NyHedensted kommune - Halinspektørforeningen

H llen 

Nr. 199 oktober 2006 

NyHedensted kommune 

I NyHedensted Kommune hjælper idrætsanlæg hinanden ved kommunesammenlægningen 

Se side 34

Indhold 

Fornydinhal 

Side 4 

2 H llen nr. 199 oktober 2006 

Æ haw betog dem 

Side 8 

Efterlønnere får valg om feriepenge 

Side 11 

Danks Hormolinmuld 

Side 14 

Ny formand for forhandlingsudvalget 

Side 18 

Svømmehal rives ned 

Side 22 

Halinspektørerne i Grønland forenens 

Side 26 

Oure idærtshøjskole 

Side 30 

Næppe én halinspektør til hver eneste hal 

Side 33 

Haller vil hjælpe hinanden 

Side 34 

Landets første sportsgalleri 

Side 36 

Randershallen 

Side 42 

Dette blad er sendt til postvæsenet i uge 42 og er udsendt til medlemmer 

samt abonnenter. 

Næste nummer udkommer i uge 50 - stof og annoncer skal være 

indleveret senest den 10. november 2006. 

Artikler med dette mærke, er produktinformation 

indsendt af det i artiklen nævnte fi rma. Hallen 

påtager sig intet ansvar for indholdet. 

Produkt 

information 

Halinspektørforeningen 

Solrød Center 57,1 • 2680 Solrød Strand 

Organisation for ledende medarbejdere i fritidssektoren 

Ansvarshavende redaktør: 

Otto Skak, Tiufkærvej 145, 7000 Fredericia 

e-mail: os@ssbad.dk 

Redaktionssekretariat: 

Redaktionssekretær Anita Primdahl 


Solrød Center 57, 1, 2680 Solrød Strand 

Tlf: 56 14 74 44, Fax: 56 14 53 72 

E-mail: ap@h-i.dk, http://www.h-i.dk 

Redaktør og annonceansvarlig: 

Per Arild 

Aktæons Alle 4 

2650 Hvidovre 

Tlf. 36 49 33 23 

E-mail: pa@h-i.dk 

Layout, repro og tryk: 

Elbo Grafi sk A/S 

Forretningsudvalg: 

Formand 

Jørgen Mosbæk 

I/S Vestbad 

Nykær 26, 2605 Brøndby 

E-mail: jm@h-i.dk 

Næstformand 

Ole Østergaard 

Helle Hallerne 

Hellevej 27, Vrenderup, 6818 Årre 

E-mail: ooe@h-i.dk 

Økonomiansvarlig 

John Sørensen 

Nyborg Idræts- og Fritidscenter 

Postboks 107, 5800 Nyborg 

E-mail: js@h-i.dk 

Formand for Forhandlingsudvalg 

Erik Uldall Hansen 

Nylykke 2 

6200 Aabenraa (Agora) 

E-mail: erha@aabenraakom.dk 

Formand for Blad 

og Informationsudvalg 

Otto Skak 

(Slotssøbadet Kolding) 

Tiufkærvej 145, 7000 Fredericia 

E-mail: os@ssbad.dk 

Formand for Uddannelsesudvalg 

Tommy Erik Thomsen 

Sæby Fritidscenter 

Bækken 17 

9300 Sæby 

E-mail: sabyfri@internord.dk 

Formand for Teknik og Miljøudvalg 

Karl-Åge Søltoft 

Solrød Idrætscenter 

Tingryds Alle 27, 2680 Solrød Strand 

E-mail: ks@h-i.dk 

Formand for Seniorudvalg 

Svend Kristiansen, 

Østerbyvej 32, Østerby, 6280 Højer 

E-mail: sv.kristiansen@mail.tele.dk 

ISSN 0907-6700 

Bladet Hallen

Leder 

Daglig leder af et idrætsanlæg er en: 

Halinspektør 

I dette nummer af Hallen kan vi læse om 2 forskellige 

måder at se på organsiering af idrætsområdet i en sammenlagt 

kommune. Der er en artikel om Ny Vejle og en 

artikel om Ny Hedensted. 

Det er naturligt i.f.m. kommunalreformen at se på det 

samlede idrætsområde i en kommune – her tænker jeg 

også på forholdene som kommunale og selvejende institutioner. 

Begge driftsformer får langt den største del af 

sin økonomi fra den kommunale kasse. Der kan være 

såvel strategiske som lokale og historiske forhold der 

gør, at man vælger den ene driftsform frem for den anden. 

Men det drejer sig for alle haller / idrætsanlæg, om 

at have nogle rimelige og fornuftige forhold til glæde og 

gavn for såvel den organiserede som den uorganiserede 

idræt. 

Når jeg læser artiklen fra Vejle er jeg ikke sikker på, at 

man her forstår begrebet daglig leder. 

Jeg er af den opfattelse, at intet idrætsanlæg kan drives 

UDEN at der er en ledelse et eller andet sted, som varetager 

den daglige ledelse overfor såvel brugere, kunder, 

personale, håndværkere, bestyrelser og forvaltninger og 

det politiske niveau. 

Halinspektørforeningen har en overenskomst – d.v.s. aftale 

– med Kommunernes Landsforening, og dermed 

med samtlige kommuner som yder ca 95 % af alle idrætsanlægs 

driftsbudgetter om, at en daglig leder af et idrætsanlæg 

er : en Halinspektør. 

HUSK! 

Se kurserne på: 

www.h-i.dk 

Overenskomsten er netop ved at blive udvidet således, 

at en Halinspektør kan have en assisterende halinspektør 

som medarbejder. Med decentralisering og andre 

måder at organisere arbejdet på ude i landet, er der ofte 

brug for mere end 1 person til at udføre ledelsesopgaver. 

D.v.s. at der nu er endnu fl ere måder at organisere ledelsen 

i en organisation indenfor idrætsområdet. 

Herefter rummer vores aftale med kommunerne fl g stillingskategorier: 

Idrætsinspektør, ledende halinspektør, 

stadioninspektør, halinspektør og assisterende halinspektør. 

Derforuden kender vi alle andre betegnelser 

som svømmehalsinspektør, centerchef, skøjtehalsinspektør 

o.s.v. Det er ikke titlen der er det afgørende , men arbejdsområdet 

det handler om, UANSET hvad stillingen 

i øvrigt kaldes. 

HI vil kontakte Ny Vejle for en dialog omkring disse forhold. 

Dette handler om hvilke betingelser der er for ledelsen 

på et idrætsanlæg til at løse opgaverne. 

Jeg vil opfordre alle medlemmer, som kommer i forbindelse 

med lignende problemstillinger, at kontakte HI for 

at skabe dialog om dette forhold, INDEN en struktur i 

den nye kommune er vedtaget. Vi er klar ved telefonerne. 

Næste blad 

udkommer i uge 50 

deadline er 10.11.2006 

Jørgen Mosbæk 

annoncer kan aftales med Per 

Arild på telefon 36 49 33 23 

nr. 199 oktober 2006 H llen 3


Fornydinhal 

TEKST: Per Arild 

Under denne overskrift offentliggjorde Center for Idræt 

og Arkitektur, der er et center under Kunstakademiets 

Arkitektskole, i begyndelsen af september et banebrydende 

internetbaseret planlægningsværktøj. 

Der er i Danmark næsten 1.500 idrætshaller på landsplan. 

Mange af dem er bygget i 60’erne og 70’erne, og en del 

af dem står nu foran en renovering og restrukturering. 

Center for Idræt og Arkitektur, der er blevet til i et samarbejde 

mellem Lokale- & Anlægsfonden og Kunstakademiets 

Arkitektskole, og som formentlig er det eneste af sin 

art på verdensplan, der udelukkende fokuserer på sammenhængen 

mellem idræt, kropskultur, arkitektur og fysisk 

planlægning. 

På en ny hjemmeside Fornydinhal.dk som er skabt af 

Center for Idræt og Arkitektur, og støttet af DFIF, DGI, 

KIF, Idrættens fællesråd samt Lokale og Anlægsfonden, 

har man fået et unikt planlægningsredskab, der er skabt 

for at hjælpe politikere, bygherrer, brugere, halinspektører 

og rådgivere med at prioritere og defi nere, hvordan 

hallerne kan opgraderes, så de matcher nutidens kultur- 

og idrætsbillede, og dermed skabe plads for fremtidig 

udvikling. 

Fornydinhal.dk indeholder beskrivelser af, hvorfor 

man skal opgradere, hvordan man tilrettelægger opgra- 

Fryndesholmhallen på Als. 

Maria Keinicke Daividsen, der har lavet det store abrejde. 

deringsprocessen, og hvad man i den konkrete situation 

skal gøre for at opgradere hallen, ud fra brugernes behov 

og ønsker. 

Fornydinhal.dk fylder i øjeblikket 500 sider, herunder 

ikke færre end 180 løsningsbeskrivelser – som løbende 

vil blive udbygget i tiden fremover – hele programmet 

er til rådighed for den, der benytter den nye hjemmeside. 

Hele det store arbejde med det 2 årige forskningsprojekt, 

har været lagt i hænderne på Maria Keinicke Davidsen, 

der på en pressekonference på Arkitektskolen på 

Holmen i København, hvor projektet blev præsenteret, 

høstede stort bifald for det fremragende program. Der 

fi ndes løsninger på et højt niveau, og man kan ved at 

blade rundt i programmet fi nde løsninger på, hvordan 

man kan udnytte områder, som man i dag måske ikke 

kan se fordelen ved at ændre. Der fi ndes også en stor 

oversigt over, hvilke materialer man kan anvende til forskellige 

formål. Også disse sider vil løbende blive opdateret. 

I analysedelen, svarer brugeren på nogle få indgangsspørgsmål, 

og Fornydinhal.dk. præsenterer 

herefter et fremtidsscenarium med konkrete forslag til 

opgradering 

Halinspektørforeningen har sammen med andre repræsentanter 

for vores branche, bl.a. nogle af vore leverandører, 

siddet med i fl ere workshop grupper, og det 

er da også lidt morsomt, at det projekt som man valgte 

som pilotprojekt, var Fryndesholmhallen i Fynshav på 

Als, som vi omtalte i sidste nummer af HALLEN. 

Fornydinhal.dk er et dialogredskab – brug det og lær af 

det til gavn og glæde for dit anlæg. Det gør ikke noget 

at halinspektøren er lidt forud for brugerne.

CHOKOLADE/ 

GLÖG MASKINER 

• 5 - 10 ltr. 

• Let rengøring 

• Termostatregulering 

• Varmtbadsystem 

POMMES FRITES 

POMMES FRITES MASKINE 

• 2 portioner på 1 min. 

• Ingen lugtgener/kulfilter 

• Ingen kanal/ventilation 

(herm. lukket system) 

• Bordmodel 

• Fryseunderskab kan 

leveres 

NACHOS VARMESKAB 

• Med og uden hylder 

• Tilbehør: Ostevarmere, 

Salsa dispenser, serveringsbakker, 

samt produkter 

AUTOMATER: 

• Slush ice maskiner 

• Soft ice maskiner 

• Nachos maskiner 

AUTOMATER: 

• Slush ice maskiner 

• Soft ice maskiner 

• Nachos maskiner 

• Saftkølere 

• Isterningemaskiner 

• Popcornmaskiner 

• Drikkevandskølere 

CHOKOLADE/GLÖGG 

MASKINER 

NACHOS 

COOLEX AUTOMATER APS 

Tlf.: 8698 1811 • Mob.:2845 0033 • Fax.: 8698 0899 

www.coolex.dk • coolex@firma.tele.dk 

Water Innovation A/S er 

en aktiv partner i udvikling 

og opbygning af spændende 

bademiljøer. Vores 

mål er at levere gode og 

gennemtænkte løsninger. 

Du får saglig dialog og 

omhu med i købet. 

Løsninger for svømmebade 

Oplevelser i og med vand 

Service og vedligeholdelse 

Vandbehandling 

Nyanlæg 

Reservedele og tilbehør 

Velvære og oplevelser 

Inspiration 

Vandværksvej 19 · DK-8300 Odder · Denmark 

Tel.: +45 8781 3050 · Fax: +45 8781 3070 

info@waterinnovation.dk · www.waterinnovation.dk 

TRAFIK & FRITID ApS 

Trafi k & Fritid ApS • Vognmandsvej 6 • 6622 Bække 

Tel. 7538 9911 • tf@trafi k-fritid.dk 

Vi er specialister indenfor: 

• Stribemalemaskiner 

• Græsliniemalinger (miljørigtige) 

• TF Maleblander 

• Alle former for NET 

• Handy maskine for harpiksfjerner 

på sportsgulve 

• Diverse udstyr for boldbaner 

Vi er til for dig så ring til John Madsen 

på tlf. 75 38 99 11/mobil 20 87 99 12 

og få et uforbindende tilbud eller 

besøg vores nye shop på 

www.trafi k-fritid.dk 


Nyt 

6 H llen 

nr. 199 oktober 2006 

PRESSEMEDDELELSE 

Offentligt ansatte er 

tilfredse med deres job, 

men det psykiske arbejdsmiljø 

kan forbedres 

Ansatte i kommuner og amter er tilfredse 

og engagerede medarbejdere. 

Det viser en ny Gallupundersøgelse, der 

blev offentliggjort på Den Personalepolitiske 

Messe i Bella Center. 

65% af de ansatte i kommuner og amter er 

enten meget tilfredse eller tilfredse med at 

være ansat dér, hvor de arbejder. Det viser 

en ny meningsmåling foretaget af Gallup 

for Det Personalepolitiske Forum. Engagementet 

er også i top. Gallups analyse placerer 

ansatte i kommuner og amter i den 

bedste tredjedel hvad angår engagement, 

hvis man sammenligner med gennemsnittet 

for et stort antal tilsvarende undersøgelser 

på arbejdspladser i Nordeuropa. 

Undersøgelsen peger dog også på, at der 

er plads til forbedringer – især i forhold til 

det psykiske arbejdsmiljø, mulighederne 

for at levere en god service og kvalitet og 

lederens evne til at håndtere konfl ikter. 

STOR effekt af 

rygeforbud indendørs 

I resonans kan man læse, at der er stor effekt 

af rygeforbuddet indendørs. Resultatet af 

det indendørs rygeforbud, som Brøndby som 

den første kommune har indført på alle kommunens 

arbejdspladser, viser sig ved færre 

rygere og mindre tobaksforbrug. 

Vandrør kan være legionellabomber 

Bader du offentligt i skole, idrætshal eller plejehjem 

kan du risikere at blive ramt af legionella 

bakterier, der kan være yderst farlige. 

Det skyldes at der i de kommunale institutioner 

er for ringe kendskab til legionella bakterier, 

der lever og omformere sig i vandsystemer, hvor 

temperaturen er for lav. 

PRESSEMEDDELELSE 

I Danske Kommuner kan man blandt andet læse: 

Indførelse af elektroniske lønspecifi ka tioner i 

amter og kommuner 

Efter at det i sommeren 2005 blev lovligt at anvende elektroniske lønspecifi 

kationer, har enkelte kommuner og amter offentligt tilkendegivet, at 

de har overvejet at indføre elektroniske lønspecifi kationer. Odder kommune 

har allerede indført elektroniske lønspecifi kationer for en del af 

deres ansatte. 

KL, Amtsrådsforeningen, KTO og Sundhedskartellet er i den forbindelse 

gået sammen og har udarbejdet et vejlednings- og inspirationsmateriale, 

som kan medvirke til at en eventuel overgang forløber tilfredsstillende 

for såvel arbejdsgivere som medarbejdere. Materialet består bl.a. af relevant 

lovgivnings- og aftalestof, samt nogle gode råd til overvejelse. 

”Indførelse af elektroniske lønspecifi kationer vil være et naturligt skridt 

for mange kommuner i takt med at digital forvaltning bliver mere og 

mere udbredt. Det er en arbejdsgiverbeslutning at indføre elektroniske 

lønspecifi kationer. Det betyder samtidig, at det er arbejdsgiverens ansvar, 

at processen forløber tilfredsstillende og overholder bestemmelserne i 

love og aftaler.” siger Borgmester Mads Lebech, formand for KL’s Løn- 

og personaleudvalg. 

”Inden en evt. overgang til elektroniske lønspecifi kationer er det hensigtsmæssigt 

at få drøftet en række tekniske problemstillinger. En problemstilling 

er f.eks. hvorvidt det er i tråd med arbejdspladsens IT-politik, at 

de ansatte lægger en kopi af den digitale signatur på arbejdspladsens netværk 

eller skal der opstilles særskilte pc’ere, hvor de ansatte kan hente 

deres lønseddel,” udtaler Amtsborgmester Hans Jørgen Holm, formand 

for Amtsrådsforeningens Løn- og Forhandlingsudvalg. 

”Hvis det i en kommune eller et amt besluttes at indføre elektroniske lønspecifi 

kationer, så er det vigtigt, at medarbejderne skal have mulighed 

for i fred og ro på arbejdspladsen at læse, printe og/eller sende deres 

elektroniske lønspecifi kationer til den private pc. Det er ikke acceptabelt, 

hvis medarbejderne kun kan få adgang til lønspecifi kation, hvis de bruger 

deres fritid på at tage på det lokale bibliotek. Heldigvis fi ndes der 

nogle retningslinier om dette i Kildeskattebekendtgørelsen.” udtaler Dennis 

Kristensen, formand i KTO. 

Vejlednings- og inspirationsmateriale kan fi ndes på parternes fælles 

hjemmeside www.personaleweb.dk/e-loen. 

Bornholm skal spare…. 

Den skrøbelige økonomi på Bornholm kan koste 150 

kommunalt ansatte medarbejdere jobbet, for at komme 

et truende underskud på 40 millioner til livs. 

Trods det at Bornholms Regionskommune lægger op 

til en skatteforhøjelse på 0,32 procent, og regner med et 

statsligt tilskud på 32 millioner, forventes der alligevel 

et underskud på 40 millioner kr.

Køb direkte hos importøren og spar op til 70% 

Møbler og udstyr til hallen og kantinen 

Kvalitet koster – mindre hos os! 

Fabrikvej 15c • Røjle • 5500 Middelfart • Danmark • T: +45 89 12 12 00 • F: +45 89 12 12 01 • www.zederkof.dk • info@zederkof.dk 


Æ Haw betog dem 


Æ Haw betog dem 

TEKST: Helmer Haarslev 

Det var med nogen bekymring, at 

knap 40 seniorer med ledsagere stævnede 

mod Ringkøbing i første uge af 

september. Vore forkætrede meteorologer 

forudsagde storm, kulde og 

piskende regn. 

For én gangs skyld kunne vi glæde 

os over, at de tog fejl. Ganske vist 

luftede det lidt, men det er vel også 

forudsætningen for et vellykket besøg 

ved Vesterhavet. Og jo, der faldt 

da en byge, men ingen blev våde 

undtagen i badeværelset. 

Vi startede med at indkvartere os 

i udmærkede værelser i Ringkøbing 

Vandrerhjem, der er del af Ringkøbing 

fi rmaidræts center. Efter en kort 

velkomst og en kop kaffe, steg vi ind 

i vore private biler, og forsøgte i rasende 

fart at følge vor lokale kollega, 

Svend Bach, først til Søndervig, og 

herfra mod nord til Sidselsbjerg 

strand, hvor der kunne køres helt ind 

i klitten, og hvor der meget turistvenligt, 

var udlagt en sti i brædder 

til et udsigtspunkt, hvorfra det skumpiskede 

hav kunne beskues. Flot var 

det, og jeg tror, at fl ere af os aldrig 

havde set det på den måde før. 

Efter en mere stilfærdig hjemkørsel 

traf vi de par stykker, der ikke 

nåede med, fordi vi var kørt lidt før 

aftalt (de fi k set havet senere). 

Efter aftensmaden sang vi traditionen 

tro et par sange, hvorefter vores 

guide i de næste dage, Gert Alsted, 

blev præsenteret for os. Gert 

havde tidligere haft ansættelse ved 

amtet som miljømedarbejder, og han 

var til overfl od amatørornitolog og 

meget historieinteresseret. Han fortalte 

lidt om, hvad han ville vise os 

de kommende dage, og herefter gik 

aftenen over i almindelig fejring af 

gensynets glæde. 

Det var faktisk sådan, at langt de 

fl este af os havde deltaget i de fore- 

gående fem seniorture, og vi var enige 

om, at vi i de kommende år meget 

gerne ville have nogle yngre seniorer 

med for at kunne opretholde traditionen. 

Næste dag stod på bustur, og vi 

kørte mod syd – øst om Ringkøbing 

fjord, mens Gert fortalte om købstaden 

Ringkøbing, der i sin tid var blevet 

en driftig by ved studeeksport til 

Tyskland og Nederlandene. 

Turen gik ned forbi Stavning fl yveplads 

og Lønborg, vor Gert fortalte 

meget levende om Skjern ås udretning 

1960’erne, hvor der blev indvundet 

4000 ha. Landbrugsjord for 

statens regning. Projektet viste sig at 

have en række uønskede virkninger 

på dyreliv og vandkvalitet, og fra 

1999 til 2003 måtte staten atter til lommerne, 

dels for at betale for at genoprette 

åens slyngning, dels for at 

betale erstatning til de landmænd, 

der herved mistede omkring halvdelen 

af det inddæmmede. Gen opretningen 

havde efter Gerts opfattelse 

i høj grad været pengene 

værd. 

På den videre tur stak vi hovedet 

ind i Nr. Bork, hvor entusiaster havde 

bygget en vikingehavn og adskillige 

vikingeskibe, om end nok ikke 

havgående. Videre til den fl ade halvø 

i bunden af fjorden, hvis sydlige del 

hedder Værnengene og nordlige del 

Tipperne. Halvøen er for nogle hundrede 

år siden dannet ved afl ejring 

af sand og klæg, og den ejes for Tippernes 

vedkommende af staten, der 

har fredet området og udlagt det som 

fuglereservat. Brugsretten til Værnengene 

er udlagt til omkringboende 

bønder til høslet, afgræsning og 

jagt. 

Helt i sydenden af fjorden kom vi 

forbi Nymindegab, hvor indgangen til 

fjorden engang var, og herfra videre 

mod nord gennem Holmsland Klit. 

Her kunne Gert fortælle spændende 

historier om det fattige liv i gamle 

dage og om strandfogederne, der 

levede af at indsamle og sælge strandingsgods 

på statens vegne, og som 

til gengæld for provisionen heraf var 

forpligtet til at yde overnatningsmulighed, 

mad og tørt tøj til strandede 

søfolk. Efter strandfogedgårdenes 

størrelse at dømme, kan det have 

været et ganske lukrativt hverv. 

I Hvide Sande så vi havnen og blev 

belært om forskellen på trawlere og 

garnfi skebåde, og ved slusen, der regulerer 

vandstanden i Ringkøbing 

fjord, hørte vi om, hvorledes man 

øgede fjordens vandkvalitet ved under 

de rette vejrforhold at lede saltvand 

ind. 

Så var det tid til frokost på en lokal 

fiskerestaurant, og dagens udflugt 

sluttede med et besøg i Abelines Gård. 

Denne strandfogedgård blev opført i 

anden halvdel af 1800-tallet. Gårdens 

navn stammer fra Abeline, der i 1895 

blev gift med den daværende strandfoged, 

der imidlertid døde i 1904 og 

efterlod Abeline med 5 mindreårige 

børn. Åbenbart en sej kone, for hun 

drev gården videre som strandfoged 

sammen med fi re af børnene i de følgende 

53 år. Til gengæld blev der ikke 

overskud til at foretage nogen forbedringer, 

og det har været lige noget 

for den selvejende institution, der senere 

overtog gården og fi k den indrettet 

som museum. Et besøg kan absolut 

anbefales. 

Resten af eftermiddagen var sat af 

til en tur i Ringkøbing på egen hånd, 

men vejret var lidt snusket, så jeg 

tror, at de fl este foretrak at blive i 

centret. 

Næste dag startede med en lille 

overraskelse fra Gerts side, da han 

lige uden for byen kørte op til en lil-

le landsbyskole, der stod som da den 

blev udfaset, formentlig i halvtredserne. 

Det bragte minder fra vore 

egne skoledage op i os. Så gik turen 

ellers mod nord fra Søndervig forbi 

Vest Stadil fjord, hvor Gert udpegede 

en mark, hvor der hvert år i sæsonen 

blev fordret vildgæs for statens 

regning i en måneds tid, indtil fuglene 

trak videre. Alt naturligvis for 

at holde gæssene væk fra landmændenes 

nysåede marker. Under hele 

turen udpegede Gert fugleflokke, 

som vi dårligt nok kunne få øje på, 

bl.a. en lille fl ok nilgæs, som er fremmede 

i den danske natur og som skal 

udryddes. 

Undervejs til Vedersø klit fortalte 

Gert om vandreskoler – meget små 

bygninger med plads til en lille skolestue 

og et kammer. Det var ikke 

eleverne, der vandrede, men lærerne, 

der underviste et stykke tid og herefter 

gik videre til den næste skole. 

Imens måtte eleverne så vente på, at 

der igen kom en lærer. Skidt for børnene, 

men godt for deres forældre, 

der skulle bruge deres arbejdskraft. 

I Vedersø klit var alle sommerhuse 

bygget i røde mursten og med 

stråtag efter kommunens bestemmelse. 

Onde tunger ville vide, at bestemmelsen 

kunne have noget at gøre 

med, at sognerådsformanden, da 

beslutningen blev truffet, var murermester 

med interesse i tagtækkerfi rma. 

Uanset hvad, gav sommerhus- 

Seniorerne tilbage på skolepulten... 

bebyggelsen et noget mere gedigent 

indtryk, end hvad vi havde set af 

mærkværdigheder i Holmsland 

klit. 

Næste stop Thorsminde, der vogter 

indsejlingen til Nissum fjord. Her 

så vi havnen og holdt en kort pause 

ved strandingsmuseet St. George, 

opkaldt efter et meget stort britisk 

krigsskib, der strandede i 1811 med 

tabet af 1300 menneskeliv til følge. 

Tiden var knap, så der blev desværre 

ikke tid til at besøge museet, inden 

turen gik videre mod Thyborøn. 

Nord for Trans besøgte vi Bovbjerg 

fyr, hvorfra der var en virkelig fl ot 

udsigt over Vesterhavet. 

Fyret ligger højt, og en af gruppens 

kvindelige deltagere skulle absolut 

demonstrere god form ved at spæne 

237 trin ned til stranden og lige så 

mange op igen. Og så såhun ikke engang 

forpustet ud. Uforskammet. 

Vejret var nu blevet lidt lusket, så 

Svend Kristiansen ringede til kontoret 

for at få oplyst telefonnummeret 

til Harboørehallen for at fi nde sikkert 

tørvejr til indtagelsen af vore madpakker, 

og det lykkedes naturligvis. 

Hele Turen fulgte vi i øvrigt efter 

Dronningen og Prinsen, der besøgte 

Hvide Sande, mens vi ankom til Ringkøbing, 

og som lige havde forladt 

Thyborøn, da vi nåede dertil. Også 

Lemvig skulle have kongeligt besøg, 

men vi indhentede aldrig regentpar- 

Blæsten ved Vesterhavet var som den skal være.... 

ret. Eftermiddagskaffen indtog vi i 

Lemvig Idræts og Kulturcenter, hvor 

alt stod på gloende pæle, fordi man 

var ved at gøre klar til den allerførste 

kamp i håndboldligaen mod FCK. Vi 

hørte efterfølgende, at man ikke fi k 

et positivt resultat af bestræbelserne. 

Efter en lang dag gik turen hjemad 

– fortsat vel guidet af Gert – gennem 

Klosterhede plantage over Vemb, 

Ulfborg og Tim tilbage til ROFI-centret. 

Den fornemmelse, vi havde allerede 

den første aften af, at arrangørerne 

havde truffet et godt valg af 

guide, var bestemt ikke blevet gjort 

til skamme. 

Om aftenen havde vi festaften med 

en dejlig middag. Underholdningen 

forestod Eigil Jensen fra Hjørring og 

vor gamle ven Johan Herold, der 

sammen med os sang de sidste ti års 

Vingstedsange og en del andet. Herefter 

hyggesnak til langt ud på aftenen. 

Næste morgen skiltes vi med et 

”på gensyn” og ønsket om, at endnu 

fl ere vil deltage, når vi i 2007 besøger 

Vendsyssel. 

Dagens motion fi k seniorerne også. 

nr. 199 oktober 2006 H llen 

9

VANDLEG 

RODECO skumplast 

Svømmehallens ”Radiobiler” 

ⓦ Automatiske 

bundsugere 

ⓦ Kæmpe badedyr 

ⓦ Klatrevægge 

ⓦ Bassinudstyr 

ⓦ Svømmetøj 

ⓦ Opbevaringsvogne 

og reoler til våde 

og tørre haller 

ⓦ Artikler til 

videresalg 

Rekvirér venligst materiale eller klik ind på 

www.badedyr.dk 

SVØMMESPECIALISTEN ® 

JB Sport 

Tlf. 3672 0707 

Rødovrevej 155 

DK 2610 Rødovre 

E-mail info@jbsport.dk 


Kvalitets net 

til alle formål 

• fodboldnet 

• håndboldnet 

• Tennis net 

• Badminton net 

• Volleyball net 

• Basketball net 

• Hockey net 

• spærrenet 

Vi fremstiller gerne net 

til specielle formål og 

størrelser. 

Ring evt. og aftal 

uforpligtende 

konsulentbistand. 

Nørvo Sportsnet A/S 

Toosholmvej 9 

7700 Thisted 

Tlf: 97 93 84 50 

Fax:97 93 83 94 

Besøg også vor 

hjemmeside: 

www.norvosportsnet.dk 

Bestil aktuel sæson tilbud. 

Email:norvo@ 

norvosportsnet.dk 

SKILTE 

Eksklusiv skiltelinie til 

tilbygninger, nybygninger, 

wellnessfaciliteter, m.v. 

Aluminumsskilte i 

eksklusivt design, 

både flade og buede 

Dørindgange 

Vægområder 

Flytbare standere 

med fod 

Skilte til løbende 

tekstudskiftninger 

Skiltekonceptet “De5” 

Vask håret eller brug badehætte! 

Aldrig tørt hår! Grundig hårvask - eller brug badehætte! 

1 

2 

3 

4 

SE HER! 

Rygning er ikke 

tilladt! 

Husk at rydde 

op efter dig! 

Fotografering er 

ikke tilladt i 

omklædningsrummene! 

Stop tyven! 

Forlad aldrig dine 

værdigenstande i 

omklædningsrummene 

Se flere skilte på 

www.jsr.dk 

Jan 

Schmidt 

REKLAME 

Grafisk tegnestue 

Maribovej 15 - 6000 Kolding 

E-mail: post@jsr.dk - fax: 75553 4533 

Flere oplysninger ring på tlf. 75524500

Efterlønnere får valg om 

feriepenge 

Af kommunikationschef Claus Brask, FTF-A 

FTF-A og de andre a-kasser skal nu tage kontakt til de 

efterlønnere, der i perioden 1. januar 2004 - 30. april 2006 

ikke blev vejledt om, hvordan man kunne undgå at blive 

modregnet i efterlønnen, når man fi k feriepenge. Det 

sker, efter at Arbejdsmarkedets Ankenævn for nylig med 

principielle afgørelser gav to klagere ret i, at de ikke var 

blevet vejledt om muligheden for at få efterløn og feriepenge 

på én gang. 

Ved at vente med at hæve feriepengene til ferieåret er 

forbi, kunne man få feriepengene udbetalt som engangsbeløb 

uden træk i efterlønnen. Til gengæld tæller feriepenge 

så ikke med i timeregnskabet til optjeningen af 

den skattefri præmie fra det 62. år. Det kan derfor i nogle 

tilfælde bedst betale sig at holde ferie og få feriepengene 

udbetalt på normal vis. 

FTF-A vil nu skrive til 3.200 efterlønnere og vejlede 

dem om fordele og ulemper ved de to udbetalingsformer. 

Det betyder, at de med tilbagevirkende kraft kan 

vælge, om de vil have deres feriepenge udbetalt på den 

ene eller den anden måde. De, der vælger at få feriepengene 

udbetalt som engangsbeløb, kan så kræve modregnet 

efterløn tilbagebetalt.. Klagen vil blive sendt videre 

til Arbejdsdirektoratet. Tilbagebetalingen ligger typisk 

på 12.000-15.000 kroner pr. efterlønner, men kan være 

op til 16.350 kroner, hvis man som efterlønner er modregnet 

for 25 feriedage. 

Arbejdsdirektoratet og a-kasserne står stejlt over for 

hinanden i spørgsmålet om, hvem der skal betale regningen, 

som for FTF-A’s vedkommende kan komme op 

i omegnen af 38 millioner kroner. A-kasserne mener ikke, 

at de har det økonomiske ansvar, fordi de har administreret 

efter reglerne. Direktoratet har ikke i deres pjecer 

og regelfortolkninger oplyst om muligheden for at 

undgå modregning. 

Muligheden for dobbeltforsørgelse opstod med en ændring 

af ferieloven, der trådte i kraft 1. januar 2004. Da beskæftigelsesminister 

Claus Hjort Frederiksen i foråret blev 

gjort opmærksom på hullet i lovgivningen, blev det lukket 

med virkning fra det ferieår, der begyndte 1. maj 2006. Det 

betyder, at det i langt de fl este tilfælde ikke længere kan 

betale sig at udskyde udbetalingen af feriepengene. 

FTF-A vil sammen med de andre a-kasser afsøge alle 

muligheder, herunder gå til domstolene, for at få det 

økonomiske ansvar placeret hos staten. Det sker ikke 

mindst af hensyn til medlemmerne. Hvert medlem i FTF- 

A kommer til at hænge på en ekstra regning på 250 kroner, 

hvis a-kasserne skal betale. 

På grund af den uafklarede situation omkring økonomien 

og den ekstra sagsbehandling i direktoratet, kan 

det godt trække ud med en eventuel tilbagebetaling. 

SELVLUKKENDE ARMATURER... 

TEMPO 

Tempo-STOP • Tempo-MIX • Tempo-TRONIC • Tempo-MATIC 

www.cma-armatur.dk 

Rådgivning og salg: 

Tlf. 86 28 77 66 

Alstrup Alle 2 - Hasselager 



... En god medspiller 

Bassinudstyr 

- vipper 

- bassinlejdere 

- startskamler 

- håndlister 

- gangbarrer 

- handicapkraner 

- overløbsriste 

- bundsuger 

- banetove mm. 

Garderobeudstyr 

- Garderobebænke 

- skabe 

- knagerækker 

- håndklædehylder 

- sæbehylder 

- badebånd 

- nummerskilte 

Svømmeudstyr 

- svømmeplader, fl. størrelser 

- svømmebælter 

- armvinger 

- svømmefødder mm. 

Aqua-trim 

- aqua orme 

- aqua fødder mm. 

Bassinudstyr 

fremstilles i 

rustfrit syrefast 

stål 

alt i udstyr til svømmehaller 

Bænke laves også med teak 

Helsinge Maskinforretning A/S Tofte 

Industri 22 

3200 Helsinge 

Telefon 48795122 

www.helsingemaskinforretning.dk 

Startskamler 

NU også med 

topplade 500x600mm til 

"Track start". 

Udskift evt. kun toppladen 

på eksisterende skammel. 

Ring og få et tilbud! 

Svejsa 2000 A/S - Notgangen 6 - 2690 Karlslunde - Tlf. 46 15 07 00 - Fax. 46 15 07 25 - www.svejsa2000.dk - info@svejsa2000.dk

STORSEJL 

TIL HALLER OG KONFERENCECENTRE 

SEJLLØSNINGEN 

CPHDK tilbyder sejlløsninger, der kan åbne nye muligheder 

for jeres hal. 

Sejl ændrer radikalt en sportshals udtryk, og skaber 

en ramme der er meget velegnet til konferencer og 

store selskaber. Sejlene giver atmosfære og har en 

lydregulerende effekt i hallen. Sejlene kan med fordel 

kombineres med hallens belysning, både med 

festbelysning og til møder. 

Sejlene er fremstillet i en ultralet brændhæmmende 

dug og lever op til brandmyndighedernes krav. 

TILBUDSTEGNINGER 

Vores arkitekt udarbejder gerne, i samarbejde med 

jer, en detaljeret tegning for sejlene. Alle sejl bliver 

specialfremstillet i Danmark efter hallernes individuelle 

behov. 

Eksempel på løsning med 

firkantede sejl i loftet og skillesejl. 

Eksempel på løsning med trekantede sejl i loftet og sidesejl. 

CPHDK er specialister i sejl. Vores arkitekt udvikler sejlløsninger til inde- og uderummet i 

alle miljøer. Du er altid velkommen til at ringe til os, og få en uforpligtigende snak om jeres 

muligheder. Vi kommer også gerne på besøg hos jer, så vi sammen kan finde netop jeres 

løsning. 

CPHDK Aps - Telefon: 49 19 30 62 - www.cphdk.com - info@cphdk.com 

 


FIRMAPORTRÆT 

hormolinmuld 

DANSK HORMOLINMULD ApS 

TEKST: Per Arild 

I disse tider hvor der er så megen tale om kunstgræsbaner, 

må man ikke glemme at almindelige græsbaner, stadig 

er de mest fremherskende i Danmark. 

HALLEN har derfor afl agt et besøg hos et af de førende 

fi rmaer i vedligeholdelse af fodboldbaner, nemlig 

Dansk Hormolinmuld ApS på deres adresse i Ballerup. 

Her træffer vi fi rmaets stifter Richard Juhl og en del af 

fi rmaets ansatte, der viser sig også at være en del af familien 

Juhl. Nemlig fru Mona, der til daglig tager sig af 

bogholderiet, sønnen Jesper der nærmest er født ind i 

branchen, og svigersønnen Christian, der gik fra et stillesiddende 

kontorjob med regnskaber som speciale, til 

nu at være en af de fl ittige, og meget specialiserede medarbejdere 

fi rmaet i dag har ansat. 

Anledningen til mødet er, at man gerne på denne dag, 

vil præsentere en splinter ny traktor og en vertikalskærer, 

der også er lidt ud over det almindelige. 

Det vender vi tilbage til senere i artiklen. 

Allerførst spørger jeg Richard, om han vil fortælle om 

starten af fi rmaet. Og han fortæller, at han og hans kone 

Mona, for ca. 30 år siden startede med at sælge ”posejord” 

til Irma. Dette var imidlertid 

ikke nok for den driftige 

familie, så Richard, der 

selv var sportsinteresseret, så 

muligheden for at komme ind 

på de mange forskellige stadions 

på Sjælland, for der at 

hjælpe stadioninspektøren 

med at vedligeholde banerne, 

samt at give gode råd m.h.t. 

gødskning o. lign. 

Richard Juhl yderst tilhøjre med sit hold. 

Richard Juhl er en mand, der 

skaber tillid blandt de mennesker 

han omgås, og fra at sælge 

”posejord” udviklede fi rmaet 

sig, til i dag at være en topmoderne, 

og meget anset virksomhed 

indenfor branchen. I dag 

er man leverandør af varer og 

total vedligeholdelse af boldbaner 

og grønne områder på 

Vertikalskærer fra ParkLand. 

mange kommunale og private 

idrætsanlæg, hvor man også 

foretager analyser af græsbanerne, 

forestår vertikalskæring, 

topskæring og ren botanisk skadedyrs- 

og svampesygdomsbekæmpelse. 

Gennem egen research har 

man udviklet specielle gødskningsprogrammer 

til græs, 

som doseres i kontrollerede 

Traktor fra Helsinge Maskinfabrik. 


mængder på det rigtige tidspunkt. Resultatet er en forøgelse 

af græssets slidstyrke, og en reduktion af udvaskning 

af næringssalte. 

Dansk Hormolinmuld har som mål at være en af de 

førende aktører på markedet, der kan levere top kvalitets 

ydelser. 

Derfor gælder det om hele tiden at forny maskinparken, 

så man fortsat kan levere det ypperste inden for vedligeholdelse 

af baner og parker. Det er naturligvis for dyrt for 

de enkelte stadionanlæg, selv at købe traktorer og vertikalskærere, 

så derfor har fi rmaet et samarbejde med Helsinge 

Maskinforretning der sælger traktorer, og med Park- 

Land Maskinfabrik der bl.a. leverer vertikalskærere. 

Ved HALLENs besøg blev netop en ny traktor fra Helsinge 

Maskinforretning, og en ny vertikalskærer fra Park- 

Land præsenteret. Og det kan slås fast, at en traktor i dag, 

ikke er den samme, som man kan huske fra ens barndom. 

Den moderne traktor er en maskine, der vejer omkring 4,5 

tons, og som er så specialiseret, at man slet ikke bruger pedalerne 

under kørslen, men hele arbejdsprocessen indkodes 

i, og styres via en computer, og selve kørslen foretages 

via et joystick, og selve farten styres ved brug af gps. 

På trods af vægten, er der ikke den store risiko for at synke 

ned i banerne. Man har nemlig fundet frem til en hel ny 

type brede dæk uden stålindlæg, hvor alene bagdækkene er 

over en meter i diameter, og et sæt dæk på 4 stk. koster alene 

80.000 kr. Selve traktorens pris ligger på omkring 1 million, 

men så er der også indbygget et kølerum, hvor der lige er 

plads til 2 ½ liters sodavand. Et imponerende køretøj. 

Hægtet på traktoren stod ParkLand Maskinfabriks vertikalskærer, 

som også er udviklet efter Dansk Hormolinmulds 

krav til kvalitet og stabilitet. 

Vertikalskæring er en af mange essentielle behandlingsformer 

indenfor græspleje, når man forsøger at få 

en plan og slidstærk boldbane. Vertifl ex, som maskinen 

kaldes, kan skære ned til 15 mm. i en arbejdsbredde på 

2½ meter, med 3 fl eksible skærehoveder så skalpering 

af banen undgås. Man mener i fi rmaet, at det er den bedste 

maskine på markedet, og at man på grund af det kraftige 

sug, kan køre dobbelt så hurtigt, samtidig med at 

opsamlingen i den 6 m3 store tank, er helt perfekt, selv 

i vådt vejr, og man kan takket være det kraftige sug, vertikalskære 

10.000 m3 mellem hver tømning. Ved siden 

af knivene sidder der ligeledes nogle fjedre, der sikrer at 

restmateriale mellem knivene også bliver samlet op. 

De 4 store hjul er boogie ophængt, hvilket igen betyder, 

at maskinens skærehoveder følger konturerne i terrænet, 

både i kørselsretningen og på tværs af denne, 

hvilket altså gør den unik i kuperet terræn. 

Afslutningsvis fortæller Richard Juhl, at man i dag passer 

og plejer ca. 150 fodboldbaner overalt på Sjælland, så det er 

klart at der er travlt i familiefi rmaet, og som han tilføjer: 

Dansk Hormolinmuld er et fi rma i naturens tjeneste.

Bademester til Faaborg Svømmehal 

Bademester søges for tiltrædelse snarest eller 

efter nærmere aftale. 

Med ansvar overfor bestyrelsen i Den Selvejende 

Institution Faaborg Svømmehal 

bliver du ansvarlig for budgetlægning, personaleledelse, 

vagtplaner (Plan-Book), Økonomistyring, 

bogholderi, reparationsarbejder 

samt forefaldende arbejde. 

Du deltager ligeledes i livreddervagterne. 

Du vil indgå i et team på pt. i alt 5 faste medarbejdere, 

samt en stab af timelønnede unge, 

som kommer i spidsbelastningsperioderne. 

Du er villig til, efter en rimelig prøveperiode, 

at tage bopæl i lokalområdet. 

Faaborg Svømmehal er veludstyret med 

25 m bassin, øvebassin, rutsjebane samt et 

varmtvandsbassin. Hallen er overvåget af et 

CTS-anlæg, og fremtræder velholdt overalt. 

Hallen er opført i 1996-97. 

Til hallens drift hører en velordnet cafe, som 

du også får ansvaret for. 

Se venligst vor hjemmeside: 

www.faaborgsvoemmehal.dk 

Faaborg Svømmehal ligger i et af Danmarks 

smukkeste naturområder, og har udsigt over 

sund og bakker fra østfacaden, som er ét 

stort glasparti. 

Ansøgningsfrist: 15. nov. 2006. 

Ansøgningen sendes til 

Palle Petersen 

Klerkegade 3, 5600 Faaborg 

tlf: 62 61 01 75 

Scene-podier 

– udformes eft er ønske 

Sceneteknik – tekstiler – dansevinyl – Sunstill Rapid – Sunstill Vario – Intergral Saxpodier. 

Ring og hør nærmere – og få et tilbud på dit arrangement. 

Ring på 

tlf. 86 92 45 54 

DSM Sunstill – Gl. Gramvej 67 – Fruering – 8660 Skanderborg 

Tlf.: +45 86 92 45 54 – Fax: +45 86 92 45 73 – www.dsm-sunstill.dk – info@dsm-sunstill.dk 

Salg 

Leasing 

Udlejning 

Montage 

DSM_Hallen_1.indd 1 04/04/06 10:05:39 


Idrætsinspektør 

Vi søger en idrætsinspektør med sans for ledelse og mod på udvikling 

og udfordringer i den nye Silkeborg Kommune. 

Jobbet 

Som idrætsinspektør får du ansvaret for ledelse og udvikling af Silkeborg 

Kommunes haller og idrætsanlæg. Du har ansvaret for en kompetent 

personalegruppe og driften af haller og idrætsanlæg. Personalets 

trivsel og faglighed og et godt samarbejde med de mange 

foreninger og brugergrupper er nøgleord i jobbet. 

Dit bagland er dygtige og engagerede medarbejdere og ledere, der yder en 

stor indsats for at sikre effektiv drift og høj service på idrætsanlæggene. 

Du er centralt placeret i Kultur- og Fritidsafdelingen og indgår i afdelingens 

institutionslederteam. 

Udfordringen 

Du skal i den nye Silkeborg Kommune skabe samarbejdsrelationer mellem 

de kommunale idrætsanlæg og de selvejende institutioner. Du er 

inspiratoren, der ser nye muligheder og har mod og evne for at føre ideer 

ud i livet i et samarbejde med de mange aktører på området. En anden 

udfordring er også at sikre en rationel udnyttelse af ressourcer og udvikling 

af IT i en tid, hvor det økonomiske spillerum til tider er under pres. 

Personen 

Du trives med at arbejde i en politisk ledet organisation. Du har overblik 

og personlig gennemslagskraft. Din ledelsesstil og kontakt til brugerne 

HASLEV-HALLERNE 

Da vores nuværende halinspektør efter mange års ansættelse har valgt at 

gå på efterløn til januar 2007, søger vi en ny daglig leder af institutionens 

haller mv. 

Arbejdsområde 

Med reference til bestyrelsen har halinspektøren ansvaret for: 

Den praktiske og administrative drift af haller og udendørs anlæg 

Planlægning og gennemførelse af arrangementer og aktiviteter 

Tilrettelæggelse af rengøring og vedligeholdelse af hallerne 

Ansvar for økonomi og budgetstyring 

Personaleledelse 

Ansøgerprofi l 

Der er tale om et alsidigt, ansvarsfuldt og selvstændigt job, 

derfor er det en fordel, hvis du har: 

Ledelseserfaring, gerne fra en lignende stilling 

Et godt kendskab til idrætslivet 

Indsigt i og erfaring med administrative rutiner, herunder 

booking af arrangementer og regnskab 

Indsigt i drift og vedligeholdelse af bygninger mv. 

Vi tilbyder 

Et selvstændigt og ansvarsfuldt job 

Et aktivt miljø med mange afvekslende opgaver 


bygger på åbenhed og dialog. Du er visionær og strategisk og forstår 

at omsætte mål til handlinger. 

Du har en ledelsesmæssig baggrund kombineret med en relevant teoretisk 

uddannelse, og du har indsigt i idræts- og foreningslivet. Du har 

endvidere økonomisk og analytisk fl air, og du er en god formidler, som 

kan kommunikere med alle. 

Løn- og ansættelsesforhold 

Lønnen er i henhold til din overenskomst og efter principperne om ny 

løn med individuel forhandling. Ved ansættelse indhentes straffeattest, 

herunder børneattest. 

Øvrige oplysninger. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Fritids- og Kulturchef 

Freddie Davidsen, tlf. 8920 8161, ligesom du kan søge oplysninger om 

idrætsanlæggene og den nye Silkeborg Kommune på www.silkeborgkommune.dk 

og www.nysilkeborgkommune.dk 

Tiltrædelse og ansøgningsfrist 

Tiltrædelse 1. januar 2007. Ansøgningsfrist den 6. november 2006. 

Ansøgning sendes til 

Kultur- og Fritidsafdelingen, Rådhuset 

Søvej 1-3 

8600 Silkeborg 

HASLEV-HALLERNE søger halinspektør 

Et job med varierende arbejdstid, som du selv er med til planlægge 

Gode kollegaer 

Løn efter kvalifi kationer med udgangspunkt i overenskomsten mellem 

halinspektørforeningen og Kommunernes Landsforening 

Tiltrædelse 

Den 1. januar 2007 

Yderligere oplysninger 

Halinspektør Knud Essendrop tlf. 5631 3435 

Formand Hans Christian Jensen, tlf. 5631 2740 

www.haslevhallerne.dk 

Ansøgning 

Send en skriftlig ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse 

og andre relevante oplysninger senest den 1. november til: Hans Christian 

Jensen, Themstrupvej 30, 4690 Haslev. 

HASLEV-HALLERNE er en selvejende institution. Institutionens formål er at 

opføre, eje og administrere ejendomme og anlæg til brug for idræt, møder, 

udstillinger, ungdomsarbejde og andre kulturelle aktiviteter. Institutionen 

ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer, hvoraf Haslev Byråd udpeger 

det ene medlem. Halinspektøren deltager med et orienteringspunkt på 

bestyrelsesmøderne.

KLORPROBLEMERNE 

i svømmehaller skal fjernes her og nu 

Regeringen og Dansk Folkeparti er klar til at bruge 3 mio. kr. til to pilotprojekter. 

TEKST: Geert Madsen 

- Der kommer til at ske noget, og det 

er også meget vigtigt! 

Forbruget af klor i vandet i landets 

800 svømmehaller og badelande skal 

formindskes. Det mener regeringen 

og Dansk Folkeparti. Derfor vil der 

i fi nansloven for 2007 blive afsat 3 

mio. kr. til gennemførelse af to pilotprojekter, 

som skal være med til at 

fjerne klorproblemerne her og nu. 

Det oplyser formanden for Folketingets 

miljøudvalg, Eyvind Vesselbo 

(V) til HALLEN. 

En ny teknologi kan nedbringe mængden 

af klor i vandet, og hvis resultatet 

af de planlagte pilotprojekter falder 

ud som ventet, skal der iflg. 

Eyvind Vesselbo afsættes fl ere penge 

til rensningen af vandet i svømmehallerne 

på fi nansloven i 2008. Det 

tror han alle partier i Folketinget vil 

være med til, for ingen kan leve med, 

at brugen af klor gør brugerne syge, 

som det lyder fra mange af landets 

embedslæger. 

Venstre-politikeren ser to problemer 

i sagen: 1: Koncentrationen af klor 

skal bringes ned, fordi der ofte bruges 

mere klor end nødvendigt for at 

rense vandet og 2: Selv om der bruges 

store mængder klor, er der alligevel 

ofte bakterier i vandet med 

f.eks. mellemørebetændelse til følge. 

- Jeg har gennem lang tid forsøgt at 

få denne problematik på dagsordenen, 

fordi det er et vigtigt problem 

at få løst. Nu er det lykkedes at få afsat 

nogle ekstra penge til miljøområ- 

det på Finansloven, og 3 mio. kr. af 

dem skal bruges til at få afprøvet 

nogle af de mekanismer, som kan 

gøre, at man renser vandet i stedet 

for at hælde klor i. Jeg har en stor tiltro 

til, at det kan være løsningen, 

fordi vi kender resultatet fra tilsvarende 

forsøg i andre lande, og viser 

det sig at være tilfældet, skal der afsættes 

yderligere penge til at få projektet 

kørt videre, siger formanden 

for Folketingets miljøudvalg. 

Eyvind Vesselbo, undrer sig over, at 

det har været så vanskeligt at få klorproblematikken 

sat på dagsordenen, 

som det har været tilfældet. Han har 

selv flere gange forsøgt at rejse 

spørgsmålet om brugen af klor i 

svømmehaller og badelande, men 

hver gang har der været mange barrierer. 

- Et af de kraftige argumenter, jeg har 

fået, er, at jeg skal lade være med at 

pille ved problematikken, fordi den 

vil blive for dyr at løse – først og 

fremmest for kommunerne, og derefter 

for regeringen i form af kompensation 

for udgifterne, som naturligvis 

vil blive store, fordi der er tale 

om et stort antal svømmehaller og 

badelande. En mulighed kan være at 

kompensere kommunerne gennem 

de såkaldte DUT-midler eller ved at 

oprette en pulje, hvor kommunerne 

kan søge om økonomiske midler til 

den nye rensningsmetode. 

- Man kan efter min mening ikke 

sidde med hænderne i skødet og sige, 

at det bare er ærgerligt, at folk 

bliver syge eller allergiske, når man 

- Der kommer til at ske noget, lyder det fra formanden 

for Folketingets miljøudvalg, Eyvind Vesselbo (V), når 

snakken drejer sig om brugen af klor i vandet i landets 

800 svømmehaller og badelande. 

har den viden, som jeg sidder inde 

med på området. Jeg kan ikke bare 

sige, at jeg ikke vil gøre noget ved 

problemet, fordi løsningen kan blive 

et økonomisk problem. Det mener 

jeg ikke nødvendigvis vil blive tilfældet, 

for udgiften må ligge inden 

for en overskuelig økonomisk ramme 

for den enkelte kommune. Jeg vil 

godt kæmpe for denne sag, selv om 

jeg måske kan få ørene i maskinen, 

for jeg har svært ved at se små børn 

gå i vandet i en svømmehal eller i et 

badeland med deres mor eller far og 

så vide, at embedslængerne ikke er 

tilfreds med vandkvaliteten. 


Ny udvalgsformand 


FOTO: Otto Skak 


Forhandlingsudvalget i Halinspektørforeningen 

har fået ny formand 

efter Bjarne Hundahl. Valget er faldet 

på Erik Uldall Hansen, der i det 

daglige er ansat i Agora i Åbenrå. 

Man kan ikke ligefrem påstå, at han 

er veteran på området, idet han kun 

har været medlem af udvalget et år. 

Men sønderjyden går til opgaven 

med frisk mod, for som han siger i 

dette interview: ”Jeg har aldrig været 

bange for at tage et ansvar”. 

Hvilke tanker havde du gjort dig, 

inden du sagde ja til opgaven? 

Erik Uldall Hansen (EUH): - Jeg blev 

valgt ind i Forhandlingsudvalget i 

2005. Jeg vidste godt, at vores gode 

formand Bjarne ville gå af i 2006, og 

at der skulle fi ndes en ny. Jeg havde 

dog ikke forestillet mig, at det skulle 

blive mig efter kun et år i udvalget. 

Jeg ville gerne have brugt mere tid på 

at lære arbejdsopgaverne at kende og 

blive en mere integreret del af udvalget. 

Jeg har dog aldrig været bange 

for at tage et ansvar, og med flere 

mangeårige medlemmer af udvalget 

i ryggen, kan det ikke gå helt galt. Arbejdsopgaverne 

har også ændret sig 

sådan, at det ikke længere er de ulønnede, 

der varetager lønforhandlingerne, 

men derimod vores dygtige 

medarbejdere på hovedkontoret. 

Hvorfor er du gået ind i det 

organisatoriske arbejde i HI? 

EUH: - Jeg har i nogle år siddet som 

formand for område 07, og har på 

den baggrund siddet i Hovedbestyrelsen. 

Jeg har altid haft lyst til at 

deltage i det frivillige foreningsarbejde, 

fordi det er dejligt at være sam- 

er ikke bange for et ansvar 

Efter kun et år som udvalgsmedlem har Erik Uldall 

Hansen sat sig i formandsstolen i Forhandlingsudvalget. 

men med mennesker, der er engagerede 

og bekymrer sig om andres og 

deres egen fremtid og forsøger at påvirke 

retningen, vi bevæger os i. 

Betyder en ny formand nye 

arbejdsgange i udvalget? 

EUH: - Jeg ønsker at sidde i et udvalg, 

der er på højde med situationen, og 

hvor alle føler, at de er med i arbejdet 

og de beslutninger, der skal træffes. 

Jeg ønsker en fl ad struktur mere end 

en hierarkisk struktur, og så mener jeg, 

at alle udvalgets medlemmer besidder 

en ekspertise, der skal bruges i det 

kommende arbejde. Jeg skal huske på, 

at nok er jeg valgt som formand og 

bærer dermed et ansvar, men jeg er 

også det medlem, der har siddet der i 

kortest tid og derfor har meget at lære. 

De to faktorer skal jeg have til at gå op 

i en højere enhed - det tror jeg på med 

tiden kan lykkes. 

Har du aftalt med Bjarne 

Hundahl, at du kan trække på 

hans faglige viden? 

EUH: - Bjarne er måske ikke den, der 

skal sikre fremtiden for HI, men Bjarne 

har været med i mange år, og hans 

erfaring vil uden tvivl i situationer 

være værdifuld, så jeg er glad for, at 

han valgte at blive siddende lidt længere. 

Jeg følges også med Bjarne til 

møderne, og de historier han kan 

fortælle, er vigtige at have med, når 

der skal udvikles og forandres. Vi 

må ikke glemme fortiden, når vi skaber 

fremtiden. 

Ordet Forhandlingsudvalgt lyder 

”tungt”. Er det også tilfældet? 

EUH: - Jo, det lyder tungt, men ikke 

desto mindre er det udvalgets gyldne 

opgave, at sikre de bedste løn- og 

arbejdsforhold for vores medlemmer 

gennem forhandling med vores modpart. 

Udvalgets arbejde har forandret 

sig sådan, at vi ikke direkte beskæftiger 

os med forhandling, men mere 

overordnet gør det. Vi har så heldigvis 

nogle rigtigt dygtige ansatte, der 

varetager konfl ikt og forhandling på 

det enkelte arbejdssted. Og så har vi 

vores formand Jørgen Mosbæk siddende 

med ved bordet, når der skal 

forhandles overenskomst på vores 

og mange andres vegne. Det er et 

uvurderligt stort stykke arbejde han, 

sammen med Steen, udfører. 

Hvad ser du som 

Forhandlingsudvalgets vigtigste 

opgave frem til næste årsmøde? 

EUH: - Det er at skaffe gode løn- og 

arbejdsforhold for vores medlemmer. 

Det kan de fl este nikke genkendende 

til. Under Bjarnes formandskab gik 

udvalget i gang med at snakke om 

HI’s profi l og struktur. Det er et kæmpe 

arbejde, der skal debatteres ude i 

de yderste afkroge, hvis det står til 

os. Det er meget vigtigt at nå ud til 

så mange som muligt, så alle kan give 

deres besyv med - nikke genkendende 

til resultatet. 

Er der andre vigtige opgaver, 

som trænger sig på? 

EUH: - Det er utrolig vigtigt, at vi er 

en forening, der udvikler sig især i en 

tid, hvor alt skal være større. Vores 

fremtid ser sådan ud, at vi bliver færre 

medlemmer. Vi kan derfor ikke længere 

basere vores drift udelukkende 

på kontingentindtægten, men skal ud

og skaffe os et andet levebrød. Og så 

kan man sige, at Halinspektørforeningen 

sikkert er et navn mange synes er 

fi nt dækkende, men det er også et navn 

på vej ud. Vores stillinger forandrer 

sig, og fl ere føler ikke længere, at de 

hører hjemme i foreningen. Vi skal 

sikre, at vi er den forening, man naturligt 

hører hjemme i, når der skal vælges. 

Det er et af udvalgets vigtigste 

arbejder at få kørt den proces igennem, 

vi nu er gået i gang med. Udvalget har 

også set det som en vigtig opgave at 

komme ud i områderne og informere 

om udvalgets arbejde, herunder om 

overenskomst 05 og 08. Endvidere er 

det vigtigt at få vist ansigt, få snakket, 

lyttet, og debatteret. En fordel ved at 

være lille er, at det er nemmere at komme 

ud til den enkelte, det skal vi udnytte. 

Så det vil vi også prioritere. 

Hvilke konsekvenser vil den ny 

Kommunalreform få på udvalgets 

arbejde? 

EUH: - Det er svært at sige, hvilke 

konsekvenser kommunalreformen 

har for vores område. Men man kan 

da godt forestille sig forskelligt. Jeg 

tror, vi skal være meget opmærksomme 

på, hvad der sker ude i de ny 

kommuner. I min egen kommune 

har vi dannet et netværk mellem alle 

halinspektører i det ny Aabenraa. 

Det gør, at der kan afvikles møder 

med embedsmænd og politikere, og 

man kan give sin mening til kende; 

blive hørt. Selv om man ikke har en 

direkte indfl ydelse, så tror jeg stadig, 

at det påvirker beslutningstagerne at 

stå i en forsamling og lytte. 

Vi følger udviklingen og vil naturligvis 

reagere, hvis et af vores medlemmer 

bliver klemt. 

Hvordan vil I gribe opgaven med 

at få fl ere tillidsrepræsentanter 

valgt rundt om i kommunerne? 

EUH: - HIs formand har en idé om, 

at der kan dannes mini KTO’er rundt 

i kommunerne. Der vil naturligvis 

være steder, hvor der, på baggrund 

af fl ere medlemmer inde for vores 

gruppe, kan vælges en tillidsmand, 

og den mulighed skal selvfølgelig 

udnyttes. De steder, hvor det ikke 

Der er ikke meget sundt at hente i en fransk hotdog eller en bakke 

pommes frites. Alligevel er det typisk den form for mad, der 

serveres rundt omkring i de danske idrætshaller. 

Men sådan er det ikke længere i Esbjerg. Nu har Danmarks tredjestørste 

brødproducent Easyfood, der har hovedkvarter i Kolding, 

nemlig indgået et samarbejde med håndboldklubben Team 

Esbjerg om at levere sund mad til både klubbens spillere og publikum. 

Det betyder, at cafeen i Stadionhallen i Esbjerg fremover serverer 

alternativ fast food, retter med et sundere snit og en fedt energiprocent 

på under 30. Det gælder fx foccacia med skinke og ost, 

baguettes samt forskellige sticks med både kød og frugt. 

”Samarbejdet med Easyfood betyder, at vi kan styrke vores profi 

l som en sund klub på mange områder. Vi kan nu tilbyde et 

madkoncept, der fornyer det gamle cafeteria miljø og giver alle 

vore sportsgæster mulighed for at indtage et sundt måltid med 

en lav fedt energiprocent. Det er et led i en større satsning i at 

bringe hele Team Esbjerg op på et højere niveau, en satsning der 

Den ny formand for Forhandlingsudvalget, 

Erik Uldall Hansen er ikke bange 

for at påtage sig et ansvar. 

kan lade sig gøre, må vi nødvendigvis 

gå sammen med andre. Jeg synes, 

idéen skal prøves af. 

Hvor længe skal dit formandskab 

i udvalget vare? 

EUH: - Jeg håber, at jeg kan blive siddende 

som formand i mindst et par 

perioder. Som sagt tager det nogen 

tid at sætte sig ind i alt og i at komme 

i gang. Så for min skyld gerne et par 

perioder - om andre synes det er en 

god idé, må tiden vise. 

Easyfood leverer mad til Team Esbjerg håndbold 

Fødevarevirksomheden har indgået et samarbejde med håndboldklubben Team Esbjerg om at 

levere sund mad til klubben. Det betyder, at både spillere og publikum fremover får alternativ 

fastfood i cafeen i hallen i Esbjerg. 

Produkt 

information 

sportsligt skal bringe os i top 6,” siger adm. direktør Pauli Bøttker, 

Team Esbjerg Håndboldelite A/S. 

Sortimentet spænder fra lækre tapas sticks med butterfi sh og 

courgetter, jordbær dyppet i chokolade til sticks med oksekød og 

kylling - både med og uden grøntsager. Sticks’ne skal blot tøs op, 

hvorefter de er klar til at spise. 

”For Easyfood er det vigtigt at øge fokuset på, at der også fi ndes 

sunde alternativer inden for fast food. Det har vi bevist længe 

med både WHIZZO og andre af vore produkter, og det sigte bliver 

nu styrket i samarbejdet med Team Esbjerg. Dermed håber 

vi ikke mindst at bruge elitesporten som løftestang til at nå ud til 

mange unge og fortælle dem om vigtigheden i at spise sundt,” 

pointerer Mette Brinks, Easyfood. 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om samarbejdet mellem 

Easyfood og Team Esbjerg, kan du kontakte Mette Brinks, Easyfood, 

på 26 34 61 35 eller Pauli Bøttker, Team Esbjerg, på 22 41 63 

36. Se mere om Easyfood på www.easyfood.as. 


Ny skiltelinie til ombygninger, wellnessfaciliteter m.v. 

Ved nybygninger og renoveringer af svømme- og idrætsanlæg, bliver prioriteringen i 

højere grad lagt på f.eks. wellnessfaciliteter. Det har samtidigt øget behovet for en ny 

skiltelinie i forskellige former. 

Jan Schmidt Reklame, kendt for skiltekonceptet ”De 5” til svømmehaller og idrætsanlæg, 

kan i den forbindelse nu også levere specialskilte i bl.a. aluminium i et eksklusivt 

design. 

Som eksempel kan nævnes: buede aluminiumsskilte til opsætning ved dørindgange, 

vægge og som fl ytbar standerskilt på fod. Til omklædningsrum, der benyttes til forskellige 

aktiviteter, kan løsningen være skilte hvor man kan udskifte tekster løbende. 

Ved indgange, foyerer og lignende, leveres infoskilte som kan indeholde vigtige informationer, 

løbende tekstudskiftninger, grundplaner m.v. 

Størrelsen på skiltene tilpasses helt efter behov. 

(se i øvrigt annoncen i bladet) 

Nærmere oplysninger kan fås hos Jan Schmidt på tlf. 75 52 45 00 


Produkt 

information

TEMPO PANEL TEMPO- 

CLASSIC 

Danmarks største program indenfor 

vandalsikre bruseløsninger... 

Modeller til både renoveringsopgaver og nye anlæg 

TEMPO frembygn. 

------------------ 

SPAR OP TIL 

50 % 

på vandforbruget 

------------------ 

TEMPO for 

indbygning 

TELEFON 

86 28 77 66 

ALSTRUP ALLE 2 - 8361 HASSELAGER TELEFAX: 86 28 77 68 

Finger-touch 

Kan lev.u/box 

Også stort udvalg i TEMPOMIX 

løsninger til både koldt og 

varmt vand 

Vandforbrug kun 8 liter/minut 

- optimal brusekomfort 

Ingen forstøvning - minimerer 

risiko for Legionellasmitte 

Selvlukkende, vandbesparende 

og vandalsikre 

Enkel montering, drift og 

vedligeholdelse 

Også batteridrevet model med 

fi nger-touch 

Robust og elegant design, som 

opfylder alle de krav, man kan 

stille til armaturer, som skal 

anvendes i fælles badeanlæg 

GRATIS - uforpligtende rådgivning 

om vandbesparelser 

og produktvalg 

Se vore øvrige produkter eller 

udskriv datablade direkte fra 

vores hjemmeside: 

www.cma-armatur.dk 

e-mail: ca@cma-armatur.dk 

ParkLand VertiFlex er den bedste vertikalskærer vi har haft. 

På grund af det kraftige sug kan vi kører dobbelt så hurtigt, 

samtidig med at opsamlingen er perfekt. Desuden sætter det 

kraftige sug os i stand til at køre i fugtigt vejr. Takket være den 

6m 3 store kasse kan vi vertikalskære 10.000 m 3 mellem hver 

tømning (1 fodboldbane plus omliggende arealer). Maskinen 

er desuden særdeles nem at rengøre. 

På grund af de 3 ophængte skærehoveder følger maskinen 

konturerne i terrænet både i kørselsretningen og på tværs af 

denne. 

Vi er specialister i græspleje og passer ca. 150 fodboldbaner, 

som vi vertikalskærer, vertidræner, topskærer og gøder, ligesom 

vi udfører bekæmpelse af larver. Desuden yder vi rådgivning 

om græspleje. 

Richard Juhl, Dansk Hormolinmuld ApS 

Yderholmen 5, 2750 Ballerup 



Svømmehal 

når Vingstedcentret udvider 

Trods 86.000 besøgende giver svømmehallen et årligt underskud på 500.000 kr. 


FOTO: Vingstedcentret 

Selv om svømmehallen ved Vingstedcentret 

årligt har 86.000 besøgende, 

giver badet alligevel et underskud 

på 500.000 kr. På den 

baggrund er det besluttet at lukke 

vandet ud af bassinet og rive bygningen 

ned, når centret skal udvides for 

i første omgang 30 mio. kr. Pengene 

skal bruges til en 1100 m2. stor multihal 

til konferencer, møder og idræt. 

Senere kan det komme på tale at bruge 

yderligere 30 mio. kr. til et wellness- 

og fi tnesscenter. 

Det er i forbindelse med udarbejdelsen 

af det omfattende byggeprojekt, 

som starter i august 2007, at en enig 

bestyrelse har besluttet at rive svømmehallen 

fra 1974 ned. Direktøren for 

Vingstedcentret, Troels Lund siger i 

den forbindelse, at en ansvarlig bestyrelse 

ikke bare kan sidde og kigge 

på, at centret år efter år taber penge 

på at drive svømmehallen. Heller ikke 

selv om lukningen kommer til at 

ramme mange mennesker. 

- En gang hvert femte år ser vi nærmere 

på, hvordan Vingstedcentret skal 

se ud om 10 år. Med andre ord udarbejder 

vi nogle langsigtede strategiplaner, 

og det er man nødt til for at kunne 

være konkurrencedygtig. Da vi fi k lavet 

en ny plan, viste det sig, at den 

ville blive ekstrem dyr at udføre – langt 

over 100 mio. kr., og 

det havde vi ikke råd 

til, hvis vi samtidig 

skulle fastholde vores 

gode økonomi og soliditet. 

Vi var imidlertid 

i bestyrelsen enige 

om at investere i en 

multihal, og efter man- 

- Vi kan ikke holde liv i noget, 

der år efter år giver underskud, 

når vi har brug for 

pengene til andre gøremål, 

siger direktøren for Vingstedcentret, 

Troels Lund. 

ge undersøgelser fandt 

vi frem til, at den bedste 

placering var, hvor 

rives ned 

svømmehallen i dag ligger. 

Skulle den ligge et andet sted, ville 

det fordyre byggeriet med et stort millionbeløb, 

siger direktøren. 

Troels Lund oplyser samtidig, at besøgstallet 

i svømmehallen de senere 

år har været faldende, og det forstår 

han godt, når han ser på, hvad der er 

kommet af moderne svømmehaller og 

badelande inden for en overskuelig 

afstand fra Vingsted. Ikke mindst familierne 

vil have en totaloplevelse, når 

de tager i svømmehallen, og det kan 

bassinet i Vingsted med sine over 30 

år på bagen ikke byde på. Samtidig er 

den – på grund af sin alder – forholdsvis 

dyr at holde ”kørende”. 

Lukningen af svømmehallen betyder, 

at de mange nuværende brugere, som 

bl.a. omfatter 700 medlemmer i Vingsted 

Svømmeklub, skolebørn fra skolerne 

i Egtved Kommune og amtets 

handicapsvømmere fra næste sommer 

skal fi nde nye steder, hvor de kan tage 

en tur i det våde element. Det betyder, 

at de fremover skal køre 20-25 km. til 

f.eks. Vejle, Kolding eller Vamdrup. 

- Vi er naturligvis klar over, at lukningen 

af svømmehallen rammer mange 

mennesker, og vi har også noteret os, 

at der har været indsamlet protester 

mod nedlæggelsen. Men vi bliver nødt 

til at forholde os til kendsgerningen, 

og den er, at det koster os penge at 

drive hallen. Det er ikke holdbart i en 

tid, hvor vi skal investere mange penge 

i andre faciliteter ved centret, siger 

Troels Lund, der ikke er upåvirket af 

de protester, der er kommet på grund 

af lukningen. 

- Der er to grupper af brugere, som jeg 

føler med. Den ene er de mange medlemmer 

af Vingsted Svømmeklub, som 

nu må se i øjnene, at det fra næste som- 

Siden 1974 har Vingstedcentret haft en svømmehal. 

Den vil næste sommer blive revet ned for at give 

plads til en multihal til 30 mio. kr. 

mer er slut med at svømme hos os. Den 

anden gruppe er morgensvømmerne. 

Derimod har jeg ingen medlidenhed 

med Egtved kommune, som nu skal 

til at fi nde et andet sted til skolesvømning. 

Kommunen har i mange år sparet 

utrolig mange penge ved at bruge 

svømmehallen i Vingsted, men politikerne 

har aldrig haft lyst til at lægge 

mange skattekroner hos os. For få år 

siden købte kommunen 20 timer ugentligt 

til skolesvømning; i dag er timetallet 

nede på otte, og hvert år snakkes 

der om helt at spare skolesvømningen 

for at spare penge. Det siger vist alt om 

prioriteringen. 

Direktøren oplyser, at udvidelsen af 

Vingstedcentret bliver delt op i to etaper. 

Første etape bliver den nye multihal. 

Den kommer til at indeholde det 

nyeste nye inden for bl.a. av-udstyr og 

omgivelserne bliver meget luksuriøse 

samtidig med, at den får plads til 800 

personer. Den vil også kunne benyttes 

til idræt såsom volleyball og gymnastik, 

og vil kunne laves om til 40 skydebaner. 

Anden etape – hvis det godkendes 

af centrets repræsentantskab - omfatter 

et wellness- og fi tnesscentret, som dog 

endnu ikke er planlagt i detaljer. 

Vingstedcentret havde i det seneste 

regnskabsår et overskud før skat på 

5 mio. kr. og en egenkapital på 50 mio. 

kr.

Dansk 

SVØMMEBADSTEKNISK 

Forening 

TEKST: Karin Rye Caspersen, sekretariatet, Dansk Svømmebadsteknisk Forening 

Svømmebadet 

Dansk Svømmebadsteknisk Forening udgiver fi re gange 

om året bladet Svømmebadet. Bladet indeholder artikler 

om den nyeste udvikling på vores kerneområder – drift 

af svømmebade og svømmebadsteknik. I næste nummer 

af Svømmebadet, der udkommer i uge 41, vil temaet 

være energi i svømmebade og vi håber at det vil give 

vores medlemmer inspiration til hvordan man kan spare 

på energien. 

Nye projekter 

Den 2. november holder Dansk Svømmebadsteknisk 

Forening fællesmøde for vores nye og nuværende projektgrupper. 

Det er en stor del af foreningens virke at fi - 

nansiere projekter, der kan give svømmebade større indsigt 

i mulighederne for at forbedre driften, eller som kan 

få indfl ydelse på de normer og standarder der regulerer 

svømmebadsområdet. Vi har i år fået 5 projektforslag, 

som alle vil blive sat i gang såfremt der kan dannes grupper 

til arbejdet. De fem projekter omhandler Sikkerhed 

i svømmebade, bassinbelægning – fl iser eller folie, fremstillingen 

af en byggeteknisk vejledning, forebyggelse af 

spændingskorrosion og sidst men ikke mindst et forslag 

til revision af DS477. 

Kommende aktiviteter 

Dansk Svømmebadsteknisk Forening planlægger: 

• Regionalmøde i Glostrup Fritidscenter den 7. december 

2006 

• Temadag om Drift af Svømmebade den 25. januar 

2007 

• Regionalmøde i Nr. Alslev Svømmehal den 8. marts 

2007 

• Årsmøde med udstilling den 11.-12. april 2007 på 

Hotel Comwell i Kolding 

Hold øje med vores hjemmeside www.svommebad. 

dk for yderligere oplysninger om program, invitation og 

tilmelding til disse events. 

Sport og samvær i første klitrække! 

Dansk Svømmebadsteknisk Forening afholdt den 19. 

september regionalmøde i Løkken Idrætscenter, hvor 

temaet var Kommunalreformens betydning for offentlige 

idrætsanlæg. Samtidig var der lejlighed til at se resultatet 

af den omfattende renovering, som svømmehallen 

netop har været igennem. Dagen gik med spændende 

indlæg fra Direktør Karsten Vang, Per Hedeager Bruun 

fra Dansk Vandteknologi fortalte om vandbehandlingsanlægget, 

hvorefter den nyrenoverede svømmehal og 

den nye teknikkælder blev grundigt besigtiget. Det hele 

blev afsluttet af Michael Karlborg, der er formand for 

Fritids- og Kulturudvalget i Ny Hjørring Kommune. Han 

talte om kommunalreformens betydning for offentlige 

idrætsanlæg og hvad Ny Hjørring Kommune gør for at 

forberede kommunesammenlægningen. 

H llen 

nr. 199 oktober 2006 23

KOMMUNALE LØNNINGER PR. 1. OKTOBER 2006 

Månedløn 

løntr. Gruppe 0 bidrag bidrag Gruppe 1 bidrag bidrag Gruppe 2 bidrag bidrag 

12 16.892,33 2533,84 844,61 17.174,33 2544,13 848,04 17.369,58 2551,26 850,42 

13 17.184,92 2577,73 859,24 17.474,08 2588,28 862,76 17.674,25 2595,60 865,20 

14 17.485,58 2622,83 874,28 17.782,00 2633,65 877,88 17.987,17 2641,13 880,38 

15 17.782,42 2667,36 889,12 18.086,25 2678,44 892,81 18.296,75 2686,13 895,38 

16 18.086,33 2712,94 904,31 18.397,83 2724,32 908,11 18.613,58 2732,18 910,73 

17 18.338,83 2750,82 916,94 18.659,75 2762,53 920,84 18.882,00 2770,65 923,55 

18 18.675,58 2801,33 933,78 19.004,67 2813,35 937,78 19.232,50 2821,66 940,55 

19 18.927,67 2839,15 946,38 19.265,17 2851,46 950,49 19.498,83 2860,00 953,33 

20 19.189,33 2878,39 959,46 19.535,42 2891,02 963,67 19.775,00 2899,77 966,59 

21 19.507,67 2926,15 975,38 19.862,58 2939,10 979,70 20.108,33 2948,07 982,69 

22 19.802,83 2970,42 990,14 20.157,75 2983,37 994,46 20.403,50 2992,35 997,45 

23 19.802,83 2970,42 990,14 20.157,75 2983,37 994,46 20.403,50 2992,35 997,45 

24 20.444,50 3066,67 1022,22 20.779,92 3078,91 1026,30 21.012,17 3087,38 1029,13 

25 20.777,25 3116,58 1038,86 21.102,17 3128,44 1042,81 21.327,08 3136,65 1045,55 

26 21.117,58 3167,63 1055,88 21.431,42 3179,08 1059,69 21.648,58 3187,01 1062,34 

27 21.465,75 3219,86 1073,29 21.767,50 3230,87 1076,96 21.976,33 3238,50 1079,50 

28 21.821,58 3273,23 1091,08 22.110,50 3283,78 1094,59 22.310,50 3291,08 1097,03 

29 22.185,42 3327,81 1109,27 22.460,67 3337,86 1112,62 22.651,17 3344,81 1114,94 

30 22.557,25 3383,58 1127,86 22.817,83 3393,10 1131,03 22.998,33 3399,68 1133,23 

31 22.937,42 3440,61 1146,87 23.182,58 3449,56 1149,85 23.352,25 3455,74 1151,92 

32 23.326,08 3498,91 1166,30 23.554,67 3507,25 1169,08 23.712,92 3513,02 1171,01 

33 23.723,17 3558,47 1186,16 23.934,33 3566,18 1188,73 24.080,50 3571,51 1190,50 

34 24.129,42 3619,41 1206,47 24.322,00 3626,43 1075,48 24.455,33 3631,31 1210,44 

35 24.544,25 3681,63 1227,21 24.717,25 3687,94 1229,31 24.836,92 3692,32 1230,78 

36 24.968,67 3745,30 1248,43 25.120,83 3750,85 1250,28 25.226,08 3754,69 1251,57 

37 25.402,17 3810,32 1270,11 25.532,17 3815,07 1271,69 25.622,33 3818,36 1272,79 

38 25.862,42 3879,36 1293,12 25.971,25 3883,33 1294,44 26.046,67 3886,08 1295,36 

39 26.324,50 3948,67 1316,22 26.408,33 3951,73 1317,24 26.466,33 3953,85 1317,95 

40 26.797,00 4019,55 1339,85 26.854,33 4021,63 1340,54 26.894,08 4023,08 1341,03 

41 27.279,75 4091,96 1363,99 27.309,17 4093,03 1364,34 27.329,58 4093,78 1364,6 

42 27.773,00 4165,95 1388,65 27.773,00 4165,95 1388,65 27.773,00 4165,95 1388,65 

43 28.390,25 4258,53 1419,51 28.390,25 4258,53 1419,51 28.390,25 4258,53 1419,51 

44 29.024,50 4353,67 1451,23 29.024,50 4353,67 1451,23 29.024,50 4353,67 1451,23 

45 29.676,25 4451,43 1483,81 29.676,25 4451,43 1483,81 29.676,25 4451,43 1483,81 

46 30.345,83 4551,75 1517,25 30.345,83 4551,75 1517,25 30.345,83 4551,75 1517,25 

47 30.886,00 4632,90 1544,30 30.886,00 4632,90 1544,30 30.886,00 4632,90 1544,30 

48 32.305,75 4845,86 1615,29 32.305,75 4845,86 1615,29 32.305,75 4845,86 1615,29 

49 34.473,83 5171,07 1723,69 34.473,83 5171,07 1723,69 34.473,83 5171,07 1723,69 

50 37.750,25 5662,53 1887,51 37.750,25 5662,53 1887,51 37.750,25 5662,53 1887,51 

51 41.833,58 6275,03 2091,68 41.833,58 6275,03 2091,68 41.833,58 6275,03 2091,68 

52 47.644,08 7146,61 2382,20 47.644,08 7146,61 2382,20 47.644,08 7146,61 2382,20 

53 53.035,75 7955,36 2651,79 53.035,75 7955,36 2651,79 53.035,75 7955,36 2651,79 

54 59.755,67 8963,35 2987,78 59.755,67 8963,35 2987,78 59.755,67 8963,35 2987,78 

55 67.032,33 10054,84 3351,61 67.032,33 10054,84 3351,61 67.032,33 10054,84 3351,61 

55+ 75.192,25 11278,83 3759,61 75.192,25 11278,83 3759,61 75.192,25 11278,83 3759,61 


samlet 

pensions- 

Heraf eget 

Månedsløn 

samlet 

pensions- 

Heraf eget 

Månedsløn 

samlet 

pensions- 

Heraf eget

Månedsløn 

samlet 

pensions- 

Heraf eget 

Månedsløn 

samlet 

pensions- 

Heraf eget 

løntr. Gruppe 3 bidrag bidrag Gruppe 4 bidrag bidrag 

12 17.651,67 2551,56 853,85 17.846,92 2568,69 856,23 

13 17.963,42 2606,14 868,71 18.163,58 2613,45 871,15 

14 18.283,67 2651,96 883,98 18.488,83 2659,45 886,48 

15 18.600,58 2697,22 899,07 18.811,00 2704,90 901,63 

16 18.925,08 2743,56 914,52 19.140,92 2751,44 917,15 

17 19.203,00 2782,36 927,45 19.425,08 2790,48 930,16 

18 19.561,67 2833,67 944,57 19.789,50 2841,99 947,33 

19 19.836,33 2872,31 957,44 20.070,00 2880,84 960,28 

20 20.121,17 2912,41 970,80 20.360,67 2921,15 973,72 

21 20.463,25 2961,02 987,01 20.709,00 2970,00 990,00 

22 20.758,42 3005,29 1001,76 21.004,17 3014,28 1004,76 

23 21.048,08 3051,72 1017,24 21.287,08 3060,44 1020,15 

24 21.347,58 3099,63 1033,21 21.579,75 3108,11 1036,04 

25 21.652,17 3148,52 1049,51 21.877,08 3156,72 1052,24 

26 21.962,33 3198,46 1066,15 22.179,50 3206,40 1068,80 

27 22.278,08 3249,51 1083,17 22.486,92 3257,14 1085,71 

28 22.599,42 3301,62 1100,54 22.799,33 3308,85 1102,95 

29 22.926,33 3354,85 1118,28 23.116,92 3361,81 1120,60 

30 23.258,92 3409,20 1136,40 23.439,33 3415,17 1138,39 

31 23.597,42 3464,70 1154,90 23.767,08 3470,89 1156,96 

32 23.941,67 3521,37 1173,79 24.099,92 3527,15 1175,72 

33 24.291,67 3579,22 1193,07 24.437,75 3584,55 1194,80 

34 24.647,92 3638,33 1212,77 24.781,33 3643,20 1214,40 

35 25.009,75 3698,62 1232,87 25.129,58 3703,00 1234,33 

36 25.378,17 3760,24 1253,41 25.483,42 3764,09 1254,70 

37 25.752,33 3823,09 1274,36 25.842,33 3826,39 1275,46 

38 26.155,50 3890,06 1296,69 26.231,00 3892,81 1297,60 

39 26.550,17 3956,91 1318,97 26.608,25 3959,03 1319,68 

40 26.951,42 4025,18 1341,73 26.991,17 4026,64 1342,21 

41 27.358,92 4094,85 1364,95 27.379,33 4095,60 1365,20 

42 27.773,00 4165,95 1388,65 27.773,00 4165,95 1388,65 

43 28.390,25 4258,53 1419,51 28.390,25 4258,53 1419,51 

44 29.024,50 4353,67 1451,23 29.024,50 4353,67 1451,23 

45 29.676,25 4451,43 1483,81 29.676,25 4451,43 1483,81 

46 30.345,83 4551,75 1517,25 30.345,83 4551,75 1517,25 

47 30.886,00 4632,90 1544,30 30.886,00 4632,90 1544,30 

48 32.305,75 4845,86 1615,29 32.305,75 4845,86 1615,29 

49 34.473,83 5171,07 1723,69 34.473,83 5171,07 1723,69 

50 37.750,25 5662,53 1887,51 37.750,25 5662,53 1887,51 

51 41.833,58 6275,03 2091,68 41.833,58 6275,03 2091,68 

52 47.644,08 7146,61 2382,20 47.644,08 7146,61 2382,20 

53 53.035,75 7955,36 2651,79 53.035,75 7955,36 2651,79 

54 59.755,67 8963,35 2987,78 59.755,67 8963,35 2987,78 

55 67.032,33 10054,84 3351,61 67.032,33 10054,84 3351,61 

55+ 75.192,25 11278,83 3759,61 75.192,25 11278,83 3759,61 

Antal timer Sats Pr. måned 

indtil 200 0 0 

201-400 1 594,96 

401-600 2 988,40 

601-900 3 1.506,60 

901-1200 4 2.043,98 

over 1200 5 2.638,94 

§ 12 tillæg: 

Arbejde i forskudt tid samt uplanlagt 

arbejde udover den aftalte norm 

Du kan altid fi nde de nye 

lønninger på HI’s hjemmeside: 

www.h-i.dk 




Halinspektørerne i 

Grønland forenes 

Stærke bestræbelser i gang for at få oprettet en region under Halinspektørforeningen 

Halinspektørerne i Grønland skal forenes. Det mener de 

i hvert fald selv, og derfor udfoldes der for øjeblikket 

stærke bestræbelser på at få oprettet en selvstændig region 

– meget gerne under Halinspektørforeningen, eller 

i det mindste med et tæt samarbejde til HI. Derfor er der 

rettet henvendelse til Halinspektørforeningen med henblik 

på at få etableret en Region 16. 

Svend Damgaard fra Ilulissat Hallen i Julianehåb er tovholder 

på projektet, som er blevet aktuel, efter at en række 

af de grønlandske halinspektører var samlet til et kursus 

i Nuuk. Kurset blev arrangeret af Grønland IFs 

idrætskonsulent Kim Godtfredsen, som havde Ole Brændgaard 

fra DGI og halinspektør Jakob Sander fra Vejen 

Idrætscenter som instruktører. 

- I forbindelse med kurset blev der nedsat en arbejdsgruppe, 

der skulle komme med et oplæg til, hvordan vi halinspektører 

bedre kan udnytte hinandens viden på området. 

Vi blev enige om at tage kontakt til Halinspektørforeningen, 

da vores nye kontaktnet ikke blot ville gælde Grønland, 

men at vi også kunne have sparring med halinspektørerne 

i Grønland, fortæller Svend Damgaard. 

HALLEN: Der har åbenbart tidligere været en Region 16 

i Grønland. Hvorfor har den ligget stille? 

Svend Damgaard(SD): - Der fi ndes forskellige driftsformer 

for hallerne i Grønland, der nogle er kommunalt drevet, 

mens andre er selvejende institutioner. Der kan være 

forskel i hvor stor opbakning de enkelte haller får fra deres 

ledelse, fra brugerne og fra byen i det hele taget. Jeg tror, at 

disse forskelligheder har gjort, at det har været svært at få 

øje på faktorer, der kunne samle halinspektørerne. Der er 

før taget skridt til at blive organiseret i en form for forening 

uden at dette arbejde har båret frugt. Jeg er dog overbevist 

om, at vi nu har fået de input, der skal til for at danne en 

egentlig forening og drive den fornuftigt. 

HALLEN: En region i Grønland kan næppe få mange 

medlemmer? 

SD: - Der er ca. 16 haller i Grønland og dermed ca. 16 

potentielle medlemmer. Mange var med på kurset i Nuuk, 

og jeg har siden talt med alle dem, der ikke var med. 

Det var meget glædeligt, at alle gav positive tilkendegivelser. 

Der bliver fokuseret meget på sundhed i denne 

tid, og det kan forhåbentlig resultere i fl ere haller og minihaller, 

og dermed fl ere potentielle medlemmer. Som 

udgangspunkt vil det være en forening for halinspektører. 

Om der senere eventuelt skal udvides med andre, 

har vi endnu ikke drøftet. 

HALLEN: I vil gerne lave et netværk for alle. Det må vel 

tage udgangspunkt i, at der ikke lige om hjørnet er en 

kollega? 

SD: - Det er korrekt. Vi har alt for længe siddet i hver 

vores by og udført vores arbejde. Infrastrukturen i Grønland 

er anderledes end i Danmark, da vi jo ikke har veje 

mellem byerne, så vi kan ikke lige køre hen og hente inspiration 

i nabobyen. Hvis vi vil på besøg, må vi sejle eller 

fl yve, så økonomien har indtil videre sat sine begrænsninger. 

Desuden er der frygtelig langt mellem de 

sydligste, østligste og nordligste kommuner. Grønland 

er dog nu så meget med i IT-udviklingen, at vi kan kommunikere 

meget nemmere end før. Det er i dag lige så 

let at skrive til en mailadresse 4000 km. sydover til Danmark, 

som det er at ringe til sin nabo. 

HALLEN: Hvilke emner kunne du forestille dig skulle 

tages op i den ny region?

SD: - Det er jo mere eller mindre det samme, vi alle laver, 

så vi er overbeviste om fordelene ved at dele viden 

om diverse forhold med vore kolleger. Vi har alle behov 

for at få ny inspiration en gang i mellem, så informationsudvekslinger 

vil helt sikkert gavne. Det kunne blandt 

andet være udveksling af viden omkring administrative 

opgaver, ideer, planlægning af arrangementer, vedligeholdelsesplaner, 

organisationsplaner, handlingsplaner 

og lignende. Vi har talt om udvekslingsbesøg for halpersonale 

både internt i Grønland og mellem Grønland og 

Danmark, ligesom vi har talt om at undersøge muligheden 

for at starte en uddannelse til halassistenter i stil med 

den uddannelse, der fi ndes for viceværter. Vi kommer 

heller ikke uden om at skulle debattere vægtning af elite 

og bredde eller konkurrence og sundhed. Man kunne 

også forestille sig, at en og anden har fundet de vise sten 

indenfor de felter, og så tager vi bare emnet op. 

- Vi har alle vore stærke sider og sider, hvor vi kan dygtiggøre 

os yderligere. Vi må lære af dem, der har erfaringer 

indenfor deres felt og prøve at drage fordel af 

disse erfaringer i vores egen hal. Da det ikke kun er halinspektørerne, 

der arbejder for at fremme aktivitetsniveauet 

i hallerne, vil vi også benytte dette forum til at 

blive endnu bedre til at samarbejde med foreningerne 

og med vores respektive politiske beslutningstagere. Kort 

sagt: Regionen skal være et forum til fremme af alle forhold 

vedrørende hallerne. 

HALLEN: Hvad kan HI hjælpe jer med i Grønland? 

SD: - Vi er endnu ikke klar over, om der vil være begrænsninger 

for HI´s virke i Grønland i forhold til i Danmark. 

Vores formål er først og fremmest at danne et forum, 

hvor vi løbende kan debattere emner indenfor 

vores arbejde samt føle, at der er fremskridt i vores arbejde. 

Et forum skal vi nok få skabt; nu er spørgsmålet 

blot, om det skal være i regi af Halinspektørforeningen, 

eller om vi skal danne en grønlandsk pendant til HI. Vi 

er af den opfattelse, at det vil være en fordel at blive medlem 

af HI, og vi er overbeviste, om at fordelene herved 

ikke blot gælder for de grønlandske medlemmer, men 

at vi også besidder mange kvaliteter og syn på tingene, 

som medlemmer i Danmark kan drage nytte af. 

Om henvendelsen fra de grønlandske halinspektører siger 

formanden for Halinspektørforeningen, Jørgen Mosbæk: 

- Den 7. juli havde vi et møde med Svend Damgaard 

på HIs sekretariat. Her fi k vi en meget fi n dialog 

omkring Halinspektørerne på Grønland. Jeg har meget 

stor sympati for de bestræbelser, som Svend har sat sig 

i spidsen for. Man har som halinspektør på Grønland ligeså 

stor brug for ny viden, kontakt med kolleger, inspiration 

og et netværk til at føre en dialog sammen med, 

som vi har det i Danmark. Derudover har man natur- 

ligvis også brug for at have en organisation at kunne 

trække på i forbindelse med løn og ansættelsesforhold. 

- Konkret var vi enige om på mødet, at vi umiddelbart vil 

kunne etablere en hjemmeside for Grønland. Derudover 

blev vi enige om at arbejde hen imod at tilrettelægge kursus- 

og inspirationsdage i forbindelse med årsmødet i Vingsted, 

seminarer og udstilling. Vi har et fælles håb om, at 

idrætsanlæg i Danmark og Grønland kunne indgå venskabsaftaler 

for derigennem at give lokale anlæg en større følelse 

af fællesskab mellem danske og grønlandske haller. 

Jørgen Mosbæk tilføjer, at de mere deltaljerede forhold omkring 

foreningens struktur i denne forbindelse vil blive drøftet 

nærmere i Hovedbestyrelsen i den kommende tid. 

Sparer vandet 100% · Nem at rengøre · 100% lugtfri 

Elegant design · Leveres i fl ere farver 

Ring efter brochure og referenceliste 

tlf.: 74 52 65 10 

Udpluk af Idrætshaller, som allerede har købt uridan urinaler: 

Glostrup Fritidscenter 

Brøndby Hallerne 

World Cup Hallen 

Ishøj Svømmehal 

Herlev Hallen 

Helsingør Hallen 

Farum Hallen 

Maribo Hallerne 

Odense Idrætshal 

Tommerup Hallerne 

Nyborg Svømme- og Badeland 

Harte Bramdrup Hallerne 

Slotssøbadet 

Haderslev idrætscenter 

Rødding Hallerne 

Ribe Fritidscenter 

Fredericia Idrætscenter 

Vejle Centret Idrættens Hus 

Billund Idrætscenter 

Skive Hallerne 

Gymnastik- og Idrætsskolen 

Hjallerup idrætscenter 

Hobro idrætscenter 

Østermarkshallen 

Himmerland Golf & Country Club 

Hedensted Svømmehal 

Esbjerg idrætspark 

uridan a/s · Snerlevej 3 · 6100 Haderslev 

www.uridan.com · e-mail: uridan@uridan.com 


Kraftigt 


Oversvømmelsen kan ske igen, siger inspektør Kim Wendel fra Odense Idrætscenter. 


FOTO: Privat 

regnvejr 

satte gymnastikhal under vand 

Det var ikke kun gymnastikhallen, 

der blev ramt af de store vandmasser. 

Også Atletikstadion blev oversvømmet 

med det resultat, at et 

stort stævne måtte afl yses. 

Næsten 50 mm. regn på en time har sat sit præg på den 

kun et år gamle gymnastikhal i tilknytning til Odense 

Idrætscenter. Efter at regnvandet stod 40 cm. op af væggene, 

vinduerne og døre er der sket betydelige skader. 

En del af gulvet skal udskiftes, og det vil koste mellem 

1 og 1,5 mio. kr. Et beløb, som Odense Kommune selv 

skal betale. 

Men ikke nok med det: Oversvømmelsen kan ske igen. Hallen 

ligger nemlig lavt i niveauet i forhold til de omkringliggende 

parcelhuse, og nogen let løsning er der ikke på dette 

centrale problem. 

Eneste umiddelbare løsningsmodel 

er, at en del 

af parkeringspladsen 

inddrages, så der kan 

etableres et regnvandsbassin. 

Det vil imidlertid 

koste ca. 10 mio.kr. 

Masser af vand både ude og inde ødelagde gulvet i den kun et år 

gamle gymnastikhal. Skader beløber sig til mellem 1 og 1,5 mio. kr. 

Vand, vand og atter 

vand. Medarbejderne 

i Odense Idrætscenter 

stod magtesløse, 

da der kom 50 

mm. regn i løbet af 

en time. 

- Faktisk havde vi oversvømmelse to gange inden for en 

uge, så det meget kraftige regnvejr i august glemmer vi 

ikke lige med det samme, siger inspektør Kim Wendel og 

tilføjer, at det ikke kun var gymnastiksalen, der blev ramt 

af vandmasser. Atletikstadion stod også under vand, det 

samme gjorde nogle omklædningsrum, administrationslokaler 

og foyeren til Odense Idrætshal. Til gengæld slap isstadion 

fri, og selv om en del af vandet kom fra kloakkerne, 

har Bedriftssundhedstjenesten konstateret, at det ikke er 

ensbetydende med sundhedsfare. 

- Gymnastikhallen er med sine 25 x 53 m pæn stor, så vi 

har kæmpet med ikke så få kubikmeter vand. Da vandet 

først stod 40 cm op af væggene, kunne vi imidlertid ikke 

gøre noget. Vi var magtesløse, selv om vi gjorde, hvad vi 

kunne for at begrænse skadernes omfang. Resultatet af de 

store vandmasser i hallen er, at gulvet er så ødelagt, at det 

skal udskiftes så snart udtørringen er overstået. Heldigvis 

kan det såkaldte rytmegulv bevares, og en stor del af redskaberne 

fi k vi også bjerget, så de fortsat kan bruges, men 

alligevel står vi med et kæmpeproblem. Hallen er samlingssted 

for de syv gymnastikforeninger i Odense, og 

hallen bruges hver uge af 2000 brugere, så det siger sig 

selv, at en mængde gymnastikudøvere i en periode er blevet 

mere eller mindre hjemløse, selv om vi gør alt, hvad 

det er os muligt for at hjælpe dem. 

Selv om Odense Kommune har meddelt, at den påtager 

sig alle udgifter i forbindelse med klargøringen af gymnastikhallen, 

er Kim Wendel alligevel bekymret, for han 

ved, at en ny oversvømmelse kan ske, hvis der igen kommer 

store mængder regn i løbet af så kort tid, at kloaknettet 

ikke kan følge med. 

- Problemet har været behandlet politisk, men en løsning 

er dyr. Det vil være en meget stor sag at skulle etablere 

et regnvandsbassin på en del af parkeringspladsen, så 

lige nu er intet afgjort. Det store spørgsmål er, hvor pengene 

til udgiften på ca. 10 mio. kr. skal komme fra, tilføjer 

Kim Wendel, der nu hver dag beder til vejrguderne 

om at fordele regnbygerne på en bedre måde, så de store 

mængder vand ikke kommer på én gang.

Bestil Svømmekataloget 

– priserne er stadig de samme! 

svømme 

KATALOG 

2005-2007 

Bestil kataloget på 75 50 60 11 - du kan også bestille alle produkter direkte på www.presenco.dk 


Fire tennisbaner er blevet til 

MULTIAREAL 

Virklund Sport og Oure Idrætshøjskole bag spændende projekt. 


FOTO: Virklund Sport 


Fire tennisbaner ved Oure Idrætshøjskole 

på Fyn er blevet omdannet til et 

moderne multiareal. Det er Virklund 

Sport og idrætshøjskolen, som i fællesskab 

står bag det spændende projekt, 

som mange kommuner og idrætsanlæg 

vil kunne gøre brug af. I dag er 

det ikke noget særsyn, at en tennisbane 

ligger ubrugt hen, fordi der ikke er 

penge til at gøre noget ved dem. Det 

er ikke længere nødvendigt. 

- Hvad der er sket ved Oure Idrætshøjskole 

kan også ske andre steder i 

landet, lyder det fra direktør Torben 

G. Pedersen fra Virklund Sport, der 

kan fortælle om, hvad han kalder ”en 

enkelt operation”. 

- I Oure var situationen den, at idrætshøjskolen 

stoppede med at have tennis 

på undervisningsprogrammet. 

Det betød, at et tennisanlæg med fi - 

re baner hurtigt kom til at stå ubrugt 

hen, og det var skolens ledelse ikke 

begejstret for. De ønskede, at arealet 

skulle udnyttes, og det må siges at 

være blevet tilfældet. Fra at de fi re 

baner maksimum kunne bruges af 

fi re gange fi re personer, kan arealet 

nu bruges til et utal af formål for rigtig 

mange mennesker. Det kan samtidig 

bruges året rundt, tilføjer Torben 

G. Pedersen. 

De fi re tennisbaner udgjorde et samlet 

areal på 2.592 m2. Hvad de i dag 

bliver brugt til, overgår næsten fantasien, 

og netop fantasien fi k lov til at 

komme i brug, da Virklund Sport og 

Oure Idrætshøjskole i fællesskab skulle 

fi nde nye anvendelsesmuligheder. 

I første omgang blev alt teglgrus fjernet 

– det samme med midterhegnene. 

Derefter blev slaggerne afrettet med 

stenmel, så blev der lagt en geotekstil 

ovenpå og derefter sportcourtfl iser. 

På tværs af tre tennisbaner blev der 

lavet et areal med en håndboldbane 

på lidt mere end 800 m2. med sportcourtfl 

iser svarende til håndboldbelægning. 

Samme sted blev der sat 

højtalere op, så arealet også kan bruges 

til f.eks. aerobic eller andre former 

for gymnastik. Rundt om håndboldbanen 

blev der lavet en 150 m. 

lang speedskaterbane ved hjælp af 

en anden type sportcourtfl iser. På 

den fjerde tennisbane er der blevet 

lavet en international skaterhockeybane 

med bander. 

- Alt dette har vi på en relativ hurtigt 

og enkelt måde fået etableret et multiareal 

uden at skulle fjerne bunden 

af de fi re tennisbaner, konstater direktøren 

for Virklund Sport, som – 

uden at ville sætte et konkret beløb 

på projektet – siger, at udgiften er 

minimal i forhold til, at hele anlægget 

skulle have været bygget op fra 

”bunden”. Samtidig er det meget begrænset 

med vedligeholdelsesudgifter, 

fordi der i realiteten kun er tale 

om nogle fl iser, der skal vaskes. 

Torben G. Pedersen tilføjer, at han er 

vidne om, at der ved mange idrætshaller 

og i mange idrætsanlæg er tennisbaner, 

som ikke bliver brugt, fordi interessen 

for tennis ikke er, hvad den 

har været. I stedet for at lade disse baner 

ligge ubrugte hen, kan de uden de 

helt store omkostninger bruges til andre 

formål – formål, som kommer mange 

borgere til gode. Projektet kan også 

bruges til etablering af et helt nyt anlæg, 

som det f.eks. er sket ved den ny 

Egå Gymnasium og i Ørestaden.

DUX har nu etableret sig i deres nye 

lokaler på adressen: 

Abildvej 5 G i Svendborg, 

og fi rmaet holder i den anledning åben hus/reception 

fredag den 3. november fra kl. 13.00 – 16.00. 

Hvor der vil være mulighed 

for at se billetsystemer, den 

nye skabs- og låsesektion, 

samt få demonstreret den 

nye kørestol, der er fremstillet 

i 100% plast, så den kan 

benyttes under vand. 

Samtidig vil der være mulighed 

for at hilse på Gert Stegmanns 

nye partner, direktør 

Svend Madsen, der samme 

dag fylder 50 år. 


Udstillingsfirmaet PH service kan tilbyde: 


• Totalløsning indenfor udstillinger, messer overalt i Danmark 

• Udstillingsopbygning fra 10 – 10.000 løbende meter 

• Strøm og lys til alle formål 

• Tæpper, stofbeklædning incl. montering 

• Tæpper, stofbeklædning og tape leveres en gros 

• Har du specielle opgaver, har vi et stort netværk af underleverandører, vi henviser 

gerne, hvis det er nødvendigt 

Stor erfaring, vi har opbygget mere end 500 messer siden 1984, ring og få referencer. 

Uforpligtende tilbud gives, konsulentbistand ydes gerne. 

Kontakt: Peder Hansen, mobil 40161207 

PH service • Hesselbjergvej 9 • DK-5953 Tranekær • Tlf. 62551207 • Fax 62551209 • mail@phservice.dk 

Når gulvet skal bringes 

op på mærkerne 

Også gulvet kan blive træt – efter mange 

slidsomme øvelser og kampe. 

AG Gulvservice bringer hal- og gymnastiksalsgulve 

op på mærkerne – 1000 m 2 

på en uge. Så kan det hele klares uden større 

tab på driften af hallen. 

Afslibning 

Opstregning 

Lakering 

Vedligeholdelse 

Harpiksfjerner på pletten. 

Junckers harpiksfjerner H 2O er et effektivt 

middel som fjerner harpiks. Virketid 

– max. 3 min. 

Ring og hør nærmere. 

Helsingforsgade 23 8200 Århus N. 

Tlf. 86 16 36 88 Fax 86 16 32 44 www.ag-gulvservice.dk info@ag-gulvservice.dk

Næppe én halinspektør 

til hver eneste idrætshal 

Alt tyder på serviceforringelse i Ny Vejle Kommune 


Brugerne af idrætshallerne i Ny Vejle Kommune 

– bestående af de nuværende Vejle, Børkop, 

Egtved og Give kommuner – skal ikke regne 

med, at der fremover vil være tilknyttet en halinspektør 

til hver enkelt hal. Dermed er der – 

inden hal-harmoniseringen er politisk på plads 

– lagt op til en serviceforringelse. 

Endnu er politikerne i den ny storkommune 

ikke færdige med at se på, hvordan den fremtidige 

løsning skal være, når snakken drejer sig 

om hal-harmoniseringen. Det overordnede problem 

er, at hallerne i de fi re sammenlægningskommuner 

drives på fi re vidt forskellige måder. 

Skal man med lidt god vilje kunne sammenligne 

nogle af ordningerne, kan hallerne i Vejle og 

Børkop sammenlignes, fordi de er kommunale 

med kommunalt ansatte folk, mens hallerne i 

Give og Egtved er selvejende. 

- Lige nu er vi ved at få beskrevet området, så 

vi kan se konsekvenser af, hvis hal-harmoniseringen 

ender med, at der ikke er tilknyttet en 

halinspektør til hver enkelt hal. Personligt tror 

jeg ikke på, at der fremover bliver råd til, at hver 

hal får sin egen halinspektør – i hvert fald ikke 

med de arbejdsopgaver, som vi kender i dag. 

Men måske kan vi på forskellig vis strikke nogle 

stillinger sammen, så vi i den ny storkommunes 

yderområder kan have en bestyrer i hver 

hal. Det kan gøres ved, at den pågældende f.eks. 

skal påtage sig andre opgaver som rengøring af 

hallen og pasning af grønne områder, siger en af 

de nye politikere i Ny Vejle Kommune, socialdemokraten 

Dan Skjerning fra Børkop Kommune, 

som netop nu er med til at få hal- har moniseringen 

på plads. 

En af de helt store udfordringer på halområdet 

i den ny storkommune er, at Vejle Kommune 

allerede i fl ere år har haft en ordning med, at en 

halinspektør har fl ere end en enkelt hal at styre 

– rent faktisk er situationen den, at en halinspektør 

i kommunen har fi re haller at holde øje 

med. Det betyder, at hallerne er mere brugerstyrede 

end det er tilfældet i de selvejende haller. 

Om den model skal bruges andre steder, tør 

Dan Skjerning ikke sige noget konkret om på 

nuværende tidspunkt, men han tror ikke på, at 

ordningen bliver ændret i den nuværende Vejle 

Kommune. Kun, at der kan blive tale om at 

tage ”hensyn” til hallerne i yderområderne. 

Skulle Vejle-modellen f.eks. gennemføres i Børkop 

Kommune, ville det betyde en halinspektør 

til de fi re haller, og det mener han ikke er realistisk. 

- Det kan rent geografi sk få forskellig betydning 

af de beslutninger, vi træffer. I Vejle Kommune 

ligger hallerne tæt, mens det modsatte er tilfældet 

i Børkop, Egtved og Give, så det i sig selv 

kan give en forskel, og derfor arbejder vi også 

på at få etableret nogle brugerbestyrelser, som 

kan være med til at beskrive, hvad der er brug 

for i det enkelte lokalområde. Vi vil bestemt 

ikke have noget imod, at brugerne påtager sig 

at løse nogle opgaver – uden at det skal gå ud 

over det kommunale tilskud. Det vil så blot betyde, 

at der vil være penge til rådighed til andre 

opgaver, siger Dan Skjerning. 

Selv om politikerne i Ny Vejle Kommune arbejder 

ihærdigt på at få hal-harmoniseringen på 

plads, vil det ikke være sket ved årsskiftet, når 

kommunesammenlægningen bliver en realitet. 

1. august 2008 er i første omgang sat som en 

deadline, og indtil da vil de ordninger, der er i 

forbindelse med den enkelte hal blive bibeholdt, 

således at hallen får det rammebeløb, som er 

kendt i dag. 

H llen 

nr. 199 oktober 2006 33



Haller vil hjælpe hinanden 

17 haller i Ny Hedensted Kommune enige om komme hinanden til økonomisk undsætning. 

De 17 idrætshaller i Ny Hedensted Kommune – nabo til 

Ny Vejle Kommune – har på det nærmeste selv fundet 

frem til, hvordan den forestående hal-harmonisering skal 

fi nde sted. Halfolkene har besluttet at lave en ny solidaritetspulje, 

således at det er muligt at komme hinanden 

til øjeblikkelig undsætning, hvis det kniber med økonomien 

på kistebunden. 

Den tilskudsmodel til hallerne, som politikerne har fundet 

frem til medfører, at nogle af de 17 haller vil få det 

sværere, mens andre vil få det lettere, når den nye storkommune, 

bestående af de tre kommuner Tørring-Uldum, 

Hedensted og Juelsminde, er en realitet. På den 

baggrund er hallerne klar til at sende en del af deres tilskud 

over i en solidaritetspulje, som bliver på ca. 1,4 mio. 

kr. Et udvalg, som halbestyrelserne nedsætter, får derefter 

ansvaret for pengene, og kommer en hal i økonomiske 

vanskeligheder, kan den få et tilskud fra puljen. 

Politikerne i Ny Hedensted Kommune har vedtaget, at hallerne 

får en fast timepris på 320 kr. 70 procent af beløbet 

kommer direkte fra kommunen, mens brugerne – foreningerne 

– skal betale de resterende 30 procent svarende til 96 

kr. i timen. Derudover får hallerne et fast bidrag på 175.000 

kr. for at en skole uden overbygning kan bruge hallen. Har 

skolen en overbygning forhøjes beløbet til 260.000 kr. 

Formanden for Kultur- og Erhvervsudvalget i Ny Hedensted 

Kommune, borgmester Kirsten Terkildsen (V) 

fra Tørring-Uldum Kommune fortæller til HALLEN, at 

det ikke har været nogen helt let opgave at klare hal-harmoniseringen 

på en så retfærdig måde for alle haller som 

muligt. Det hænger sammen med, at de 17 implicerede 

haller har vidt forskellige økonomiske forudsætninger. 

Samtidig har politikerne hele tiden vidst, at der skal skæres 

tre procent af budgettet i 2007 i forhold til i år. 

- Vi har haft et fantastisk samarbejde med halinspektørerne 

og halbestyrelserne i denne sag. Det har været en 

rigtig god proces med en lige så god dialog, og på længere 

sigt tror jeg, at det store arbejde, alle har lagt for dagen, 

vil give bonus i form af et endnu bedre samarbejde 

end hidtil. Det er en styrke, at det er halfolkene selv, der 

har stået i spidsen for den model, vi nu i fællesskab har 

fundet frem til, siger borgmester Kirsten Terkildsen. 

- I forlængelse af det arbejde, der er blevet gjort for at løse 

”den gordiske knude”, vil vi forsøge at få nedsat et Udviklingsudvalg, 

som kan komme med forslag og idéer til, hvad 

Borgmester Kirsten Ter kildsen(V) 

fra Tørring-Uldum 

Kommune, kommende formand 

for Kultur- og Erhvervsudvalget 

i Ny Hedensted 

Kommune, glæder sig 

over, at halfolkene i den grad 

har bidraget til at løse ”den 

gordiske knude”, som hun betegner 

hal-harmoniseringen. 

der fremover skal ske på halområdet. Nogle af hallerne vil 

komme til at køre videre som hidtil, mens andre f.eks. skal 

have nogle fl ere aktiviteter, og her kan Udviklingsudvalget 

komme ind i billedet i form af forslag til aktiviteter på tværs 

af hallerne. Andre opgaver kan også komme på tale. 

En af de halinspektører, som har været med til at lave 

solidaritetspuljen – som han hellere vil kalde Den sociale 

pulje – er Peter Nielsen fra Det Østjyske Idrætscenter 

i Hedensted. Han er enig med Kirsten Terkildsen i, at 

der har været tale om en god proces, men han er samtidig 

ikke så lidt betænkelig ved sin egen hals fremtid. 

- Målet for vort arbejde har været, at alle haller skal overleve. 

For vores vedkommende betyder den nye ordning, at 

vi kommer til at miste ca. 500.000 kr., så oprettelsen af solidaritetspuljen 

bliver en dyr fornøjelse, og jeg skal til at 

fi nde rigtig mange nye udlejningstimer. Jeg vil heller ikke 

udelukke, at vi skal hente nogle af det tabte tilskud i form 

af tilskud fra solidaritetspuljen – måske ikke samtlige 500.000 

kr., men i hvert fald 150.000 kr., for at få de økonomiske 

ender til at hænge sammen, siger Peter Nielsen. 

Også en harmonisering af det kommunale tilskud til de 

tre svømmehaller i Ny Hedensted Kommune har været 

til drøftelse i Kultur- og Erhvervsudvalget på grund af 

forskellig status og tilskudsmodeller, som ikke gør det 

muligt på nuværende tidspunkt at harmonisere driftstilskuddet. 

Foreningerne, der anvender svømmehallerne, 

skal i henhold til loven behandles ens. Der er derfor et 

behov for en harmonisering af tilskudsmodellen for foreningernes 

brug af svømmehaller.

Dr. Kern solarier 

Danmarks største udvalg 

i brugt motionsudstyr 

C+P skabe & bænke Concept 2 romaskiner 

Nirvana massagesenge 

Body Bike 

Technogym 

motionsudstyr 

Aerobic udstyr 

Pedan 

tilbyder 

en Verden af 

Wellness 

Produkter 

PEDAN kan tilbyde en meget bred 

vifte af produkter. Dette er uanset 

om det er i forbindelse med 

indretning af motionscentre, eller 

blot lidt godt udstyr til hjemmetræning. 

Vores ydelser indbefatter 

også support, rådgivning, finansiering 

og kundeservice. PEDAN A/S er 

en særdeles velrenommeret virksomhed 

med en sund økonomi og 

en god og veletableret organisation. 

Vores nøgleord er kvalitet, 

knowhow og kundeservice. 

PEDAN A/S repræsenterer en af 

verdens absolut førende producenter 

af professionelt motionsudstyr; 

TECHNOGYM. Med 

Technogyms brede produktprogram 

leverer vi indenfor alle kundesegmenter. 

Vi har den erfaring og de 

kvalitetsprodukter, der kan hjælpe 

dig til at få en optimal løsning. 

Endvidere er vi distributør af Body 

Bike, Concept 2 Indoor Rower, 

Nirvana massagesenge, Dr. Kern 

solarier, aerobic udstyr, C+P 

omklædningsskabe og bænke. 

Derudover har vi Danmarks største 

udvalg af brugt motionsudstyr. På 

www.pedan.dk kan du løbende se, 

hvad vi kan tilbyde af brugt udstyr. 

Efter mere end 25 år i branchen, har 

vi en erfaring og knowhow, der gør 

os til en solid, seriøs og ikke mindst, 

professionel samarbejdspartner. 

PEDAN A/S 

- din wellness partner - 

Københavnsvej 224 - 4600 Køge 

tlf. 56 65 64 65 - fax 56 65 97 65 

e-mail info@pedan.dk 

www.pedan.dk 

www.technogym.com 



Landets første 

TEKST/FOTO: Geert Madsen 

- Et sportsgalleri fi ndes ingen andre steder i 

landet, siger en stolt centerchef Leif Andersen. 

sportsgalleri 

Det er ikke helt let at vise et 

vellignende foto af sportsgalleriet 

i Arena Syd. Men der er 

tale om et lokale med et utal af 

anvendelsesmuligheder. 

I forbindelse med indvielsen 

af Arena Syd – det ny idræts- 

og kulturcenter i Vamdrup – 

har landet fået sit første sportsgalleri. 

Det er ikke – som man 

måske umiddelbart skulle tro 

– et galleri med udstillinger af 

f.eks. sportsudstyr – men et 

multilokale med en helt speciel 

arkitektonisk udformning. Et 

lokale med højt til loftet og med 

en åben gang på ydersiderne. 

Sportsgalleri er på alle måder en nyskabelse i forbindelse 

med et idræts- og kulturcenter. Det har da også – her 

få uger efter indvielsen – tiltrukket sig stor opmærksomhed, 

for kun fantasien sætter grænser for anvendelsesmulighederne. 

Derfor ventes det også, at der vil dukke 

tilsvarende sportsgallerier op i kommende idræts- og 

kulturhuse rundt om i landet. 

- Det er ikke udelukkende udformningen af lokalet, der 

gør sportsgalleriet til noget unikt. Også i måden lokalet 

skal anvendes på, er der sket nytænkning. Byens borgere 

– børn, unge som ældre – kan komme direkte ind fra 

gaden og bruge de mange faciliteter. Sportsgalleriet indgår 

nemlig ikke i den kommunale lokaleordning, og brugerne 

skal derfor heller ikke være medlem af en forening 

i Arena Syd 

for at kunne tage herlighederne i anvendelse, siger centerchef 

Leif Andersen, der tilføjer, at idræts- og kulturcentret 

også selv har planer om at bruge galleriet. Det er 

allerede med stor succes sket til Sjov lørdag, og det kan 

fremover også ske til f.eks. børneteater. 

Spotsgalleriet er et multilokale med en loftshøjde på hele 

6 meter. Der kommer masser af lys ind i lokalet ved 

hjælp af ovenlys, og det gør det velegnet til kunstudstillinger, 

musikarrangementer og foredrag, da det ikke 

alene er forsynet med et galleri (balkon), men også med 

sidetrapper. Lokalet kan bruges som back stage til store 

arrangementer i den tilstødende multihal på godt 2000 

m2, og skydes en foldedør til side, kan sportsgalleriet 

kobles sammen med kultursalen, hvorved der opstår 

yderligere nye muligheder for anvendelse. Det kunne 

være til reception, som det skete ved indvielsen. 

Galleriet er udstyret, så det kan bruges til en række former 

for fysisk udfoldelse. Det drejer sig om balancebom, ribber, 

tove, forskelligt løst inventar samt opstregning til en minibadmintonbane. 

Endvidere er der opsat basketballkurv, og 

der er plads til en miniboksering og et bordtennisbord. 

Da sportsgalleriet indgår som en integreret del af hele 

det store idræts- og kulturcenter, er det ikke muligt konkret 

at sige, hvad nyskabelsen har kostet. Det eneste 

kendte beløb er de ca. 37 mio. kr., 1. etape af byggeriet 

på i alt 7.300 etagekvadratmeter koster. For de penge har 

borgerne i Vamdrup fået en multihal med 10 badmintonbaner 

eller to håndboldbaner, sportsgalleri, multisal, 

aktivitetsgade, caféer, 10 bowlingbaner, 650 m2. motionscenter, 

billardlokaler, lokaler til fl ere foreninger samt 

omklædningsrum. 2. etape er planlagt til at skulle omfatte 

et wellnessområde og byens bibliotek. 

Finansieringen hænger således sammen: Vamdrup Kommune 

(fra 1. januar en del af Ny Kolding Kommune): 

10,5 mio. kr., Lokale- og Anlægsfonden: 4 mio. kr., NordeaDanmarkfonden: 

500.000 kr., Landdistriktspuljen: 

250.000 kr., andre fonde: 50.000 kr., Vamdruphallen: 1 

mio. kr., indsamlet blandt kommunens borgere: 2 mio. 

kr. Det resterende beløb er lånefi nansieret hos Lokale- 

og Anlægsfonden. Det er i parentes bemærket ikke billigere 

end at optage et kreditforeningslån, som dog kun 

er muligt med en kommunegaranti.

SOCCER WORLD CUP TOUR TOUR 

1-3. april 2006 til Berlin og München 

TEKST: Torben Simonsen 

Vi kan godt slå fast fra starten – det 

var en fantastisk tur fagligt, socialt 

og oplevelsesmæssigt! 

Hvordan går det så til, at jeg kommer 

med på turen? Allerede ved indvielsen 

af Viborg Stadionhal i 1997 var 

der problemer med vores højttalere 

– det lød ikke ret godt, eller rettere – vi 

havde købt et tale og meddelelsesanlæg, 

men det var et musik- og meddelelsesanlæg 

vi havde brug for. Gode 

råd var dyre, hvad gør vi? 

Igennem Virklund Sport, Egon Jessen, 

fi k jeg at vide, at han kender en mand 

ved navn Steffen Andersen, som er 

rasende dygtig, men han har en fejl 

– han er perfektionist. Jeg tænkte – det 

er noget for mig, og det viste sig at 

være rigtigt. Vi fi k et nyt anlæg i Viborg 

Stadionhal, som lyder rigtigt 

godt. Senere har vi fået endnu et anlæg 

fra Ascon på Stadion, som også 

er helt i top. Det gode ved Ascon og 

Steffen Andersen er, at de har leveret 

varen, og de smårettelser der har været 

efterfølgende, er blevet rettet let 

og smertefrit. Min glæde var derfor 

stor, da jeg blev kontaktet af Steffen 

Andersen, som spurgte om jeg ville 

med ned og høre noget ”god lyd” på 

det Olympiske Stadion i Berlin og Allianz 

Arena i München i dagene 1-3. 

april 2006. Turen var arrangeret af 

Dynacord og Electro-Voice, to producenter 

af lydudstyr indenfor samme 

koncern med europæisk base i Straubing 

ved München. Ascon repræsenterer 

disse producenter i Danmark. 

På turen deltog ca. 150 personer fra 13 

forskellige lande, alle med en form for 

tilknytning til fi rmaet som f. eks. samarbejdspartner, 

mulig samarbejdspartner 

eller ansat. Kommunikationen foregik 

på engelsk, og det fungerede fi nt. 

Fra Danmark deltog Paul og Steffen 

fra Ascon, Ole Olsen fra Vojens Speed- 

way, Tom Pedersen og Tom Højen fra 

Gentofte Idrætscenter, og undertegnede 

fra Viborg Stadion Center. 

Socialt havde vi en prima tur omkring 

såvel vores egen danske gruppe, men 

bestemt også i forhold til alle deltagere 

fra de andre lande. Alle var meget 

villige til at fortælle, hvor de kom fra, 

hvad de lavede, og hvad deres interesse 

var i turen. Det er jo klart, at når 

man sidder på en dejlig italiensk restaurant 

i Berlin, eller noget lignende 

i München, og nyder god mad og drikke, 

så kommer det mest positive op i 

en. Netop omkring det sociale ydede 

vore tyske og amerikanske værter en 

stor indsats. De var hele tiden i bevægelse 

fra ”land til land” for at tale med 

alle. De var helt nede på jorden, og 

samtidig meget professionelle – det 

drejer sig jo i sidste ende om salg af 

deres produkter. Tonen i fi rmaet bærer 

i den grad præg af et afslappet forhold 

til livet, men samtidig en top professionel 

holdning til produktet. 

Fagligt og oplevelsesmæssigt var der 

to højdepunkter på turen, nemlig vores 

besøg i Berlins Olympiske Stadion 

fra 1936, senere ombygget til den nuværende 

kapacitet på ca. 70.000 tilskuere, 

og Allianz Arena i München, 

nyopført og klar i 2005 med en kapacitet 

på ca. 60.000 tilskuere. 

Berlins Olympiske Stadion fra 1936, 

opført af Det Tredje Rige, har et historisk 

”vingesus”, som man kun 

forstår når man pludselig står i den 

sal, hvor Adolf Hitler og hans generaler 

stod under OL i 1936 for 70 år 

siden – det løber en koldt ned af ryg- 

gen. Det nuværende stadion er bygget 

på fundamentet af det gamle stadion 

med to etager ovenpå, storslået 

men kedeligt. 

Allianz Arena i München er det fl otteste 

stadion, jeg har været på. Alene 

det, at der kun spilles fodbold på stadion, 

og dermed ikke er en atletikbane 

mellem banen og tilskuerne, gør 

at intensiteten bliver meget større. 

Samtidig har tilskuerpladserne den 

rigtige hældning i forhold til banen. 

Du føler, at du næsten er med på banen. 

Selve stadion-kernen er udvendig 

beklædt med 2474 stk. 6 kvm. 

store gennemsigtige plader, som kan 

belyses med tre forskellige farver; rød 

når Bayern München spiller, blå når 

1860 München spiller, og hvid når det 

tyske landshold spiller på Allianz Arena 

– det ser fantastisk ud på afstand. 

Men Allianz Arena er andet end et 

fodboldstadion med 1,2 millioner tilskuere 

om året, der er også 2 millioner 

mennesker på rundvisning hvert år. 

Vi hørte selvfølgelig musikanlægget 

på begge stadions, projekteret og 

leveret af Dynacord og Electro-Voice 

lige som på fl ere andre VM stadions. 

Det var kort sagt fantastisk – lyden 

kommer ude fra luften p.g.a. den 

specielle montering af højttalerne. 

Når vi så tænker på, hvad et godt 

musikanlæg koster i forhold til hele 

stadionbyggeriet, og hvor meget god 

lyd betyder for hele showet, så kan 

jeg kun opfordre alle stadion- og halinspektører 

til at tænke i de baner. I 

må gerne starte med et besøg i Viborg 

Stadion Center – vi ses. 



SPORTSGULVE 

1956 

2006 

- vi lægger over 60.000 m² om året ... 

Vestjydsk Fritidscenter . Sportscenter Ikast 

Hårup Skole, Hjortshøj . Fælleden, Skanderborg 

Tungelund Aktivitetscenter . Assens Hallen 

Bjerget Efterskole, Frøstrup . Globus 1, Brabrand 

Idrætshal på Frederiksbjerg . Herningholmskolen 

Solrød Idrætscenter . Svendborg Gymnasium 

Blåkilde Ungdomsskole, Tarm . Viby Idrætspark 

Ågård Ungdomsskole, Egtved . Søndersøhallen 

Gullestrup Hallen . Sydbyhallen, Silkeborg 

Krogsbølle Hallen, Otterup . Snedsted Hallen 

Aarup Fritidscenter . Grønhøjskolen, Gjerlev 

Hvide Sande Hallen . Stige Hallen . Hammel Hallen 

Rønde Hallen . Branderup Aktivitetscenter 

Ålestrup Hallen . Bakkegårdsskolen, Gentofte 

Ry Hallerne . Gødvad Efterskole . Virum Hallen 

Kildevældskolen, København . Lynghallen, Grindsted 

Trekroner Skole, Roskilde . Marsk Hallen, Højer 

Skibelund Gymnastik- & Idrætsefterskole 

Landsbyhuset Øster Lindet . Bork Havn Efterskole 

Bjerregrav Skole . Skibet Foreningshus & Hal 

Brøderup Ungdomsskole . Vemb Hallen 

Svinningehallen . Gigantium . Tårnborg Hallen 

Virklund Sport A/S . Korshøjvej 2 . 8600 Silkeborg . tlf. 7020 0455 

virklund@virklund-sport.dk . www.virklund-sport.dk

Ref. 39525 

Ref. 425CX 

Ref. 64602 

Ref. 27100 

Ekspert i løsninger til offentlige bade- og bruseanlæg 

Importør og eneforhandler i Danmark, 

Grønland og Færøerne af de originale 

Balco Sprint svømmefødder 

Expert i bade- og bruseanlæg 

arimex har siden 1939 leveret kvalitetsløsninger til bade- og bruseanlæg i hele 

Danmark. Fra starten har filosofien været at have det bedste og største udvalg – og 

samtidig føre den bedste kvalitet. I dag er arimex Danmarks førende leverandør af 

produkter brugt af institutioner, private virksomheder eller sportsforeninger. arimex 

leverer altid den bedste standard og har et højt uddannet personale til at rådgive og 

give den bedste service overfor enhver henvendelse. 

Produkterne er vandbesparende og leveres til frem- eller indbygning 

Ref. 39525: 

Presto Alpa selvlukkende brusebatteri – temperatur regulering i grebet – meget robust 

og nem at servicere/vedligeholde. 

Ref. 27100: 

Presto brusepanel med tilslutning i top – elegant design – vandalsikker udførsel i 

matcrom eller elfenbenshvid – let at servicere/vedligeholde og yderst rengøringsvenlig. 

Ref. 64602: 

Presto selvlukkende servanteventil til koldt eller varmt vand – nyt design – servicevenlig 

– lukketid ca. 15 sekunder – mulighed for at regulere flowmængde – meget robust. 

Ref. 425CX 

Rada Thermoscopic blandeventil type 425CX – TMV3 godkendt til hospitalsbrug 

– meget driftsikker – yderst service venlig – sikkerhed i top bl.a. hurtig nedlukning ved 

bortfald af det kolde vand – utallige dimensioner med ydeevne fra 3 – 400 l/min. 

arimex har Danmarks største udvalg af vandbesparende produkter 

og tilbehør. Alt til bade- og bruseanlæg og ikke mindst termostatiske 

blandeventiler. Alt er bedste kvalitet og design. Kontakt arimex for 

yderligere information. 

arimex a.s · Rugvænget 38 · Postbox 82 · 2630 Taastrup 

www.arimex.dk · Tlf. +45 4399 3566 · Fax +45 4399 2416 

Thybo Malmsten ApS 

Tigervej 12 · DK-4600 Køge 

Telefon: +45 5663 3639 

+45 5663 3641 

Telefax: +45 5663 3642 

www.thybo-malmsten.dk 

mail@thybo-malmsten.dk Specialister i kvalitetsudstyr til svømning og svømmehaller 


Nyhed 

MegaSport Sportsfl oor 

Modular W15 

1m 


SPORTSGULVE 

DE TO PRO 750 Podiesystem 

2m 

MegaSport Sportsfl oor 

Dækplade: 15 mm møbelplade 

Størrelse: 100*200 cm standard 

Vægt: 29 kg 

Belastning: 750 kg/m 2 

Højde: Op til 140 cm u/ diagonaler 

Understel: 40*40 mm / 48 mm Ø 

Særdeles konkurrencedygtige 

sportsgulve – opfylder DIN 

normer – fås både som 

strøgulve samt massive gulve – 

med topbelægning enten 

parket eller linoleum – tåler 

belastning på 1500 kg/m 2 – 

fl ere konstruktionshøjder 

For mere information kan du ringe til os: 

DE TO Handel 

Gjorslevvej 2 

4660 Store Heddinge tlf.: 56 50 04 24 e-mail: info@deto-denmark.dk 

Sund mad i hallen 

Easyfood har blandt andet med Whizzo skabt unikke 

produkter, som er et attraktivt alternativ til hele fastfood-området. 

De aktive får et gennemtænkt koncept som alternativ 

til pølser, pizza og pommes frites. Easyfood tilbyder 

unikke produkter, der i blandt Whizzo-sticks, som 

kan kombineres på utallige måder. Handlen får et let 

håndterbart produkt med stort salgspotentiale. 

Læs meget mere om de mange spændende produkter 

fra Easyfood på www.easyfood.as. 

K ITCH E N 

SIN CE 200 4 

Easyfood A/S . Albuen 39 . DK-6000 Kolding . Tlf. 76 30 87 00 . Fax 76 30 87 01 

R

OP 

RUNDE DAGE 

50 ÅR 

26.11.2006 

Jan Birk 

Fuglsøcentret 

09.12.2006 

Torben Juel Pedersen 

Tidl.: Tommerup-Hallerne 

30.12.2006 

Erik Ivan Gade 

Augustenborg Hallen 

60 ÅR 

10.12.2006 

Flemming Haag Jensen 

Frederiksberg Idræts Union 

65 ÅR 

01.11.2006 

Flemming Pedersen 

Tidl.: Kjellerup Hallen 

04.11.2006 

Kjeld P. Pedersen 

Rønnedehallen 

NYE MEDLEMMER 

Steffen Jørgensen 

Nordfynshallerne 

Kent Eibye Sørensen 

Assens Hallerne 

Thomas Kjær Noppenau 

Morsø Ungdomsgård 

Peter Larsen 

Nibe Idræts- & Kulturcenter 

Kim Kupetz 

Sæby Svømmebad 

Hans Chr. Andresen 

Sundeved Hallerne 

slags tavlen 

05.11.2006 

Gunnar Jespersen 

Tidl.: Humlehøj Hallen 

09.11.2006 

Ole Svensson 

Tidl.: Sofi endal Svømmehal 

13.11.2006 

Svend Aa. T. Nielsen 

Vamdrup Svømmehal 

17.11.2006 

Vagn Gram 

Tidl.: Løjt Lands Idrætsanlæg 

70 ÅR 

25.11.2006 

Gunnar Nielsen 

04.12.2006 

Kurt Jensen 

Tidl.: Langeskov Hallerne 

NYT OM NAVNE 

✎ 

Nyansættelse hos Virklund Sport 

Virklund Sport har pr. 1. oktober 

2006 ansat Thomas Krogh som konsulent 

i Københavnsområdet. 

Thomas Krogh 

har en baggrund 

som tømrer, elitegymnast 

og 

træner. Desuden 

har han 12 års 

erfaring i branchen 

med i bagagen. 

Halgulve der 

kan tåle det 

hele 

malerfi rmaet 

christiansen’s eftf. 

Højbrogade 17a 

Nykøbing F. 

tlf. 54 85 27 67 

Danmarks bedste oplakerings-, 

kontrakt, og servicesystem – 

også med gulvafslibning. 

Gratis konsulentbistand. 

Ring og aftal tid. 



FOTO: Privat 

HALLEN: - Lå det i kortene, at det 

LRO ARENA RAN 


RANDERSHALLEN 

står foran et navneskifte 

Penge fra lokal erhvervsvirksomhed årsag til det nye navn ELRO Arena Randers. 

Den store idrætshal i Randers skifter 

navn. I mange år har hallen været 

kendt som Randershallen, men nu 

står der ELRO Arena Randers på den 

store bygning, hvor bl.a. Håndboldklubben 

Randers HKs damer i Tomsligaen 

har sin hjemmebane. Årsagen 

til navneskiftet er ganske enkelt: Energi- 

og kommunikationsselskabet EL- 

RO har indgået en fem-årig partnerskabsaftale 

med den selvejende 

institution Randers Idrætshaller. 

Virksomheden har option på yderligere 

fem år. 

Aftalen giver grundlag for nye tiltag 

for Randers Idrætshaller, ligesom 

både publikum og idrætsudøverne 

kan se frem til nye og forbedrede faciliteter, 

som giver endnu bedre rammer 

om de sportslige oplevelser. 

- For os er det fremadrettede samarbejde 

med en partner lige så vigtigt 

som økonomien, fastslår Gitte Holm, 

Den store hal i Randers har netop skiftet 

navn til ELRO Arena Randers. 

direktør for Randers Idrætshaller, og 

hun fortsætter: - Derfor er det fantastisk 

dejligt at få et partnerskab med 

en lokal og professionel virksomhed 

som ELRO, der inderligt ønsker at 

bidrage til udviklingen af både eliten 

og bredden. Partnerskabet giver os 

masser af synergi, som vil styrke vores 

forretningsgrundlag på mange 

områder i de kommende år. Der er 

blevet plads til langt større visioner 

for vores udvikling. 

- Med partnerskabsaftalen får Randers 

Idrætshaller et solidt grundlag for udvikling 

af faciliteter, der ellers ikke 

var plads til i budgettet. Vi er en selvejende 

institution, der holder økonomien 

i stramme tøjler. Vores indtægter 

og udgifter balancerer med et lille 

overskud hvert år, så der er ikke plads 

til at slå ud med armene i dagligdagen. 

Normalt har vi ikke midlerne til 

ekstraordinære investeringer, men 

aftalen giver os nogle helt fantastiske 

muligheder for at tilbyde både bredden 

og eliten topmoderne idrætsfaciliteter 

i mange år fremover. 

HALLEN: - Hvor meget kommer EL- 

RO til at bestemme på den daglige 

drift? 

Gitte Holm: - ELRO får naturligvis 

ingen indfl ydelse på vores drift i dagligdagen. 

Vi betragter ikke aftalen, 

som om den er med til at sætte begrænsninger 

– tværtimod. Vi ser i stedet 

nye muligheder, og der er grun- 

den til, at vi ikke har indgået en 

sponsorkontrakt, men et partnerskab. 

Sammen skal vi udvikle konceptet til, 

hvordan vi kan hjælpe hinanden mest 

i hverdagen, for vi har en række fælles 

mål. Selvfølgelig skal virksomheden 

have noget for de penge, den nu 

bruger – gerne i form for eksponering, 

men ellers skal ELRO ikke blande sig, 

og det vil virksomheden heller ikke. 

HALLEN: - I har fra Randershallens 

side altså ikke solgt jeres ”sjæl”? 

Gitte Holm: - Det mener jeg bestemt 

ikke. Naturligvis har vi gjort os en 

masse overvejelser i retning af ”skal 

vi eller skal vi ikke”, men med den 

måde ELRO er gået ind i partnerskabet 

på, har vi på intet tidspunkt været 

i tvivl om, hvad vi skulle. Nu har 

vi både fået en god samarbejdspartner 

og nogle penge i kassen, og dem 

har vi bestemt brug for. I de senere 

år har situationen i Randers været 

den, at der ikke rigtigt er kommet 

nogle penge fra kommunen til forbedring 

af de 12 idrætshaller i Randers, 

så vi skal selv skaffe de nødvendige 

økonomiske midler. Det er 

på sin måde en sund politik, men det 

betyder så også, at vi skal tænke utraditionelt 

for at skaffe pengene. Personligt 

synes jeg, at aftalen med EL- 

RO er en god forretning for os. 

lige skulle være ELRO, I indgik et 

partnerskab med?

- Vi har ikke indgået en sponsoraftale med 

ELRO, men indgået et partnerskab, siger 

direktøren for Randers Idrætshal, Gitte 

Holm. 

Gitte Holm: - Det ved jeg ikke, men 

det var naturligt for os at gå ud og 

tage en snak med ELRO, fordi virksomheden 

siden 2004 har været hovedsponsor 

for Randers HK. Og 

virksomheden var med på idéen med 

det samme, og i fællesskab har de tre 

parter – hallen, Randers HK og ELRO 

– så videreudviklet aftalen. 

Administrerende direktør hos ELRO, 

Henry Lei Jacobsen: - Med partnerskabsaftalen 

engagerer vi os yderligere 

i elitehåndbolden og ungdomsarbejdet 

i Randers HK. Men som 

lokal virksomhed er det også vigtigt 

for os at give breddeidrætten bedre 

rammer at udfolde sig indenfor. Derfor 

tilgodeser partnerskabsaftalen 

alle brugere, som i fremtiden får langt 

bedre faciliteter stillet til rådighed i 

ELRO Arena Randers. 

Henry Lei Jacobsen tilføjer, at ELRO 

gerne lægger navn til ELRO Arena 

Randers, som kommer til at stå for 

noget positivt, ambitiøst og fremsynet, 

og han siger videre, at ELRO har 

hjemsted i Randers, og derfor ser 

virksomheden en fortsat positiv udvikling 

af Randers, som værende af 

stor betydning for ELRO, og ikke 

DERS 

mindst for hele det store opland omkring 

Randers. 

Grøn uddannelse i et 

bredt perspektiv 

TEKST Claus Madsen 

Halinspektørforeningen arbejder i 

øjeblikket på en grøn uddannelse, 

der skal ramme bredt på fl ere idrætsfaciliteter. 

Vi ønsker, at sikre kontinuitet 

på de enkelte anlæg rundt om 

i landet. Samtidigt er det et mål i sig 

selv, at medarbejderne høster inspiration 

hos hinanden og opbygger 

små uformelle netværk, derfor denne 

form for uddannelse. 

Uddannelsen 

Denne model af en grøn uddannelse, 

er en model der skal udvikle sig hen 

af vejen, hvilket skal være dens styrke. 

Vi ved bare ikke hvor vi skal hen endnu. 

Dette skal vi gøre sammen, hvilket 

også er et vigtigt parameter. Derfor 

ønsker vi personer, som gerne vil 

være ejere til et modul eller to. 

Modellen skal kunne fungere på 

landsplan og i et fællesskab. Derfor 

er det også vigtigt, at de enkelte områder 

melder sig på banen, for at få 

denne uddannelse og mange andre 

som er på vej igennem vores forening. 

Tanken er, at uddannelserne skal 

placeres fl ere steder i Danmark, således 

at alle med en fornuftig kørselsafstand 

kan deltage i de enkelte 

kurser, uden at det belaster den enkelte, 

arbejdspladsen samt familien. 

På denne måde tror vi på, at fl ere vil 

tilmelde sig. I den forbindelse vil kursusdage 

være fra 09.00-15.00 med 

indlagte frokoster. Frokosten skal 

være det sociale, hvor der gives rum 

for netværksdannelse. 

Kurset, der er længerevarende skal 

afvikles som splitkursus – enkelt dage 

- over fl ere uger, med skyggehold 

– fl ere muligheder for valg af dage. 

På den måde vil det være muligt, at 

passe både arbejde og familie samtidigt 

med, at der kompetenceudvikles. 

Certifi ceret græspleje uddannelse 

Denne uddannelse har kørt et år med 

deltagelse af 45 ledere og medarbejdere. 

Denne uddannelse bydes nu 

ud igen i år, med de rettelser og forbedringer 

deltagerne selv har været 

med til at formulere. 

Hvordan denne udvikling kommer 

til at fungere vil vi senere melde 

ud. 

Den certifi cerede græspleje uddannelse 

er en målrettet uddannelse, der 

direkte er målrettet den grønne pleje 

på et idrætsanlæg og intet andet. 

Atletik anlæg 

Denne uddannelse skal omhandle 

vedligeholdelse, klargøring til stævner, 

materiel, økonomi m.m. Uddannelsen 

er tænkt som temadage på en 

enkelt dag om året, og udvikles efter 

kursisternes ønske. 

Tanken er at udvikle et kompendium, 

der løbende udbygges. 

Tennisanlæg 

Denne uddannelse skal omhandle 

vedligeholdelse, forårs klargøring, 

vinterlukning, sprinklere, grus, indendørsbaner, 

belægninger, økonomi. 

Uddannelsen er tænkt som temadage 

på to dage om året i foråret og 

efteråret, der udvikles efter kursisternes 

ønske. 

Tanken er at udvikle et kompendium, 

der løbende udbygges. 

nr. 199 oktober 2006 H llen 

43

44 H llen 

nr. 199 oktober 2006

VELVÆRE I 40 ÅR 

1966-2006 

VELVÆRE MED TRADITION OG TRYGHED 

Saga Trim eller Tylø Trading, som det hed dengang, startede i 1966 

med en aftale om forhandling af Tyløs produkter i Danmark. 

Saunaer var et næsten ukendt begreb dengang. Det betød, at firmaets 

første opgave blev at fortælle, hvad en sauna er. Om afvaskning før 

sauna, om at sidde på håndklædet, om ritualerne med at kaste vand 

på de glohede sten, om afkøling under bruser eller i dyppekarret, om 

hvileperiode, om gentagelse af hele proceduren for vekselbadets skyld 

og om at genoprette væskebalancen efter badet. 

Ved introduktionen stod valget mellem at benytte den finske betegnelse 

”Sauna” eller det svenske ”Bastu”. Ingen af disse ord sagde danskerne 

noget. Valget faldt på ”badstue”, dels fordi dette ord førte tankerne 

hen på det, det drejede sig om, dels fordi det tilbage i middelalderen 

var betegnelsen for de offentlige saunaer, der fandtes i enhver dansk 

by. Mange byer har stadig stednavne, der fortæller, hvor de gamle 

offentlige badstuer lå: Badstuegade, Badstuevælen eller Badstuestræde. 

I Badstuestræde i København lå den gamle Strandbadstue i nuværende 

nr. 17, som dengang var i strandkanten. Her har man vel anvendt det 

rene havvand til skrubning og afkøling, og her kunne man så blive 

skuret på ryggen og derefter sidde i varmen og klare den lokale 

verdenssituation sammen med høj og lav fra byen. 

Tilbage i 1992 besluttede vi at droppe ”badstue” og kalde en sauna 

for en sauna. Dels fordi begrebet ”sauna” er blevet kendt i resten af 

verden, dels fordi et dampbad også visse steder kaldes en badstue. 

I firserne kom der langsomt gang i motionsudstyr. Gennembruddet på 

motionsfronten kom, da vi blev forhandlere af de italienske Powerfit 

styrketræningsmaskiner. En serie af gedigne, velfungerende maskiner, 

som kører stabilt og problemløst. Derefter fulgte Nautilus og Nessfit, 

som tilfredsstiller den mest kræsne motionscenterejer. 

Udover at være udstillingslokale for sauna, dampbad og professionelt 

motionsudstyr, fungerer de 500m 2 på Tomsgårdsvej også som butik, 

hvor alle motionsbrugere kan komme og vælge og købe. 

I dag er vi 9 personer hos Saga Trim, klar til at betjene både professionelle 

og private med velvære: Sauna, dampbad, Tylarium, Infravarme 

fra Tylø og professionelt motionsudstyr fra Nautilus. 

Kontakt os når du skal have sauna, dampbad eller motionsudstyr. 

Ring 38 11 48 11 for brochurer, råd og vejledning eller konsulentbesøg. 

Du kan også sende eller faxe en skitse af rummet hvor du gerne 

vil have sauna, dampbad eller motionsudstyr. Så får du et uforbindende 

forslag med pris tilbage. 

40 års erfaring kommer dig tilgode når 

du køber Tylø sauna, dampbad og motionsudstyr! 

Tomsgårdsvej 15 • 2400 København NV • Tlf. 38 11 48 11 • www.sagatrim.dk • info@sagatrim.dk 


om om Grøn Nøgle 

Nyt 25 

24 

23 

22 

21 

20 

19 

18 

17 

16 

15 

14 

13 

12 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 


Kommende anlæg 








Bagsværd Stadion 

Svebøllehallen 

Vipperødhallen 

Viborg Svømmehal 

Rudegård Idrætshallen 

Furesøbadet 

Slangerup 

Bagsværd Svømmehal 

Gladsaxe Sportscenter 

Næstved Hallerne 

Sydthy Svømmehal 

Vestbadet, Rødovre 

Slotssøbadet, Kolding 

Tåstrup Svømmehal 

Glostrup Idrætspark 

Glostrup Svømmehal 

Hvissinge Hallerne 

Nyt anlæg i 

Grøn Nøgle 

TEKST Michael Simonsen 

Velkommen til Bagsværd stadion som anlæg nummer 

17 i rækken. 

Lars Køhler og medarbejdere bydes velkommen i Grøn 

Nøgle gruppen. 

Lars har tidligere været med i gruppen da han var leder 

af Tåstrup svømmehal. 

På Bagsværd stadion har de lavet et fl ot stykke miljøledelse. 

Miljømål , handleplaner , miljøpolitik var allerede parat 

da de søgte om at blive optaget i Grøn Nøgle. 

Der var så meget orden i tingene i Bagsværd at de allerede 

kom med i ordningen 1 måned efter de ansøgte. 

Jeg vil gerne sige velkommen i gruppen vi glæder os 

til jeres deltagelse og til sparring med jer i ERFA gruppen. 

Flot gået Bagsværd!! 

Med anlægget i Bagsværd er Gladsaxe kommune 

nu oppe på 3 anlæg med Grøn Nøgle nemlig: 

• Gladsaxe Sportscenter 

• Bagsværd Svømmehal 

• Bagsværd Stadion 

Det betyder, at barometeret nu viser 17 – og der er fl ere 

på vej, så det er vi godt tilfredse med. 

Husk at de medarbejdere der arbejder med Grøn Nøgle 

skal på kursus seneste et halvt år efter anlægget er blevet 

certifi ceret. Næste kursus er i Skærbæk den 30. oktober 

– og dagen efter den 31. oktober afholder vi 

ERFA-møde for alle med certifi cering og andre med interesse 

for Grøn Nøgle. 

Grøn nøgle 

Der er nu 17 anlæg med - og der er fl ere på vej 

Husk Grøn Nøgle Kursus 

den 30. oktober 2006 

i Skærbæk Fritidscenter

KURSUSKALENDER ÅR 2006 

Tid: Kursus Sted: 

25.10.2006 Samarbejde med bestyrelser og 

myndigheder 

PRIS KATEGORIER 

Tilmelding 

senest: 

Pris 

kategori: Arrangør: 

AMU Syd, Vejle 04.10.2006 6 Halinspektørforeningen 

Tlf. 56 14 74 44 

Fax. 56 14 53 72 

30.10.2006 Grøn Nøgle-Kursus Skærbæk Fritidscenter 09.10.2006 6 Halinspektørforeningen 

Tlf. 56 14 74 44 

Fax. 56 14 53 72 

01.11.2006 Forsikringsbehov/driftsansvar AMU Nordjylland 13.10.2006 6 Halinspektørforeningen 

Tlf. 56 14 74 44 

Fax. 56 14 53 72 

06.11 

21.11.2006 

Rengøring, sikkerhed, førstehjælp, 

brandslukning 

AMU Syd 13.10.2006 4 Halinspektørforeningen 

Tlf. 56 14 74 44 

Fax. 56 14 53 72 

14.11.2006 Forsikringsbehov/driftsansvar AMU Syd, Vejle 27.10.2006 6 Halinspektørforeningen 

Tlf. 56 14 74 44 

Fax. 56 14 53 72 

14.11 – 

16.11.2006 

15.11- 

16.11.2006 

26.11 – 

29.11.2006 

30.11 – 

01.12.2006 

Grundkursus 2 for ansatte i svømmeanlæg 

(G 2) 

Slotssøbadet, 

Kolding 

01.11.2006 1 Halinspektørforeningen 

Tlf. 56 14 74 44 

Fax. 56 14 53 72 

Bademesse Gøteborg 01.10.2006 Halinspektørforeningen 

Tlf. 56 14 74 44 

Fax. 56 14 53 72 

Ledelse Idrætsanlæg COK Grenaa Den Kommunale Højskole 

Tlf. 89 59 59 59 

fax 89 59 59 89 

Wellnesskursus Slotssøbadet, 

Kolding 

06.10.2006 7 Halinspektørforeningen 

Tlf. 56 14 74 44 

Fax. 56 14 53 72 

Pris 

kategori Kursustype Medlemmer Medlemmers ansatte Andre 

1 Grundkursus 1 og 2 uden overnatning 2.500,00 2.750,00 3.025,00 

2 Ledelse 1 – Nordjylland 6.065,00 6.672,00 7.278,00 

3 Ledelse 1 – Ringsted 7.995,00 8.795,00 9.594,00 

4 Rengøring, sikkerhed, førstehjælp, brandsluk. 3.900,00 4.300,00 4.680,00 

5 Virksomhedsøkonomi 1.950,00 2.150,00 2.340,00 

6 Forsikringsbehov/driftsansvar 

Samarbejde med bestyrelse og myndigheder 

Temadage 

975,00 1.075,00 1.175,00 

7 Wellnesskursus (1 døgn) 2.600,00 2.860,00 3.146,00 

8 Wellnessmassage 7.335,00 8.068,00 8.874,00 

Afbudsreglerne er: 

I anlæg hvor inspektøren er medlem af HI er reglerne ved afbud efter tilmeldingsfristens udløb, og senest dagen før kurset, opkræves 

halvt kursusgebyr. Ved udeblivelse eller afbud på kursusdagen, opkræves fuldt kursusgebyr. 

For deltagere, som kommer fra anlæg, hvor inspektøren ikke er medlem af HI er prisen pr. deltager + 20% af deltagerprisen for medlemmer 

af HI. 

om om uddannelse 

Nyt 

H llen 47 


Afsender: 


Solrød Center 57,1 

2680 Solrød Strand 

 

 

 

 

 

 

B

NyHedensted kommune - Halinspektørforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?