27.08.2013 Views

Rapporten KRAM-undersøgelsen i tal og billeder - Sundhedsstyrelsen

Rapporten KRAM-undersøgelsen i tal og billeder - Sundhedsstyrelsen

Rapporten KRAM-undersøgelsen i tal og billeder - Sundhedsstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Kapitel 4 | Rygning<br />

Kapitel 4. Rygning<br />

•• Jo•længere•uddannelse,•desto•mindre•er•andelen,•der•ryger•dagligt•<strong>og</strong>•andelen,•der•er•storrygere•<br />

•• Seks•ud•af•ti•rygere•begyndte•at•ryge,•før•de•fyldte•18•år<br />

•• Andelen,•der•er•udsat•for•passiv•rygning•i•otte•eller•flere•timer•dagligt,•falder•med•stigende•uddannelseslængde<br />

•• Der•ses•en•sammenhæng•mellem•passiv•rygning•<strong>og</strong>•selvvurderet•helbred•samt•langvarig•sygdom<br />

Rygning er den af de kendte modificerbare<br />

risikofaktorer, der har størst betydning for dødeligheden<br />

i Danmark. Rygning øger risikoen<br />

for en lang række sygdomme. Det gælder især<br />

sygdomme i luftvejene som lungekræft <strong>og</strong> kronisk<br />

obstruktiv lungesygdom (KOL). Desuden<br />

øger rygning risikoen for hjertekarsygdom <strong>og</strong><br />

en række andre kræftsygdomme – som for eksempel<br />

kræft i spiserør, mund, svælg, urinblære,<br />

bugspytkirtel, nyre, mavesæk <strong>og</strong> livmoderhals.<br />

Risikoen for at få en rygerelateret sygdom øges<br />

med rygemængde, graden af inhalering samt<br />

an<strong>tal</strong> år, man har røget. Rygning er en medvirkende<br />

faktor til knapt 14.000 dødsfald om året,<br />

<strong>og</strong> beregninger har vist, at rygere lever 7-10 år<br />

kortere end aldrig-rygere. Sundhedsvæsenets<br />

årlige nettoomkostninger relateret til rygning er<br />

estimeret til at være 3,4 mia. kr. (Juel, Sørensen &<br />

Brønnum-Hansen 2006).<br />

Dagligrygere<br />

Det fremgår af tabel 4.1, at 15,1 % af svarpersonerne<br />

ryger dagligt. Dette er en mindre andel<br />

end i SUSY-2005 (29,6 %). Det fremgår desuden,<br />

at andelen, der ryger dagligt, er næsten den<br />

samme blandt mænd (15,6 %) <strong>og</strong> kvinder (14,5<br />

%). Der ses ingen tydelig sammenhæng mellem<br />

alder <strong>og</strong> andelen, der ryger dagligt.<br />

Tabel 4.1 Andel, der ryger dagligt, blandt mænd<br />

<strong>og</strong> kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent<br />

Forekomst<br />

(%)<br />

An<strong>tal</strong><br />

svarpersoner<br />

To<strong>tal</strong> 15,1 75.974<br />

Mænd 18-24 år 14,2 2.082<br />

25-44 år 15,5 8.647<br />

45-64 år 17,6 13.735<br />

65+ år 13,0 6.434<br />

Mænd i alt 15,6 30.898<br />

Kvinder 18-24 år 12,8 3.614<br />

25-44 år 16,3 14.868<br />

45-64 år 15,9 20.239<br />

65+ år 9,8 6.355<br />

Kvinder i alt 14,5 45.076<br />

Andelen, der ryger dagligt, blandt mænd <strong>og</strong><br />

kvinder i forskellige uddannelsesgrupper fremgår<br />

af figur 4.1. Af figuren ses, at andelen, der ryger<br />

dagligt, falder med stigende uddannelseslængde<br />

blandt både mænd <strong>og</strong> kvinder – fra omkring hver<br />

fjerde blandt svarpersoner, der har mindre end<br />

10 års uddannelse, til omkring hver tiende blandt<br />

svarpersoner, der har 15 eller flere års uddannelse.<br />

Der er især en relativ stor andel, der ryger<br />

dagligt, blandt 25-44-årige mænd (33,9 %) <strong>og</strong><br />

kvinder (37,6 %), der har mindre end 10 års uddannelse<br />

(data ikke vist).<br />

45<br />

45

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!