Muligheder, begrænsninger og udfordringer ved afgræsning - Elbo

More documents

Recommendations

Info

Kvægkonference: »Kvægproduktion og sundhedsfremme« - der blev holdt i Vingstedcentret i november måned - satte fokus på øget afgræsning, som fundament for intensiv mælkeproduktion. Et inspirerende og tværfagligt panel af indlægsholdere gav deltagerne indblik i nogle af de ydre vilkår, der kan drive udviklingen i retning af produktionssystemer med mere afgræsning og, hvilke muligheder, begrænsninger og udfordringer der er i forhold til øget afgræsning [ Karen Helle Sloth ] Dyrlæge, faglig skribent Kun græs i New Zealand Jim Gibbs fra Lincoln University, New Zealand, lagde ud med at tage udgangspunkt i new zealandske forhold, hvor støtteordninger til landbrugsproduktionen bortfaldt uden varsel eller overgangsordninger for mere end 20 år siden. Dengang, ligesom nu, betød stigende omkostninger ved intensiv, industrialiseret produktion mindre sandsynlighed for en sikker indtjening, når hovedparten af produkterne skulle sælges på det globale marked. De forhold samt øget opmærksomhed og lovkrav til dyrevelfærd, gjorde det attraktivt at øge og optimere græsbaseret mælkeproduktion. Ifølge Jim Gibbs var udvikling af mælkeproduktionssystemer baseret på græs som eneste foder oplagt, fordi jordpriser og klima gjorde græsset til det billigste foder. I New Zealand er mælkeproduktionen i dag udpræget sæsonbetinget og tilpasset vækstsæsonen for græs. I Canterburyområdet på syd-øen er man på 20 år gået fra bedrifter med gennemsnitlig 153 køer og 269 kg værdistof produceret pr. ko til bedrifter med gennemsnitlig 700 køer og 450 kg værdistof pr. ko. Dyretætheden ligger i dag på 3,4 køer pr. ha i området. Produktionssystemerne kan betegnes som lavomkostnings-systemer, der primært foregår udendørs, hvilket reducerer infrastrukturomkostningerne væsentligt på de enkelte bedrifter. Endelig imødekommer udendørs produktion offentlighedens opfattelse af, at køer på græs har bedre velfærd end køer på stald. Jim Gibbs rundede sit indlæg af med at fortælle, hvordan strukturudviklingen over tid også har betydet, at opgaver i veterinærpraksis har ændret sig fra ambulancetjeneste til mere helhedsorienteret produktionsrådgivning med bl.a. reproduktion, yversundhed og klovsundhed som særlige indsatsområder. Hvad forhindrer afgræsning i DK? Troels Kristensen fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø på Forskningscenter Foulum, fulgte efter med resultater fra en større spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt danske mælkeproducenter. Ud af de adspurgte bedrifter anvendte 66 pct. 0-græsning til køerne. Bedrifter med 0-græsning var karakteriseret ved større stigning i besætningsstørrelse gennem de seneste fem år, større investeringsniveau og øget andel med automatiske malkesystemer, når man sammenlignede med bedrifter, som anvendte afgræsning til køerne. De tre vigtigste forhindringer eller problemer identificeret for besætninger, som praktiserede 0-græsning, var problemer med drivgange, besværlig adgang til græsningsarealer (større afstand, krydsning af veje) samt forventning om øget arbejdsbelastning. Undersøgelsen viste desuden, at der var en klar forskel mellem bedrifter med afgræsning og bedrifter uden, hvad angik deres vurderinger af problemer i for- bindelse med afgræsning. Fx vurderede 75 pct. af bedrifterne med 0-græsning, at fodermanagement ville være problematisk mod kun 28 pct. blandt bedrifterne med afgræsning. Ifølge Troels Kristensen viser resultaterne, at der er en stærk sammenhæng mellem den måde, bedrifter producerer på og deres holdning eller forventninger til problemer og muligheder i deres produktionssystem. Alligevel forventede mere end halvdelen af de bedrifter, som praktiserede 0-græsning i undersøgelsen, at græsning om 10 år vil være øget som følge af lovkrav, mens halvdelen af bedrifter, som praktiserede 0-græsning i undersøgelsen, forventede, at efterspørgslen efter mælk fra køer på græs vil øges. Samlet pegede Troels Kristensen på forhold som besætningsstørrelse, foder og besætningstype, men også på ny teknologi, finansieringsmuligheder og krav fra samfundet som drivende kræfter mod/imod produktionssystemer, som i højere grad baserer sig på afgræsning. Han konkluderede endvidere, at vi i Danmark sandsynligvis fremadrettet vil få en endnu klarere opdeling af bedrifter i hhv. de højteknologiske, intensive produktionssystemer med fokus på individet og så økologiske eller alternativelavomkostnings-produktionssystemer, som vil have fokus på både produktivitet og ressourceforbrug. Betydningen af det globale mælkemarked - De danske mælkeproducenter skal Dansk Veterinærtidsskrift 2010 · 15. januar · Nummer 2 · Årgang 93 9 >
KVÆG vænne sig til en mere svingende mælhed blevet en slags makro-egenskab på gen negative effekter på vomslimhinkeafregning. den måde, at hvis noget er sundt, er det de, mikroorganismer eller fiberfordø- Det var en af konklusionerne fra kon- per definition godt og kan derfor købes jelighed, som generelt beskrevet for sulent Martin Hestbæk, Dansk Kvæg, og spises uden yderligere motivation. lavt vom pH, og han mener derfor, at som begrundede det med, at markedet For producenter og branche er sunde den kritiske grænse for lavt vom pH er for mejeriprodukter i EU ikke længere egenskaber ved mælkeprodukter derfor anderledes for køer fodret udelukken- er så beskyttet og derfor mere følsom en vigtig nøgle til den moderne forbrude med kvalitetsgræs end for køer fod- overfor påvirkninger i produktion og efger. Forskningsaktiviteter på Handelsret med TMR, som vi kender det her i terspørgsel på verdensmarkedet. højskolen i Århus ser i øjeblikket nær- Danmark. Effekten af svingende verdensmarmere på de sammenhænge, som forkedspriser på den lokale prissætning brugere opfatter, der eksisterer mellem Køer på TMR skal have et flydelag forstærkes af forholdsvis få store leve- mælkeprodukter og sundhed. Niels Bastian Kristensen fra Institut for randører til verdensmarkedet. New Zea- Husdyrbiologi og – sundhed på Forskland er fx hovedleverandør på mælningscenter Foulum tog afsæt i kepulver, mens EU er det på ost. Ikke desto mindre forventer branchen en generel positiv prisudvikling de næste 10 år pga. den stigende efterspørgsel på mejeriprodukter over hele verdenen. Men udsvingene, Konferencen var arrangeret af DDD – Sektion vedrørende Kvæg og Danske Kvægfagdyrlægers Forening i samarbejde med KU LIFE, AU, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og DTU Veterinærinstituttet. sund drøvtyggerfodring baseret på resultater fra en række vomforsøg udført på Foulum på kalve og køer. Ifølge Niels Bastian Kristensen er vom-pH ikke en entydig størrelse, fordi niveau og med den højeste prisrekord i 2007 betydning af niveauet afhænger og laveste i 2009 er kommet for at af, hvor i vommen vi måler den. blive. Dette vil sandsynligvis påvirke Malkekøer uden En drøvtyggervom kan opdeles i en den danske mælkeproduktion og tilhø- flydelag i vommen høj-viskøs og en lav-viskøs fase, hvor rende mælkeproduktionssystemer. Anden session på kvægkonferencen så pH er en del lavere i den høj-viskøse nærmere på de vomfysiologiske udfor- fase end den er i den lav-viskøse fase Hvad køber fremtidens dringer, der er for den højtydende ko. på køer foderet med en såkaldt »frede- forbruger? Jim Gibbs fra Lincoln University, New lig« TMR (30 pct. hø af tørstof, 26 pct. Sessionens sidste indlæg handlede om Zealand, beskrev, hvordan højtydende stivelse). Den høj-viskøse fase indehol- sundhed som nøglen til den moderne køer (6.000 kg mælk på 280 dage), som der bl.a. det, vi kender som vommens forbruger, hvor Robert P. Omrod fra In- optager mindst 16 kg tørstof af frisk flydelag, mens i den lav-viskøse fase stitut for Marketing og Statistik, Han- kvalitetsgræs med et omsætteligt ener- findes væskefasen i bunden af vomdelshøjskolen i Århus, tog konferenceginiveau på 11-12 MJ/kg tørstof, har men. Øges foderstyrken væsentligt, deltagerne med på indkøb. På grund af lave vom pH-værdier og intet flydelag så den resulterer i subakut vomacido- den store gennemsigtighed, der er i i vommen. Byg har til sammenligning se, falder pH i den lav-viskøse fase og den moderne fra jord-til-bord proces, et omsætteligt energiniveau på 12,7 nærmer sig niveauet i vomindholdets er det essentielt, at alle aktører i kæ- MJ/kg tørstof. Alligevel har Jim Gibbs høj-viskøse fase. Data peger således i den forstår, hvilke egenskaber ved pro- aldrig fundet tegn på subakut vomaci- retning af, at subakut vomacidose er dukterne og deres symboler, der er afdose, ej heller i det seneste forsknings- en tilstand, hvor den normale faseadgørende for forbrugernes købeadfærd. projekt (2005-2009), hvor de arbejdeskillelse nedbrydes, og miljøet i den Robert Omrod nævnte egenskaber som de med 15 fistulerede køer i en elite- høj-viskøse fase breder sig til den lav- pris, opfattet kvalitet og indpakning og besætning. I projektet blev bl.a. en lang viskøse fase. symboler som Ø-mærket. række parametre overvåget i vommen I en række kalveforsøg fandt de på Fordi forbrugeren igen og igen via på køerne såsom pH, temperatur, mo- Foulum ingen sammenhæng mellem medier modtager information om sundtilitet, stofskifteprodukter og mikroor- kraftfoderoptagelse og subakut vomacihed og vigtigheden af sundhed, er sundganismer. Ifølge Jim Gibbs fandt de indose målt som minimum vom-pH. Der- 10 Dansk Veterinærtidsskrift 2010 · 15. januar · Nummer 2 · Årgang 93
Page 1: KVÆG Muligheder, begrænsninger og

Muligheder, begrænsninger og udfordringer ved afgræsning - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?