2006 nr. 4 - Ak73

More documents

Recommendations

Info

77 km når han op til mig – og der kan jeg mærke at jeg er ved at få en lille krise. Jeg beslutter igen at følge min gå/løbe-strategi og samtidig vil jeg indtage en af de klamme klistrende energigeléer ved næste depot. Ved 80 km depotet er han forsvundet langt foran mig. Mens jeg indtager den klistrende masse og en del væske, så får jeg strakt benene godt ud – tiden er nu 08.45, og hvis jeg løber hurtigt de sidste 20 km – så kan jeg komme under 10.30 – men så skal der også løbes hurtigt ☺ Ude omkring de 84 km får jeg øje på ham foran mig, og jeg er nu så hurtigt løbende at jeg kan spurte forbi ham – og ved næste depot når han ikke op til mig – jeg fortsætter således ved godt mod ud på de sidste 15 km – tiden ser stadig fin ud og jeg føler det stadig realistisk at nå under 10.30 – min konkurrent svinder helt ud af syne – og mens jeg løber der fordybet i mine egne tanker så kommer Per Nilsson forbi i bil og giver en hilsen. Lidt senere kører Kiras selskab forbi og jeg får konfirmeret at hun desværre måtte udgå – blev dog glad da jeg hørte at hun flot havde holdt ud til de 65 kilometer. Løbende mod 90 kilometerdepotet kan jeg mærke energimassen er begyndt at virke og jeg råber, at jeg skal have et glas cola og et glas vand, som jeg løbende griber i farten og indtager – jeg kan nu se at hvis jeg løber de sidste 10 km på under 49 minutter, så kommer jeg præcist ind på 10.30 – 49 minutter burde ikke under normale omstændigheder være et problem, men efter 90 kilometer er det noget af en udfordring. Jeg løber alt hvad jeg kan og glæder mig over, at der er sat km-skilte op på den sidste del af strækningen – jeg springer det sidste depot over – og det går stadig fint – da jeg 2½ kilometer før mål får følgeskab af en officiel følgecykel. Jeg får at vide at der er 500 meter tilbage, og at målet ligger efter svinget ved den røde bygning, så jeg sænker armene og sætter min normale 10 km-slutspurt ind. Jeg krydser målstregen i høj fart i tiden 10.29.42, hvilket betyder at jeg har løbet de sidste 10 km på 48.30 – utroligt - tænker jeg mens Kim Rasmussen ønsker mig stort tillykke, og jeg får løbsmedaljen og VDMguldet hængt om halsen. Tankerne flyver rundt i det øjeblik og jeg føler mig høj, træt men meget levende, sulten men ikke sulten. Tørstig og massagetrængende bevæger jeg mig med en 1½ liter cola over mod massagebænkene – og mens jeg ventende ryger to velfortjente røde cecil, så har jeg en lidt trist oplevelse – nemlig at ham jeg overhalede ved de 84 km kommer i mål – han er ved at besvime og bliver lagt op på massagebænken, hvor han får ilt og væske mens kæreste og barn ser på – det er ikke rart at se de kramper han får i benene – og heller ikke rart at de er nødt til at sende ham på hospitalet, da hans blodtryk er meget lavt. Jeg sludrer lidt med Michael Nielsen der blot kom små 6 minutter før mig i mål – han er lidt misundelig over min guldmedalje, da han måtte nøjes med bronce i sin aldersklasse – men det er klart når løbets vinder Per Nilsson satte personlig rekord og løbsrekord ved, at løbe de 100 km på 7.37 – utroligt flot præstation på en meget kuperet rute – og imponerende at løbe over 13 km/t i snit – noget højere end mine 9.5 km/t. Pers præstation understreges også af stafløbet på 4x25 km blev vundet af Lynkineserne i tiden 7.17 – blot 20 minutter hurtigere. Efter massagen, er det sjovt at betragte løberne gå som om de var med i et Monty Pythonshow - jeg får heldigvis overtalt en genganger fra Etape Bornholm til, at transportere mig de 1.2 km ned til Nexø Camping, da jeg mentalt og fysisk ikke lige føler mig i stand til at gå. EPILOG Dagen efter er det ikke sjovt at bo på fjerde etage – trappetrinene er hårde at bestige – det er de for øvrigt i flere dage bagefter. Om torsdagen fejrer jeg min fødselsdag ved at løbe min langsomste DHL i mange år på 24 minutter, dog får benene det bedre om fredagen og om mandagen løber jeg min hurtigste Christianshavnermil på 34.08 – lidt ømhed i venstre skinneben får mig til holde en pause indtil ugen op til HCA-marathon. I skrivende stund er ømheden forsvundet og det bliver hyggeligt at være hjælper til kvindeløbet søndag. Næste mål på 100 km distancen er, at komme under de 10 timer – løbet på Bornholm har lært mig meget om mig selv, hvordan jeg kommer over kriser, hvor meget jeg skal indtage og især hvordan kroppen reagerer bagefter. Det var rart at jeg på intet tidspunkt tænkte at dette ville jeg ikke gennemføre – til gengæld så følte jeg mig fra start sikker på at jeg nok skulle nå i mål. Samtidig er det er altid rart at slå RAC og Sparta, da Kiras ven fra Sparta, der havde meldt sig i tiden 8.30 måtte udgå. At det er hårdt at løbe 100 km understreges af, at selv Alex Henriksen måtte udgå allerede efter 50 km. Jeg tror dog at vores allesammens ultradronning Maren vil give mig ret i, at med god træning og sund fornuft, så er det en stor udfordring af krop og hjerne at løbe ultraløb. For mig var det var en exceptionel oplevelse at gennemføre så langt et løb. Side Side 10 10
Jeg vil ikke opfordre nogen til at afprøve 100 km før de har prøvet de kortere ultraløb – fx 6 timersløb eller et 60 km løb, da man både skal være fysisk og mentalt klar. Dette var mit første, men så absolut ikke det sidste – nu er målet at komme under de 10 timer. Løbsdata Samlet blev det til en 12. plads og VDM-guld i aldersklassen M30-34. Jeg var dog den eneste deltager i den klasse. Håber at der bliver afholdt VDM inden den 31. august næste år, så jeg kan nå at SLADDERSPALTEN Ja, det skulle være sikkert og vist…. Rygter, hörensagen, tabte PET-papirer og meget andet bringes her. Uden ansvar. Send dit tip til sladder@ak73.dk! Romantik i AK 73: Sine og Anders skal giftes! Det vides ikke om de mødtes ved et par-interval, men det skulle være sikkert og vist at de skal smedes sammen d. 30. september i Tibirke Kirke. Hov, hvem var det der holdt hånd? Hvad var det der skete ved store pakkedag? I ved selv hvem I er! En ny AK 73’er er født! Så kom der endnu en Ak 73´er til verden. Rasmus William Zico Hansen - umiddelbart en mellemdistance type - kort overkrop, lange ben, en god iltoptagelse, og sådan lidt med et Sebastian Coe udseende... Vi er så småt gået igang med den anaerobe træning - så bare vent derude i løbeskoene!! forsvare titlen inden jeg rykker en klasse op og helst i en endnu bedre tid. Undervejs i løbet indtager jeg ca. 40 glas kakao, 20 glas cola, 10 glas vand, 2 bananer, 10 håndfulde peanuts og en energigel, desværre var der også tre ufrivillige skovture inkluderet, så jeg var glad for de medbragte servietter ☺. Det skal lige bemærkes at jeg normalt ikke drikker kakaomælk, men denne søndag føltes det som en gudedrik. Forplejningen og sikkerheden undervejs var helt i top og jeg kan kun opfordre andre til at deltage i de velarrangerede løb som Kim Rasmussen står for, herunder 6-12-24 timersløbet første weekend i maj, hvor jeg selv fik min ultradebut i år. Resultater kan ses her: http://sportbornholm.dk/BornholmMarathon/Resultater/ Resultat_2006.htm Billeder kan ses her:http://www.sportsfotobornholm.dk/utb2006/jesper/ind ex.php Side Side 11 11
Page 1 and 2: Foto
Page 3 and 4: LEDER Så er Kvindeløbet veloverst
Page 5 and 6: Årets store løb er vel overstået
Page 7 and 8: foregik lørdag, og starten gik for
Page 9: 1.50 - bliver råbt op i megafonen
Page 13 and 14: Side Side 13 13
Page 15 and 16: AK 73 er så heldig at have en læg
Page 17: RESULTATER ESRUM SØ RUNDT 2006 Pla

2006 nr. 4 - Ak73

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?