SOGNE BLAD - Trige-Ølsted fællesråd

Portræt af Karen Tomsen
Vi har i sognebladet få megen positiv respons
på de portrætter vi har tegnet gennem
årene, og vil forsøge at genoptage det. Det
har hovedsageligt været lokale folk fra en af
de tre sogne.
Karen Tomsen er ingen undtagelse og absolut
et lokalt og kendt ansigt i Spørring,
omend hun er fl yttet til Langenæs sogn.
Den opmærksomme læser, som ikke lige
kender Karen Tomsen, tænker velsagtens, at
det må være gået galt med korrekturen, der
mangler da et h i Tomsen. En undren som
har slået mange og som Karen har måttet
forklare gang på gang. Tomsen fulgte med
giftemålet med Niels, som kom fra Lisbjerg,
men der gives ikke anden forklaring på det,
at der i tidernes morgen, har siddet en søvnig
kirkebogsførende, der tilfældigt har glemt et
h, og en ny gren af slægten blev født.
Karen og jeg har været kolleger i knap 20
år forstået på den måde, vi begge kom ind i
menighedsrådene i begyndelsen af 90’erne.
Det er år som Karen ser tilbage på med stor
glæde, hun fortæller varmt om forskellige
aktiviteter, der har været foruden gudstjenesterne,
som hun altid har været en trofast tilhører
til. Spørring byfest har budt på mange
spændende musikalske navne, Michala Petri,
var nok den største oplevelse beretter Karen.
Hun mindes Connys nærmest kunstværk når
kirken er blevet pyntet til både fest og kirkens
højtider.
Hun sender varme tanke til præsterne og de
tre menighedsrådsformænd, Poul Erik, Steffen
og Honore, som gennem årene har været
med at skabe et godt arbejdsklima omkring
det kirkelige arbejde. Et frivilligt arbejde,
som Karen lagt rigtig mange kræfter i, ikke
kun i Spørring men også på Bjørnshøjcen-
6
tret. Og det
er vigtigt for
Karen at poientere,
at det
er et arbejde
hun kun kan
anbefale, for
som hun siger
uden dette
engagement havde hun ikke fået de venskaber
og det netværk, som hun har i dag.
Gennem knap 50 år, for enden af “no where”,
Kæret i Spørring dannede Karen og hendes
mand Niels rammen om deres liv sammen
med deres 3 børn. Deres love story er
næsten den gamle historie; landmanden og
sygeplejersken, Karen blev ikke sygeplejerske
men økonoma, og det er en gammel
historie, at landbrugsskoler, sygeplejeskoler
og husholdningsskoler har ligget i nærheden
af hinanden og mange kjærlighedbånd er her
blevet knyttet.
Karen kom godt i gang med jobbet som
økonoma på Århus Kommunehospital inden
familien blev til 3 og senere til 5. Det blev
til gode år derhjemme, hvor hun både kunne
hjælpe med landbruget og ikke mindst passe
børn og være der for børn og kammerater.
Men lysten til igen at bruge sin uddannelse
fi k Karen til at vende tilbage til Århus sygehus,
og blev stedet hvor Karen med glæde
lagde mange kræfter i og hvorfra hun for
nogle år siden kunne sætte et punktum, og
gå på velfortjent pension.
I den 3. alder er der blevet tid til det der
førhen kun kunne drømmes om, udenlandsrejser
og især højskoleophold. Der er blevet
mere tid til samvær med familie og veninder,
der ikke rigtigt kunne forestille sig Karen an-