Samfundsfagsnyt 151 - FALS

More documents

Recommendations

Info

af samtlige jobs. Man skulle tro, at denne hurtigere rotation på arbejdsmarkedet ville føre til, at danske lønmodtagere følte sig mindre trygge i ansættelsen. Men OECD-undersøgelser viser tværtimod, at de danske lønmodtagere oplever den højeste tryghed blandt de viste lande. Kun 44 procent af danskerne føler, at deres jobsituation er usikker. For alle de øvrige lande svinger andelen omkring 70 procent. Sikkerhedsnettet Forklaringen på denne modsætning mellem hyppige jobskift og en høj følelse af tryghed på det danske arbejdsmarked kan dels ligge i de mange små virksomheder, som er mere åbne overfor omverdenen end store virksomheder med udbyggede interne arbejdsmarkeder. Men en anden forklaring er det fleksible og generøse dagpengesystem, der gør det muligt at kombinere en høj mobilitet med en følelse af økonomisk sikkerhed. På denne måde er det danske system således tilpasset hensynet til en erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder og en deraf udviklet tradition for at den offentlige sektor tager ansvaret for både forsørgelsen af de ledige og f.eks. også for videre- og efteruddannelse af arbejdskraften. Risikoen er selvfølgelig en høj grad af ”free rider”-adfærd, hvor omkostningerne ved arbejdskraftens mobilitet og uddannelse overvæltes på den offentlige sektor. Bidraget fra den aktive arbejdsmarkedspolitik Arbejdsmarkedsreformerne i 1990erne omfattede blandt andet: • En adskillelse af dagpengesystemet og aktiveringssystemet, således at ledige under perioder med aktivering ikke genoptjener dagpengeretten • Øget fleksibilitet og behovsorientering gennem introduktion af individuelle handlingsplaner for alle ledige bortset fra korttidsledige • En øget vægt på pligt til deltagelse i fuldtidsaktivering (ret og pligt-princippet) • En fremrykning af tidspunktet for fuldtidsakti- 8 vering til 12 måneder for voksne ledige • En særlig indsats for de unge ledige, som blandt andet indebar, at aktiveringen fremrykkedes til efter 6 måneders ledighed, samtidig med at de unge modtog en reduceret ydelse under aktivering Bidraget fra disse reformer kan ses fra flere synsvinkler: • Fra et makrosynspunkt kan der lægges vægt på muligheden for at forene en lav samlet ledighed og lav løninflation. • Fra et mikrosynspunkt viser et velfungerende arbejdsmarked sig ved fravær af flaskehalse, ved en jævn fordeling af ledigheden på grupper og - regioner og ved et lavt niveau for antallet af ubesatte jobs. • Endelig kan man fra et marginaliseringssynspunkt lægge vægt på omfanget af langtidsledigheden og udstødning fra arbejdsmarkedet. Der er en række indikatorer på, at det danske arbejdsmarked i slutningen af 1990erne ud fra disse kriterier generelt må betegnes som mere velfungerende end tidligere. Mest bemærkelsesværdigt er det som tidligere nævnt, at den stærke beskæftigelsesvækst og faldet i ledigheden siden 1995 hidtil har kunnet ske uden den vækst i lønningerne, som kunne ventes på grundlag af de historiske erfaringer fra tidligere opsving. Også den jævnere fordeling af ledigheden og det forhold, at faldet i ledigheden er sket uden en tilsvarende vækst i antallet af ubesatte stillinger eller andre tegn på flaskehalsproblemer, peger på et mere velfungerende arbejdsmarked. Styrken af marginaliseringsprocesserne er vanskeligere at vurdere, selv om en række indikatorer peger på et fald i antallet af langtidsledige og marginaliserede. Der kan naturligvis være en række årsager til denne udvikling. Der er næppe tvivl om, at de faglige organisationer i stigende grad har accepteret kravet om en afdæmpet lønudvikling i takt med udlandet - under indflydelse af den stigende integration i EU og den danske fastkurspolitik på valutaområdet. En vigtig støttefunktion er her udøvet af de mange forskellige økonomiske eks- ARTIKLER - Den gyldne trekant og det danske arbejdsmarked perter og deres rapporter, som har argumenteret for de selvødelæggende virkninger af kraftige lønstigninger. Budskabet om nødvendigheden af tilbageholdenhed kombineret med øget fleksibilitet er blevet bredt accepteret af arbejdsmarkedets parter - også på lønmodtagersiden. Ændret løndannelsesadfærd hos virksomheder, lønmodtagere og arbejdsmarkedsorganisationer kan således spille en rolle. I forhold til marginaliseringen har det økonomiske opsving i sig selv også haft en gunstig virkning. Mens der kan påpeges en række positive effekter af arbejdsmarkedsreformen på mikroniveau, er det derfor vanskeligere at afgøre, hvilket selvstændigt bidrag reformen har ydet til den gunstige makroøkonomiske udvikling siden 1994. De foretagne analyser peger dog på, at reformerne har ydet et positivt bidrag til det inflationsfri danske opsving i de senere år, selvom der naturligvis er store metodiske problemer med at isolere effekterne af reformen fra andre påvirkninger af arbejdsmarkedet. Nogle tegn på en positiv effekt af reformen er: • En afdækning af en høj grad af planlagt mobilitet i de individuelle handlingsplaner for ledige, samtidig med at den planlagte mobilitet er størst i de regioner, som trues af flaskehalsproblemer. • En positiv påvirkning af de lediges samlede effektive arbejdsudbud • En konstatering af en forbedring af Arbejdsformidlingens service i forhold til virksomhederne. • Et fald i andelen af virksomheder, som rapporterer mangel på arbejdskraft, sammenlignet med det foregående konjunkturopsving i midten af 1980erne. Der er således næppe tvivl om, at arbejdsmarkedsreformerne har bidraget til at forbedre funktionsevnen for det danske arbejdsmarked.. Men hvor længe? På en række punkter står det danske beskæftigelsessystem derfor godt rustet. Men der også revner i fundamentet: • Gennem de seneste 40 år er godt 800.000 9 voksne danskere i den arbejdsdygtige alder som nævnt havnet på offentlige overførsler. Der er brug for et mere rummeligt arbejdsmarked. • Globalisering og forandringer i den internationale arbejdsdeling har altid været en udfordring for det danske samfund. Udvidelsen af EU med 10 nye medlemslande, hvoraf de fire grænser op til Østersøen, vil stille store krav til omstillingsevnen på det danske arbejdsmarked, når der åbnes for tilgang af lønmodtagere, der er vant til et lønniveau på 15 til 20 procent af det danske. • De kommende tiårs forandringer i forholdet mellem antallet af erhvervsaktive og antallet af ældre vil også betyde et pres på samfundsøkonomien, som kræver forandringer i de måder, man producerer og fordeler på. Skal Danmark undgå, at besøgsdelegationerne fremover haster videre mod nye ”modellande”, er det derfor vigtigt, at der træffes politiske beslutninger, som fastholder de senere års positive erfaringer med en aktiv arbejdsmarkedspolitik kombineret med bevarelse af den høje fleksibilitet, gode sociale sikringsordninger og en fornuftig makroøkonomisk styring. Ellers risikerer vi, at den internationale anerkendelse, som Danmark har oplevet siden midten af 1990erne, kun bliver til ”15 minutes of world fame” og ikke til et bæredygtigt skifte i retning af en stabil høj beskæftigelse og lav ledighed. 1 Artiklen er ikke forsynet med noter og referencer. Interesserede læsere henvises derfor til en længere engelsksproget version: Per Kongshøj (2002):“Security and flexibility: Friends or foes? Some observations from the case of Denmark”, in Peter Auer and Bernard Gazier (eds.):The Future of Work, Employment and Social Protection. The dy-namics of change and the protection of workers, pp. 49-62, International Labour Organization, Geneva.Artiklen kan hentes på: http://www.ilo.org/public/english/bureau/inst/ download/madsen.pdf.
Samfundsfag i folkeskole og gymnasium - et eller to fag? Af Peter Lundby Jensen. Skrevet i forbindelse med MIG modul 4: Fagsyn og curriculum I. Begrundelse for emnevalg og problemformulering I 1993 blev folkeskoleloven ændret og samtidsorientering blev afløst af et fagligt opstrammet samfundsfag med 5 ugentlige timer i 9. klasse. I samfundsfagslærergruppen forventede vi derfor at få elever med et mærkbart højere fagligt niveau i samfundsfag – men det har ikke været vores oplevelse. Med udgangspunkt i undren over at folkeskolens samfundsfagsundervisning ikke umiddelbart kan mærkes i samfundsfagsundervisningen i gymnasiet, behandler opgaven følgende problemformulering: Er samfundsfag i folkeskolen og i gymnasiet et eller to fag? – en sammenligning med udgangspunkt i centrale ministerielle forskrifter. Spørgsmålet om hvordan forholdet mellem fag på forskellige niveauer er og bør være, rejses i forbindelse med overgangen fra folkeskole og gymnasium også i forbindelse med andre fag: hvilket fagligt niveau kan man forvente ved overgangen fra folkeskole fra gymnasium? Og spørgsmålet – med fokus på studieforberedelsen generelt – kan siges at ligge bag den nye gymnasiereform. Fra mit andet fag – musik – kendes spørgsmålet i en institutions-intern variant: Bør den obligatoriske musikundervisning i 1.g fokusere på det (kreativt) almendannende eller bør der fokuseres på udvikling af (faglige) forudsætninger, der kan bygges videre på i valgfagsundervisningen i 2.-3.g? Med den nye gymnasiereform rejses spørgsmålet for samfundsfag i gymnasiet: hvad skal forholdet være mellem det samfundsfag, der nu bliver obligatorisk, og samfundsfag som valg- og studieretningsfag? Og hvad skal forholdet være til sam- 10 fundsfag i folkeskolen, der med de seneste ændringer placeres med 2 timer om ugen i 8 og 9. klasse. II.Afgrænsning, metode og disposition En sammenligning foretages ved at sammenholde to objekter på en række forskellige dimensioner. I sammenligningen af samfundsfag i folkeskole og gymnasium har jeg valgt at fokusere på fagdidaktikkens hovedproblemstillinger. Disse formuleres ofte som hv-spørgsmål 1 :Hvorfor (skal dette fag være en del af skolens undervisning)? Hvad (skal indholdet være)? og Hvordan (skal indholdet bearbejdes og hvilke undervisningsmetoder skal der anvendes)? En besvarelse af problemformuleringen vil kræve et større empirisk materiale i form af en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse eller omfattende feltstudier. Ud fra nødvendigheden af en afgrænsning lader jeg besvarelsen tage udgangspunkt i en analyse af centrale ministerielle forskrifter. Denne analyse får en central placering i opgaven, men jeg vil - skitseagtigt - nærme mig den konkrete undervisningspraksis ved at inddrage faktorer, der påvirker måden, hvorpå de centrale ministerielle forskrifter føres ud i praksis. De centrale ministerielle forskrifter er ”Klare mål” for folkeskolens vedkommende og bekendtgørelse med fagbilag og vejledning for samfundsfag i det almene gymnasium 2 . Jeg vil lægge mest vægt på de bindende forskrifter. Af nemhedshensyn betegnes samfundsfag i folkeskolen med fs-samf, mens samfundsfag i det almene gymnasium betegnes gym-samf. Fs-samf afgrænses til 9.klasse, hvor samfundsfag siden 1993 har været et obligatorisk fag med ARTIKLER - Samfundsfag i folkeskole og gymnasium - et eller to fag? et vejledende ugentligt timetal på 5, mens gymsamf afgrænses til samfundsfag på højt niveau i det almene gymnasium. Opgaven er inspireret af diskursanalysen – og her i særlig grad af Norman Faircloughs ”kritisk diskursanalyse”, der har som formål at analysere sammenhængen mellem tekst og social praksis 3 . Tekster – diskursive begivenheder - ses som udtryk for valg mellem de muligheder, som diskursordenen giver 4 .Tekster er således socialt strukturerede , men samtidig er de også socialt strukturerende 5 , dvs. de påvirker den sociale praksis. Opgavens opbygning vil være, at næste afsnit identificerer to væsentlige samfundsfagsdidaktiske diskurser og opridser den samfundsfagsdidaktiske diskursorden 6 . Herefter følger diskursanalysen af de ministerielle forskrifter, først de bindende og derefter de vejledende. Spørgsmålet om hvordan teksterne påvirker den sociale praksis, kræver en inddragelse af teksternes kontekst. Jeg inddrager dels de institutionelle rammer for undervisningen, dels lærerne, der står med ansvaret for at føre forskrifterne ud i praksis. Herefter inddrages elevers opfattelse af fssamf og gym-samf. Sluttelig skal jeg sammenfatte på forskelle og ligheder mellem fs-samf og gym-samf og prøve at besvare spørgsmålet: er der tale om et eller to fag? III. Samfundsfagsdidaktikkens diskursorden Som samfundslære – tilknyttet historie – indførtes samfundsfag i gymnasiet i 1903 og i mellemog realskole i 1904 7 ,men faget fik først efter 1945 en selvstændig position. Efterkrigstiden betød et øget behov for samfundsvidenskaberne. Dette kan bl.a. tilskrives den økonomiske udvikling, en voksende offentlig sektor, tættere internationale relationer og den kommunistiske verdens anfægtelse af den vestlige samfundsmodel 8 . Hertil kan lægges medborgerskabstanken, der var blevet aktualiseret af oplevelserne under 2. verdenskrig 9 . 11 De to centrale samfundsfagsdidaktiske diskurser kan knyttes til etableringen af henholdsvis fssamf og gym-samf. Gym-samf oprettedes først. Ved gymnasielovens ændring i 1958 indførtes samfundsfag i gymnasiet i form af de samfundsfaglige grene 10 . Faget prægedes helt fra starten af, hvad jeg inspireret af Frede V. Nielsens basisfagsdidaktik 11 , vil kalde en videnskabsdidaktik. Blandt andet for at vise at indførelsen af de samfundsfaglige grene ikke ville devaluere gymnasiets faglige niveau 12 , prioriterede man fagligheden højt i form af detaljerede indholdsbestemmelser koblet til samfundsvidenskaberne 13 . Fagdidaktikkens hvad? bestemtes således ud fra samfundsvidenskaberne. Fagdidaktikkens hvorfor? besvaredes med henvisning til behovet for samfundsvidenskabelig indsigt (også til de, der ikke senere skulle specialisere sig i samfundsvidenskaberne) og med henvisning til behovet for demokratisk dannelse. Fagdidaktikkens hvordan? blev overladt til lærerens metodefrihed. De didaktiske elementers interdependens 15 betyder imidlertid, at den stærke orientering mod samfundsvidenskaberne får konsekvenser også for fagdidaktikkens hvorfor? og hvordan? Videnskabsorienteringen indikerer en opfattelse af viden ”som noget i sig selv eksisterende” og heraf følger en opprioritering af det deduktive undervisningsprincip med dets meddelende form 16 . Det faglige niveau sikres af lærerens samfundsvidenskabelighed (der blev stillet krav om, at et gymnasium skulle have ansat en lærer med hovedfag, før det måtte oprette samfundsfagsgrenen 17 ), gennem den nødvendige lærerstyring af undervisningen og gennem brugen af lærebøger (benævnt ”undervisningsgrundlag” af en af fagets ”fædre”, Erik Rasmussen 18 ) Den kraftige fokusering på udvikling af elevernes samfundsfaglighed og den manglende direkte besvarelse af fagdidaktikkens hvordan? betyder, at hensynet til den demokratiske dannelse opfyldes ifølge den liberale demokratiteori, der ser udvikling af bestemte faglige færdigheder og viden som forudsætning for at kunne begå sig i demokratiet.
Page 1 and 2: Midt i en reformtid Reformtid er et
Page 3: Den gyldne trekant og det danske ar
Page 7 and 8: til inspiration og støtte for lær
Page 9 and 10: ter tværtimod denne videns autorit
Page 11 and 12: leret som en “doktrin”. På en
Page 13 and 14: Europa er på sin side - som hele I
Page 15 and 16: defineres sådan: Hvordan lærer ma
Page 17 and 18: til tværfaglighed og projektarbejd
Page 19 and 20: ARTIKLER - Gymnasiereformen og de n
Page 21 and 22: ARTIKLER - Tanker om et obligatoris
Page 23 and 24: Rollespil ind i klasseværelset Tek
Page 25 and 26: Referat af bestyrelsesmødet tirsda
Page 27 and 28: 54 EGNE NOTER… Navn Skole Undervi
Page 29: ADRESSER Øvrige FORLAGET Columbus

Samfundsfagsnyt 151 - FALS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?