C, No. 4. (1874).

166 C. No. 4. (1874).
om Sommeren for derved at vinde et storre Udbytte af
Fløde. Det er derfor ikke sjelden at se diverse Skygger
og Figurer paa Melkeringerne af paafaldet Smuds. Uden
skadelig Betydning i sanitær Henseende er dette vist ikke
i mange Sygdomstilfælde, Febre o. s. v. Naar en smitsom
Feber først er kommen ind i et Hus her, ser man
ikke sjelden, at samtlige Beboere angribes, og en hel Del
Melkefade inde i et Rum, hvor den Syge oftest ligger,
kunne formentlig optage ikke saa ganske lidet af skadelige
Uddunstninger fra denne. Ordentligt Kjøkken findes
næsten aldrig blandt Almuen. I Almindelighed findes der
kun et tilbygget Skur af almindelige Bord, uden Gulv og
med en simpel Grue eller Skorsten. Det tjener almindeligvis
ogsaa til Opbevaringssteder for Sild og Fisketonder
samt meget andet Skrammel. Desværre savner Almuen
ikke saa meget et ordentligt Kjøkken, da Kvinderne
have hoist ubetydeligt Kjendskab til Madlavning. Al deres
Kundskab indskrænker sig oftest til at koge Sild eller
Fisk, Grød og Syrsuppe. Dette er omtrentlig deres dagligdagse
Spise. Kjød bruges sjeldent, da Manden gjerne
medtage Størsteparten deraf til Lofoten eller Finmarken.
Anden Suppe end Syrsuppe bruges sjelden, Fiskesuppe
er dog aldrig Tale om og Kjodkraft skal paa flere Steder
slaaes væk ligesom Fiskekraften. Ærtesuppe bruges al-
drig, da Ærter af Almuen kun kjendes som Kaffesurogat.
Kvinderne ere imidlertid meget at undskylde, da deres
Opdragelse fra først af meget forsømmes. De maa nemhg
i al Slags Arbeide omtrent gaa ved Siden af Manden,
enten det forefalder paa Sjø eller Land, saa Lysten til
og Interessen for at lære et bedre Kjokkenstel sjelden
wakes hos dem. Det er ikke sjelden, man her ser der
gaar et Par voxne Piger hjemme og slænge, som ei have
Lyst til eller ofte ikke engang faa Lov til at tage Tjeneste
blandt bedre stillede Familier, hvor de kunne lære
noget, da Konen mener at behove deres Hjelp til sit lille
Husstel. Sjobruget er almindeligt over Distriktet, medens
der kun anvendes stedmoderligt Arbeide og Eftertanke
paa Gaardsbruget. En og anden Gaard vidner dog om
mere Interesse for og Skjøn paa Jordbruget, hvorved Besidderne
ofte hoste ikke saa ubetydelige Fordele. Sild
og Fisk udgjor som sagt den væsentligste Del af Ernæringen
hyppig i saltet Tilstand. Men i Almindelighed knibe
de meget paa Saltet, saa Fisken hyppig bliver sur, og
dette i Forbindelse med den stadige Brug af Syrsuppen
bidrager vist meget til de hyppige Tilfælde af Fordøielsesforstyrrelser.
Brugen af Spirituosa synes ubetydelig,
hvilket vel for en Del skyldes den Omstændighed, at ingen
af Distriktets Handelsmænd have Brændevinshandel.
4. Om Levemaade og hygimniske Forhold i Ibestads Distrikt.
Næringsvei e: Fiskeri drives ivrigt af Befolkningen
her baade i Lofoten og Finmarken. Sommerseifisket drives
nu i mindre Maalestok, da det i den • senere Tid ikke
har vist sig lønnende. Derimod søges nu mere og mere
til Hostsildfisket, som forresten i de sidste Aar ikke har
slaaet til her i Distriktet, saaat Almuen har maattet reise
til Malangen og Salten, hvor det iaar især slog godt til.
Som Folge af disse mange og forskjelligste Fiskerier bliver
der ikke stor Tid tilovers til Jordbruget, som derfor
fremdeles staar paa et lavt Trin, hvorvel det siges i enkelte
Retninger at gaa smaat fremad, især siden Udskift-
(Af Distriktslæge C. J. Borges Medicinalberetning for 1874).
fling blev almindelig, hvorved en vigtig Anstødssten for
denne Næringsveis Opkomst ryddes af Veien. Kreaturstellet
er daarligt og Udbyttet staar i Forhold dertil; hostbære
Kjør ere sjeldne; thi det er Noget, Nordlmndingen
ikke forstaar at indrette. Melken er derfor sjelden at opdrive
hele Vinteren.
Saalænge Mændene drive Søen meste Delen af Aaret
og saaledes Gaardsdriften overlades til svage og ukyndige
Kvinder, vil det indsees, at nogen væsentlig Forbedring
i de landlige Forhold ikke kan ventes. Hertil kommer,
at Kvinden overlæsses med tungt og for hende upas-