30.08.2013 Views

C, No. 4. (1874).

C, No. 4. (1874).

C, No. 4. (1874).

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

findtlig endog for en let Undersøgelse. Hun blev paany<br />

chloroformeret og efter henved to Timers forgjæves Arbeide<br />

paa at forløse ved Vending eller videregaaende Mutilation<br />

— Hjernemassen var fuldstændig udtomt, Cepholotrib<br />

havde vi ikke — valgte vi — efterat hendes Mand<br />

var gjort bekjendt med hvorledes Sagerne stod og hans<br />

Mening hørt — at gjøre Laparotomi istedetfor at lade<br />

Le v ema a d en er tarvelig, beregnet paa streng Okonomi.<br />

Folket holder i et og alt i saa Henseende paa sine<br />

gamle Vaner ; Klædedragten er saaledes hos alle — selv<br />

de rigeste — uforandret den samme som før i Tiden uden<br />

mindste Paavirkning af nærmeste Byer (Mændenes<br />

tidsdragt er mørke Vadmels Buxer og Trøie med Solvknapper<br />

i Vest og Trøie). Formuen overhovedet er i<br />

Evje Prestegjeld temmelig Eden; den Formue som findes,<br />

er temmelig jævnt fordelt, saa de fleste kunne siges at<br />

eie lidt; Husmænd findes der yderst faa af, og i Regelen<br />

sidde disse paa noksaa gode Pladse og klare sig godt,<br />

egentlig fattige gives der yderst faa af, Betler er en<br />

Sjeldenhed. I Aaserals Prestegjeld er dog Forholdene<br />

meget smaa, Formuen visselig yderlig liden, og her leve<br />

mange i fortrykte Kaar. (Evje Prestegjeld har meget faa<br />

yderlig daarlige Landeveie, Terrænet er et temmelig vildt<br />

Fjeldlandskab, svært couperet med Dale og Heier eller<br />

Smaafjeld, af hvilke dog faa naa op til omkring 1 500<br />

Fod over Havfladen; der findes en Mængde smaa Fjeldvande,<br />

nogle faa Dalfører, langs med hvilke Gaardene<br />

ligge nogenlunde beleiligt; ellers ligge Gaardene spredt<br />

rundt om til alle Kanter, ofte Fjerdinger til 4- Mil mellem<br />

hver Gaard, og om Vinteren ere mangfoldige af disse<br />

kun tilgjængelige paa Ski; derfor er ogsaa Skiløben og<br />

Ridning noget af det, som en Læge heroppe strax maa<br />

lægge sig efter. Aaseral Prestegjeld er en vild, aldeles<br />

uveisom Fjeldegn, øde og ensom, hvorhen alt maa føres<br />

paa Hesteryggen).<br />

C. <strong>No</strong>. <strong>4.</strong> (<strong>1874</strong>).<br />

2. Hygiæniske Forhold i Evje Distrikt.<br />

(Uddrag af Distriktslæge A. C. Bulls Medicinalberetning for <strong>1874</strong>).<br />

163<br />

hende ligge uforløst. Denne gjorde jeg i Linea alba. Livmoderen<br />

slutter som en stram Handske omkring Fosteret.<br />

Der var kuns liden Blødning. Efterat denne var standset<br />

anlagdes 8 dybe Suturer, hvoraf en baade gjennem Uterus<br />

og Bugvæggen. Konen levede et Døgn uden at have<br />

faaet Bevidstheden tilbage.<br />

De fleste Gaarde har et Stykke Sk o v ; hvorvel denne<br />

rigtignok er temmelig medtaget ved Hugst i de sidste 15<br />

til 20 Aar, ialtfald hvad de større Dimensioner af Tommer<br />

angaar, saa har der dog i det forløbne Aar været<br />

adskillig Rørelse i Skogstrafiken, da de mindre Dimensioner<br />

ere blevne saa godt betalt, og der var gode Tider<br />

for Hest og Mand.<br />

Agerbrug et er lidet udviklet, Gaardene samtlige<br />

meget smaa, Hjemmemarken er af ringe Udstrækning,<br />

derimod findes der gjerne til enhver Gaard en Del Slaatter<br />

paa de saakaldte Heier, hvor Folket om Sommeren<br />

opholde sig 2 til 3 Uger for at afslaa det Græs, som<br />

deroppe findes; en hel Del Sygdomme, fornemmelig Forkjølelsessygdomme<br />

og tildels Cardialgier tage sin første<br />

Oprindelse fra dette Heieliv, om Sommeren, nemlig under<br />

Slaatten kan der ofte pludselig indtræffe kjølig Luft og<br />

Regn oppe paa disse Fjeldvidder, medens Slaattearbeiderne<br />

stadig gaa drivvaade af Sved ; thi man skynder<br />

sig alt, hvad man kan, for at blive færdig med det Arbeide<br />

og komme ned i Dalen igjen ; Nattelogierne heroppe<br />

ere tillige meget daarlige ; om Vinteren, naar Heie-Høet<br />

skal kjøres ned igjen ofte paa daarligt, tildels intet Sne-<br />

Fore, og paa slemme flere Steder halsbrækkende Passager,<br />

er det forbundet med adskillig legemlig Anstrengelse<br />

at styre Hest og Læs, medens der oppe paa disse vilde<br />

Heier hyppigen stryge bidende N. og V. Vinde, der gjennemisne<br />

de af Anstrængelsen drivvaade Kjørerkarle. Dette<br />

Heie-11ø er overmaade kleint i Næringsværdi, og jeg tror

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!