Kløvertræthed – hvad er det? - LandbrugsInfo

2.2.3 Grovfoderdyrkning
Kløvertræthed – hvad er det?
Foreløbig konklusion: kløvercystenematoder er årsag til
kløvertræthed – dog ikke alene. Der er en ’trigger’-faktor også, og
svampe kan spille en rolle.
Sammendrag
Ved kløvertræthed spirer kløveren normalt frem,
men efter 5-8 uger dør en stor del af planterne, og
væksten i de planter, som overlever, er meget lille i
resten af vækstsæsonen. Kløvercystenematoden
synes at være primært ansvarlig for udvikling af kløvertræthed.
Der må imidlertid forekomme en jordbundsfaktor,
der ’trigger’ nematodecyster til en tidlig
og synkron klækning, da angreb er forekommet
tidligt og massivt 1-2 uger efter såning. Denne faktor
er endnu ikke fundet. En traditionel skadetærskelbetragtning
for nematodecyster i jorden synes
ikke anvendelig i denne sammenhæng. Jordboende
svampe, som blev fundet på rødderne, er næppe i
sig selv årsag til kløvertræthed men kan eventuelt
være med til at svække planterne ved at angribe
gennem de adgangsveje, som nematoderne har åbnet.
66
Seniorforsker Karen Søegaard 1 &
projektforsker Kaare Møller 2
1 Danmarks JordbrugsForskning
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø
2 Danmarks JordbrugsForskning
Afdeling for Plantebeskyttelse
karen.soegaard@agrsci.dk
Baggrund
Der er de senere år rapporteret om marker med
udbredt kløvertræthed, hvor udlægget er mislykket
helt, og der kun står græs tilbage. I andre tilfælde er
der sket en kraftig reduktion af bestanden. Det er
især udtalt, når der etableres kløvergræs umiddelbart
efter ompløjning af en ældre kløvergræsmark,
hvilket især er tilfældet i arealet forholdsvis tæt på
malkestalden. Der er ikke fra udlandet rapporteret
om så massive problemer med kløveretablering,
hvorfor der er startet undersøgelser i 2004, som
dels skal identificere årsagerne og dels finde metoder
til at undgå problemet.
Metode
I foråret 2004 blev der hentet jordprøver til karforsøg
fra kløvergræsmarker, der skulle ompløjes fra
Figur 1. Kløverudbytte i karforsøg
med jord fra 16 forskellige marker.
Standardafvigelse er vist over
søjlerne.

Plantekongres 2005 2.2.3 Grovfoderdyrkning
Tabel 1. Forekomst af kløvercystenematoder i jord og planter fra kløvertrætte og ikke-trætte jorde.
kvægbrug, hvor der tidligere har været kløvertræthed.
Der blev sået vårbyg som dæksæd og hvidkløver
som udlæg. Som reference blev anvendt jord
fra en mark, hvor der ikke har været kløver i mindst
20 år. Spiring og vækst blev fulgt og udbytter opgjort.
Da skadegørere ansås som sandsynlig grund
til kløvertræthed, indsamledes planter og jord fra
kløvertrætte og ikke-trætte jorde i forsommeren i
karforsøg og på økologiske bedrifter, hvorfra konsulenter
rapporterede om kløvertræthed. Planterødder
blev bedømt på rodkarakterer efter et indeks
og undersøgt mikroskopisk. Der blev isoleret og
identificeret svampe fra rødderne. Da der blev fundet
tegn på massive forekomster af kløvercystenematoder
i rødder af kløvertrætte planter, blev nematoder
i alle rødder optalt, og cysteforekomster i
udvalgte jorde opgjort.
Hvordan påvirkes udbyttet?
Efter høst af dæksæden i karforsøget blev kløveren
høstet to gange (figur 1). På de mest kløvertrætte
jorde var der meget lidt kløver tilbage, og det
samlede udbytte udgjorde kun 6% af udbyttet i referencejorden.
I 12 ud af de 15 jorde har der været
100% kløver i de sidste 7 år, det vil sige der er
udsået kløver lige efter en ompløjning af kløvergræs.
Undersøgelser for skadegørere
Ved sammenligning af planter udtaget 44-50 dage
efter såning fra trætte og ikke-trætte jorde fandtes,
at rødder i trætte planter var korte (2-3 cm), spinkle
og dårligt forgrenede, mens rødder fra ikke-trætte
planter var længere (>3 cm og ofte meget længere),
kraftige og velgrenede. Friskvægten af top
af ikke-trætte planter var 10 gange højere end trætte
planters. Der var signifikant flere kløvercystenematoder
pr. rod i trætte planter (7,8-23,1 fra 4 jorde)
end i ikke-trætte (1,2-2,7 fra 2 jorde) (tabel 1).
Imidlertid var den mest slående forskel med hensyn
til nematoder, at der i 70-97% af rødder fra
trætte jorde var dannet færdige nematodecyster,
mens der i rødder fra ikke-trætte jorde kun fandtes
det tidligste larvestadium. Da cystedannelse kræver
ca. 35 dage, må angreb på kløvertrætte jorde
have sat ind 10-15 dage efter såning eller næsten
samtidig med spiring, mens de få angreb, der forekom
på ikke-trætte jorde, endnu var friske på undersøgelsestidspunktet.
Nematodeangreb ser derfor
ud til at være en vigtig del af forklaringen på
kløvertræthed i marken. På trods af den markante
forskel med hensyn til nematodeangreb, var antal
af nematodecyster i trætte og ikke-trætte jorde sammenlignelige.
Det ser derfor ud til, at det ikke er
smittetrykket (antal cyster pr. kg jord), der er afgørende
for, om en jord bliver kløvertræt. Der synes
snarere at være en faktor i de kløvertrætte jorde,
der udløser meget tidlige, synkrone og massive angreb.
Da kløvertræthed oftest optræder ved etablering
af hvidkløver umiddelbart efter ompløjning
af gammelt kløvergræs, er et bud på en sådan faktor
derfor nedbrydnings-produkter fra den ompløjede
kløver.
I undersøgelser for svampe dominerede arter
som Fusarium oxysporum var. redolens (13-88%)
Cylindrocarpon destructans (10-57%) og Microdochium
bolleyi (7-43%) på både trætte og ikketrætte
planter, og flere andre Fusarium-arter forekom
også. Selv om flere af de fundne svampearter
i anden sammenhæng er beskrevet som skadegørere
i kløver, forekom ingen af dem enkeltvis så
hyppigt, at den kan være årsagen til kløvertræthed.
Det understøttes også af planterne på ikke-trætte
jorde, som ikke var skadet af de svampe, der forekom
på deres rødder. Det har ikke været muligt at
afgøre, om kløvertrætte planter var skadet af både
nematoder og svampe. De hyppigst fundne svampe
kan muligvis indgå i et samspil med nematoder,
der kan tænkes at bane vej for svampeangreb på
planterødder. Eksempler på sådanne samspil kendes
i andre sammenhænge.
67