Ingemanns aften- - Elbo

24
16 • 98
ANMELDELSE Af Gunnar Hjelholt
Ingemanns aftensang
„Dagen går med raske
fjed“ har et par trøsterige
linjer: „Viljen ser Vor
Herre på, giver kraften
vinge“.
Bente-Ingrid Bruun har
haft mod og kraft til at
skrive en psykologibog –
„Viljens kraft“ – med viljesbegrebet
som grundlæggende
tema. Hendes engagerede
og sprogligt letlæselige
bog fortjener omtale,
da den rører ved mange
vigtige spørgsmål for os
som formidlere af vor videnskab.
Først det med viljen.
Bente-Ingrid Bruun har
valgt at tage et komplekst
begreb som viljen frem af
den psykologiske glemmebog
og bruge det som
grundlæggende „enhed“.
Jeg er vokset op med de
begrænsninger, som Rubins
reduktion af viljen til
ikke-eksisterende i omtalen
i Salmonsens Leksikon
gav og er vel nok derfor
noget kritisk over for Bente-Ingrid
Bruuns anvendelse
af „vilje“ om alle stadier
i individets udviklingsforløb.
På sæt og vis er hun i
overensstemmelse med
Gordon W. Allport (Perso-
nality and Social Encounter,
Beacon Press, Boston
1960) omkring valg af
en kompleks psykologisk
enhed, hvori instinkter, behov,
tanker og følelser indgår.
At følge naturvidenskabernes
forsøg på at reducere
ned til småenheder
har ikke været frugtbart
for psykologien. Men når
„fællesvilje“ anvendes som
forklaring for kollektive
fænomener bliver jeg betænkelig.
Kan man bruge samme
begrebsapparat på forskellige
enheder? Er det ikke
her, at „formidleren“ løber
af med „fagpersonen“? Eller
er det en personlig ambition
om at „lave sin egen
psykologi“, sin personlige
tolkning af verden og formidle
den?
For Bente-Ingrid Bruuns
ambitioner er store. Hun
har villet have det hele
med. Sit eget liv, samfundslivet,
vor nuværende
psykologiske viden om
udvikling og andre videnskabers
syn på tilværelsen.
Det parret med ønsket om
at anvende så enkle, dagligdags
udtryk som muligt
– knytte an til folkepsykologien
– så den almindelige
læser kan se forbindel-
FOTO: LEIF GRAGE

ANMELDELSE
En
tilværelses-
ser til eget liv og begynde
at tænke over det, gør det
til en bog, der ikke alene
åbner op for vort fags anvendelse,
men også kræver
kritisk sans.
Men! Bente-Ingrid Bruun
er en søgende oprører.
Og hun slutter sig derved
naturligt til og søger støtte
hos andre, der er kritisk
indstillet til det etablerede.
Hendes over 400 numre
lange liste over forfattere,
som hun bygger på eller
citerer er meget præget af
små som store „profeter“,
og hun kan meget langt
hen ad vejen komme til at
postulere og fremstå som
fortaler for en „tro“.
Institutionerne
Foruden viljen er der jo
det med Vor Herre! Eller
som forfatteren siger i et af
sine afsluttende kapitler:
„det transpersonlige“. Her
viger hun imidlertid tilbage
for at behandle forholdet
mellem religion, tro, og
psykologi.
Det er lidt mærkeligt, for
mod til at afprøve grænserne
mangler hun ikke.
Hun gør rede for Rudolf
Steiners tanker, Jung, meditation,nærdødsoplevelser,
bygger på Jes Berthel-
tolkning
sen etc. Et helt katalog over
forsøg på at skabe sig mening
eller fortolke tilværelsen.
Hun danner udtryk
som „hjertevilje“, og er da
også inde på tanken om en
universel eller guddommelig
vilje (side 144).
Hvis Bente-Ingrid Bruun
havde haft fat i nylig afdøde
Franz Froms doktordisputats
„Om oplevelsen af
andres adfærd“ (som
mangler i litteraturlisten)
havde hun set, at det synes
at være en grundbetingelse
ved mennesket, at det oplever
eller digter mening i
den verden, som det lever
i. Netop det at knytte mening
eller meningsløshed
(Victor Frankl) sammen
med viljesbegreb og de
mange udmærkede eksempler
på individuelle og kollektive
forsøg på at få retning
i livet havde – efter
min mening – været værdifuldt
og havde kunnet
bringe større sammenhæng
ind i fremstillingen.
Nu kan det være ubehaget
ved kirkernes forvaltning
af deres funktioner,
der afholder forfatteren fra
at tage spørgsmålet om religion
og psykologi grundigere
op.
Gennemgående er Bente-
Ingrid Bruun forståeligt
nok meget kritisk over for
vore institutioner, og det
er da en at styrkerne ved
bogen, der gennemgår
vort udviklingsforløb fra
vugge til grav, at hun hele
tiden inddrager omverdensbetingelser.
Hvordan
kan vi forbedre disse, så
udvikling ikke fejldirigeres?
Selv om jeg er ret kritisk
indstillet over for meget af
det efter min mening ret
postulerende i bogen, er jeg
også fascineret af den. Man
kommer vidt omkring.
Forfatteren brænder og
vil noget. Og hendes opgør
med eller oprør mod
også meget i vor psykologiske
praksis og de forskellige
retninger fortjener
at blive taget alvorligt.
Hun har blik for, at videnskaberne
i sig selv er
lukkede systemer, der vanskeliggør
nytænkning, og
at et mere helhedspræget
syn på tilværelsen er nødvendigt.
Bente-Ingrid Bruun:
Viljens kraft.
Forlaget Klitrose,
april 1998.
215 sider.
198 kroner.
25
16 • 98