriteringer (opsamling af resultater fra ovennævnte analyser i en lokalsamfundsanalyse) For yderligere beskrivelse af 5 trins modellen og andre benyttede metoder og teorier til lokalsamfundsanalysen se bilag 1. Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder Som det ses på figur 2 er der indsamlet data til lokalsamfundsanalysen gennem brug af såvel kvantitative som kvalitative metoder. De kvalitative forskningsmetoder benyttes for at søge en viden om og forståelse af nogle centrale fænomener og levede erfaringer i hverdagslivet, og for at opnå en vis dybde og autenticitet i det empiriske materiale (Koch & Vallgårda, 2003; Kvale 1997). Ved brug af en induktiv tilgang er de første data indsamlet med udgangspunkt i forfatternes forforståelse og hypoteser. En foreløbig analyse af de første data giver så anledning til at udvælge nye datakilder, der kan illustrere andre endnu ikke tilstrækkeligt belyste aspekter af det studerede fænomen. Udvælgelsen af informanter bygger både på en strategisk (meningsbestemt) udvælgelse og en teoretisk udvælgelse (Koch & Vallgårda, 2003) samt efter Sneboldmetoden, hvor informanter har peget på andre personer, som de mener, har noget vigtigt at sige i forhold til emnet (Pedersen, 2000). De kvantitative metoder er benyttet for at kunne generalisere nogle forhold omkring befolkningens sundhedsadfærd, sygdom, risikofaktorer og trivsel. Der er udarbejdet to forskellige kvantitative undersøgelser. Den ene undersøgelse er udarbejdet af NIRAS og er obligatorisk i forbindelse med SATS-pulje projektet. Et evalueringsdesign pegede imidlertid på, at der var behov for en egen tværsnitsundersøgelse med brug af Region Midtjyllands spørgeskema ”Hvordan Har Du Det?”, for at kunne udarbejde en effektevaluering ved projektets afslutning. Det giver til gengæld mulighed for at få et mere nuanceret billede af den ”generelle” sundhedsprofil og validere resultaterne gennem en metodetriangulering.
Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 13 DATAINDSAMLING TIL LOKALSAMFUNDSANALYSE PÅ THYHOLM Kvalitative forskningsmetoder Kvantitative forskningsmetoder Borgermøder 5 møder i hhv. Hvidbjerg (x 2), Lyngs, Jegindø og Uglev 1 møde for særligt indbudte borgere Kvalitative interviews - Strategisk udvælgelse af informanter med henblik på at opnå indblik gennem ”eksperten”. - Interviews med borgere, der repræsenterer bestemte målgrupper på Thyholm og borgere, der menes at kunne belyse de studerede fænomener Observationsstudier Dagligdags observationer både planlagte og tilfældige observationer Tekstanalyser 31 danske stile skrevet af to 7. klasser på Thyholm Skole med overskriften ”Hvad er sundhed for dig?” eller ”At være ung på Thyholm” Diskursanalyse Sundhedsbegreberne er omdrejningspunkt for hele projektet og har derfor været genstand for en diskursanalyse Tværsnitsundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse blandt 1000 tilfældigt udvalgte borgere over 18 år. Spørgeskemaet er identisk med Region Midtjyllands spørgeskema ”Hvordan Har Du Det?” til udarbejdelse af en Sundhedsprofil. Nærmiljøsundhedsprofil Spørgeskemaundersøgelse blandt 550 tilfældigt udvalgte borgere over 18 år. Spørgeskemaet er udarbejdet af NIRAS og gennemført via strukturerede Telefoninterviews udført af SFI. Figur 2: Metoder brugt til dataindsamling i forbindelse med Lokalsamfundsanalysen Metodetriangulering giver mulighed for, at de forskellige metoder kan supplere hinanden og give ny indsigt i forståelsen af det fænomen, der undersøges (Holstein 1995). Metodetriangulering kan derved højne undersøgelsens validitet (Halkier 2003). 2.5 Forfatternes forforståelse Forfatterne til denne lokalsamfundsanalyse er tre medarbejdere med hver sin faglige og erfaringsmæssige baggrund. To medarbejdere har en fysioterapeutisk grunduddannelse. Den ene har derudover en MPH uddannelse og den anden en sundhedsfaglig diplomuddannelse. Begge er forholdsvis nye indenfor det praktiske arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse i en kommunal projektorienteret kontekst. De har tidligere arbejdet konkret med fysioterapi hhv. i hospitalsregi og på hjerneskadecenter. Den sidste medarbejder er kandidat i Folkesundhedsvidenskab og har primært indblik i det metodiske og teoretiske fundament for udarbejdelse af lokalsamfundsanalyser i forhold til sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser.
Page 1 and 2: Forfattere: Henriette Haase Fischer
Page 3 and 4: Lokalsamfundsanalyse på Thyholm /
Page 11: Lokalsamfundsanalyse på Thyholm /
Page 29 and 30: 12% Lokalsamfundsanalyse på Thyhol
Page 31 and 32: Ældre Lokalsamfundsanalyse på Thy
Page 45 and 46: Forbrug Lokalsamfundsanalyse på Th
Page 47 and 48: 5.1.7 Både-og Lokalsamfundsanalyse
Page 49 and 50: Ressourcer Lokalsamfundsanalyse på
Page 53 and 54: Dagligrygere, der ønsker at stoppe
Page 63 and 64:
Lokalsamfundsanalyse på Thyholm /
Page 65 and 66:
6.2.1 Helbred Lokalsamfundsanalyse
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75:
show all

Lokalsamfundsanalyse projekt ... - Struer kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?