NyHedensted kommune - Halinspektørforeningen

TEKST: Geert Madsen
26 H llen nr. 199 oktober 2006
Halinspektørerne i
Grønland forenes
Stærke bestræbelser i gang for at få oprettet en region under Halinspektørforeningen
Halinspektørerne i Grønland skal forenes. Det mener de
i hvert fald selv, og derfor udfoldes der for øjeblikket
stærke bestræbelser på at få oprettet en selvstændig region
– meget gerne under Halinspektørforeningen, eller
i det mindste med et tæt samarbejde til HI. Derfor er der
rettet henvendelse til Halinspektørforeningen med henblik
på at få etableret en Region 16.
Svend Damgaard fra Ilulissat Hallen i Julianehåb er tovholder
på projektet, som er blevet aktuel, efter at en række
af de grønlandske halinspektører var samlet til et kursus
i Nuuk. Kurset blev arrangeret af Grønland IFs
idrætskonsulent Kim Godtfredsen, som havde Ole Brændgaard
fra DGI og halinspektør Jakob Sander fra Vejen
Idrætscenter som instruktører.
- I forbindelse med kurset blev der nedsat en arbejdsgruppe,
der skulle komme med et oplæg til, hvordan vi halinspektører
bedre kan udnytte hinandens viden på området.
Vi blev enige om at tage kontakt til Halinspektørforeningen,
da vores nye kontaktnet ikke blot ville gælde Grønland,
men at vi også kunne have sparring med halinspektørerne
i Grønland, fortæller Svend Damgaard.
HALLEN: Der har åbenbart tidligere været en Region 16
i Grønland. Hvorfor har den ligget stille?
Svend Damgaard(SD): - Der fi ndes forskellige driftsformer
for hallerne i Grønland, der nogle er kommunalt drevet,
mens andre er selvejende institutioner. Der kan være
forskel i hvor stor opbakning de enkelte haller får fra deres
ledelse, fra brugerne og fra byen i det hele taget. Jeg tror, at
disse forskelligheder har gjort, at det har været svært at få
øje på faktorer, der kunne samle halinspektørerne. Der er
før taget skridt til at blive organiseret i en form for forening
uden at dette arbejde har båret frugt. Jeg er dog overbevist
om, at vi nu har fået de input, der skal til for at danne en
egentlig forening og drive den fornuftigt.
HALLEN: En region i Grønland kan næppe få mange
medlemmer?
SD: - Der er ca. 16 haller i Grønland og dermed ca. 16
potentielle medlemmer. Mange var med på kurset i Nuuk,
og jeg har siden talt med alle dem, der ikke var med.
Det var meget glædeligt, at alle gav positive tilkendegivelser.
Der bliver fokuseret meget på sundhed i denne
tid, og det kan forhåbentlig resultere i fl ere haller og minihaller,
og dermed fl ere potentielle medlemmer. Som
udgangspunkt vil det være en forening for halinspektører.
Om der senere eventuelt skal udvides med andre,
har vi endnu ikke drøftet.
HALLEN: I vil gerne lave et netværk for alle. Det må vel
tage udgangspunkt i, at der ikke lige om hjørnet er en
kollega?
SD: - Det er korrekt. Vi har alt for længe siddet i hver
vores by og udført vores arbejde. Infrastrukturen i Grønland
er anderledes end i Danmark, da vi jo ikke har veje
mellem byerne, så vi kan ikke lige køre hen og hente inspiration
i nabobyen. Hvis vi vil på besøg, må vi sejle eller
fl yve, så økonomien har indtil videre sat sine begrænsninger.
Desuden er der frygtelig langt mellem de
sydligste, østligste og nordligste kommuner. Grønland
er dog nu så meget med i IT-udviklingen, at vi kan kommunikere
meget nemmere end før. Det er i dag lige så
let at skrive til en mailadresse 4000 km. sydover til Danmark,
som det er at ringe til sin nabo.
HALLEN: Hvilke emner kunne du forestille dig skulle
tages op i den ny region?