08.08.2013 Views

Erhvervet hyperfleksion i forhovleddet hos føl

Erhvervet hyperfleksion i forhovleddet hos føl

Erhvervet hyperfleksion i forhovleddet hos føl

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

HEST<br />

<strong>Erhvervet</strong> <strong>hyperfleksion</strong><br />

i <strong>forhovleddet</strong> <strong>hos</strong> <strong>føl</strong><br />

- Et retrospektivt studie af mulige årsagssammenhænge<br />

for 8 tilfælde på et Dansk Varmblodsstutteri (2003-2005)<br />

[ Michael Frede Sinding ]<br />

Hestefagdyrlægestuderende,<br />

Højelse Hesteklinik<br />

Litteraturliste kan fås ved henvendelse<br />

til forfatteren - msinding@dsr.kvl.dk<br />

Begrebet fleksordeformitet omfatter afvigende<br />

benstilling i sagittalplanet og giver<br />

sig til udtryk i en persisterende <strong>hyperfleksion</strong><br />

eller hyperekstension i et ledområde.<br />

(1,2) Fleksordeformiteter omtales<br />

ofte som »kontraherede sener«, hvilket<br />

er misvisende, idet der ofte ikke er tale<br />

om kontraktion af sener, men i højere<br />

grad et for stramt eller slapt seneapparat<br />

relativt til knoglestrukturerne. (1) Den dybe<br />

bøjesene fasthæfter på den palmare/plantare<br />

overflade af hovbenet, og funktionen<br />

er at flektere hovleddet. Den dybe<br />

bøjesene fusionerer med sit støtteligament<br />

midtvejs på piben. Ligamentet udspringer<br />

på den palmare/plantare overflade<br />

af forknæ/has og hindrer overekstension<br />

af hovleddet. (3)<br />

Fleksordeformiteter kan være enten<br />

medfødte eller erhvervede inden for de<br />

første leveår og kan involvere hovled,<br />

kodeled, forknæ- og undertiden haseregion<br />

(2,4) og kronled. (5) Forlemmerne er<br />

oftere afficeret end baglemmerne. (2,3) <strong>Erhvervet</strong><br />

<strong>hyperfleksion</strong> <strong>hos</strong> udvoksede<br />

individer er beskrevet som en komplikation<br />

til længerevarende perioder med<br />

smerter i lemmerne. (6)<br />

Nærværende artikel omhandler forekomsten<br />

af erhvervet <strong>hyperfleksion</strong> i hovleddet<br />

og en diskussion af de mulige årsagssammenhænge<br />

<strong>hos</strong> en gruppe <strong>føl</strong> på<br />

et Dansk Varmblodsstutteri. Flere forfattere<br />

(7,8,9,10) beskriver den gradinddeling,<br />

der er anvendt i gennemgangen af de<br />

omtalte kasuistikker samt i diskussionsafsnittet.<br />

Ved denne nomenklatur er en<br />

grad 1 <strong>hyperfleksion</strong> til stede, når dragterne<br />

er hævet fra underlaget, men hvor<br />

dorsalfladen af hoven ikke har passeret<br />

vertikalplanet, hvilket er tilfældet ved en<br />

grad 2 <strong>hyperfleksion</strong>.<br />

Kasuistikker<br />

De 8 kasuistikker fordelte sig på 3 årgange<br />

(årgang 2003-2005), hvor der i alt kom<br />

22 <strong>føl</strong> til verden resulterende i en prævalens<br />

på 36 %. Alle tilfælde var erhvervet<br />

inden for <strong>føl</strong>lets 1-3 levemåned, og der<br />

var ingen tilfælde af medfødt <strong>hyperfleksion</strong>.<br />

Blandt de afficerede <strong>føl</strong> var der 3<br />

hoppe<strong>føl</strong> og 5 hingste<strong>føl</strong>, og heraf havde<br />

7 <strong>føl</strong> grad 1 og et <strong>føl</strong> grad 2 <strong>hyperfleksion</strong>.<br />

Tre <strong>føl</strong> var unilateralt og 5 <strong>føl</strong> bilateralt<br />

angrebet. Alle <strong>føl</strong> blev initialt behandlet<br />

konservativt med længerevarende smertebehandling,<br />

kontrolleret motion, korrektiv<br />

beskæring og påsætning af en tåforlængelse.<br />

Fire <strong>føl</strong> responderede ikke tilfredsstillende<br />

på denne terapi og endte op<br />

med kirurgisk behandling (se tabel 1).<br />

Diskussion<br />

Kliniske symptomer<br />

<strong>Erhvervet</strong> <strong>hyperfleksion</strong> i hovleddet, der<br />

defineres af Metcalf et al. (11) som »kontraktur<br />

af den dybe bøjesene« optræder<br />

Tabel 1. Oversigt over kasuistikkerne.<br />

Benstillingsfejl <strong>hos</strong> <strong>føl</strong> herunder<br />

fleksordeformiteter kan eventuelt<br />

medføre nedsat holdbarhed, reduceret<br />

atletisk funktion på længere<br />

sigt og dermed en væsentlig<br />

værdiforringelse. En hurtig, målrettet<br />

indsats med korrekt behandling<br />

er derfor altafgørende for at<br />

undgå eller minimere de varige<br />

skader.<br />

oftest <strong>hos</strong> <strong>føl</strong> i alderen 3-8 måneder. (12)<br />

Et af de første karakteristiske tegn på<br />

fleksordeformitet i hovleddene er en stejl<br />

tåakse, hvor dragterne under vægtbæring<br />

ikke har kontakt med underlaget.<br />

Tilstanden kan som allerede nævnt gradinddeles.<br />

Foruden den todelte gradinddeling af<br />

McIlwraight & Fessler, (7) har andre forfattere<br />

opstillet alternative beskrivelseskriterier.<br />

Hertsch & Phillip (13) anvender<br />

således en skala med 3 grader, hvor grad<br />

1 er defineret ved en dorsal hovvæg med<br />

en vinkel mellem 60 og 90˚, og hvor<br />

dragtregionen har berøring med under-<br />

Patientnr. Fødselsår Køn Afficerede ben Desmotomi ja/nej<br />

1 2003 ♀ HF ja<br />

2 2003 ♂ BF nej<br />

3 2004 ♀ BF ja<br />

4 2004 ♂ VF nej<br />

5 2004 ♂ BF nej<br />

6 2005 ♀ BF ja<br />

7 2005 ♂ BF ja<br />

8 2005 ♂ HF nej<br />

HF: Højre forben. BF: Begge forben. VF: Venstre forben.<br />

16 Dansk Veterinærtidsskrift 2007 · 15. juli · Nummer 14 · Årgang 90


Fig 1<br />

11<br />

10<br />

9<br />

8<br />

7<br />

6<br />

5<br />

4<br />

3<br />

2<br />

1<br />

0<br />

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 200 7<br />

laget. Grad 2 i denne inddeling er, når<br />

den dorsale hovvæg er i 90˚ planet, og<br />

hvor dragterne svæver over underlaget,<br />

mens grad 3 er en tilstand, hvor den dorsale<br />

hovvæg har en vinkel på over 90˚.<br />

Vinklen på kodeleddet er uændret ved<br />

<strong>hyperfleksion</strong> af hovleddet, og en eventuel<br />

halthed er oftest lavgradig. (14) Røntgenbilleder<br />

af tåleddene i latero-medial<br />

projektion viser en fortil brudt tåakse med<br />

omdrejningspunkt i hovleddet. (11)<br />

De karakteristiske kliniske symptomer<br />

ved <strong>hyperfleksion</strong> i hovleddet afviger<br />

betydeligt fra <strong>hyperfleksion</strong> i kodeleddet,<br />

der af Metcalf et al. (11) beskrives<br />

som »kontraktur af den overfladiske bøjesene«.<br />

Sidstnævnte tilstand manifesterer<br />

sig ved en stejl kronledsregion,<br />

med tendens til fremskydning af kodeleddet<br />

og hvor dragterne bibeholder deres<br />

kontakt med underlaget. Den øgede<br />

belastning på hornvæggen i tåregionen<br />

ved <strong>hyperfleksion</strong> i hovleddet kan medføre<br />

en udvidelse af sålens hvide linie,<br />

og forøger desuden risikoen for såleknusninger<br />

og hovbylder. (9,11) Ved langtidspåvirkning<br />

bliver den dorsale hovvæg<br />

efterhånden konkav. (3) Gerring (3)<br />

postulerede, at hingste<strong>føl</strong> er oftere angrebet<br />

end hoppe<strong>føl</strong>, men i en undersøgelse<br />

af Wagner et al. (12) var der 23<br />

hopper og 17 hingste repræsenteret<br />

blandt de i alt 40 <strong>føl</strong>.<br />

Det stutteri, hvorfra kasuistikkerne<br />

stammer, havde på 3 årgange 22 <strong>føl</strong> for-<br />

delt ligeligt på hoppe- og hingste<strong>føl</strong>. Af<br />

de 8 <strong>føl</strong>, der udviklede <strong>hyperfleksion</strong>,<br />

var 3 hoppe<strong>føl</strong> og 5 hingste<strong>føl</strong>, og alle<br />

3 hoppe<strong>føl</strong> og et enkelt hingste<strong>føl</strong> endte<br />

op med operation. Det er desuden en<br />

interessant betragtning, at der ikke var<br />

tilfælde af medfødt <strong>hyperfleksion</strong> i de 3<br />

årgange med høj forekomst af erhvervet<br />

<strong>hyperfleksion</strong>. Figur 1 viser forekomsten<br />

af <strong>hyperfleksion</strong> fordelt på de enkelte<br />

<strong>føl</strong>årgange.<br />

Ætiologi og patogenese<br />

Litteraturen beskriver forskellige årsager<br />

til medfødt og erhvervet <strong>hyperfleksion</strong>,<br />

men kun mulige ætiologier for erhvervet<br />

<strong>hyperfleksion</strong> vil blive gennemgået<br />

her. Hurtig vækst og samtidig tildeling<br />

af foder indeholdende høje koncentrationer<br />

af fosfor relativt til indholdet af<br />

calcium er anført som en mulig årsag.<br />

(4)<br />

En undersøgelse af Owen (15) fandt<br />

imidlertid ingen effekt af 2 måneders<br />

daglig calciumtilskud til 3 afficerede <strong>føl</strong>.<br />

Samme undersøgelse påviste ingen tegn<br />

på arvelige sammenhænge, men der var<br />

en tendens til, at problemerne var mest<br />

udtalt på tilsyneladende veldrevne stutterier<br />

med midaldrende hopper i god<br />

foderstand og med høj mælkeproduktion.<br />

Analyser af græsmarkernes indhold<br />

af spormineraler viste i nogle tilfælde et<br />

lavt niveau af kobber og mangan. Kølige<br />

sommerperioder, hvor <strong>føl</strong>hopper<br />

Antal <strong>føl</strong> født<br />

Tilfæl de me d hy perf lexi on<br />

Tilfæl de op ereret<br />

Aborter<br />

Føl afli vet under to md r<br />

blev holdt på stald en stor del af tiden,<br />

gav desuden flere tilfælde af erhvervet<br />

<strong>hyperfleksion</strong>. Der blev ikke taget stilling<br />

til mulige årsagssammenhænge.<br />

Hestene i de omtalte kasuistikker og<br />

stutteriets øvrige heste blev fodret individuelt<br />

efter alder, arbejdsniveau og<br />

drægtighedsstatus. Fuldfoderet bestod<br />

af ad libitum wraphø af god kvalitet i<br />

kombination med en fuldfoderblanding<br />

til heste. Alle heste havde desuden adgang<br />

til saltsten. I vinterperioden 2002,<br />

inden den første årgang med vækstforstyrrelser<br />

kom til verden, var der blevet<br />

skiftet til en anden fuldfoderblanding.<br />

Foderplanerne var i den forbindelse blevet<br />

afpasset efter de mængder, som leverandøren<br />

og producenten havde anbefalet<br />

i forhold til alderstrin, arbejdsniveau<br />

og drægtighedsstatus. Der havde<br />

ikke været tilfælde af erhvervet <strong>hyperfleksion</strong><br />

blandt de 45 <strong>føl</strong>, der var født<br />

før årgang 2003.<br />

De aktuelle foderplaner blev analyseret,<br />

og resultaterne viste væsentlige ubalancer<br />

i mineralniveauerne baseret på<br />

de nyeste data fra forskningsinstituttet<br />

Kentucky Equine Research. (16,17) Forholdet<br />

mellem calcium og fosfor (Ca:P) bør<br />

i den samlede foderration være 1,5-2:1,<br />

ligesom forholdet mellem zink og kobber<br />

(Zn:Cu) bør være omtrent 3-5:1. (17,18)<br />

De drægtige hopper i tredje trimester<br />

blev tildelt foder med lavt kobberindhold<br />

(73 % af anbefalet daglig mæng- ><br />

Dansk Veterinærtidsskrift 2007 · 15. juli · Nummer 14 · Årgang 90 17


HEST<br />

de) og lavt calcium- og fosforindhold<br />

(begge 81 % af anbefalet daglig mængde).<br />

Forholdet mellem calcium og fosfor<br />

var 1:1, mens det for zink og kobber lå<br />

lige under 2:1. Dette underskud prædisponerer<br />

for vækstforstyrrelser i <strong>føl</strong>lets<br />

første levemåneder, hvor tilvæksten er<br />

høj. (9,16) Niveauet af E-vitamin lå ligeledes<br />

lavt med 50 % af anbefalet daglig<br />

mængde. Stick (39) beskrev således, hvordan<br />

et stutteri havde haft en årgang,<br />

hvor 20 % af <strong>føl</strong>lene havde udviklet <strong>hyperfleksion</strong>.<br />

Ved en korrektion af E-vitaminniveauet<br />

undgik man tilfælde fremover.<br />

Mineralmangler som beskrevet for<br />

varmblodsstutteriet ovenfor sås ligeledes<br />

i foderplanerne for stutteriets lakterende<br />

hopper og fravænnede <strong>føl</strong>. Disponeringen<br />

for udvikling af metaboliske<br />

knoglelidelser kan opstå allerede i slutningen<br />

af drægtigheden. (19) Forskningsresultater<br />

har vist, at hestefostre opbygger<br />

depoter af spormineraler i leveren i<br />

den sidste del af drægtigheden. (20) Da<br />

hoppemælk samtidig indeholder lave<br />

mængder af bl.a. kobber og zink, kan<br />

utilstrækkelig fodring af den drægtige<br />

hoppe få stor betydning for <strong>føl</strong>let. I den<br />

første tid post partum, hvor tilvæksten<br />

er høj, kan det unge <strong>føl</strong> således hurtigt<br />

udtømme dets leverreserver. (19)<br />

En gennemgang af de græsningsarealer,<br />

hvor de lakterende hopper og deres<br />

<strong>føl</strong> gik 8-10 timer dagligt, viste en<br />

særdeles høj andel af hvidkløver (Trifolium<br />

repens) i vegetationen. Kløver indeholder<br />

store mængder energiholdigt<br />

stivelse, der prædisponerer for hurtig<br />

vækst <strong>hos</strong> <strong>føl</strong>lene. (16) Fodringen af kasuistikkernes<br />

<strong>føl</strong> og deres mødre var således<br />

præget af mineralunderskud og<br />

mineralubalance kombineret med energiholdigt<br />

strukturfoder. De kløverholdi-<br />

ge folde var blevet taget i brug i foråret<br />

2003, hvor den første bølge af vækstproblemer<br />

indtraf. Følhopperne var af<br />

forskellige logistiske årsager opdelt på<br />

to folde, og problemerne sås kun <strong>hos</strong><br />

de <strong>føl</strong>, der græssede på den kløverholdige<br />

mark. Folden er siden hen blevet<br />

omlagt, og fodringsstrategien blevet<br />

ændret, og der har ikke været tilfælde<br />

af erhvervet <strong>hyperfleksion</strong> blandt de 10<br />

<strong>føl</strong> i den efter<strong>føl</strong>gende årgang 2006.<br />

Foruden de foderbetingede faktorer<br />

er en genetisk prædisponering <strong>hos</strong> zebraer<br />

blevet foreslået af Vogelnest et<br />

al., (21) der beskrev 3 tilfælde af <strong>hyperfleksion</strong><br />

<strong>hos</strong> individer, der var familiært<br />

relaterede. Stick et al., (39) beskrev desuden,<br />

hvorledes en hoppe fire år i træk<br />

havde fået et <strong>føl</strong> med <strong>hyperfleksion</strong> af<br />

højre forben. Blandt de 8 kasuistikker<br />

på varmblodsstutteriet var to <strong>føl</strong> efter<br />

samme hoppe og resten efter forskellige<br />

hoppelinier. En enkelt hingst var far<br />

til to afficerede <strong>føl</strong>. Hartzel et al. (22) undersøgte<br />

desuden den dybe bøjesene<br />

og dennes støtteligament histologisk <strong>hos</strong><br />

en række <strong>føl</strong> aflivet af anden årsag end<br />

fleksordeformitet. Undersøgelserne viste,<br />

at kontraktile myofibroblastre udgjorde<br />

størstedelen af cellepopulationen<br />

i bøjesene og støtteligament, hvilket kan<br />

spille en rolle i udviklingen af <strong>hyperfleksion</strong>.<br />

Smerteudløsende tilstande som<br />

hovbylder, osteochondrose eller epifysitis<br />

kan resultere i reduceret gennemtrædning<br />

og lede til udviklingen af <strong>hyperfleksion</strong>.<br />

(3)<br />

En mulig differentialdiagnose til primær<br />

<strong>hyperfleksion</strong> i forlemmerne kan<br />

være ekstensorseneruptur, der oftest er<br />

medfødt, men ligeledes kan erhverves<br />

kort tid efter fødslen. (23) En enkelt forfatter<br />

har desuden fremlagt hypotesen<br />

om, at <strong>hyperfleksion</strong> af den dybe og/el-<br />

Figur 2. Et <strong>føl</strong> med <strong>hyperfleksion</strong><br />

af hovleddet. Billedet til venstre<br />

viser tåaksen fra siden før og<br />

billedet til højre tåaksen fra siden<br />

efter beskæring og påsætning af<br />

en tåforlængelse (29) .<br />

ler den overfladiske bøjesene var den<br />

primære årsag til hovsenebenssyndrom<br />

<strong>hos</strong> heste i alle aldre. De to lidelser sås<br />

i<strong>føl</strong>ge denne forfatter aldrig hver for sig,<br />

ligesom hovsenebenssyndrom var almindelig<br />

blandt unge, utilredne heste. (24)<br />

Denne entydige og kontroversielle sammenhæng<br />

er ikke beskrevet af andre<br />

forfattere.<br />

Konservativ behandling<br />

Som ved mange andre lidelser er forebyggelse<br />

bedre end helbredelse, og en<br />

velafbalanceret fodring er som nævnt<br />

ovenfor vigtigt for at undgå vækstproblemer.<br />

Eventuelle fodringsbetingede<br />

mangler og ubalancer i mineral-, protein-<br />

og energitildeling bør korrigeres målrettet<br />

i drægtighedsperioden samt post<br />

partum. Såfremt der allerede er opstået<br />

vækstproblemer, kan disse eventuelt forsøges<br />

korrigeret med en restriktiv diæt<br />

og tidlig fravænning, om end problemerne<br />

ofte returnerer, når foderintensiteten<br />

igen øges. (19)<br />

Litteraturen inkluderer flere studier,<br />

hvor intravenøs administration af oxytetracyclin<br />

i høje doser med stor succes<br />

er anvendt til korrektion af medfødt <strong>hyperfleksion</strong><br />

<strong>hos</strong> neonatale <strong>føl</strong>. (25,26,27) Selvom<br />

Madison et al. (26) påviste en afslapning<br />

i bøjesenerne ved oxytetracyclinbehandling<br />

af normale <strong>føl</strong> op til 3<br />

måneder gamle, er der ingen studier,<br />

der beskriver anvendelsen af oxytetracyclin<br />

til behandling af <strong>føl</strong> med erhvervede<br />

fleksordeformiteter.<br />

Forud for korrektionen bør der foretages<br />

latero-mediale røntgenoptagelser<br />

for at evaluere, om der er sket en rotation<br />

af hovbenet. Røntgenbillederne er<br />

ligeledes en hjælp for smeden med henblik<br />

på korrekt beskæring. Hovbenets<br />

såleflade bør tilnærmelsesvis være pa-<br />

18 Dansk Veterinærtidsskrift 2007 · 15. juli · Nummer 14 · Årgang 90


allel med undersiden af hoven, ligesom<br />

den dorsale overflade af hovbenet bør<br />

være parallel med den dorsale hovvæg. (11)<br />

Ved behandling af <strong>hyperfleksion</strong> i hovleddet<br />

bør overskydende dragthorn beskæres<br />

og tåregionen påsættes en tåforlængelse<br />

(se figur 2). Formålet med<br />

tåforlængelsen er, at beskytte tåregionen<br />

samt øge det palmare/plantare muskulotendinøse<br />

træk i hovens overrulningsfase.<br />

(1,11) Hovvæggen <strong>hos</strong> <strong>føl</strong> er<br />

tynd og blød, hvilket besværliggør anvendelsen<br />

af tåsko, der skal sømmes<br />

fast. (28)<br />

Strategierne vedrørende den korrektive<br />

beskæring og anvendelse af tåforlængelser<br />

eller kiler er noget omdiskuteret,<br />

idet nogle forfattere anbefaler at øge<br />

og andre at mindske det palmare/plantare<br />

muskulotendinøse træk. Såfremt det<br />

ikke er muligt at sænke dragterne tilstrækkeligt<br />

med beskæring alene anbefalede<br />

Metcalf et al., (11) at tåregionen hæves<br />

og det palmare/plantare træk øges<br />

yderligere under anvendelsen af en omvendt<br />

kilesko. Curtis (30) og Rooney (31)<br />

modargumenterede for denne behandlingsform<br />

og pointerede, at beskæring<br />

af dragterne kunne bevirke en yderligere<br />

fremskydning af kronbenet, hvorfor<br />

en traditionel anvendelse af kiler til forhøjelse<br />

af dragterne blev anbefalet.<br />

Sidstnævnte behandlingsmetode kan<br />

potentielt mindske den dybe bøjesenes<br />

træk i hovbenet samt stresset på hovens<br />

dorsale laminae. Metcalf et al. (11) anbefalede<br />

desuden en firkantet tåforlængelse<br />

frem for en rund, og at tåforlængelsen<br />

har en centerregion, der hvælver<br />

således, at den ikke rører underlaget.<br />

Denne anordning mindsker tendensen<br />

til overrulning til en af siderne.<br />

Kontrolleret motion på hårdt underlag<br />

øger trækket i de palmare bløddele,<br />

og kan eventuelt kombineres med »hop-<br />

peøvelser«, hvor <strong>føl</strong>let trækkes fremad i<br />

skridt, mens det ene forben holdes oppe.<br />

Herved øges gennemtrædningen yderligere<br />

på det vægtbærende ben. (8,9,32,33)<br />

Casting af afficerede lemmer i 10-14<br />

dage giver en midlertidig afslapning af<br />

seneapparatet, hvilket kan medvirke til<br />

korrektion af en <strong>hyperfleksion</strong>, når casten<br />

fjernes. (8) Denne metode har kun<br />

sin berettigelse meget tidligt i forløbet,<br />

og der er desuden en væsentlig risiko<br />

for udvikling af tryksår. (2)<br />

Anvendelsen af smertebehandling er<br />

vigtig, for at ømme strukturer slapper<br />

tilstrækkeligt af. (32) Brugen af NSAID til<br />

unge <strong>føl</strong> kan imidlertid være medvirkende<br />

til udvikling af mavesår, hvorfor der<br />

anbefales samtidig brug af gastroprotektive<br />

stoffer som sukralfat eller histamin<br />

2 receptorantagonister eksempelvis<br />

ranitidin eller cimetidin. (1,8,10) På det danske<br />

marked er anvendelsen af omeprasol<br />

(gastrogard ® ) udbredt.<br />

Sygdomsforløbet for patient 5 illustrerer<br />

tydeligt, hvorledes anvendelsen af<br />

kunsthorn til tåforlængelse er forbundet<br />

med en risiko for trykninger i såleregionen.<br />

Patient 5 gik med tåforlængelser<br />

af kunsthorn, der blev skiftet jævnligt<br />

eller erstattet omgående, hvis de faldt<br />

af spontant. Føllet fik tilbagevendende<br />

smerter, hver gang behandlingen med<br />

NSAID blev forsøgt seponeret, og symptomerne<br />

blev således tolket som værende<br />

et fortsat symptom på vækstforstyrrelser<br />

frem for trykninger fra kunsthornet.<br />

Efter cirka 12 uger havde <strong>føl</strong>let en<br />

periode på nogle dage uden kunsthorn<br />

og rettede sig spontant. Efter et par dage<br />

uden kunsthorn var <strong>føl</strong>let rengående<br />

med fuld gennemtrædning i dragtregionen<br />

på begge forlemmer, og der blev<br />

derfor ikke pålagt nyt kunsthorn. Føllet<br />

fik ingen tilbagefald efter<strong>føl</strong>gende. Der<br />

blev imidlertid observeret blødninger i<br />

tåregionen. Latero-mediale røntgenoptagelser<br />

af begge forlemmers tåled i treårsalderen<br />

viste ingen rotation af hovbenene,<br />

men inspektion af hovene viste<br />

en tydelig bred hvid linie i tåregionen.<br />

Kirurgisk behandling<br />

Kirurgisk intervention er indikeret ved cases,<br />

der ikke responderer tilfredsstillende<br />

på konservativ terapi indenfor fire ugers<br />

behandling. (2,8) Grad 1 samt milde grad 2<br />

hyperflexioner responderer oftest effektivt<br />

på desmotomi af støtteligamentet til<br />

den dybe bøjesene efterfulgt af postoperativ<br />

korrektiv beskæring i kombination<br />

med en tåforlængelse, (34,35,36) og proceduren<br />

er velbeskrevet i litteraturen.<br />

(2,7,9,10,12,14,37,38) Desmotomien bevirker,<br />

at ligamentets ender separeres cirka<br />

en centimeter, og dette hulrum udfyldes<br />

efterhånden af fibroplastisk arvæv,<br />

hvorved ligamentets ender med tiden<br />

vokser sammen. (2,7) En normal tåakse<br />

opnås ofte umiddelbart efter desmotomien,<br />

men afslapning af den dybe bøjesene<br />

kan progrediere i op til 7-10 dage<br />

postoperativt. (35) Sønnichsen (14) beskrev<br />

imidlertid, at korrektion ikke kunne forventes<br />

før 2-3 uger postoperativt.<br />

En modificeret operationsteknik, hvor<br />

der anvendes ultralyd til visualisering af<br />

dissektionen og transektionen af støtteligamentet<br />

gennem et væsentligt mindre<br />

operationssår, er beskrevet af White<br />

II. (36) Flere studier har vist, at desmotomi<br />

af den dybe bøjesenes støttebånd<br />

også kan afhjælpe <strong>hyperfleksion</strong> af kodeledsregionen.<br />

(7,32,39)<br />

Komplet tenotomi af den dybe bøjesene<br />

er beskrevet som alternativ behandlingsmetode<br />

ved udtalte grad 2 <strong>hyperfleksion</strong>er<br />

(hov/underfladevinkel på<br />

≥115˚), der ikke har responderet på desmotomi<br />

af støtteligamentet. (7,34,40) Prognosen<br />

ved tenotomi er ofte reserveret ><br />

Dansk Veterinærtidsskrift 2007 · 15. juli · Nummer 14 · Årgang 90 19


HEST<br />

på grund af ekscessiv kontraktur og fibrose<br />

af ledkapsel og ligamenter samt<br />

markant deformering af hovben og hovvæg.<br />

(40)<br />

McIlwraith & Fessler (7) sammenlignede<br />

de postoperative komplikationer efter<br />

tenotomi af den dybe bøjesene med<br />

desmotomi af støtteligamentet og konkluderede,<br />

at desmotomien gav færre<br />

postoperative smerter, et bedre kosmetisk<br />

resultat samt en bedre funktion på<br />

længere sigt. Vedvarende hæmatomdannelse,<br />

sårinfektion samt bristede suturer<br />

er blandt de mest almindelige komplikationer<br />

ved desmotomi af støtteligamentet<br />

til den dybe bøjesene. (2) Den<br />

ultralydsguidede teknik, beskrevet af<br />

White II (36) , hævdes at give færre tilfælde<br />

af kosmetiske komplikationer sammenlignet<br />

med resultaterne i andre studier,<br />

primært på grund af et mindre operationssnit.<br />

(12)<br />

Prognostiske aspekter<br />

Længerevarende <strong>hyperfleksion</strong> af hovleddet<br />

kan give varige skader på hovens<br />

form. Den reducerede vægtbæring giver<br />

øget vækst af dragthornet kombineret<br />

med øget slid på tåregionen, og<br />

hoven udvikler sig i varierende grad til<br />

en »bukkehov«. Åringer, der har gennemgået<br />

omfattende korrektiv beskæring<br />

og skoning for bukkehov, kan fremstå<br />

med normal hovform, men kan have<br />

malformation af hovbenet på et røntgenbillede.<br />

(35) Røntgenforandringer associeret<br />

med <strong>hyperfleksion</strong> i hovleddet<br />

kan være fragmentering, eller knoglenydannelser<br />

på den dorso-distale margen<br />

af hovbenet, rotation af hovbenet<br />

i hovkapslen samt knoglenydannelser/<br />

degenerative forandringer i hovleddet.<br />

(10)<br />

Et studie undersøgte røntgenologisk<br />

10 <strong>føl</strong> med milde til svære tilfælde af <strong>hyperfleksion</strong><br />

i hovleddet. (41) Der sås varierende<br />

grader af osteolyse i den distale<br />

del af hovbenet, og forandringerne var<br />

positivt korreleret med graden og varigheden<br />

af deformiteten. Kontrolbilleder<br />

3-6 måneder efter desmotomi af støtteligamentet<br />

viste normal udvikling, kontur<br />

og struktur af hovbenet i de milde<br />

tilfælde, mens de svære tilfælde fortsat<br />

havde varierende grader af fortil brudt<br />

tåakse og osteolytiske forandringer. Tre<br />

af de undersøgte heste blev evalueret<br />

og fundet normale et til halvandet år efter<br />

operationen. Det fremgik ikke af resultaterne,<br />

om disse heste havde været<br />

milde eller svære tilfælde.<br />

Kun patient 5 i disse kasuistikker har<br />

fået foretaget røntgenfotografering af<br />

hovbenene, der viste normal position af<br />

hovbenene, mens den brede hvide linie<br />

i hoven er et udtryk for langvarig belastning<br />

af tåregionen.<br />

Sønnichsen (14) evaluerede udfaldet på<br />

langt sigt af 84 cases med desmotomi<br />

af støtteligamentet til den dybe bøjesene.<br />

Nogle cases blev fulgt op til 5 år<br />

postoperativt, og i alt 85 % blev vurderet<br />

som værende succesfulde, idet hestene<br />

var i stand til at arbejde tilfredsstillende.<br />

I gruppen indgik også løbsheste.<br />

Wagner et al. (12) fulgte op på 40<br />

cases med desmotomi af støtteligamentet,<br />

hvoraf 26 blev opereret inden de<br />

fyldte et år (gruppe A), mens de resterende<br />

14 var ældre end et år ved indgrebet<br />

(gruppe B). Det blev konkluderet<br />

at chancen for, at hesten kunne anvendes<br />

til det oprindeligt påtænkte brug<br />

var bedre i gruppe A (86 %) end i gruppe<br />

B (78 %).<br />

Prognosen var generelt bedre for rideheste<br />

end løbsheste. Arvævsdannelse<br />

ved incisionsstedet og vedvarende æn-<br />

Figur 3. Patient 6, et år gammel.<br />

Billedet viser vævsreaktionen<br />

ved operationsarret på<br />

højre forben.<br />

dring af hovformen var desuden mere<br />

udtalt i gruppe B, ligesom alle heste i<br />

denne gruppe havde moderate til svære<br />

knogleforandringer i hovben og/eller<br />

hovled på røntgenbillederne. Blandt de<br />

fire <strong>føl</strong>, der fik foretaget desmotomi på<br />

det Danske varmblodsstutteri, er kosmetiske<br />

komplikationer er kun set <strong>hos</strong><br />

et enkelt <strong>føl</strong>. Ophelingen af operationsarret<br />

på venstre forben <strong>hos</strong> patient 6<br />

forløb uden komplikationer, mens der<br />

opstod moderat vævsreaktion med hævelse<br />

og excessivt arvæv omkring indsnittet<br />

på højre forben. Som åring havde<br />

hoppen tydeligt arvæv på højre forben<br />

med cirka en centimeters hævelse<br />

over hudniveau i hele operationsarrets<br />

længde (se figur 3).<br />

Stick et al. (39) undersøgte over en tiårig<br />

periode 23 væddeløbsheste med <strong>hyperfleksion</strong><br />

af hov- og/eller kodeled. Elleve<br />

af hestene fik udført desmotomi, og heraf<br />

opnåede 6 heste fuld atletisk funktion,<br />

mens de resterende 5 ikke gjorde. De 6<br />

heste med tilfredsstillende udfald var blevet<br />

opereret, da de var henholdsvis en<br />

uge, 2 uger, 2 måneder, 2 måneder, 5<br />

måneder og 8 måneder gamle. De 5 andre<br />

heste var henholdsvis 3 uger, 4 måneder,<br />

12 måneder, 12 måneder og 16<br />

måneder gamle ved indgrebet, og blev<br />

desuden halte senere hen. Af de 12 heste,<br />

der ikke blev behandlet kirurgisk, fik<br />

kun en enkelt succes som væddeløbshest.<br />

En af de andre heste startede et enkelt<br />

væddeløb med dårligt resultat, mens<br />

de resterende 10 heste blev halte. Det<br />

blev deraf konkluderet, at prognosen blev<br />

ringere, hvis der ikke blev opereret, og<br />

jo ældre hesten i givet fald var ved operation.<br />

I de omtalte kasuistikker blev patient<br />

1 først opereret 2½ måned efter<br />

symptomerne opstod med tydelig forsnævring<br />

af højre forhov til <strong>føl</strong>ge (se fi-<br />

20 Dansk Veterinærtidsskrift 2007 · 15. juli · Nummer 14 · Årgang 90


gur 4). Patient 6 fik foretaget desmotomi<br />

allerede 3 uger efter <strong>hyperfleksion</strong>en opstod,<br />

hvilket resulterede i hove med normal<br />

konformation.<br />

White II (36) udførte desmotomi på 44<br />

heste med i alt 60 afficerede ben. Fyrre<br />

af disse heste blev langtidsevalueret med<br />

henblik på atletisk funktion, og resultaterne<br />

viste, at ingen af disse heste havde<br />

vist halthed relateret til fleksordeformiteten.<br />

Blandt de omtalte kasuistikker var<br />

det ligeledes interessant, at halthed i forbindelse<br />

med <strong>hyperfleksion</strong>en var mest<br />

udtalt i den gruppe af <strong>føl</strong>, der efterhånden<br />

rettede sig med den konservative<br />

smertebehandling og derfor ikke fik foretaget<br />

desmotomi. De fire <strong>føl</strong>, der endte<br />

med operation, viste ingen tydelige smertesymptomer,<br />

hvorfor smertebehandling<br />

ikke havde nogen udtalt effekt på vinklingen<br />

af tåakserne.<br />

Seks af hestene i undersøgelsen af<br />

White II (36) blev vurderet af ejerne til at<br />

have en vedvarende forskel i vinkling af<br />

tåaksen på forbenene. Studiet viste desuden,<br />

at gennemsnitsalderen på operationstidspunktet<br />

var 6 måneder for de<br />

heste, der ved op<strong>føl</strong>gningen blev vurderet<br />

til at have normal hovkonforma-<br />

tion, mens gennemsnitsalderen var 12<br />

måneder for den gruppe heste, der havde<br />

acceptable eller uacceptable hove.<br />

Forfatteren konkluderede desuden, at<br />

en fuldstændig korrektion af <strong>hyperfleksion</strong>en<br />

ikke var nødvendig for opnåelsen<br />

af fuld atletisk funktion. En usikkerhedsfaktor<br />

ved op<strong>føl</strong>gningen var imidlertid,<br />

at den var baseret på telefoninterviews<br />

med ejerne, og der må derfor formodes<br />

at have været en del subjektivitet i bedømmelserne.<br />

Patient B og D er de eneste<br />

af kasuistikkernes heste, der er gamle<br />

nok til at blive redet. Begge heste har<br />

som treårs været redet i 2 måneder uden<br />

problemer, hvilket dog ikke er tilstrækkeligt<br />

for at kunne udtale sig om generel<br />

præstationsformåen og holdbarhed<br />

på længere sigt. Barr (10) anførte, at prognosen<br />

for at opnå fuld atletisk funktion,<br />

på længere sigt er bedre for <strong>hyperfleksion</strong><br />

i hovleddet i forhold til <strong>hyperfleksion</strong><br />

i kodeleddet.<br />

Auer (2) beskrev, hvorledes postoperativ<br />

tendinitis i den dybe bøjesene efter<br />

desmotomi af støtteligamentet kunne<br />

forekomme som <strong>føl</strong>ge af det øgede stræk<br />

i bøjesenen, der opstod, efter senen havde<br />

været skånet længe af det stramme<br />

Figur 4. Patient 1, 3 år gammel.<br />

Begge forben set forfra<br />

(til venstre) og sålefladen af<br />

højre forhov (til højre). Billederne<br />

viser en uens hovkonformation,<br />

hvor højre forhov<br />

er smal i forhold til venstre<br />

forhov. Billedet til højre viser<br />

den typiske »trekantede« hovform<br />

på højre forhov.<br />

støtteligament. Flere studier har undersøgt<br />

tilfælde af desmitis i støtteligamentet<br />

til den dybe bøjesene, (42,43) men ingen<br />

af studierne beskrev en sammenhæng<br />

mellem desmitis i ligamentet og<br />

tidligere desmotomi.<br />

Konklusion<br />

Længerevarende tilstande af erhvervet<br />

<strong>hyperfleksion</strong> i hovleddet kan give varige<br />

skader på lemmer og hove, og omgående<br />

behandling er derfor essentiel<br />

for at undgå nedsat holdbarhed. Prognosen<br />

for opnåelse af fuld atletisk funktion<br />

er god ved målrettet behandling,<br />

og er bedst ved milde tilfælde. Føl, der<br />

ikke responderer tilfredsstillende på konservativ<br />

behandling, bør behandles kirurgisk<br />

med desmotomi af støtteligamentet<br />

til den dybe bøjesene kombineret med<br />

efter<strong>føl</strong>gende korrektiv beskæring.<br />

Velafbalanceret fodring med korrekte<br />

mineralforhold og -niveauer af såvel<br />

de drægtige og lakterende hopper som<br />

<strong>føl</strong>lene er yderst vigtig i forebyggelsen<br />

af erhvervet <strong>hyperfleksion</strong>. I alle tilfælde<br />

bør det efterstræbes at eliminere den<br />

underliggende årsag til <strong>hyperfleksion</strong>en.<br />

<br />

Dansk Veterinærtidsskrift 2007 · 15. juli · Nummer 14 · Årgang 90 21

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!