C, No. 4. (1874).

No. 4. (1874). Hedemarkens Amt. 41
Herrederne: Elverum 10,77 n. C] M. 7 127 Indb.
Vaaler 4,84 — 3 993
Aasnæs 4,54 -- 4 617
Hof . . . 3,12 3 214 —
4. Trysils Distrikt (31 50 n D M., 5 520 Indbyggere),
indbefattende
Herrederne: Trysil 25,53 n. M., 4 980 Indb.
Drevsjø Kapelsogn
af Rendalen . . . 5,97 540 —
5. Rendalens Distrikt (44,40 n. M., 9 316 Indbyggere),
indbefattende
Herrederne : Aamot • . 8,01 3 254
Storelvedalen .12,14 3 219 —
Rendalen . 24,25 — 2 843 —
(Drevsjø Kapelsogn
herfra undtaget).
Sundhedstilstanden angives kun fra Solør-Odalens Distrikt
som god, medens den i Amtets øvrige Distrikter
var mindre tilfredsstillende, da flere Sygdomme optraadte
epidemisk ; blandt disse havde Typhoidfeber, Mæslinger,
Lungebetændelse, katarrhalske og akute gastriske Sygdomme
den største Udbredning.
Dødeligheden. De Dødes Antal udgjorde 1 929 eller
16,08 pro mille af den beregnede Befolkning ved Aarets
Midte (119 942). I Aaret 1873 udgjorde Dødeligheden
14,18 p. m. af den beregnede Befolkning ved Aarets Begyndelse,
i 1872: 13,2 p. m. og i 1871: 12,2 p. m. I Femaaret
1866-70 udgjorde det gjennemsnitlige aarlige Antal
Døde 1 898 eller 15,76 p. m. af Befolkningen ved nævnte
Tidsrums Midte (120 428); i det west foregaaende Femaar
var Dødeligheden 16,7 p. m.
Til Oplysning om de epidemiske Forhold i Hedemarkens
Amt hidsættes følgende af Lægernes Lister sammendragne
Tabel (se Tabellen næste Side).
Typhose Sygdomme. Af exanthematisk Typhus
er kun behandlet 3 Tilfælde, hvoraf intet endte dødeligt.
Antallet af optraadte Tilfælde af Ty ph oidfeb e r er
mindre end Aaret forud. For Solor-Odalens Distrikt oplyses,
at Sygdommen indbragtes til en Gaard i søndre
Odalens Herred ved Smitte fra Holmestrand, hvor den
først angrebne Syge havde pleiet Syge af Typhoidfeber
og angrebes af Sygdommen strax efter sin Hjemkomst.
Smitteoverførelsen i de senere optraadte Tilfælde paa de
nærliggende Pladse og Gaarde kunde tydelig paavises
(E. M. Heiberg). I Hedemarkens Distrikt vedvarede Epidemien,
hvorvel det anmeldte Antal Tilfælde var betyde-
6. Tønsets Distrikt (55,90 n. CI M., 10 590 Indbyggere),
indbefattende
Herrederne: Lilleelvedalen 15,71 n. [:) M., 3 284 indb.
Tonset 8,69 3 032 —
Tolgen . . . 24,25 3 509*) --
Kvikne fraregnet
Indset
Annex . . . . 7,25 767 —
Indset Annex til Kvikne (1,50 n. C3 M. med 578 Indbyggere)
borer til Opdals Distrikt i sondre Trondhjems
Amt.
*) Af Tolgens Herred horer en Del (med 240 Indbyggere) i geistlig
Henseende til Roros Prestegjeld.
lig mindre end Aaret forud, fra forrige Aar. Siden 1868
har Sygdommen fotekommet epidemisk i Herrederne omkring
Hamar og i de sidste 3 Aar hersket i Distriktet
som en ikke ganske ubetydelig Epidemi med Hamar som
Centrum. Af 149 Tilfælde forekom 46 i Vang og Furnms,
42 i Hamar, 35 i Næs, 16 i Stange, 6 i Ringsaker, 3 i
Loiten og 1 i Romedal. Sygdommen anføres i et storre
Antal Tilfælde at være overfort fra Hamar til de omliggende
Herreder. At Sygdommen bar kunnet holde sig
saa længe paa Hamar, tilskrives for en Del de mislige
sanitære Forhold i Byen, hvor der findes Mangler ved
Vandforsyning, Kloak og Bingevwsen, der ikke saa ganske
let og hurtig kunne rettes paa i en By med saa liden
økonomisk Bæreevne som Hamar, hvor Bevilgninger paa
20 à 30,000 Spd., hvorom der i disse Anledninger har
været Spørgsmaal, ikke ere lette at skaffe tilveie. En
forholdsvis større Sum er bevilget til Kloaker og en tilfredsstillende
Løsning af Sporgsmaalet om Byens Vandforsyning
haabes at were nær forestaaende (J. C. Lund).
Til søndre Østerdales Distrikt overførtes Sygdommen i
flere Tilfælde fra Hamar (C. Munthe, Dorum). Fra Rendalens
Distrikt omtales Smitteimport fra Hamar som Aarsag
til de fleste der indtrufne Tilfælde, der i Begyndelsen
af Aaret optraadte mere sporadisk i smaa Grupper, indtil
Sygdommen i November og December viste en stærkere
Udbredning (O. • Paus).
Mæslinger forekom i foregaaencle Aar epidemisk i Amtets
sydligste Distrikt — Solør-Odalen og udbredte sig
i Aarets første Halvdel epidemisk over Amtets øvrige Distrikter.
Fra Hedemarkens Distrikt bemærkes, at kun
6