Samfundsfagsnyt 151 - FALS

modernitet, som det skildres i Raymond Carvers
noveller og Altmans film Shortcuts.
Filmen Border Cop med Jack Nicholson kan
være godt udgangspunkt for temaet i-land/u-land
og de illegale mexicanske immigranter og den
amerikanske drøm. Her får man samtidig præsenteret
bagsiden af den amerikanske drøm i grænsebetjentens
forsøg på at stille sin umulige platinblonde
unge kone tilfreds med erhvervelsen af et
plastikhjem med swimmingpool i happy suburbia.
Erhvervelse af studiekompetence er ikke alene
et spørgsmål om teorisyntese, men også om
erhvervelse af problemformulerings- og problemløsningsevne
og evner til at arbejde sammen
med andre i f.eks. et projekt. Det er her, de
tværfaglige projekter kan få en stor rolle. For at
disse kan fungere godt, er det vigtigt at være
sammensætte grupper på en måde, der tager
hensyn til elevforudsætningerne. Elever er
præget af forskellige grader af engagement og
motivation. De er også i forskellig grad kompetente
og i forskellig grad refleksive omkring deres
læring. Det er en problemstilling, der er blevet
behandlet i mange sammenhænge og forsøg
rundt omkring (f.eks. Dronninglund). Der er altså
her en del erfaringer at trække på m.h.t., hvordan
man sammensætter grupper, grupperoller, m.v.
Konklusion
Det forekommer mig, at engelsk og samfundsfag
har store muligheder i en studieretning. De unge
er i forvejen meget velbevandrede på nettet og
behersker som følge heraf visse aspekter af
engelsk, f.eks. evnen til at læse engelsk, bedre, end
vi gjorde, da vi var unge. Er det værd at overveje
muligheden for, at en større del af kommunikationen
i tale og skrift kommer til at foregå på
engelsk, ikke alene i ”klasserummet”, men også i
dele af projektarbejdet (International Baccalaureate)?
Det vil måske komme af sig selv i de tilfælde,
hvor engelsk- og samfundsfagslæreren begge
er til stede.
Perspektivet for en sådan studieretning kan
ligge i den humanistisk-analytiske profilering: Vil
du vide noget om samfundet i dets globale politologiske
og sociologiske dimensioner, så er
muligheden her.
Omvendt kan man forestille sig, at en studieretning
med matematik og samfundsfag på A/Bniveau
vil køre mere i retning ad formaliseret
økonomi med økonomiske modeller og metodiske
færdigheder i statistikbehandling o.lign. Den
kan dog også profileres på andre måder, f.eks. i
videnskabsteoretisk/-historisk retning. Profilering
er generelt vigtig, idet man ellers kan risikere, at
det udvikler sig til et hundeslagsmål mellem fag.
Når man har idéen for øje og arbejder aktivt for
den igennem det tværfaglige samarbejde, vil der
være større tilbøjelighed til at finde skolens fællesinteresse
snarere end fagenes særinteresser. En
linje med samfundsfag A, matematik B og biologi
som valgfag vil man f.eks. kunne kalde ”miljølinjen”.
En linje med fransk eller spansk A, samfundsfag
A/B og et valgfag kunne kaldes ”globaliseringslinjen”,
”international linje”, el. lign. Eller hvad
med en studieretning med samfundsfag A, matematik
B og psykologi C, som man kunne tone i
retning ad socialisation, personlighedsudvikling,
identitet?
Det er et spørgsmål om at komme med bud i
forhold til elevgruppens mangfoldighed. Jo mere
man kan differentiere udbudet i forhold til elevforudsætninger,
jo bedre vil man kunne leve op
til mål og tanker i reformen.
1 Lars Qvortrup: Det lærende samfund. Hyperkompleksitet og viden. Gyldendal
2001, s. 138.
2 F.eks. novellerne Sherman Alexie:The toughest Indian in the World.Vintage
2001.
3 Sherman Alexie:WHAT YOU PAWN I WILL REDEEM.The New Yorker,
24.4.03.
4 Jay McInnery ed.: New American Voices. Penguin 1995.
ARTIKLER - Gymnasiereformen og de nye studieretninger ...
Gymnasiereformen og de nye
studieretninger -
samfundsfag og matematik
Af Bettina Graversgaard, Struer Gymnasium og HF
At vi står overfor en ny gymnasiereform har nu
længe været en realitet. Strukturen adskiller sig
signifikant fra den struktur, vi kender fra gymnasiets
opbygning i dag. Blandt andet i kraft af, at eleverne
nu skal vælge studieretninger. En af de fagkombinationer,
som vil komme til at optræde i
flere studieretninger er kombinationen af samfundsfag
og matematik. Men hvori ligger det
oplagte i denne fagkombination? Hvorledes kan
to fag som samfundsfag og matematik, der traditionelt
set hører hjemme i hver sin fagfamilie, supplere
hinanden? Dette vil jeg forsøge at give mit
spæde bud på i dette indlæg.
Jeg er selv kandidat med hovedfag i matematik og
sidefag i samfundsfag. Inden for matematikkens
mangfoldige verden har jeg specialiseret mig i statistik.
For nogle virker dette som en lidt speciel
kombination, men jeg har om nogen oplevet,
hvorledes de to fag kan supplere hinanden.
Det er for mig at se muligt at give samfundsfag et
fagligt løft med de nye studieretninger, hvor det
er muligt at forudsætte nogle fælles kundskaber
hos eleverne, det være sig i engelsk, matematik
eller et andet fag.
Når det bliver muligt at arbejde med samfundsfag
ud fra højere matematiske forudsætninger,
vil eksempelvis arbejde med talmateriale få
nye dimensioner. Det vil være en smal sag for elever
på eget initiativ at omdanne absolutte tal til
relative tal, og derved eksempelvis sammenligne
udviklingstendenser i eksport og import lande
imellem. Eleverne vil også have lettere ved at forholde
sig kritisk til troværdigheden af forskelligt
talmateriale, således forekommer der jo af og til
36 37
fejl i tabeller og lignende. Det vil også være muligt
at opnå en dybere forståelse for eksempelvis
mandatfordelinger ved Folketingsvalg. Jeg prøvede
på mit mellemniveauhold, hvor der både sidder
sproglige og matematiske elever, at lade dem
udregne fordelingen af kredsmandater i et amt
og tillægsmandater på baggrund af dels fiktive tal
dels talmateriale fra sidste Folketingsvalg. Mit sigte
var dels at give eleverne en oplevelse af kompleksiteten
ved en sådan mandatfordeling, men
også at illustrere forskelle i metoderne. Hvis jeg
havde haft mulighed for at forudsætte nogle
større matematiske kundskaber hos alle eleverne,
ville denne øvelse ligeså være oplagt som
grundlag for en dybere diskussion af betydningen
af fordelingsmetoderne.
Et andet område indenfor samfundsfag, som vil
kunne opleve et løft, er arbejdet med kvantitative
undersøgelser. Hvis elever i dag udarbejder spørgeskemaer,
er der rig mulighed for behandling af
materialet i færdigprogrammerede databehandlingssystemer.
Men hvilken forståelse har eleverne
for outputtet? Det er igen min påstand, at forståelsen
vil øges, hvis den matematiske forudsætning
for at forstå outputtet er på plads. Hvad vil
det sige, at et talmateriale viser sig at være normalfordelt?
Hvilken betydning har spredningens
størrelse for de konklusioner, man kan drage?
Hvad nu hvis talmaterialet ikke er normalfordelt,
kan vi så bruge det til noget? Kan vi drage konklusioner
på et sådant materiale?
Endelig falder det mig naturligt at omtale økonomidelen
i samfundsfag. Den logiske struktur i
økonomi er absolut sammenlignelig med den
logiske struktur i matematik. I økonomiundervis-