Muligheder, begrænsninger og udfordringer ved afgræsning - Elbo
Muligheder, begrænsninger og udfordringer ved afgræsning - Elbo
Muligheder, begrænsninger og udfordringer ved afgræsning - Elbo
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kvægkonference: »Kvægproduktion <strong>og</strong> sundhedsfremme« - der blev holdt<br />
i Vingstedcentret i november måned - satte fokus på øget <strong>afgræsning</strong>,<br />
som fundament for intensiv mælkeproduktion. Et inspirerende <strong>og</strong> tværfagligt<br />
panel af indlægsholdere gav deltagerne indblik i n<strong>og</strong>le af de ydre<br />
vilkår, der kan drive udviklingen i retning af produktionssystemer med<br />
mere <strong>afgræsning</strong> <strong>og</strong>, hvilke muligheder, <strong>begrænsninger</strong> <strong>og</strong> <strong>udfordringer</strong><br />
der er i forhold til øget <strong>afgræsning</strong><br />
[ Karen Helle Sloth ]<br />
Dyrlæge, faglig skribent<br />
Kun græs i New Zealand<br />
Jim Gibbs fra Lincoln University, New<br />
Zealand, lagde ud med at tage udgangspunkt<br />
i new zealandske forhold, hvor<br />
støtteordninger til landbrugsproduktionen<br />
bortfaldt uden varsel eller overgangsordninger<br />
for mere end 20 år siden.<br />
Dengang, ligesom nu, betød stigende<br />
omkostninger <strong>ved</strong> intensiv, industrialiseret<br />
produktion mindre sandsynlighed<br />
for en sikker indtjening, når<br />
ho<strong>ved</strong>parten af produkterne skulle sælges<br />
på det globale marked. De forhold<br />
samt øget opmærksomhed <strong>og</strong> lovkrav<br />
til dyrevelfærd, gjorde det attraktivt at<br />
øge <strong>og</strong> optimere græsbaseret mælkeproduktion.<br />
Ifølge Jim Gibbs var udvikling<br />
af mælkeproduktionssystemer baseret<br />
på græs som eneste foder oplagt,<br />
fordi jordpriser <strong>og</strong> klima gjorde græsset<br />
til det billigste foder.<br />
I New Zealand er mælkeproduktionen<br />
i dag udpræget sæsonbetinget <strong>og</strong> tilpasset<br />
vækstsæsonen for græs. I Canterburyområdet<br />
på syd-øen er man på 20<br />
år gået fra bedrifter med gennemsnitlig<br />
153 køer <strong>og</strong> 269 kg værdistof produceret<br />
pr. ko til bedrifter med gennemsnitlig<br />
700 køer <strong>og</strong> 450 kg værdistof pr. ko.<br />
Dyretætheden ligger i dag på 3,4 køer<br />
pr. ha i området. Produktionssystemerne<br />
kan betegnes som lavomkostnings-systemer,<br />
der primært foregår udendørs,<br />
hvilket reducerer infrastrukturomkostningerne<br />
væsentligt på de enkelte bedrifter.<br />
Endelig imødekommer udendørs<br />
produktion offentlighedens opfattelse<br />
af, at køer på græs har bedre velfærd<br />
end køer på stald.<br />
Jim Gibbs rundede sit indlæg af med<br />
at fortælle, hvordan strukturudviklingen<br />
over tid <strong>og</strong>så har betydet, at opgaver i<br />
veterinærpraksis har ændret sig fra ambulancetjeneste<br />
til mere helhedsorienteret<br />
produktionsrådgivning med bl.a. reproduktion,<br />
yversundhed <strong>og</strong> klovsundhed<br />
som særlige indsatsområder.<br />
Hvad forhindrer <strong>afgræsning</strong> i DK?<br />
Troels Kristensen fra Institut for Jordbrugsproduktion<br />
<strong>og</strong> Miljø på Forskningscenter<br />
Foulum, fulgte efter med resultater<br />
fra en større spørgeskemaundersøgelse<br />
gennemført blandt danske mælkeproducenter.<br />
Ud af de adspurgte bedrifter<br />
anvendte 66 pct. 0-græsning til<br />
køerne. Bedrifter med 0-græsning var<br />
karakteriseret <strong>ved</strong> større stigning i besætningsstørrelse<br />
gennem de seneste<br />
fem år, større investeringsniveau <strong>og</strong><br />
øget andel med automatiske malkesystemer,<br />
når man sammenlignede med<br />
bedrifter, som anvendte <strong>afgræsning</strong> til<br />
køerne.<br />
De tre vigtigste forhindringer eller<br />
problemer identificeret for besætninger,<br />
som praktiserede 0-græsning, var<br />
problemer med drivgange, besværlig<br />
adgang til græsningsarealer (større afstand,<br />
krydsning af veje) samt forventning<br />
om øget arbejdsbelastning. Undersøgelsen<br />
viste desuden, at der var en<br />
klar forskel mellem bedrifter med <strong>afgræsning</strong><br />
<strong>og</strong> bedrifter uden, hvad angik<br />
deres vurderinger af problemer i for-<br />
bindelse med <strong>afgræsning</strong>. Fx vurderede<br />
75 pct. af bedrifterne med 0-græsning,<br />
at fodermanagement ville være problematisk<br />
mod kun 28 pct. blandt bedrifterne<br />
med <strong>afgræsning</strong>.<br />
Ifølge Troels Kristensen viser resultaterne,<br />
at der er en stærk sammenhæng<br />
mellem den måde, bedrifter producerer<br />
på <strong>og</strong> deres holdning eller forventninger<br />
til problemer <strong>og</strong> muligheder i deres<br />
produktionssystem. Alligevel forventede<br />
mere end halvdelen af de bedrifter,<br />
som praktiserede 0-græsning i undersøgelsen,<br />
at græsning om 10 år vil<br />
være øget som følge af lovkrav, mens<br />
halvdelen af bedrifter, som praktiserede<br />
0-græsning i undersøgelsen, forventede,<br />
at efterspørgslen efter mælk fra<br />
køer på græs vil øges.<br />
Samlet pegede Troels Kristensen på<br />
forhold som besætningsstørrelse, foder<br />
<strong>og</strong> besætningstype, men <strong>og</strong>så på<br />
ny teknol<strong>og</strong>i, finansieringsmuligheder<br />
<strong>og</strong> krav fra samfundet som drivende<br />
kræfter mod/imod produktionssystemer,<br />
som i højere grad baserer sig på <strong>afgræsning</strong>.<br />
Han konkluderede endvidere, at vi<br />
i Danmark sandsynligvis fremadrettet vil<br />
få en endnu klarere opdeling af bedrifter<br />
i hhv. de højteknol<strong>og</strong>iske, intensive<br />
produktionssystemer med fokus på individet<br />
<strong>og</strong> så økol<strong>og</strong>iske eller alternativelavomkostnings-produktionssystemer,<br />
som vil have fokus på både produktivitet<br />
<strong>og</strong> ressourceforbrug.<br />
Betydningen af det<br />
globale mælkemarked<br />
- De danske mælkeproducenter skal<br />
Dansk Veterinærtidsskrift 2010 · 15. januar · Nummer 2 · Årgang 93 9<br />
>