Demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes ...

More documents

Recommendations

Info

indflydelse ved valg af repræsentanter til bestyrelser og andre styrende organer samt via investeringsråd, jf. afsnit 2.6. Endvidere har udvalget undersøgt mulighederne for, at den enkelte kan få større indflydelse på sin egen pensionsopsparing. I afsnit 2.7 behandles spørgsmålet om adgang til flytning af pensionsopsparing mellem pensionsinstitutter, herunder ATP og LD. Alternativt ses på mulighederne for, at den enkelte pensionsopsparer får indflydelse på de investeringer, der ligger til grund for egen pensionsopsparing, uden at pensionsordningernes obligatoriske karakter forrykkes, jf. afsnit 2.8. Endelig har udvalget drøftet en model, der giver medlemmernes investeringspolitiske ønsker forrang for hensynet til opnåelse af højst mulige afkast og pension, jf. afsnit 2.9. Afsnit 2.10 opsummerer udvalgets overvejelser om initiativer til mere demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger. Det skal understreges, at udvalget i undersøgelsen af ovennævnte har taget udgangspunkt i en faglig teknisk vurdering af mulighederne for mere demokrati og åbenhed. 2.2 Det danske arbejdsmarkedspensionssystem Udvalget har lagt til grund, at overvejelser om demokrati og åbenhed må ske med baggrund i, at det danske arbejdsmarkedspensionssystem i høj grad er baseret på aftaler mellem arbejdsgiverorganisationer på den ene side og lønmodtagerorganisationer på den anden side. Som det fremgår af kapitel 3, er der over en længere årrække opbygget obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger for størsteparten af arbejdsmarkedet. Eksistensen af arbejdsmarkedspensioner er ikke noget nyt fænomen, idet de første arbejdsmarkedspensioner kan føres tilbage til forrige århundrede. 16
De ældste ordninger er tjenestemandspensioner og ordninger inden for det finansielle område. I begyndelsen af århundredet blev der etableret ordninger for visse privatansatte funktionærgrupper. I 1950erne og 1960erne fik en række offentligt ansatte og højere lønnede funktionærer pensionsordninger. Arbejdsmarkedets Tillægs Pension, ATP, blev grundlagt i 1964.11980 blev Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD, oprettet. Det helt store gennembrud for pensionsordninger for medlemmerne af forbund under LO kom med overenskomsterne i 1989 og 1991. Medvirkende årsag til dette gennembrud var anbefalingen fra Arbejdsmarkedspensionsudvalget nedsat i forbindelse med trepartsforhandlingerne i 1987-88. Udvalget anbefalede, at en forøgelse af den private opsparing bl.a. bør ske ved en udbygning af arbejdsmarkedspensionsordningerne til de grupper, der ikke har supplerende ordninger til folkepensionen og ATP. Arbejdsmarkedspensionsordninger er på baggrund heraf aftalt imellem arbejdsmarkedets parter på samme måde som en række andre vilkår for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. I dag er 1,7 millioner lønmodtagere omfattet af aftaler om arbejdsmarkedspension. Det svarer til ca. 80 pct. af de beskæftigede lønmodtagere. Andelen forventes at vokse i de kommende år. Arbejdsmarkedspensionerne udgør således en væsentlig del af det danske pensionssystem, der generelt kan inddeles i tre søjler: Den første søjle omfatter folkepensionen og andre sociale pensionsordninger. Ydelserne finansieres løbende via skatterne og er som udgangspunkt ens for alle. De udgør et grundlæggende sikkerhedsnet, ovenpå hvilket forskellige supplerende indtægter kan lægges. 17
Page 1 and 2: Demokrati og åbenhed om pensionsin
Page 3 and 4: Demokrati og åbenhed om pensionsin
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse DEL I. Indledni
Page 7 and 8: 6.2 De lovgivningsmæssige rammer 1
Page 9: 11.4 Pensionsoverførsler i forbind
Page 12 and 13: * overveje modeller for at give med
Page 14 and 15: 1.3 Rapportens indhold Rapporten be
Page 16 and 17: 1 kapitel 10 behandles valg og udpe
Page 20 and 21: Den anden søjle dækker arbejdsmar
Page 22 and 23: ettighedernes omfang og investering
Page 24 and 25: 2.4 Overvejelser om demokrati og å
Page 26 and 27: samfundet i forhold til beslutninge
Page 28 and 29: Der er på denne baggrund i det fø
Page 30 and 31: petence fastlægges, således at de
Page 32 and 33: En anden mulighed er, at der oprett
Page 34 and 35: karakter, vil det være problematis
Page 36 and 37: Endvidere har udvalget overvejet: U
Page 38 and 39: I forbindelse med jobskifte er der
Page 40 and 41: teregler mellem pensionsinstitutter
Page 42 and 43: Puljer giver den enkelte pensionsop
Page 44 and 45: cering, hvis ir m vil fravige den p
Page 46 and 47: Boks 2.1. Hovedovervejelser om mere
Page 48 and 49: Behovet for overførsler er steget
Page 50 and 51: 3. søjle: De individuelle ordninge
Page 52 and 53: 3.3 Den første søjle: Folkepensio
Page 54 and 55: ingsselskaber (PFA, PLI og AP). Udv
Page 56 and 57: landet vil etablering af lignende a
Page 58 and 59: suppleret med bonustilskrivning. Or
Page 60 and 61: overdraget til den nyoprettede Dyrt
Page 62 and 63: 3.7 Overenskomstbaserede ordninger
Page 64 and 65: Tabel 3.1. Lønmodtagere med arbejd
Page 66 and 67: Alderspensionen er livsbetinget, og
Page 68 and 69:
tereformen fik adgang til at foreta
Page 70 and 71:
næst efter folkepensionen den mest
Page 72 and 73:
skellige bidragsprocenter, lønnive
Page 74 and 75:
Tabel 3.6. Pensionsinstitutternes p
Page 77 and 78:
Figur 3.4. Husholdningernes finansi
Page 85 and 86:
Appendiks 3.2. Forudsætninger bag
Page 87 and 88:
invalide-, ægtefælle- og børnepe
Page 89:
pet. og fremtidige bonusforventning
Page 92 and 93:
4.2 Produkter udbudt af livsforsikr
Page 94 and 95:
anden indkomst efter fradrag af arb
Page 96 and 97:
Forsikringstagerens ret i henhold t
Page 98 and 99:
Den på forhånd fastsatte sammenh
Page 100 and 101:
4.2.4 Rentegaranti Typisk er produk
Page 102 and 103:
at de med bonus opskrevne livsforsi
Page 104 and 105:
afkastet i forsikringsselskaber ved
Page 106 and 107:
Det er derfor opsparingsdelen af en
Page 108 and 109:
puljer til en pulje med kortere var
Page 110 and 111:
med forskellig sammensætning. For
Page 112 and 113:
Risikodækning betyder en garantere
Page 115 and 116:
Kapitel 5 Udenlandske arbejdsmarked
Page 117 and 118:
anvendes typisk som primær pension
Page 119 and 120:
Der er forbud mod obligatorisk medl
Page 121 and 122:
individuelle pensionsordninger i en
Page 123 and 124:
Muligheden for at gøre medlemskab
Page 125 and 126:
5.7 Sverige Det offentlige pensions
Page 127 and 128:
Boks 5.1. Hovedelementer i præmie-
Page 129 and 130:
kunne frembringe. En mulighed, der
Page 131:
Det skal endelig bemærkes, at den
Page 134 and 135:
samlingen, der kan være delegeretf
Page 136 and 137:
tværgående pensionskasser 0 , dvs
Page 138 and 139:
derne i bestyrelserne. I så fald e
Page 140 and 141:
Boks 6.1. Eksempler på særlige or
Page 142 and 143:
Boks 6.3. Valgmuligheder for kunder
Page 144 and 145:
nærmere angivne foranstaltninger,
Page 146 and 147:
Arbejdsdelingen mellem bestyrelsen
Page 148 and 149:
et selskab koncession eller tilbage
Page 150 and 151:
procedure kan karakteriseres som de
Page 152 and 153:
7.2.1 En begrundelse for kollektive
Page 154 and 155:
følger da per definition, at han e
Page 156 and 157:
valgte repræsentanter. Som nævnt
Page 158 and 159:
etablere en forbindelse til de enke
Page 160 and 161:
pågældende procedurer i en eller
Page 162 and 163:
alternativer. v. Den social valgfun
Page 164 and 165:
indflydelse på resultatet, hvis ve
Page 166 and 167:
tion ikke et problem, når der ses
Page 168 and 169:
7.4.5 Tidsproblemer I forbindelse m
Page 170 and 171:
ne. Som anført løses problemet do
Page 172 and 173:
kan i sig selv virke som kontrol, i
Page 174 and 175:
Boks 7.3. Mulige løsninger af prob
Page 176 and 177:
vedrøre administration og risikode
Page 178 and 179:
anledning til økonomisk inefficien
Page 180 and 181:
7.7 Aftalemodellen Som nævnt ovenf
Page 182 and 183:
etydelig grad af accept og tilslutn
Page 184 and 185:
kvaliteten af informationen; dvs. d
Page 186 and 187:
Litteraturliste Acton, J.L.E.D. (19
Page 188 and 189:
Afsnit 8.6 indeholder kapitlets kon
Page 190 and 191:
steringsbeslutningerne antages for
Page 192 and 193:
friheden var en forudsætning for,
Page 194 and 195:
* Øget indflydelse for medlemmerne
Page 196 and 197:
9.2 Udviklingen i institutternes fo
Page 198 and 199:
tema strækker sig over to dage. Hv
Page 200 and 201:
hovedtallene fra regnskabet for 199
Page 202 and 203:
steringsbeslutninger og dermed demo
Page 204 and 205:
9.5 Årlig redegørelse fra et pens
Page 206 and 207:
indenfor området. Formanden skal v
Page 208 and 209:
I nøgletalsudvalgets rapport har m
Page 210 and 211:
Boks 9.1. Nøgletal, fortsat. NØGL
Page 212 and 213:
ealrenteafgift. Omvendt forholder d
Page 214 and 215:
i nøgletallene. Det er imidlertid
Page 216 and 217:
tigt instrument til at fremme genne
Page 218:
pensionsinstitutternes resultater i
Page 224 and 225:
10.2 Fordele og ulemper ved at styr
Page 226 and 227:
lille opsparing pr. medlem (i en af
Page 228 and 229:
epræsenteret på generalforsamling
Page 230 and 231:
forsikringer er meget forskellige i
Page 232 and 233:
Endvidere har udvalget overvejet: U
Page 234 and 235:
For så vidt angår ATP kunne ATPs
Page 236 and 237:
Udvalget har overvejet, at der til
Page 238 and 239:
Dette aftalesæt er med til at fore
Page 240 and 241:
vis solidaritet begrunder, at der i
Page 242 and 243:
Ved fri flytteret må det forventes
Page 244 and 245:
Ved at adskille indbetalingerne i r
Page 246 and 247:
skabes der mulighed for, at den enk
Page 248 and 249:
Figur 11.1. Sammenhæng mellem ATP-
Page 250 and 251:
vis grad sted i dag i forbindelse m
Page 252 and 253:
nanstilsynets tilsyn. Spørgsmålet
Page 254 and 255:
"præmiereservesystem" og et "forde
Page 256 and 257:
steringspuljer svarer det enkelte m
Page 258 and 259:
12.3 Produkter og ydelser Teknisk k
Page 260 and 261:
steringspuljer end ved en forrentni
Page 262 and 263:
overenskomsterne på arbejdsmarkede
Page 264 and 265:
idrag og ydelser. 12.5 Begrænsning
Page 266 and 267:
Konsekvensen af at opnå større si
Page 268 and 269:
sion og ægtefællepension på et k
Page 270 and 271:
Appendiks 12.1 Realrenteafgiftsmæs
Page 274 and 275:
Appendiks 12.2 Nøgletal for invest
Page 276 and 277:
skitserede modeller baseres på, at
Page 278 and 279:
arbejdspladser, bedre miljø eller
Page 280 and 281:
13.4 Tre varianter af modellen Det
Page 282 and 283:
Boks 13.1 Eksempel på en model bas
Page 284 and 285:
Det er ikke muligt at finde et obje
Page 286 and 287:
Lovgivningsmæssigt minder de her s
Page 288 and 289:
At uddelegere den investeringspolit
Page 290 and 291:
Kollektive beslutningsprocedurer gi
Page 292 and 293:
14.2 Eksempler på garantiordninger
Page 294 and 295:
I USA blev der i 1974 etableret en
Page 296 and 297:
14.3 Beskyttelse af forsikringshens
Page 298 and 299:
Boks 14.2 Forslag til EU direktiv o
Page 300 and 301:
forsikringstagerne ved at kaste sig
Page 302 and 303:
med, at opsparerne selv får størr
Page 305 and 306:
Bilag 1 Investeringsregler i EU og
Page 307 and 308:
for anvendelse af de tilladte aktiv
Page 309 and 310:
enkeltinvesteringer. Herudover gæl
Page 311:
B. 1.2.3 Placeringsregler for ATP o
Page 314 and 315:
Som supplement til de lovbestemte o
Page 316 and 317:
Det gebyr, man skal betale ved oph
Page 318 and 319:
fissionsreglerne i kap. 18 i LFV. D
Page 321 and 322:
Bilag 3 Oversigt over valg til styr
Page 323 and 324:
Tabel B.3.2 Livsforsikringsselskabe
Page 325 and 326:
Tabel B.3.3. Tværgående pensionsk
Page 327 and 328:
Tabel B.3.3 fortsat. Navn Delegeret
Page 329 and 330:
Tabel B.3.4 fortsat. Navn Antal Val
Page 331 and 332:
Tabel B.3.5 Tværgående pensionska
Page 333 and 334:
Tabel B.3.5 fortsat. Navn Antal Val
show all

Demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?