C, No. 4. (1874).
C, No. 4. (1874).
C, No. 4. (1874).
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
C. <strong>No</strong>. 4 (<strong>1874</strong>). <strong>No</strong>rdlands Amt. 131<br />
var ikke ganske ophørt ved Fiskets Slutning, omkring<br />
2den Trediedel af April. Størst Udbredning erholdt Sygdommen<br />
i Balstad i Vestlofoten, hvor 52 Tilfælde kom under<br />
Behandling. Den forekom ogsaa Aaret forud paa<br />
nævnte Sted, men bragtes did i <strong>1874</strong> af Vegøværinger<br />
(Brono), der paa Opreisen havde opholdt sig paa Helligvær<br />
paa Hoiden af Bodø, hvor der havde vist sig Tilfælde<br />
af Sygdommen, og hvor Fiskerne laa i meget trange<br />
Rum; flere bleve allerede syge under Opholdet sammesteds.<br />
I Epidemiens Begyndelse bleve samtlige Angrebne<br />
indlagte paa Buksnms Sygebus, hvor ialt indkom 40 med.<br />
Typhoidfeber, men da senere ca. 35 laa angrebne samtidig,<br />
maatte endel behandles i Rorboderne (N. Torgersen).<br />
Til Skraavens Fiskevær skal Sygdommen ogsaa være indfort<br />
fra Brno; her behandledes ialt 25 Tilfælde (hvoraf<br />
3 endte dødeligt) dels paa Sygestuen og dels paa 2de til<br />
Sygelokale leiede Rorboder (O. Dahl). I Sørvaagen viste<br />
det første Tilfælde sig ca. 20de Februar hos en Maud fra<br />
Tjøtø, der paa Opreisen blev smittet i Helligvær. Siden<br />
viste sig sporadiske Tilfælde i alle Fiskevær fra Sund og<br />
vestover til og med Tind. Saavel i Moskenæs som i<br />
Reine syntes Drikkevandet at være den væsentligste Smit<br />
tebærer, fornemmelig paa Reine, hvor næsten alle Tilfælde<br />
gruperede sig omkring en Bæk med Tilløb fra Fjøset og<br />
andre Uhumskheder og hvis Vand benyttedes til Kogeog<br />
Drikkevand. Paa Værø behandledes 8 og paa Rost<br />
2 Tilfælde af Sygdommen (A. Sand).<br />
Skarlagensfeber forekom udbredt i Vefsens Distrikt<br />
den første Fjerdedel af Aaret, men var meget mild (Bugge).<br />
Sygdommen var ligeledes hyppig i Ranens Distrikt, men<br />
kun faa Tilfælde kom under Behandling. Paa samme<br />
Tid forekom der ogsaa Kighoste og flere Individer angrebes<br />
samtidig af begge Sygdomme (Holmboe). Fra Ranens<br />
Distrikt indførtes Sygdommen til den sydlige Del af Lurø,<br />
der var bleven forskaanet for Sygdommen under Epidemien<br />
i 1871-72 (Møinichen). I Foldens Distrikt optraadte<br />
Sygdommen i de sidste Maaneder af Aaret og var ligesom<br />
i Skjærstad af ondartet Natur. J Sortlands Distrikt<br />
fortsatte Skarlagensfeberepidemien fra 1873 sig i heromhandlede<br />
Aar, dog mildere end for, Sygdommen har i<br />
de sidste 4-5 Aar vist sig paa de fleste Gaarde i Distriktet<br />
og synes i <strong>1874</strong> at være ophørt for denne Gang<br />
(Schanche).<br />
ffiæslinger var i dette Aar stærkt udbredt over næsten<br />
hele Amtet. Da den i de fleste Distrikter var af en mild<br />
Karakter kom kun de færreste Tilfælde (i Vestlofoten<br />
„neppe Tiendeparten af de Angrebne" (Schumacher) under<br />
Behandling. Til Bodø Distrikt siges Sygdommen indført<br />
fra Trondhjem, til Stegens, Lødingens og Ofotens Distrikt<br />
derimod ved syge Fiskere, der vendte hjem fra Finmarken<br />
(Randers, Carlsen, Østberg). I Østlofoten forekom<br />
Sygdommen som Fortsættelse af Epidemien i 1873.<br />
Om Sygdommen anføres fra Vestlofoten, at den i sig<br />
selv ikke var af ondartet Natur ; men at Aarstiden ofte<br />
foranledigede langvarig Reconvalescents og Eftersygdomme,<br />
fornemmelig Lungebetændelser og Bronchiter (Schumacher);<br />
ligeledes anføres fra Bodø, at det fugtige og ualmindelig<br />
kolde Vejr i August og September i Forbindelse<br />
med den samtidig optrædende Kighoste antagelig har bidraget<br />
til det store Antal Dødsfald blandt Børn, der vare<br />
angrebne af Mæslinger (Krilger).<br />
Kighoste var ligeledes meget udbredt, men ogsaa af<br />
denne Sygdom kom forholdsvis kun faa Tilfælde under<br />
Behandling. Sygdommen var af mild Karakter; i Brønø,<br />
Bodø og Ofoten anføres den at were optraadt samtidig<br />
med Mæslingerne, i Vestlofotens Distrikt at have ophørt<br />
da Mæslingerne begyndte at gribe om sig (Schumacher).<br />
Kusma, der ikke iagttoges i det foregaaende Aar,<br />
anføres at have været udbredt i Lurø, Folden, Østlofoten<br />
og Hadsels Distrikter. Metastaser forekom ofte.<br />
Af akut Bronchit er opgivet 312 behandlede Tilfælde<br />
(192 Mænd, 117 Kvinder, 101 Born og 208 Voxne), af<br />
kronisk Bron chit 13 Dødsfald.<br />
Lungebetændelse. For 18 Tilfælde opgives Sygdommens<br />
Sæde at have været 9 Gange i høire og 9 i venstre<br />
Lunge.<br />
Pleurit. Fra Sortlands Distrikt opgives Sygdommen<br />
11 Gange at have angrebet venstre og 1 Gang begge<br />
Lunger.<br />
Veneriske Sygdomme. Med Hensyn til de paa Amtets<br />
Sygehuse behandlede Tilfælde af S y p hili s henvises til<br />
den almindelige Beretning.<br />
Uden for Sygehus behandlede Tilfælde af Syphilis<br />
og ialt kjendte Tilfælde af Gonorr hoe og Ur et hr it<br />
vil sees af følgende Tabel (se Tabellen næste Side).<br />
I Lurø Distrikt behandledes i samme Hus 3 Tilfælde<br />
af Gonorrhoe og Urethrit, deraf et hos et 3 Aar gammelt<br />
Pigebarn (Moinichen). Fra Stegens Distrikt anføres at<br />
Sygdommen har tiltaget som Følge af den store Sammenstimlen<br />
af fremmede Søfolk til Distriktet.<br />
17*