forekomst og kliniske karakteristika af cerebellar cortical ... - Elbo

More documents

Recommendations

Info

Sammendrag Formålet med studiet var at under- søge tilstedeværelsen af den arvelige sygdom cerebellar cortical abiotrofi i den danske population af American Staffordshire Terriers (Amstaffs) stambogsført i Dansk Kennelklub. En prævalensundersøgelse baseret på telefoninterviews, klinik samt parakliniske undersøgelser blev gennemført blandt ejere af danskopdrættede og stambogsførte Amstaffs registreret i 2003. Prævalensen af sygdommen på årgangen blev estimeret til 6,8 pct. (95 pct. Ci: 1,8-19,1 pct.). Den estimerede prævalens er ikke repræsentativ for den totale population af danskopdrættede Amstaffs stambogsført i Dansk Kennelklub, men den identificerer et problem i racen, som meget vel kan være stigende på årgangene født efter 2003, såfremt populære bærere af sygdommen er indgået i avlen. En nylig lanceret gentest forventes i fremtiden at blive et vigtigt diagnostisk redskab til at udelukke homozygote og heterozygote hunde, med hensyn til det involverede sygdomsgen, fra avl. Summary The purpose of the study was to investigate the presence of the hereditary disease cerebellar cortical abiotrophy in the Danish population of purebred American Staffordshire Terriers registered in the Danish Kennel Club. A cross-sectional study based on telephone interviews and clinical investigations was conducted among owners of Danish purebred Amstaffs in the year 2003. The study estimated a prevalence of 6.8 % (95 % Ci: 1.8 % - 19.1 %) among dogs in 2003. The estimated prevalence is not considered to be representative for the prevalence of cerebellar cortical abiotrophy in the entire Danish population of purebred Amstaffs. But it identifies a problem in the breed which may have been enhanced since 2003 if popular carriers of the disease have been bred. A recently laun ched genetic test is expected to become an important diagnostic tool in the future. Introduktion Cerebellar cortical abiotrofi var indtil for få år siden en relativ ukendt sygdom hos American Staffordshire Terriers (Amstaffs). Den første caserapport blev publiceret i august 2003, og sidenhen er sygdomstilfælde beskrevet i Frankrig, USA og i Sverige (1, 2). Ordet »abiotrofi« beskriver en progredierende patologisk proces, hvor intrinsiske abnormiteter i udvalgte neuroners struktur forandrer den metaboliske aktivitet og dermed resulterer i en præmatur degeneration af neuronerne (3, 4). Fælles for abiotrofierne er, at der oftest er tale om arvelige degenerative lidelser, hvis nøjagtige ætiologi er ukendt (3). Cerebellar cortical abiotrofi blev beskrevet hos hund første gang i 1976 hos Kerry Blue Terriers, men er sidenhen beskrevet i adskillige racer. i hovedparten af tilfældene beskrives juvenil debut af sygdommen, hvor de kliniske symptomer optræder, før hunden er seks måneder gammel (5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13). »Late-onset« (> 6 måneder gammel) cerebellar cortical abiotrofi er beskrevet hos enkelte racer herunder Gordon Setter, Brittany Spaniels, Old English Sheepdog, Pitbull Terriers og senest i American Staffordshire Terriers (1, 2, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20). Cerebellar cortical abiotrofi, der også kaldes cerebellar cortical degeneration og cerebellar ataxia, nedarves hos Amstaffs autosomalt recessivt (2, 21, 22). Klinisk er de afficerede hunde karakteriseret ved symptomer på cerebellar dysfunktion. Histologisk er forandringerne overvejende begrænset til cortex cerebellaris, hvor det karakteristiske fund er et moderat til markant tab af purkinjeceller (figur 1) (1, 2, 18, 19, 22). Reduceret cellularitet i stratum granulosum og en formindsket tykkelse af samme lag samt stratum moleculare er også karakteristisk (1, 2, 19). Akkumulering af lipofusin i purkinjecellerne samt i neuroner placeret i thalamus er rapporte- ret i fem afficerede hunde (18). Der findes ingen behandling for sygdommen, der over tid bliver så invaliderende for hunden, at den må aflives. Med baggrund i den eksisterende viden om denne arvelige og stærkt invaliderende sygdom hos Amstaffs, og med udgangspunkt i racens stigende popularitet i Danmark, opstod ønsket om at undersøge tilstedeværelsen af sygdommen i den danske population af Amstaffs stambogsført i Dansk Kennelklub (DKK). i denne artikel beskrives en prævalensundersøgelse af forekomsten af cerebellar cortical abiotrofi blandt danskopdrættede Amstaffs registreret i DKK i 2003. ydermere beskrives sygdommens kliniske karakteristika samt de tilgængelige diagnostiske muligheder. Baggrund Cerebellar cortical abiotrofi er hos Amstaffs en såkaldt »late-onset« cerebellar cortical abiotrofi, idet de kliniske symptomer på sygdommen typisk ikke debuterer, førend hunden er 4-6 år gammel. i enkelte tilfælde er debut af kliniske symptomer dog konstateret hos Figur 1. Cortex cerebellaris fra Amstaff med cerebellar cortical abiotrofi. Udtalt mangel på Purkinjeceller med udtyndning af granulærcellelag. Enkelte nekrotiske Purkinjeceller kan erkendes (pile). Hæmatoxylin-eosin farvning. M = molekylærcellelag, G: granulærcellelag, Bar = 100 mikrometer. Dansk Veterinærtidsskrift 2010 · 15. marts · Nummer 6 · Årgang 93 29 >
orIgINALArtIkEL Figur 2. Flow diagram over tilstedeværelsen af cerebellar cortical abiotrofi blandt danskopdrættede Amstaffs stambogsført i DKK i 2003 Danskopdrættede Amstaffs registreret i Dansk Kennel 97 hunde på årgang 2003 Undersøgelsens overordnede studiepopulation 32 hundeejeres navn og telefonnummer rekvireret fra opdrættere Fase 1 2 hunde ekskluderet 1 hund er solgt til udlandet 1 pga. samarbejdsvanskeligheder med opdrætter/ejer hunde fra 18 måneder og helt op til 9 år (2). Cerebellum spiller en afgørende rolle for reguleringen af kroppens motoriske aktiviteter, hvor dens overordnede funktion er at koordinere og moderere bevægelser, der initieres af upper motor neuroner. Desuden regulerer cerebellum kroppens muskeltonus, således at kroppens normale position bevares i hvile og under aktivitet, samt opretholder kroppens balance (23, 24). Cerebellum fungerer således ikke som primær initiator af motorisk aktivitet, men har en afgørende indflydelse på koordination og timing af al frivillig bevægelse (24). Progredierende balance- og koordinationsforstyrrelser udgør hovedparten af de kliniske symptomer hos de syge hunde og inkluderer en øget tendens til at snuble, en generel nedsat balanceevne ved fx opspring samt en tydelig inkoordination ved gang på trapper (1, 2, 19). Mange ejere beskriver, hos deres hund, en nedsat evne til at stop- 7 hunde ekskluderet pga. ukendt adresse 65 hundeejere fik tilsendt et brevspørgeskema Fase 1 88 hunde inkluderet Undersøgelsens endelige studie-population 44 hunde ekskluderet 35 Returnerede ikke brevspørgeskema 1 ejer ønskede ikke at deltage 4 hunde pga. forkert information på ejeren. 4 andre årsager pe op efter at have været i fart, hvilket ofte resulterer i, at hunden mister balancen helt og vælter omkuld. Den direkte forbindelse imellem cerebellum (lobus flocculonodularis) og det vestibulære apparat bevirker, at der ved patologiske tilstande i cerebellum, hyppigt observeres kliniske symptomer af vestibulær karakter. Spontan og/eller positionel patologisk nystagmus af enten vertikal, horisontal eller rotatorisk karakter forekommer hos størstedelen af hundene med cerebellar cortical abiotrofi (1, 2, 19). Det vestibulære apparats involvering i sygdommen kommer ligeledes til udtryk ved afficerede hundes kompromitterede balanceevne, hvor blandt andet hovedrysten og dorsal fleksion af nakken bevirker, at den afficerede hund begynder at svaje og/ eller vakle og evt. vælter. Varierende grader af nedsat eller komplet fravær af trusselrespons til trods for normalt syn og normal funktion af n. facialis konstateres hos nogle af de afficerede hunde (1, 2). Baggrunden for 3 hunde diagnosticeret med cerebellar cortical abiotrofi 44 hunde deltog i telefonspørgeskemaundersøgelsen. Fase 2 dette er, at trusselsresponset koordineres i cerebellum (25). Progression af de neurologiske symptomer medfører, at størstedelen af hundene udvikler cerebellar ataksi karakteriseret ved hypermetri, der enten er generaliseret eller kun omfatter for- eller bagben (1, 2). Nedsat evne til at udføre de posturale reaktionstests (hemistand, hemigang og »trillebør«) er en anden meget karakteristisk observation ved den neurologiske undersøgelse. Hundene bliver generelt tiltagende inkoordinerede og deres evne til at reagere på ovenstående tests kompromitteres derfor, selvom proprioception og posturale nervebaner er intakte (1, 2, 19). i slutningen af sygdomsforløbet er de afficerede hunde voldsomt plaget af manglende koordination og øget tendens til at vælte ved selv små bevægelser (2). Sygdommen er således stærkt invaliderende og medfører en progredierende forringet livskvalitet til en grad, hvor den syge hund må aflives. Der er ved den almene kliniske under- 30 Dansk Veterinærtidsskrift 2010 · 15. marts · Nummer 6 · Årgang 93
Page 1: orIgINALArtIkEL forekomst og klinis
Page 5 and 6: orIgINALArtIkEL den standardiserede
Page 7: orIgINALArtIkEL 4. Summers B.A., Cu

forekomst og kliniske karakteristika af cerebellar cortical ... - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?