Rapporten KRAM-undersøgelsen i tal og billeder - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

180 Planlægning og organisering af aktiviteterne Aftalen mellem de deltagende kommuner og Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet indebar, at mens SIF havde ansvar for den videnskabelige del af undersøgelsen, gennemførelse af spørgeskema- og helbredsundersøgelse, skulle kommunerne planlægge og gennemføre konkrete aktiviteter rettet mod KRAM-faktorerne, navnlig motion. Aktiviteterne skulle foregå i den måned, undersøgelsen blev gennemført i kommunen, og målet var, at alle kommunens borgere skulle deltage i mindst én aktivitet udover det, de i forvejen lavede. Kommunerne forpligtede sig desuden til at påbegynde udarbejdelsen af politikker samt til at igangsætte aktiviteter rettet mod fysisk aktivitet i en periode, der rakte minimum to år udover KRAM-undersøgelsens gennemførelse. For kommunerne var dette en spændende, men også omfattende opgave. Kommunalreformen og den nye sundhedslov var netop trådt i kraft, så kommunerne havde knapt nok fået dannet den organisatoriske enhed, der skulle løse de nye sundhedsfremme- og forebyggelsesopgaver, og særligt for sammenlægningskommuner var det en turbulent tid. Samarbejdet internt i kommunernes sundhedsfremmeenhed var derfor ofte i dets vorden og for at nå målet for de lokale aktiviteter i KRAM-måneden, måtte enhederne samarbejde med kommunernes øvrige sektorer og forvaltningsområder samt med ikke-kommunale aktører som idræts- og ældreforeninger. For pilotkommunen og kommuner, hvor KRAMundersøgelsen blev gennemført i efteråret 2007, var tiden til planlægning af lokale aktiviteter virkelig kort og hektisk. De øvrige kommuner havde lidt bedre tid og kunne nå at etablere sig i højere grad efter kommunalreformen, ligesom de kunne nyde godt af erfaringerne fra de forudgående Kost | Rygning | Alkohol | Motion kommuner. Alle kommuner nedsatte en særlig projektgruppe blandt andet til organiseringen af de lokale aktiviteter, og de fleste kommuner nedsatte desuden en styregruppe på chefniveau til støtte for projektgruppen. Belært af erfaringer fra de første kommuner opfordrede SIF kommunerne til, som noget af det første i planlægningsfasen, at afholde et tovholdermøde. Her kunne repræsentanter fra forvaltningerne i kommunen samt andre relevante aktører, herunder idrætsforeninger, patientforeninger, større arbejdspladser, deltage og diskutere ideer og planlægning af aktiviteter. Kommunerne arrangerede møderne og udsendte invitationer, mens medarbejdere fra SIF stod for oplæg om KRAM-undersøgelsen og fortalte om erfaringer fra tidligere kommuner samt ideer til det videre arbejde. I et par kommuner deltog blot 5-10 nøglepersoner, men i de fleste kommuner var der tale om et større møde med 30-80 deltagere. Nogle steder var mødet hovedsageligt informerende, idet der blev lagt op til efterfølgende direkte kontakt til de involverede parter, i andre kommuner omfattede tovholdermødet debat, workshopaktiviteter og lignende. Flere kommuner valgte også undervejs i planlægningen at invitere til yderligere møder med potentielle aktivitetsplanlæggere. Kommunen kunne derved samle op på ideer til aktiviteter, initiere samarbejde mellem forskellige aktører og holde dem fast på samt videreudvikle deres forslag. Som led i planlægning og dokumentation af de lokale indsatser forpligtigede kommunerne sig til at samle information om eksisterende aktiviteter rettet mod KRAM-faktorerne og indtaste disse i en søgbar database på KRAM-undersøgelsens hjemmeside. Databasen fungerede som informationskilde fra kommunen til borgerne om eksisterende aktiviteter, men blev måske især
Kapitel 18 | De lokale aktiviteter brugt som inspirationskilde kommunerne imellem. Også kommunernes aktivitetskalender med oplysninger om alle de arrangementer, der blev gennemført i den måned, hvor KRAM-undersøgelsen fandt sted, blev lagt på undersøgelsens hjemmeside og fungerede som inspiration til andre kommuner. SIF udviklede et simpelt skema til planlægning og dokumentation af de lokale aktiviteter, som alle kommuner benyttede enten direkte eller i videreudviklet form. Skemaerne havde felter til beskrivelse af aktivitetens indhold, mål og målgruppe og et felt til beskrivelse af erfaringer med aktivitetens gennemførelse. Formålet med skemaerne var at sikre kommunens kendskab til alle aktiviteter, således at der blev gennemført aktiviteter for alle grupper af borgere samt om muligt koordinere aktiviteterne således, at større aktiviteter rettet mod en given målgruppe blev spredt over perioden. Derudover skulle kommunen bruge oplysninger om alle aktiviteter til annoncering i aktivitetskalender og anden offentlig formidling. Endelig havde skemaet til formål at sikre erfaringsopsamling, idet tanken var, at alle grupper, der gennemførte en aktivitet, efterfølgende skulle sende skemaet retur til kommunens sundhedsafdeling med beskrivelse af erfaringerne fra gennemførelsen af aktiviteten. Som man måske kunne forvente, skete dette ikke i nær alle tilfælde. I nogle kommuner var der afsat en pulje penge, som kunne søges til aktiviteter. I disse tilfælde blev skemaet brugt som ansøgningsskema, og aktiviteter, der fik bevilget midler, blev pålagt at indsende skemaet efterfølgende til erfaringsopsamling. SIF bidrog til dokumentation af planlægning og gennemførelse af lokale aktiviteter ved at indsamle skriftligt materiale som mødeindkaldelser, referater, beskrivelser af aktiviteterne og deres målgrupper, aktivitetskalender, indryk i lokale medier og anden annoncering af aktiviteter. Der var ikke afsat økonomiske midler til denne opgave, men i de fleste kommuner lykkedes det SIF at tilknytte en praktikant eller specialestuderende. Foruden indsamling af det skriftlige materiale gennemførte de observation af aktiviteter og interview med planlæggere om deres erfaringer, især om samarbejdet internt i kommunen og mellem kommunen og frivillige organisationer. I de få øvrige kommuner, hvor det ikke lykkedes at få tilknyttet en studerende, gennemførte medarbejdere fra SIF enkelte interviews med medlemmer af den lokale projektgruppe. Der foreligger således for alle kommuner en vis form for dokumentation af planlægningsforløb, ressourceforbrug og gennemførelse af aktiviteter samt lokale planlæggeres oplevelse af, hvad der havde betydning for, hvordan aktiviteten blev gennemført og modtaget. Beskrivelse af lokale aktiviteter Overordnet kan det konkluderes, at der i alle kommuner blev sat virkelig mange aktiviteter i gang i den måned, hvor KRAM-undersøgelsen gennemførtes i kommunen. Det er dog vanskeligt præcis at sætte tal på aktiviteterne, fordi de 13 kommuner opgjorde aktiviteterne forskelligt. Eksempelvis blev der i alle kommuner gennemført aktiviteter, der blev gentaget flere gange, for eksempel blodtryksmåling på torvet hver lørdag eller stavgang for ældre hver onsdag. Mens nogle kommuner opgjorde sådanne gentagne aktiviteter som én aktivitet, valgte andre kommuner at lade aktiviteten fremstå særskilt. Ligeledes har nogle kommuner anset det som en aktivitet, hvis en idrætsforening holdt åbent hus eller gratis prøvetime, mens andre kommuner ikke regnede dette for en ny aktivitet. Baseret på optælling af aktiviteter fra aktivitetskalendere og kommunernes hjemmesider med videre er vores bedste bud, at der i alt i de 13 kommuner blev gennemført mellem 500 og 800 aktiviteter. I nogle kommu- 181 181
Page 1:
KRAM-undersøgelsen i tal og billed
Page 4 and 5:
KRAM-undersøgelsen i tal og billed
Page 7:
Indholdsfortegnelse Sammenfatning .
Page 10 and 11:
8 mellem grupper af borgere kan res
Page 12 and 13:
10 holde op med at ryge og spise su
Page 14 and 15:
12 tømmermænd. Derimod oplever sv
Page 16 and 17:
14 Det har været en særdeles udfo
Page 18 and 19:
16 Kost | Rygning | Alkohol | Motio
Page 20 and 21:
18 Figur 1.1 Danmarkskort over de d
Page 22 and 23:
20 Læsevejledning Rapporten bestå
Page 24 and 25:
22 Et tilfældigt udtræk af borger
Page 26 and 27:
24 Overvejelser om undersøgelsens
Page 28 and 29:
26 opdelt for mænd og kvinder med
Page 30 and 31:
Tak fra KRAM-enheden Fakta om helbr
Page 33:
Del 2. KRAM-profil 31 31
Page 36 and 37:
34 Kostrådene lyder: 1. Spis frugt
Page 38 and 39:
36 Andelen, der indtager mere end 3
Page 40 and 41:
38 Andelen, der i KRAM-undersøgels
Page 42 and 43:
40 Andelen, der i KRAM-undersøgels
Page 44 and 45:
42 Figur 3.7 Andel, der ikke spiser
Page 46 and 47:
44 Figur 3.9 Andel, der ikke spiser
Page 48 and 49:
46 Figur 4.1 Andel, der ryger dagli
Page 50 and 51:
48 mindre end 10 års uddannelse (d
Page 52 and 53:
50 ler flere timer dagligt, end i d
Page 54 and 55:
52 løbet af en aften), da det er m
Page 56 and 57:
54 Figur 5.1 Andel, der overskrider
Page 58 and 59:
56 Figur 5.3 Andel, der har drukket
Page 60 and 61:
58 Der ses en sammenhæng mellem al
Page 62 and 63:
60 I dette kapitel belyses fysisk a
Page 64 and 65:
62 Figur 6.2 viser andelen, der dyr
Page 66 and 67:
64 Figur 6.4 viser andelen, der er
Page 68 and 69:
66 Sammenhæng mellem KRAM-faktorer
Page 70 and 71:
68 grænsning i de følgende analys
Page 72 and 73:
70 Figur 7.4 Andel, der har et virk
Page 74 and 75:
72 Figur 7.7 Andel, der ofte eller
Page 76 and 77:
74 der er associeret med dette. End
Page 78 and 79:
76 Der ses en sammenhæng mellem ud
Page 80 and 81:
78 Andelen, der ønsker hjælp i fo
Page 82 and 83:
80 Tabel 8.4. Andel, der ønsker fo
Page 84 and 85:
82 munen kan hjælpe ved at forbedr
Page 86 and 87:
84 Kost | Rygning | Alkohol | Motio
Page 88 and 89:
86 for død og sygelighed i en give
Page 90 and 91:
88 Figur 9.3 Sammenhængen mellem s
Page 92 and 93:
90 Figur 9.5 viser andelen, der oft
Page 94 and 95:
92 I KRAM-undersøgelsen er der des
Page 96 and 97:
94 (Juel, Sørensen & Brønnum-Hans
Page 98 and 99:
96 Af tabel 9.6 fremgår det, at 8,
Page 100 and 101:
98 Det funktionelle aspekt af socia
Page 102 and 103:
100 Igennem de senere år har flere
Page 104 and 105:
102 Kost | Rygning | Alkohol | Moti
Page 106 and 107:
104 med alderen. I aldersgruppen 65
Page 108 and 109:
106 Tabel 10.2 viser andelen af sva
Page 110 and 111:
108 Tabel 10.3 Andel, der inden for
Page 112 and 113:
110 I alle aldersgrupper er der pro
Page 114 and 115:
112 Kost | Rygning | Alkohol | Moti
Page 116 and 117:
114 . Tabel 11.1 BMI-klassificering
Page 118 and 119:
116 Tabel 11.4 Andel, der har en fe
Page 120 and 121:
118 Talje-hofte-ratio Tajle-hofte-r
Page 122 and 123:
120 Ud fra figur 11.4 fremgår det,
Page 124 and 125:
122 Andelen, der har forhøjet kole
Page 126 and 127:
124 Blandt mænd adskiller andelen
Page 128 and 129:
126 Figur 11.8 Andel, der har et la
Page 130 and 131:
128
Page 132 and 133: 130 svaret, at de dagligt spiser tr
Page 134 and 135: 132 Morgenmad og overvægt Både tv
Page 136 and 137: 134 Morgenmad og rygning En række
Page 138 and 139: 136 Opsummering Svarpersonerne i KR
Page 140 and 141: 138 forsøg, at man er tilbøjelig
Page 142 and 143: 140 Figur 13.3 Andel, som angiver a
Page 144 and 145: 142 Kost | Rygning | Alkohol | Moti
Page 146 and 147: 144 aldersgrupper. Andelen, der dyr
Page 148 and 149: 146 I figur 14.2 ses, at andelen, d
Page 150 and 151: 148 Udendørs eller indendørs? Sva
Page 152 and 153: 150 Figur 14.7 Udendørs steder, de
Page 156 and 157: 154 Overvægtige svarpersoner i KRA
Page 158 and 159: 156 Sygelighed blandt normalvægtig
Page 160 and 161: 158 Figur 15.8 Andel, der har være
Page 162 and 163: 160 Figur 15.10 Andel, der ofte fø
Page 164 and 165: 162 I KRAM-undersøgelsen findes og
Page 166 and 167: 164 Opsummering Overvægtige i KRAM
Page 168 and 169: 166 Figur 16.1 Middelværdi af kond
Page 170 and 171: 168 Figur 16.3 Andel med et virkeli
Page 172 and 173: 170 Kost | Rygning |Alkohol |Motion
Page 174 and 175: 172 Håndskanning i KRAM-undersøge
Page 176 and 177: 174 (Rejnmark et al. 2009). Deltage
Page 178 and 179: 176 og som er stillesiddende i frit
Page 180 and 181: 178
Page 184 and 185: 182 ner var der et par aktiviteter
Page 186 and 187: 184 Omkring hver femte af aktivitet
Page 194 and 195: 192 KRAM-stemmer − Aalborg Kommun
Page 196 and 197: 194 KRAM-stemmer − Sønderborg Ko
Page 198 and 199: 196 KRAM-stemmer − Hillerød Komm
Page 200 and 201: 198 KRAM-stemmer − Struer Kommune
Page 202 and 203: 200 KRAM-stemmer − Næstved Kommu
Page 204 and 205: 202 KRAM-stemmer − Guldborgsund K
Page 206 and 207: 204 KRAM-stemmer − Brøndby Kommu
Page 208 and 209: 206 KRAM-stemmer − Albertslund Ko
Page 210 and 211: 208 KRAM-stemmer − Faaborg-Midtfy
Page 212 and 213: 210 KRAM-stemmer − Ærø Kommune
Page 214 and 215: 212 KRAM-stemmer − Silkeborg Komm
Page 216 and 217: 214 KRAM-stemmer − Frederiksberg
Page 218 and 219: 216 KRAM-stemmer − Varde Kommune
Page 222 and 223: 220 Aktiviteterne i kommunens insti
Page 224 and 225: 222 fat i foreningerne, og hvornår
Page 226 and 227: 224 Udbyttet af KRAM forstået som
Page 232 and 233:
230 I det følgende beskrives de en
Page 234 and 235:
232 Blodprøver - måling af kolest
Page 236 and 237:
234 Deltagerens brugernavn, navn, k
Page 238 and 239:
236 Konditest Maksimal iltoptagelse
Page 240 and 241:
238 I tabel C.3 ses køns- og alder
Page 242 and 243:
240 Sammenlignes svarpersonerne sel
Page 244 and 245:
242 fremmøde blandt de deltagere,
Page 246 and 247:
244 Tabel C.9 viser den højeste fu
Page 248 and 249:
246 Kost | Rygning |Alkohol | Motio
Page 250 and 251:
248 Boonen S et al. 2003, “Identi
Page 252 and 253:
250 Hallund J et al. 2007, Frugt, g
Page 254 and 255:
252 Mikkelsen PB et al. 2002, Målt
Page 256 and 257:
254 Åstrand P-O & Rodahl K 1986, T
show all

Rapporten KRAM-undersøgelsen i tal og billeder - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?