Planteavl i England (indlæg på Plantekongres 2009) - LandbrugsInfo

95 1. Planteavl i England
Planteavl i England
Planteavl i England er udfordrende, bl.a. fordi jordtyper og klima er forskellige fra danske forhold.
Jeg vil dog ikke bytte tre års virke i det engelske med noget andet.
Hvorfor tog jeg skridtet til at
blive planteavler i England for
snart tre år siden? Dette spørgsmål
er relevant at bringe frem
i disse vintermåneder, hvor vi
som planteavlere nu ser frem til
et par stille måneder i marken,
hvor tiden skal bruges til planlægning
af det kommende år i
marken med beslutninger omkring
gødningsindkøb, markplaner,
EU-ansøgninger, indkøb af
maskiner og meget mere. Det
gælder uanset, om man er planteavler
i Danmark eller i England
eller for den sags skyld i
resten af Europa. Det er altid
godt at stoppe op og se, hvordan
ser tingenes tilstand er, hvordan
det forløbne år er gået, og hvordan
jeg ser fremtiden for vores
planteavl. Det er ikke mindst
vigtigt i disse tider med finansiel
krise som hovedoverskriften
i alle medier.
Ligheden mellem dansk og
engelsk planteavl er stor, men
der vil altid være forskelle, som
nogen vil mene er store og andre
mene er små. Jeg vil prøve
364
Konsulent Robert Beck
Robert Beck Consulting ApS
robert@becknet.dk
at give mit bud på, hvad disse
forskelle er set fra mit synspunkt,
og prøve at drage nogle
konklusioner på, hvordan disse
forskelle påvirker og i fremtiden
vil påvirke det engelske brug
sammenlignet med et agerbrug
i Danmark.
Jeg er i dag bosiddende i
Danmark, men jeg driver planteavl
i England fra distancen. I
egen drift er der knap 2.000 ha
ager, hvoraf de ca. 1.600 ha drives
med egne medarbejdere og
maskiner. Udgangspunktet for
snart tre år siden var 100 ha
ager, der skulle drives med maskinstation,
og stepvist er arealet
øget. I dag ejer jeg de 1.400 ha
i fællesskab med en kollega fra
Danmark.
Vær opmærksom på den
stive lerjord
Der har været mange udfordringer
med at starte op i England,
hvor specielt forskellene i jordtyper
er det, der er kommet mest
bag på såvel mine kolleger som
mig selv. Der er stor forskel på
den danske jord og den engelske.
Når man første gang ser og
mærker jorden, tror man ikke,
der er disse forskelle, men når
man først har en maskine i mulden,
finder man meget hurtigt ud
af, at der er meget stor forskel.
Denne forskel gjorde, at der skete
fejlinvesteringer i maskiner,
som man fra Danmark mente
ville være det bedste udstyr til
opgaven. Vi måtte allerede efter
en times arbejde sande, at den i
Danmark indkøbte harve til reduceret
jordbehandling ikke
kunne klare opgaven i den stive
engelske lerjord.
Det næste problem, vi blev
opmærksomme på var sneglene
og senere duerne. Her er det
nødvendigt med en hurtig og effektiv
indsats, ellers høster man
ikke meget!
Græsukrudtet er den største
fjende
Den næste store udfordring for
en dansk landmand er ukrudtets
enorme vækst året rundt. Idet
vintrene er varmere end i Dan-
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk

mark, stoppes væksten ikke, og
græsukrudtet har meget gode
betingelser og er derfor den største
fjende i engelsk planteavl.
Det kræver stor opmærksomhed
at holde øje med ukrudtet og få
bekæmpet i tide. Sprøjtningen
er igen en prøvelse for os danskere,
for vi er blevet vænnet til
at køre med lavere og lavere doseringer,
mens man i England
kører med meget store doseringer
i hele sæsonen. Man tør ikke
lave de store eksperimenter med
sprøjteprogrammet de første år.
De rolige englændere
Det har været en stor oplevelse
at starte som planteavler i England.
Der har været udfordringer,
men ikke problemer der ikke har
kunnet løses. Englænderne har
deres måde at gøre tingene på,
mens vi danskere har en anden
måde at gøre det på.
Det, der specielt springer i
øjnene, er englændernes mere
rolige måde at tage tingene på.
Det, de ikke når i dag, når de i
næste uge, hvilket godt kan være
irriterende for os danskere,
der mener, at stress er et must!
Mange risici
Det har været lærende at se, hvor
stor forskel der er på måden at
finansiere landbrug på. Danske
landmænd har haft en tendens
til at tænke: Jo større jo bedre,
for konjunkturen skal nok redde
os fra de dårlige resultater. Englænderne
har meget sværere ved
at få belåning i ejendommene,
og det kræver positiv bundlinie
at få lån, hvilket er den tendens,
der er ved at komme i Danmark
nu under finanskrisen.
Det, der har været den største
prøvelse, er kursen på engelske
pund, som er faldet med over
20% siden vi startede op i England.
Dette fald har gjort det vanskeligt
at agere med hensyn til
køb og salg af afgrøder, hjælpemidler
m.v. Det har lært mig, at
man skal styre alle sine risici, og
at ting kan tage store drejninger
og have store konsekvenser. Det
er dog rart, at det er et europæisk
marked, således at afgrødepriser
og EU-tilskud følger euroen, for
ellers ville konsekvensen med
valutaændringerne have været
større, end de er blevet.
Det har været sjovt at være
planteavler de seneste år, og jeg
glæder mig til de kommende år,
hvor produktionen af bioethanol
starter op i England og aftager
den mængde hvede, der normalt
eksporteres ud fra landet. Jeg
glæder mig til at følge produktionen
nu. Vi har lært meget det
seneste år med vanskelige vejrforhold,
meget svingende priser
på alt lige fra olie, maskiner, valuta
og til renter til hvede.
Jeg glæder mig at til at komme
til Plantekongres 2009 og
fortælle om det at være landmand
i England, og ønsker jer
alle held og lykke gennem finanskrisen.
Håber vi alle kommer
godt igennem den! ■
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
1. Planteavl i England
365
95