30.08.2013 Views

C, No. 4. (1874).

C, No. 4. (1874).

C, No. 4. (1874).

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

C. <strong>No</strong>. 4 (<strong>1874</strong>). <strong>No</strong>rdlands Amt. 131<br />

var ikke ganske ophørt ved Fiskets Slutning, omkring<br />

2den Trediedel af April. Størst Udbredning erholdt Sygdommen<br />

i Balstad i Vestlofoten, hvor 52 Tilfælde kom under<br />

Behandling. Den forekom ogsaa Aaret forud paa<br />

nævnte Sted, men bragtes did i <strong>1874</strong> af Vegøværinger<br />

(Brono), der paa Opreisen havde opholdt sig paa Helligvær<br />

paa Hoiden af Bodø, hvor der havde vist sig Tilfælde<br />

af Sygdommen, og hvor Fiskerne laa i meget trange<br />

Rum; flere bleve allerede syge under Opholdet sammesteds.<br />

I Epidemiens Begyndelse bleve samtlige Angrebne<br />

indlagte paa Buksnms Sygebus, hvor ialt indkom 40 med.<br />

Typhoidfeber, men da senere ca. 35 laa angrebne samtidig,<br />

maatte endel behandles i Rorboderne (N. Torgersen).<br />

Til Skraavens Fiskevær skal Sygdommen ogsaa være indfort<br />

fra Brno; her behandledes ialt 25 Tilfælde (hvoraf<br />

3 endte dødeligt) dels paa Sygestuen og dels paa 2de til<br />

Sygelokale leiede Rorboder (O. Dahl). I Sørvaagen viste<br />

det første Tilfælde sig ca. 20de Februar hos en Maud fra<br />

Tjøtø, der paa Opreisen blev smittet i Helligvær. Siden<br />

viste sig sporadiske Tilfælde i alle Fiskevær fra Sund og<br />

vestover til og med Tind. Saavel i Moskenæs som i<br />

Reine syntes Drikkevandet at være den væsentligste Smit<br />

tebærer, fornemmelig paa Reine, hvor næsten alle Tilfælde<br />

gruperede sig omkring en Bæk med Tilløb fra Fjøset og<br />

andre Uhumskheder og hvis Vand benyttedes til Kogeog<br />

Drikkevand. Paa Værø behandledes 8 og paa Rost<br />

2 Tilfælde af Sygdommen (A. Sand).<br />

Skarlagensfeber forekom udbredt i Vefsens Distrikt<br />

den første Fjerdedel af Aaret, men var meget mild (Bugge).<br />

Sygdommen var ligeledes hyppig i Ranens Distrikt, men<br />

kun faa Tilfælde kom under Behandling. Paa samme<br />

Tid forekom der ogsaa Kighoste og flere Individer angrebes<br />

samtidig af begge Sygdomme (Holmboe). Fra Ranens<br />

Distrikt indførtes Sygdommen til den sydlige Del af Lurø,<br />

der var bleven forskaanet for Sygdommen under Epidemien<br />

i 1871-72 (Møinichen). I Foldens Distrikt optraadte<br />

Sygdommen i de sidste Maaneder af Aaret og var ligesom<br />

i Skjærstad af ondartet Natur. J Sortlands Distrikt<br />

fortsatte Skarlagensfeberepidemien fra 1873 sig i heromhandlede<br />

Aar, dog mildere end for, Sygdommen har i<br />

de sidste 4-5 Aar vist sig paa de fleste Gaarde i Distriktet<br />

og synes i <strong>1874</strong> at være ophørt for denne Gang<br />

(Schanche).<br />

ffiæslinger var i dette Aar stærkt udbredt over næsten<br />

hele Amtet. Da den i de fleste Distrikter var af en mild<br />

Karakter kom kun de færreste Tilfælde (i Vestlofoten<br />

„neppe Tiendeparten af de Angrebne" (Schumacher) under<br />

Behandling. Til Bodø Distrikt siges Sygdommen indført<br />

fra Trondhjem, til Stegens, Lødingens og Ofotens Distrikt<br />

derimod ved syge Fiskere, der vendte hjem fra Finmarken<br />

(Randers, Carlsen, Østberg). I Østlofoten forekom<br />

Sygdommen som Fortsættelse af Epidemien i 1873.<br />

Om Sygdommen anføres fra Vestlofoten, at den i sig<br />

selv ikke var af ondartet Natur ; men at Aarstiden ofte<br />

foranledigede langvarig Reconvalescents og Eftersygdomme,<br />

fornemmelig Lungebetændelser og Bronchiter (Schumacher);<br />

ligeledes anføres fra Bodø, at det fugtige og ualmindelig<br />

kolde Vejr i August og September i Forbindelse<br />

med den samtidig optrædende Kighoste antagelig har bidraget<br />

til det store Antal Dødsfald blandt Børn, der vare<br />

angrebne af Mæslinger (Krilger).<br />

Kighoste var ligeledes meget udbredt, men ogsaa af<br />

denne Sygdom kom forholdsvis kun faa Tilfælde under<br />

Behandling. Sygdommen var af mild Karakter; i Brønø,<br />

Bodø og Ofoten anføres den at were optraadt samtidig<br />

med Mæslingerne, i Vestlofotens Distrikt at have ophørt<br />

da Mæslingerne begyndte at gribe om sig (Schumacher).<br />

Kusma, der ikke iagttoges i det foregaaende Aar,<br />

anføres at have været udbredt i Lurø, Folden, Østlofoten<br />

og Hadsels Distrikter. Metastaser forekom ofte.<br />

Af akut Bronchit er opgivet 312 behandlede Tilfælde<br />

(192 Mænd, 117 Kvinder, 101 Born og 208 Voxne), af<br />

kronisk Bron chit 13 Dødsfald.<br />

Lungebetændelse. For 18 Tilfælde opgives Sygdommens<br />

Sæde at have været 9 Gange i høire og 9 i venstre<br />

Lunge.<br />

Pleurit. Fra Sortlands Distrikt opgives Sygdommen<br />

11 Gange at have angrebet venstre og 1 Gang begge<br />

Lunger.<br />

Veneriske Sygdomme. Med Hensyn til de paa Amtets<br />

Sygehuse behandlede Tilfælde af S y p hili s henvises til<br />

den almindelige Beretning.<br />

Uden for Sygehus behandlede Tilfælde af Syphilis<br />

og ialt kjendte Tilfælde af Gonorr hoe og Ur et hr it<br />

vil sees af følgende Tabel (se Tabellen næste Side).<br />

I Lurø Distrikt behandledes i samme Hus 3 Tilfælde<br />

af Gonorrhoe og Urethrit, deraf et hos et 3 Aar gammelt<br />

Pigebarn (Moinichen). Fra Stegens Distrikt anføres at<br />

Sygdommen har tiltaget som Følge af den store Sammenstimlen<br />

af fremmede Søfolk til Distriktet.<br />

17*

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!