Rapporten KRAM-undersøgelsen i tal og billeder - Sundhedsstyrelsen
Rapporten KRAM-undersøgelsen i tal og billeder - Sundhedsstyrelsen
Rapporten KRAM-undersøgelsen i tal og billeder - Sundhedsstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kapitel 4 | Rygning<br />
Kapitel 4. Rygning<br />
•• Jo•længere•uddannelse,•desto•mindre•er•andelen,•der•ryger•dagligt•<strong>og</strong>•andelen,•der•er•storrygere•<br />
•• Seks•ud•af•ti•rygere•begyndte•at•ryge,•før•de•fyldte•18•år<br />
•• Andelen,•der•er•udsat•for•passiv•rygning•i•otte•eller•flere•timer•dagligt,•falder•med•stigende•uddannelseslængde<br />
•• Der•ses•en•sammenhæng•mellem•passiv•rygning•<strong>og</strong>•selvvurderet•helbred•samt•langvarig•sygdom<br />
Rygning er den af de kendte modificerbare<br />
risikofaktorer, der har størst betydning for dødeligheden<br />
i Danmark. Rygning øger risikoen<br />
for en lang række sygdomme. Det gælder især<br />
sygdomme i luftvejene som lungekræft <strong>og</strong> kronisk<br />
obstruktiv lungesygdom (KOL). Desuden<br />
øger rygning risikoen for hjertekarsygdom <strong>og</strong><br />
en række andre kræftsygdomme – som for eksempel<br />
kræft i spiserør, mund, svælg, urinblære,<br />
bugspytkirtel, nyre, mavesæk <strong>og</strong> livmoderhals.<br />
Risikoen for at få en rygerelateret sygdom øges<br />
med rygemængde, graden af inhalering samt<br />
an<strong>tal</strong> år, man har røget. Rygning er en medvirkende<br />
faktor til knapt 14.000 dødsfald om året,<br />
<strong>og</strong> beregninger har vist, at rygere lever 7-10 år<br />
kortere end aldrig-rygere. Sundhedsvæsenets<br />
årlige nettoomkostninger relateret til rygning er<br />
estimeret til at være 3,4 mia. kr. (Juel, Sørensen &<br />
Brønnum-Hansen 2006).<br />
Dagligrygere<br />
Det fremgår af tabel 4.1, at 15,1 % af svarpersonerne<br />
ryger dagligt. Dette er en mindre andel<br />
end i SUSY-2005 (29,6 %). Det fremgår desuden,<br />
at andelen, der ryger dagligt, er næsten den<br />
samme blandt mænd (15,6 %) <strong>og</strong> kvinder (14,5<br />
%). Der ses ingen tydelig sammenhæng mellem<br />
alder <strong>og</strong> andelen, der ryger dagligt.<br />
Tabel 4.1 Andel, der ryger dagligt, blandt mænd<br />
<strong>og</strong> kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent<br />
Forekomst<br />
(%)<br />
An<strong>tal</strong><br />
svarpersoner<br />
To<strong>tal</strong> 15,1 75.974<br />
Mænd 18-24 år 14,2 2.082<br />
25-44 år 15,5 8.647<br />
45-64 år 17,6 13.735<br />
65+ år 13,0 6.434<br />
Mænd i alt 15,6 30.898<br />
Kvinder 18-24 år 12,8 3.614<br />
25-44 år 16,3 14.868<br />
45-64 år 15,9 20.239<br />
65+ år 9,8 6.355<br />
Kvinder i alt 14,5 45.076<br />
Andelen, der ryger dagligt, blandt mænd <strong>og</strong><br />
kvinder i forskellige uddannelsesgrupper fremgår<br />
af figur 4.1. Af figuren ses, at andelen, der ryger<br />
dagligt, falder med stigende uddannelseslængde<br />
blandt både mænd <strong>og</strong> kvinder – fra omkring hver<br />
fjerde blandt svarpersoner, der har mindre end<br />
10 års uddannelse, til omkring hver tiende blandt<br />
svarpersoner, der har 15 eller flere års uddannelse.<br />
Der er især en relativ stor andel, der ryger<br />
dagligt, blandt 25-44-årige mænd (33,9 %) <strong>og</strong><br />
kvinder (37,6 %), der har mindre end 10 års uddannelse<br />
(data ikke vist).<br />
45<br />
45