SOGNE BLAD - Trige-Ølsted fællesråd

More documents

Recommendations

Info

Hvem rider? I 1832 døde den tyske digter Johan Wolfgang Goethe Der er ikke mange i Danmark, der har hørt navnet eller forbinder noget med det, men det er altså en tysk digter, der har skrevet en del værker og har betydning i sit hjemland som Oehlenschläger har haft i Danmark. Måske er det også begrænset hvor meget Oehlenschlägers navn siger de fl este, men man bør dog vel vide, at et af hans kendeste digte afsynges på fodboldbanen ved alle landskampe. Det er selvfølgelig: “Der er et yndigt land.” Medens Goethe endnu levede oversatte Oehlenschläger hans berømte digt Erlkönig til dansk. Det var inspireret af en dansk folkevise: “Hr. Oluf han rider.” I folkevisen lokkes Oluf af en elverpige til dans, men han vægrer sig, hun bliver vred og slår ham med voldelig trolddom, så han dør på sin bryllupsdag. Hos Goethe er det en fader der rider gennem det natlige tågeslør med sin lille søn tæt knuget til sit bryst. Sønnen ser gennem tågesløret elverkongen, der lokker ham med alt herligt for et barn. Da sønnen ikke følger ham bliver han vred og truer med at slå ham ihjel. Da faderen efter det besværlige ridt når sin gård, er sønnen død. Goethes sprog og stemningen og billederne deri talte meget til en del mennesker dengang. Det samme var tilfældet for Oehlenschläger i Danmark. Sådan var tiden. Når man læser digtet i dag, klinger det ikke som det gjorde siden for alle de digtere, der har været betaget af stemningen i det og oversat det. Den første var altså Oehlenschläger, Så fulgte St. St. Blicher i 1814. Siden i 1815 10 Flemming Lerche. I 1820 oversatte Mathias Winther det og i 1846 fulgte en anonym oversættelse. 1893 kom H.C. Vodskov med en oversættelse og i 1924 P.A. Rosenberg. I 1932 kom så Marinus Børup med sin oversættelse. Nu skulle man så tro, at når man går ud fra samme digt, så ville der komme ens digte ud af det, men alle disse digte er forskellige. Det siger noget om hvordan opfattelsen af ord skifter meget hurtigt. Selvfølgelig er selve motivet med faderen, der rider gennem natten og tågen bevaret, men det er mærkeligt som stemningen i digtet skifter. Oversættelser rammer sjældent præcist det som den oprindelige forfatter mente. Det er bl.a. derfor præster skal lære græsk for at kunne læse Evangelierne på originalsproget. Men så skal de jo prøve at tolke teksten ind i vor tid og der rammer de måske ikke plet i forhold til den oprindelige tanke. Sikkert er det imidlertid, at digtet om Erlkönig og faderen med det døde barn har overlevet over 200 år og folkevisen og Hr Oluf nok også lever videre. Første vers af Goethes digt på tysk: Wer reitet so spät durch nacht und wind? Es ist der vater mit seinem kind; Er hat den knaben wohl in dem arm, er fasst ihn sicher, er hält ihn warm.
Oehlenschlägers oversættelse: Hvo rider saa sent gjennem skoven grøn? Det er en fader alt med sin søn. Han holder drengen vel i sin arm. Han har ham sikker og fast og varm. Det går jo nok! I TV-avis og radioavis får vi i øjeblikket i stigende grad at vide, at vores dagligdag må ændres i betydelig grad, hvis der skal være en rimelig verden at leve i til vore efterkommere. Den måde, vi har levet på, ødelægger mulighederne for videre eksistens, hvis vi ikke straks ændrer livsstil, og selv om vi stadig, som gode demokrater har muligheden for at sige, at det tror vi ikke på, så samles alligevel videnskabsfolk fra alle lande og taler mere og mere overbevisende om, at der må ske noget. De påpeger klimatiske ændringer med alvorlige følger for fødevaresituationen og vand-standen. De taler om millionvis af fl ygtninge fra ødelagte landbrugsområder og lavtliggende områder. De forudsiger, at fl ygtningestrømmen presser på for at være i Europa. Ja i selve Europa er der også områder, der vil blive ramt af oversvømmelser, så andre millioner skal fi nde ny steder at bo. Her i Danmark er vi jo gode demokrater og kristne mennesker, så med vor nedarvede holdning til at alle er lige gode og har ret til et sted at være og det kristne budskab om 11 Og endelig Marinus Børups: Hvem rider så sent i blæst og nat? Det er en far med sin dyre skat. Han har sin dreng så godt i sin arm, Den værner ham sikkert, den holder ham varm. Honoré næstekærlighed og omsorg, kan de ny tider vel ikke være et stort problem. Jamen de har jo en anden farve og andre skikke, dem der kommer og de tror på noget andet og selv om religion ikke betyder særlig meget for os, så er det alligevel ikke nemt at fi nde sig i. De kan vel opføre sig som ordentlige danskere og ikke forlange, at vi skal fi nde os i deres holdninger. Det har jo hidtil ikke generet os, at vores Gud ikke er særlig demokratisk og ikke vil dele herredømmet med andre Guder. Vi kan bedst lide globalisering, når vi og vores Gud har overtaget. Og så følger alle mulige sygdomme også med dem. Både amerikanske og europæiske militærfolk er da heldigvis i fuld gang med at lave strategier for hvordan vi, der har den rigtige holdning skal tackle problemerne. De fi nder nok en udvej, så vi ikke skal se de stakkels mennesker dø af sult og sygdom, for vi kan jo ikke få råd til at blive ved med at poste milliarder i nødhjælp ud.?? Honoré
Page 1 and 2: Juni - Juli 2009 29. årg nr. 4 SOG
Page 3 and 4: Nu går jeg i al beskedenhed ud fra
Page 5 and 6: B o g s t a f e t Tak til Alice for
Page 7 and 8: dre steder end i Kæret, men har m
Page 9: Tirsdag den 2. juni kl. 14.00 Niels
Page 13 and 14: Kirkelige handlinger siden sidst 18
Page 15 and 16: Trige sogn Menighedsrådsformand: S

SOGNE BLAD - Trige-Ølsted fællesråd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?