Rapporten KRAM-undersøgelsen i tal og billeder - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

48 mindre end 10 års uddannelse (data ikke vist). Der er altså markante sociale forskelle i befolkningens rygemønster, hvilket også genfindes i andre undersøgelser (Giskes et al. 2005; Huisman et al. 2005). Der ses ingen forskel i forekomsten af storrygere blandt erhvervsaktive (8,5 %) og ikke-erhvervsaktive (9,1 %) (data ikke vist). Andelen, der er storrygere, blandt svarpersoner, der har mindre end 10 års uddannelse, er størst i Brøndby, Frederiksberg og Ærø kommuner (figur 4.4). Der ses en sammenhæng mellem selvvurderet helbred og andelen, der er storrygere. Således er der 75,3 %, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller godt blandt svarpersoner, som ikke er storrygere, mens det er 51,4 % blandt svarpersoner, som er storrygere (data ikke vist). Figur 4.4 Andel, der er storrygere, blandt svarpersoner, der har mindre end 10 års uddannelse, i de 13 KRAM-kommuner. Procent Albertslund Brøndby Frederiksberg Faaborg-Midtfyn Guldborgsund Hillerød Næstved Silkeborg Struer Sønderborg Varde Ærø Aalborg Kost | Rygning | Alkohol | Motion 6 % 0 2 4 6 8 10 12 14 16 Bemærk:•Resultaterne•gælder•kun•for•de•personer,•der•har•deltaget•i•KRAM-undersøgelsen•i•de•enkelte•kommuner,•og•er•ikke•repræsentative•for• kommunens•borgere•som•helhed•• 6 Endvidere ses en sammenhæng mellem andelen, der er storrygere og langvarig sygdom. Blandt storrygere er der 40,1 %, der har en langvarig sygdom, mens det kun er 31,7 % blandt de, der ikke er storrygere. I sær er der en relativ stor andel, der har en langvarig sygdom, blandt kvinder, der er storrygere (44,9 %) (data ikke vist). Alder ved rygedebut Det er tidligere vist, at de fleste rygere begynder at ryge i teenageårene. I begyndelsen er der ofte tale om lejlighedsvis rygning, men denne mere eksperimenterende form ændrer sig gradvist til daglig, vanedannende rygning. Rygningen har i startfasen høj symbolværdi, idet den får de unge til at føle sig voksne, modne, smarte med videre. Rygningen opleves som identitets- og imageskabende. (Statens Institut for Folkesundhed 2005; Holstein et al. 1990). 7 8 11 11 12 12 12 12 13 13 14
Kapitel 4 | Rygning I KRAM-undersøgelsen er der spurgt til, hvor gamle svarpersonerne var, da de begyndte at ryge. Figur 4.5 viser alderen ved rygedebut blandt mænd og kvinder. Det ses, at omkring seks ud af ti begyndte at ryge, før de fyldte 18 år. Det ses desuden, at mænd starter med at ryge lidt tidligere end kvinder. Endvidere startede svarpersoner med en kort uddannelse tidligere med at ryge end de med en lang uddannelse. Således begyndte 65,8 % af svarpersonerne med mindre end 10 års uddannelse at ryge, inden de fyldte 18 år, mens det er 51,2 % af svarpersonerne med 15 eller flere års uddannelse (data ikke vist). Det skal dog bemærkes, at – især ældre – svarpersoner kan have husket forkert, da de blev bedt om at huske mange år tilbage i tiden. Passiv rygning Passiv rygning forekommer, når en person ved vejrtrækningen indånder røgen fra tobaksrygning. En ryger er således også passiv ryger, når Figur 4.5 Andel, der var henholdsvis under 14 år, 14-17 år, 18-21 år, 22-25 år og over 25 år ved rygedebut, blandt mænd og kvinder, der ryger eller tidligere har røget. Procent % 60 50 40 30 20 10 0 Mænd Kvinder personen trækker vejret i røgen. Passiv rygning medfører ofte gener som for eksempel irritation af øjne og slimhinder i halsen, hoste, hovedpine samt lugtgener. Ydermere medfører passiv rygning øget risiko for kroniske sygdomme som lungekræft, hjertekarsygdom samt luftvejslidelser (Clemmensen et al. 2005). Spørgsmålet, der anvendes til at belyse, i hvor høj grad svarpersonerne er udsat for passiv rygning, lyder: ”Hvor mange timer opholder du dig dagligt i lokaler, hvor der ryges?”. I det følgende fokuseres på andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt. I alt oplyser 7,4 % af svarpersonerne, at de opholder sig otte eller flere timer dagligt i et lokale, hvor der ryges – eventuelt af dem selv (data ikke vist). Blandt svarpersoner, der aldrig har røget, er det kun 2,1 %, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt. Overordnet er andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, den samme blandt mænd (7,2 %) og kvinder (7,7 %). Blandt de 25-44-årige er der en relativ lille andel, (5,7 %), der er udsat for passiv rygning i otte el- 10 7 53 49 26 30 4 5 7 9 < 14 år 14-17 år 18-21 år 22-25 år > 25 år 49 49
Page 1: KRAM-undersøgelsen i tal og billed
Page 4 and 5: KRAM-undersøgelsen i tal og billed
Page 7: Indholdsfortegnelse Sammenfatning .
Page 10 and 11: 8 mellem grupper af borgere kan res
Page 12 and 13: 10 holde op med at ryge og spise su
Page 14 and 15: 12 tømmermænd. Derimod oplever sv
Page 16 and 17: 14 Det har været en særdeles udfo
Page 18 and 19: 16 Kost | Rygning | Alkohol | Motio
Page 20 and 21: 18 Figur 1.1 Danmarkskort over de d
Page 22 and 23: 20 Læsevejledning Rapporten bestå
Page 24 and 25: 22 Et tilfældigt udtræk af borger
Page 26 and 27: 24 Overvejelser om undersøgelsens
Page 28 and 29: 26 opdelt for mænd og kvinder med
Page 30 and 31: Tak fra KRAM-enheden Fakta om helbr
Page 33: Del 2. KRAM-profil 31 31
Page 36 and 37: 34 Kostrådene lyder: 1. Spis frugt
Page 38 and 39: 36 Andelen, der indtager mere end 3
Page 40 and 41: 38 Andelen, der i KRAM-undersøgels
Page 42 and 43: 40 Andelen, der i KRAM-undersøgels
Page 44 and 45: 42 Figur 3.7 Andel, der ikke spiser
Page 46 and 47: 44 Figur 3.9 Andel, der ikke spiser
Page 48 and 49: 46 Figur 4.1 Andel, der ryger dagli
Page 52 and 53: 50 ler flere timer dagligt, end i d
Page 54 and 55: 52 løbet af en aften), da det er m
Page 56 and 57: 54 Figur 5.1 Andel, der overskrider
Page 58 and 59: 56 Figur 5.3 Andel, der har drukket
Page 60 and 61: 58 Der ses en sammenhæng mellem al
Page 62 and 63: 60 I dette kapitel belyses fysisk a
Page 64 and 65: 62 Figur 6.2 viser andelen, der dyr
Page 66 and 67: 64 Figur 6.4 viser andelen, der er
Page 68 and 69: 66 Sammenhæng mellem KRAM-faktorer
Page 70 and 71: 68 grænsning i de følgende analys
Page 72 and 73: 70 Figur 7.4 Andel, der har et virk
Page 74 and 75: 72 Figur 7.7 Andel, der ofte eller
Page 76 and 77: 74 der er associeret med dette. End
Page 78 and 79: 76 Der ses en sammenhæng mellem ud
Page 80 and 81: 78 Andelen, der ønsker hjælp i fo
Page 82 and 83: 80 Tabel 8.4. Andel, der ønsker fo
Page 84 and 85: 82 munen kan hjælpe ved at forbedr
Page 86 and 87: 84 Kost | Rygning | Alkohol | Motio
Page 88 and 89: 86 for død og sygelighed i en give
Page 90 and 91: 88 Figur 9.3 Sammenhængen mellem s
Page 92 and 93: 90 Figur 9.5 viser andelen, der oft
Page 94 and 95: 92 I KRAM-undersøgelsen er der des
Page 96 and 97: 94 (Juel, Sørensen & Brønnum-Hans
Page 98 and 99: 96 Af tabel 9.6 fremgår det, at 8,
Page 100 and 101:
98 Det funktionelle aspekt af socia
Page 102 and 103:
100 Igennem de senere år har flere
Page 104 and 105:
102 Kost | Rygning | Alkohol | Moti
Page 106 and 107:
104 med alderen. I aldersgruppen 65
Page 108 and 109:
106 Tabel 10.2 viser andelen af sva
Page 110 and 111:
108 Tabel 10.3 Andel, der inden for
Page 112 and 113:
110 I alle aldersgrupper er der pro
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
114 . Tabel 11.1 BMI-klassificering
Page 118 and 119:
116 Tabel 11.4 Andel, der har en fe
Page 120 and 121:
118 Talje-hofte-ratio Tajle-hofte-r
Page 122 and 123:
120 Ud fra figur 11.4 fremgår det,
Page 124 and 125:
122 Andelen, der har forhøjet kole
Page 126 and 127:
124 Blandt mænd adskiller andelen
Page 128 and 129:
126 Figur 11.8 Andel, der har et la
Page 130 and 131:
128
Page 132 and 133:
130 svaret, at de dagligt spiser tr
Page 134 and 135:
132 Morgenmad og overvægt Både tv
Page 136 and 137:
134 Morgenmad og rygning En række
Page 138 and 139:
136 Opsummering Svarpersonerne i KR
Page 140 and 141:
138 forsøg, at man er tilbøjelig
Page 142 and 143:
140 Figur 13.3 Andel, som angiver a
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
144 aldersgrupper. Andelen, der dyr
Page 148 and 149:
146 I figur 14.2 ses, at andelen, d
Page 150 and 151:
148 Udendørs eller indendørs? Sva
Page 152 and 153:
150 Figur 14.7 Udendørs steder, de
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
154 Overvægtige svarpersoner i KRA
Page 158 and 159:
156 Sygelighed blandt normalvægtig
Page 160 and 161:
158 Figur 15.8 Andel, der har være
Page 162 and 163:
160 Figur 15.10 Andel, der ofte fø
Page 164 and 165:
162 I KRAM-undersøgelsen findes og
Page 166 and 167:
164 Opsummering Overvægtige i KRAM
Page 168 and 169:
166 Figur 16.1 Middelværdi af kond
Page 170 and 171:
168 Figur 16.3 Andel med et virkeli
Page 172 and 173:
170 Kost | Rygning |Alkohol |Motion
Page 174 and 175:
172 Håndskanning i KRAM-undersøge
Page 176 and 177:
174 (Rejnmark et al. 2009). Deltage
Page 178 and 179:
176 og som er stillesiddende i frit
Page 180 and 181:
178
Page 182 and 183:
180 Planlægning og organisering af
Page 184 and 185:
182 ner var der et par aktiviteter
Page 186 and 187:
184 Omkring hver femte af aktivitet
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
192 KRAM-stemmer − Aalborg Kommun
Page 196 and 197:
194 KRAM-stemmer − Sønderborg Ko
Page 198 and 199:
196 KRAM-stemmer − Hillerød Komm
Page 200 and 201:
198 KRAM-stemmer − Struer Kommune
Page 202 and 203:
200 KRAM-stemmer − Næstved Kommu
Page 204 and 205:
202 KRAM-stemmer − Guldborgsund K
Page 206 and 207:
204 KRAM-stemmer − Brøndby Kommu
Page 208 and 209:
206 KRAM-stemmer − Albertslund Ko
Page 210 and 211:
208 KRAM-stemmer − Faaborg-Midtfy
Page 212 and 213:
210 KRAM-stemmer − Ærø Kommune
Page 214 and 215:
212 KRAM-stemmer − Silkeborg Komm
Page 216 and 217:
214 KRAM-stemmer − Frederiksberg
Page 218 and 219:
216 KRAM-stemmer − Varde Kommune
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
220 Aktiviteterne i kommunens insti
Page 224 and 225:
222 fat i foreningerne, og hvornår
Page 226 and 227:
224 Udbyttet af KRAM forstået som
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
230 I det følgende beskrives de en
Page 234 and 235:
232 Blodprøver - måling af kolest
Page 236 and 237:
234 Deltagerens brugernavn, navn, k
Page 238 and 239:
236 Konditest Maksimal iltoptagelse
Page 240 and 241:
238 I tabel C.3 ses køns- og alder
Page 242 and 243:
240 Sammenlignes svarpersonerne sel
Page 244 and 245:
242 fremmøde blandt de deltagere,
Page 246 and 247:
244 Tabel C.9 viser den højeste fu
Page 248 and 249:
246 Kost | Rygning |Alkohol | Motio
Page 250 and 251:
248 Boonen S et al. 2003, “Identi
Page 252 and 253:
250 Hallund J et al. 2007, Frugt, g
Page 254 and 255:
252 Mikkelsen PB et al. 2002, Målt
Page 256 and 257:
254 Åstrand P-O & Rodahl K 1986, T
show all

Rapporten KRAM-undersøgelsen i tal og billeder - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?