C, No. 4. (1874).

sende Arbeide, svækkes og taber Interessen for den Gjerning,
hvortil hun nærmest er bestemt som Moder og Opdragerske.
L ev emaa den er gjennemgaaende daarlig især i
Hjemmet, hvor sursaltet Sild og tildels Fisk, Syresuppe
samt Potetes i betydelig Mængde tilligemed daarlig kogt
og stegt Bygkage og Grød er den sædvanlige Kost. Melk
savnes næsten hele Vinteren og erstattes af forsjellige
Kompositioner, kaldet The, men især af Kaffe, som bruges
almindelig, dog ikke til nogen hoi Grad af Overmaal.
Kjød nydes sparsomt, ialmindelighed kun om Hosten efter
Slagtningen. Madstellet befinder sig paa et primitivt
Standpunkt, dels har den nordlandske Kvinde Intet lært
i denne Retning, dels er bun saa optaget af andre Forretninger,
at det ikke er at undres over, om hun føler
liden Lyst til at ofre noget Noget paa Madens Tilberedning
i sit kolde og uhyggelige Kjøkken.
B o li gern es Indredning er ikke undergaaet nogen
væsentlig Forandring til det Bedre. Materialernes
enorme Kostbarhed i de senere Aar vanskeliggjør ogsaa
Muligheden heraf. Kogeovne bliver man mere og
mere utilfreds med, hvorfor de ombyttes med almindelige
Ovne. Kjøkkenet er et skrøbeligt af Bindingsverk
og Bordklædning opført Appendiks til Huset og er derfor
trEekfuldt, kold og uhyggeligt. „Loftet" er ofte utæt og
faar en sparson; Varme fra et lidet Hul i Taget ved Ovnen
i Stuen, det tjener til Soverum for Børn og Tjenere.
Udhusene ere ialmindelighed i en mindre god Forfatning.
Vandhus findes i Regelen ikke.
C. No. 4. (1874).
167
Klædedragten er for Mandens Vedkommende god;
uldent Undertøi bliver mere og mere almindeligt. Kvinder
og Børn derimod gaa i Dagliglaget usselt klædte,
hvorved de ofte fryse og lide ondt.
R e n li ghed en er langt fra som den burde være ;
dog har Nordlændingen ialfald en vis Sands for et noget
pynteligt Ydre; man ser ham sjelden uvadsket i Ansigtet,
i dette Stykke staar ogsaa Kvinden mest tilbage, i Hjemmet
er hun ofte svinsk baade med sin Person, sine Børn
og sit Husstel. Gulvvadsk er dog almindelig 1 Gang om
Ugen, hvorimod Linned og Sengklæder, som desværre
haves i sparsom Mængde, sjelden rengjøres, derfor trives
Utoi i en forbausende Grad.
Børnepleien og Opdragelsen er slet. Fordom
og Uforstand med Hensyn til den forste, Sløvhed, Svaghed
og Mangel paa Oplysning til at gjennemføre den
sidste ere iøinefaldende Aarsager til denne beklagelige
Mislighed.
Sædelighedstilstanden synes at forværres. Moralsk
Letsindighed griber om sig blandt den opvoksende
Slægt, og Antallet af uægte Born tiltager. En af Grundene
hertil ligger maaske deri, at Fisketørring af Fremmede
(Sørlmndinger) foregaar mere almindelig her i Distriktet
i de senere Aar, ligesom Sildefiskerierne under
tiltagende Mangel paa eller Vanskelighed for Folk lokke
en hel Del Udskud sydfra op til Nordland.
YEdruelighed er endnu almindelig, men begynder smaat
at vige for den Fristelse, som en lettere Adgang til Brændevin
i de senere Tider frembyder.