Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til ... - LandbrugsInfo
Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til ... - LandbrugsInfo
Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til ... - LandbrugsInfo
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Fjerkræ - <strong>Optimering</strong> <strong>af</strong> <strong>opdrætsystem</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>foder<strong>til</strong>pasning</strong> <strong>til</strong> Hellevadhønen<br />
Græsrodsforskning <strong>af</strong> Uffe Worm<br />
2000- 2002
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug <strong>og</strong> Fiskeri<br />
Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økol<strong>og</strong>i<br />
Slutrapport<br />
Græsrodsforskning<br />
Projekt: Fjerkræ – <strong>Optimering</strong> <strong>af</strong> <strong>opdrætsystem</strong> <strong>og</strong> <strong>foder<strong>til</strong>pasning</strong><br />
<strong>til</strong> Hellevadhønen.<br />
J. nr.: 93S-2462-Å99-00835<br />
Bevillingsmodtager: Uffe Worm ApS<br />
Adresse: Kertemindevej 250, 5240 Odense NØ<br />
Projektets begyndelsesdato: 1. april 2000<br />
Projektets <strong>af</strong>slutningsdato: 30. juni 2003<br />
1
Efter 21 måneders æglægning ser hønsene stadig godt ud. Foto: Charlotte Frantzen<br />
Indledning<br />
I løbet <strong>af</strong> dette projekt har det været muligt at efterprøve <strong>og</strong> videreudvikle flere betydningsfulde<br />
sider vedrørende<br />
1. Økol<strong>og</strong>isk opdræt <strong>af</strong> æglæggende høns, herunder mekanisering <strong>af</strong> mobile huse.<br />
2. De særlige kvaliteter ved Hellevadhønen.<br />
3. De særlige kvaliteter ved hjemmeblandet foder set fra en økol<strong>og</strong>isk synsvinkel.<br />
4. Den optimale fodersammensætning <strong>til</strong> Hellevadhønen, både som kylling, som ung høne <strong>og</strong><br />
som gammel høne i lægning.<br />
Fra 31. december 2003 kræver EU-reglerne, at alle økol<strong>og</strong>iske høns er opdrættet økol<strong>og</strong>isk.<br />
Allerede i 1997 startede jeg med <strong>af</strong>prøvning <strong>af</strong> egnede opdrætsmetoder <strong>til</strong> dette formål. Den<br />
manuelle fodring var både tung <strong>og</strong> tidskrævende. Det nuværende projekt har fjernet de tungeste<br />
arbejdsbyrder fra systemet, der består <strong>af</strong> opdræt på friland i flytbare huse. Projektet har vist at det er<br />
muligt at udnytte de åbenbare sundhedsmæssige fordel ved de flytbare huse <strong>til</strong> hønnikeopdræt, når<br />
blot der holdes en vinterpause fra januar <strong>til</strong> april <strong>af</strong> hensyn <strong>til</strong> kvaliteten <strong>af</strong> hønnikerne.<br />
Ægproducenterne må således inds<strong>til</strong>le sig på at være fleksible med hensyn <strong>til</strong><br />
indsætningstidspunkterne. På det punkt har Hellevadhønen i dette projekt vist, at den kan bruges i<br />
ægproduktionen ud over første læggeperiode. Skal hønnikeproduktionen være rentabel, er det<br />
vigtigt at opdrætte i så store hold som muligt <strong>og</strong> hele tiden forbedre arbejdsgangene for at holde<br />
arbejdstiden nede på et acceptabelt niveau.<br />
Med hensyn <strong>til</strong> adfærd kan man konkludere, at det ikke volder de store problemer med<br />
Hellevadhønen. Den er meget <strong>til</strong>pasningsvenlig, udnytter hønsegården <strong>til</strong> det yderste, har under<br />
normale betingelser ingen fjerpilnings<strong>til</strong>bøjelighed, den har en høj produktivitet <strong>og</strong> et lavt<br />
foderforbrug.<br />
2
Projektets baggrund <strong>og</strong> målsætning (som beskrevet i projektansøgningen)<br />
”Projektets formål<br />
Formålet med projektet er at optimere det økol<strong>og</strong>iske <strong>opdrætsystem</strong> for æglæggende høns i flytbare<br />
huse, således at det bliver en realistisk produktionsmulighed både i forhold <strong>til</strong> dyrevelfærd <strong>og</strong><br />
rentabilitet. Samtidig gennemføres et enhedspr<strong>og</strong>ram for <strong>foder<strong>til</strong>pasning</strong> <strong>til</strong> Hellevadhønen fra<br />
daggammel kylling <strong>til</strong> 2. Års ægproduktion.<br />
1. Brug <strong>af</strong> gamle racekrydsninger: Hellevadhønen<br />
2. Forbedring <strong>af</strong> indeklima i flytbare huse med isolering <strong>og</strong> ven<strong>til</strong>ation.<br />
3. Tilpasning <strong>af</strong> automatisk fodring for effektivisering <strong>af</strong> arbejdsgange.<br />
4. Udvikling <strong>af</strong> enhedshus for opdræt <strong>og</strong> ægproduktion.<br />
5. Forsøg med fodermidler, for billiggørelse <strong>og</strong> for mere økol<strong>og</strong>i.<br />
6. Forsøg med 2 æglægningsperioder.<br />
Formålet med projektet er endvidere at udvikle <strong>og</strong> <strong>af</strong>prøve en ”Enhedshønsegård” <strong>til</strong> 500-1000<br />
æglæggende høns. Enhedshønsegården skal være baseret på opdræt <strong>og</strong> æglægning i samme system,<br />
ekstensive huse <strong>og</strong> billigere fodermidler, som f.eks. kan danne grundlag for en bibeskæftigelse på et<br />
økol<strong>og</strong>isk landbrug.<br />
Baggrund <strong>og</strong> behov for projektet<br />
Gennem en ekstrem selektion har man opnået at få æglæggende høns med en utrolig<br />
produktionskapacitet sammenkoblet med et forholdsmæssigt lavt foderforbrug. Men selektionens<br />
sidegevinster har været sårbare dyr, der stresses ved den mindste forskydning i foderkvalitet <strong>og</strong><br />
staldmiljø. Ydermere er de moderne høns så produktive at de reproducerer arten, men<br />
vedligeholder ikke sig selv særligt godt <strong>og</strong> er slidt op på 10-11 måneder.<br />
De foreløbige opdrætsforsøg <strong>af</strong> Hellevadhønen (krydsning <strong>af</strong> New Hampshire <strong>og</strong> Hvid Italiener <strong>af</strong><br />
Skalborgtypen) hos Uffe Worm i projektet ”Opdræt <strong>og</strong> akklimatisering <strong>af</strong> økol<strong>og</strong>iske hønniker” har<br />
vist god trivsel <strong>og</strong> ingen fjerpilning overhovedet. Kyllingernes adfærd antyder, at et<br />
fodringspr<strong>og</strong>ram med billigere foder kunne være muligt. Dette kan blive <strong>af</strong>gørende for udbredelsen<br />
<strong>af</strong> denne mere økol<strong>og</strong>iske Hellevadhøne.<br />
Den tungere Hellevadhøne giver mulighed for at benytte samme høne i to æglægningsperioder, idet<br />
den har kapacitet <strong>til</strong> at vedligeholde sig selv i mere end én læggeperiode. Dette indebærer en kort<br />
fældningsperiode, men fritager så producenten for tomgangstab i forbindelse med rengøring <strong>og</strong><br />
indsætning <strong>af</strong> nyt hold.<br />
Opdræt i uisolerede rundbuehaller har vist sig at fungere. D<strong>og</strong> er indeklimaet u<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende i<br />
fugtige <strong>og</strong> kolde perioder på grund <strong>af</strong> kondensdannelse <strong>og</strong> nødvendiggør et alt for stort<br />
strøelsesforbrug. Skal de flytbare huse blive rentable, kræver det en mekanisering <strong>af</strong> udfodringen,<br />
der er meget arbejdskrævende.”<br />
3
Forsøgets tekniske <strong>og</strong> tidsmæssige forløb:<br />
Tidsforløbet i projektet<br />
År 2000<br />
Indretning <strong>af</strong> huse <strong>og</strong> foderforsøg med opdræt.<br />
Forsøgshold <strong>af</strong> egne æglæggere opdrættes.<br />
Husene<br />
Til forsøget anvendes fire eksisterende uisolerede rundbuehaller, hver på 100 m2. Husene, der siden<br />
1997 har været anvendt <strong>til</strong> opdræt <strong>af</strong> økol<strong>og</strong>iske æglæggere, er uden fast bund <strong>og</strong> flyttes på en der<strong>til</strong><br />
konstrueret v<strong>og</strong>n. I løbet <strong>af</strong> året isoleres de første to huse med rockwool <strong>og</strong> beklædes indvendigt<br />
med aluminiumplader. Dette er en længe savnet forbedring, der især medvirker <strong>til</strong> en meget bedre<br />
strøelse <strong>og</strong> et meget mindre strøelsesforbrug.<br />
Foderforsyningen<br />
Oprindeligt var fodringen manuel ned trillebør <strong>og</strong> spande. I forsøgsperioden automatiseres<br />
foderforsyningen med et rendefodringssystem, <strong>til</strong>passet forholdene.<br />
Foderet<br />
De første hold fodres med fuldfoder blandet op med helt korn. I løbet <strong>af</strong> året påbegyndes<br />
pr<strong>og</strong>rammet med total hjemmeblanding <strong>og</strong> en mineral- <strong>og</strong> vitaminblanding <strong>til</strong> formålet designes. I<br />
slutning <strong>af</strong> året opdrættes det hold, der skal fungere som projektets æglæggere.<br />
År 2001<br />
Foderforsøg <strong>og</strong> registrering <strong>af</strong> ægproduktion.<br />
Indretning <strong>af</strong> huse <strong>og</strong> foderforsøg med opdræt fortsætter.<br />
Til æglægning udtages <strong>og</strong> indrettes et hus med redekasser fra januar. Her indsættes 525 hønnniker<br />
med henblik på ægproduktion i 2 perioder. I december foretages styret fældning <strong>af</strong> dette hold for<br />
fortsat ægproduktion.<br />
Da der i sommeren er overskud <strong>af</strong> hønniker ombygges endnu et opdrætshus <strong>til</strong> æglægning <strong>og</strong> 480<br />
hønniker indsættes i september. Dette <strong>og</strong>så for at have en gentagelse <strong>af</strong> forsøget. (Som det fremgår<br />
senere gennemførtes dette hold ikke).<br />
Til blanding <strong>af</strong> foderet opbygges et mindre blandeanlæg, der kan håndtere de mange komponenter,<br />
først <strong>og</strong> fremmest hele kerner, men med mulighed for knusning <strong>og</strong> maling <strong>af</strong> såvel hele blandingen<br />
som enkeltkomponenter.<br />
År 2002<br />
Opdrætsforsøg fortsætter.<br />
Det senest indrettede æglægningshus <strong>til</strong>bageføres <strong>til</strong> opdræt i marts, da andet æglægningshold<br />
kasseres p.g.a. vaccinationsfejl <strong>og</strong> der samtidig er pladsmangel m.h.t. opdræt.<br />
Registrering <strong>af</strong> æglægning på første hold fortsætter i anden læggeperiode <strong>til</strong> 1. November, hvor<br />
holdet sættes ud.<br />
Sidste opdrætshold færdiggøres <strong>og</strong> <strong>af</strong>sættes i december. Projektets resultater opgøres.<br />
4
Brug <strong>af</strong> gamle racekrydsninger: Hellevadhønen<br />
Rugeriet Hellevad<br />
Rugeriet startede i 1956 som avlscenter for New Hampshire racen. Som sådan fungerer den stadig<br />
men situationen er ændret væsentligt, idet alle de andre danske avlscentre er forsvundet, presset ud<br />
<strong>af</strong> markedet <strong>af</strong> de store internationale avlsselskaber. Dette t<strong>og</strong> især fart i begyndelsen <strong>af</strong> 1980’erne<br />
med indførelsen <strong>af</strong> bursystemerne.<br />
Hellevad overlevede d<strong>og</strong> i sin egen niche ved salg <strong>til</strong> private <strong>og</strong> sideløbende drift <strong>af</strong> et lille<br />
ægpakkeri. Undervejs erhvervede rugeriet en stamme <strong>af</strong> Hvide Italienere fra rugeriet Skalborg, der<br />
senere lukkede.<br />
I dag er de to racer baggrunden for Hellevadhønen, en brugskrydsning <strong>til</strong> æglægning, der i dag er<br />
ydelsesmæssigt fuldt ud konkurrencedygtig i forhold <strong>til</strong> de internationale industrikrydsninger.<br />
Rugeriets praksis adskiller sig væsentligt fra den moderne erhvervsavl på flere punkter:<br />
- Avlen foregår som gulvdrift <strong>og</strong> ikke i bure<br />
- Der avles på robusthed <strong>og</strong> sygdomsresistens uden brug <strong>af</strong> medicin <strong>og</strong> vaccine – heller ikke<br />
coccidiostater i foderet.<br />
- Der anvendes ikke indavl <strong>til</strong> forstærkning <strong>af</strong> egenskaber<br />
- Avlen foregår i lukket besætning uden <strong>til</strong>førsel <strong>af</strong> gener udefra<br />
Racerne bag Hellevadhønen<br />
New Hampshire<br />
Racen, der hører <strong>til</strong> mellemsvære racer <strong>og</strong> er fremavlet i U.S.A. i begyndelsen <strong>af</strong> det tyvende<br />
århundrede, kom <strong>til</strong> Danmark omkring 1950. Den har et roligt gemyt, er hurtigtvoksende, har en<br />
tidlig fjersætning <strong>og</strong> god kødkvalitet. I øvrigt er den en rimmelig flittig æglægger. Allerede inden<br />
industrien fandt på at fabrikere hybridhøns efter incestmetoden, var den kendt som en fremragende<br />
høne <strong>til</strong> krydsning med Hvide Italienere <strong>til</strong> ægproduktionen. Forsøg på Landbohøjskolen viser at<br />
New Hampshire ikke har den genfejl, der giver problemer med at fordøje raps, sådan som de brune<br />
æglæggere ellers generelt har.<br />
Hvid Italiener<br />
Den Hvide Italiener er nok verdens mest anvendte brugshøne <strong>til</strong> æglægning, såvel i renavl som <strong>til</strong><br />
krydsning med andre racer. Den er en fremragende æglægger, livlig <strong>og</strong> hårdfør <strong>og</strong> har <strong>til</strong>ligemed en<br />
fantastisk god evne <strong>til</strong> at omsætte sit foder. Som slagtekylling er den uinteressant.<br />
Blandt de Hvide Italienere er Skalborg stammen lidt kr<strong>af</strong>tigere <strong>og</strong> knap så nervøs som de andre<br />
stammer, der i dag findes <strong>af</strong> racen. Rugeriet Hellevad anvender den Hvide Italiener som hanelinie i<br />
krydsningsavlen.<br />
Hellevadhønens adfærd<br />
Hellevadhønen har arvet det rolige gemyt fra New Hampshire <strong>og</strong> den flittige fødesøgning fra den<br />
Hvide Italiener. I den forbindelse er der i projektet gjort følgende iagttagelser:<br />
- Den søger ud i hele hønsegården, <strong>og</strong>så på åben mark.<br />
- Den kan sagtens renholde 10 m2 hønsegård pr. høne.<br />
- Den reagerer hurtigt på mulige farer <strong>og</strong> falder hurtigt <strong>til</strong> ro igen.<br />
- Den er reserveret <strong>og</strong> flokkes ikke om menneskene, undtagen når der er en godbid.<br />
- Den foretrækker at sidde højt om natten.<br />
- Den foretrækker højtsiddende reder. Gulvæg er en sjælden undtagelse.<br />
- Den klumper ikke, hverken som høne eller i opdrætstiden.<br />
5
Gulvæg er ikke n<strong>og</strong>et problem. Hellevadhøns vil gerne op Foto: Charlotte Frantzen<br />
Sygdomsresistens<br />
Hellevadhønen er generelt en robust høne, avlet <strong>til</strong> en høj grad <strong>af</strong> modstandsdygtighed overfor<br />
sygdomme. Væsentligt i denne forbindelse er, at Rugeriet Hellevad ikke anvender medicin <strong>og</strong><br />
vaccination i avlsarbejdet. Kendetegnende er for eksempel, at hønen er resistent overfor<br />
hønselammelse, hvilket er bekræftet <strong>af</strong> flere forsøg på Statens Forsøgsstation for Fjerkræ på<br />
Fauerholm, da den stadig eksisterede.<br />
Forbedring <strong>af</strong> indeklima i flytbare huse med isolering <strong>og</strong> ven<strong>til</strong>ation.<br />
En nødvendig forbedring <strong>af</strong> rundbuehallerne, for at de kan bruges <strong>til</strong> såvel æglægning som opdræt,<br />
er isolering <strong>af</strong> stålpladetaget. Dette ikke så meget for varmens skyld, da dyrene udmærket tåler<br />
kulde, så længe foderet er godt <strong>og</strong> rigeligt. Derimod er kondens <strong>og</strong> den dermed følgende dårlige<br />
strøelse et alvorligt problem.<br />
Teknisk set blev der lavet to løsninger. En dyr løsning med aluminiumsplader <strong>og</strong> rockwool. En<br />
billig med boblefolie <strong>af</strong> plast monteret med hæfteklammer <strong>og</strong> tape.<br />
Begge løsninger løste problemet med kondens fuldstændigt. Samtidig blev indeklimaet i husene<br />
forbedret væsentligt <strong>og</strong>så på varme sommerdage, idet varmen blev acceptabelt på trods <strong>af</strong> de store<br />
vinduesflader (hvert hus har 4 vinduer á 80 x 200 cm). Der var således ikke behov for yderligere<br />
ven<strong>til</strong>ations<strong>til</strong>tag i forhold <strong>til</strong> overophedning.<br />
Efter isolering <strong>af</strong> husene nedsattes strøelsesforbruget betragteligt: fra daglig strøning <strong>til</strong> strøning<br />
med om <strong>til</strong> to ugers mellemrum. Som strøelse anvendes snittes rughalm. Ved indsætning strøs med<br />
to minibigballer pr. hus. Ved opdrættet efterstrøs først efter seks uger. Ind<strong>til</strong> da er det <strong>til</strong>strækkeligt<br />
at rette strøelsen med en greb. Ved opdræt er det nødvendigt at halmen er snittet, da de små<br />
kyllinger ikke ellers blot tramper halmen ned. Den snittede halm kan de rode i fra dag et.<br />
6
Med hensyn <strong>til</strong> materialevalg var det overraskende godt at bruge boblefolie. Kun på de nederste 30<br />
cm hakkede kyllingerne huller. Boblefolien tåler at blive vasket med højtryksrenser med varmt vand<br />
<strong>og</strong> er samtidig så billig <strong>og</strong> så nem at sætte op at udskiftning ikke er n<strong>og</strong>et problem.<br />
Et andet spørgsmål var, om ven<strong>til</strong>ationssystemet med temperaturstyrede gascylindere var<br />
<strong>til</strong>strækkeligt <strong>til</strong> at sikre det fornødne luftskifte. På vinds<strong>til</strong>le, kolde dage åbnede gascylindrene ikke<br />
ven<strong>til</strong>ationslugerne <strong>til</strong>strækkeligt. Dette problem løstes ved at begrænse lugernes lukning med en<br />
klods, så der altid var en sprække åben. Igennem hele projektforløbet måltes temperatur <strong>og</strong><br />
luftfugtighed i alle huse. Generelt var luftfugtigheden meget tæt på luftfugtigheden udendørs, mens<br />
temperaturen varierede mere i forhold <strong>til</strong> dyrenes alder <strong>og</strong> antal dyr i huset.<br />
Tilpasning <strong>af</strong> automatisk fodring for effektivisering <strong>af</strong> arbejdsgange.<br />
For at de mobile huse kunne få en fremtid i opdrættet at økol<strong>og</strong>iske æglæggere indrettedes et system<br />
med rendefodring, der var ophængt således at de fulgte med huset ved flytning. Som forsilo med<br />
plads <strong>til</strong> fjorten dages ration blev en gammel kornkasse på hjul monteret med OK 160 udløbsstuds<br />
<strong>og</strong> snaplås forbundet med en flexsnegl, der fører foderet ind i dagsiloen. Foderkæden kører<br />
tidsstyret <strong>og</strong> pr<strong>og</strong>rammeres efter behov. Flexsneglen styres <strong>af</strong> en sensor i dagsiloen. Mellem dagsilo<br />
<strong>og</strong> snegl er monteret en elektronisk vægt for registrering <strong>af</strong> det daglige foderforbrug. For at undgå<br />
brodannelse i kornkassen kører en vibrator, monteret på siden, samtidig med flexsneglen.<br />
Foderv<strong>og</strong>nen kan således hurtigt frakobles <strong>og</strong> bruges <strong>til</strong> at transportere foder fra blandeanlæg <strong>til</strong><br />
opdræts- <strong>og</strong> hønsehuse, uanset hvor husene er placeret.<br />
Arbejdsmæssigt nedsatte mekaniseringen den daglige fodring fra en time om dagen <strong>til</strong> en time hver<br />
fjortende dag. Til dagligt er det således kontrol <strong>af</strong> anlægget <strong>og</strong> registrering <strong>af</strong> forbrug, der erstatter<br />
tungt slid med spande <strong>og</strong> trillebør.<br />
Rendefodring kan anvendes fra kyllingerne er ca. en uge gammel <strong>og</strong> kyllingernes ædelyst kan<br />
stimuleres ved hyppige start <strong>af</strong> kæden. Ligeledes kan dyrene selektere foderet efter hvad de kan lide<br />
<strong>og</strong> har brug for. Det kan være irriterende med det, der bliver ladt <strong>til</strong>bage, men for det første blandes<br />
det op med frisk foder når kæden kører, for det andet giver det mulighed for at observere, hvad<br />
dyrene foretrækker <strong>og</strong> hvad de vrager. Dette passer godt ind i filosofien om at høns har evnen <strong>til</strong> at<br />
vælge deres foder efter behov. Samtidig viser det, hvordan behovet skifter med alder <strong>og</strong> årstid. Det<br />
viser <strong>og</strong>så, at de forskellige partier <strong>af</strong> råvarer ikke er ens.<br />
Vandforsyning fungere ved plastslanger der lægger ovenpå jorden, så de nemt flyttes med husenes<br />
skiftende placering. Tidligere var frostvejr et problem i korte perioder, da opdrætssæsonen løb fra<br />
1.april <strong>til</strong> midten <strong>af</strong> december. Nu, hvor der er høns i husene året rundt <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le opdrætshold løber<br />
<strong>til</strong> hen i januar måned, er frostsikring en nødvendighed. Optøning <strong>af</strong> 200 m vandslange tager lang<br />
tid <strong>og</strong> er besværligt. Frostsikringen består <strong>af</strong> en cirkulationspumpe i hver ende <strong>af</strong> anlægget med en<br />
termostatstyret varmepatron ved indløbet. Cirkulationsledning har vandværkstryk <strong>og</strong> trykket<br />
reduceres så i de enkelte huse <strong>til</strong> 0,5 bar, så vandautomaterne kan fungere. På de længste<br />
strækninger overdækkes vandledningen med halm i den koldeste tid. Dette system har virket ned <strong>til</strong><br />
minus 12 grader.<br />
7
Udvikling <strong>af</strong> enhedshus for opdræt <strong>og</strong> ægproduktion.<br />
I forarbejdet med <strong>til</strong>rettelæggelsen <strong>af</strong> projektet var der fra konsulentjenesten stor fokus på ideen om<br />
et enhedshus. Bl.a. blev der lagt op <strong>til</strong> en model for landbrug med stalddørssalg <strong>og</strong> gårdbutik med<br />
salg <strong>af</strong> egne produkter. I projektet var det mere eller mindre en nødvendighed at omdanne et eller<br />
flere opdrætshuse <strong>til</strong> æglægningshuse, simpelthen fordi det var det, der var <strong>til</strong> rådighed <strong>og</strong> grænsen<br />
for investeringer inden for projektets rammer var allerede nået med de mange tekniske løsninger<br />
for automatisering <strong>af</strong> de mobile huse.<br />
Hanerne holder vagt <strong>og</strong> holder styr på den sociale orden. Foto: Charlotte Frantzen<br />
Som forsøgsareal fungerede systemet helt efter hensigten, men som model ”enhedshus” må det<br />
siges at være skudt forbi. Der kan peges på tre væsentlige faktorer:<br />
1. Timelønnen for arbejdet. Det er helt klart, at skal det være muligt at opnå en blot<br />
n<strong>og</strong>enlunde timebetaling for pasning <strong>af</strong> høns <strong>og</strong> indsamling <strong>af</strong> æg, kræves volumen.<br />
Løst anslået ligger antallet <strong>af</strong> høns på minimum 3.000 i en enhed, før der kan opnås en<br />
rimelig lønsomhed. Med et hønseri <strong>af</strong> den størrelse er små mobile huse uinteressante<br />
<strong>og</strong> en <strong>af</strong>tagerkontrakt med et ægpakkeri er en nødvendighed.<br />
2. Såfremt man har flere generationer <strong>af</strong> høns på den samme ejendom, er det væsentligt<br />
at <strong>til</strong>rettelægge produktionsgang <strong>og</strong> arbejdsrutiner med respekt for smitteoverførelse<br />
såvel fra de ældre dyr <strong>til</strong> de yngre, som omvendt, hvilket er risikoen ved vaccination<br />
<strong>af</strong> opdræt samtidig med at hønsene er i lægning.<br />
3. I dette projekt viste en anden detalje at volde store problemer: rotter. Ved opdræt i<br />
mobile huse ryddes <strong>og</strong> renses to gange om året <strong>og</strong> i dette system er der indbygget en<br />
vinterpause på to <strong>til</strong> tre måneder, hvor husene er tomme. Dette muliggør eliminering<br />
<strong>af</strong> eventuelle indtrængende rotter. I selve opdrætstiden er dette vanskeligt, ja, nærmest<br />
umuligt, da rotterne er kl<strong>og</strong>e <strong>og</strong> hverken går i fælder eller æder gift, så længe der er<br />
lækkert frisk foder <strong>til</strong> rådighed. Ved indførelse <strong>af</strong> æglægning i de samme huse uden<br />
fast bund får rotterne base i hønsehuset, der i dette projekt oven i købet står på samme<br />
sted i næste to år. Grundlæggende må man sige, at et hønsehus <strong>til</strong> æglægning skal<br />
8
være sikret mod indtrængende rotter, <strong>og</strong>så <strong>af</strong> hensyn <strong>til</strong> omgivelserne. Det betyder fast<br />
bund <strong>og</strong> vægge, <strong>og</strong> der skal lukkes for hønsene om natten. Opdrætshuset kan designes<br />
med en anden prioritering, fordi det ryddes oftere.<br />
Forsøg med fodermidler, for billiggørelse <strong>og</strong> for mere økol<strong>og</strong>i.<br />
De anvendte fodermidler <strong>og</strong> deres funktion i blandingen<br />
Hvede<br />
Godt energifoder <strong>til</strong> både høns <strong>og</strong> kyllinger. Bør ikke indgå med mere end 40% <strong>af</strong> blandingen.<br />
Mindre om sommeren. For meget hvede giver fede høns, for små æg <strong>og</strong> øget risiko for prolaps.<br />
Havre<br />
Virkelig godt foder <strong>til</strong> såvel æglæggere som kyllinger. I startfoderet d<strong>og</strong> ikke over 20%. God<br />
proteinsammensætning, god for fjer <strong>og</strong> æggeskal. Havre er ofte den rene medicin, når der er tendens<br />
<strong>til</strong> fjerpilning ved 12-13 ugers alderen. Havre ædes ofte før hvede <strong>og</strong> proteinfodermidler.<br />
Ært<br />
Fungerer både som energi- <strong>og</strong> proteinfoder. Smager åbenbart meget forskelligt. I de fleste <strong>til</strong>fælde<br />
levnes, hvis ært udgør mere end 10% <strong>af</strong> blandingen. Sandsynligvis er det et sortsspørgsmål. Det er<br />
en fordel hvis ærterne er knuste. Specielt kyllingerne spiser ærteskaller først.<br />
Raps<br />
En fremragende energi- <strong>og</strong> proteinkilde <strong>til</strong> hvide høns. Fordøjes let som hele frø <strong>og</strong> kan indgå med<br />
op <strong>til</strong> 10% <strong>af</strong> blandingen.<br />
Lupin<br />
Lupin fungerer udmærket som erstatning for ært. I forsøget var kun mindre mængde <strong>til</strong> rådighed <strong>og</strong><br />
det tyder ikke på at kyllingerne foretrækker lupin fremfor ært. Da ært er lettere at dyrke i Danmark,<br />
blev lupin kun brugt en sæson i projektet.<br />
Soja<br />
I starten <strong>af</strong> forsøget anvendtes toastede sojabønner i startfoderet, men på grund <strong>af</strong> svigtende<br />
forsyningsmuligheder <strong>og</strong> produktkvalitet forsøgtes en blanding uden soja. Det gik fint <strong>og</strong> så var der<br />
heller ingen problemer med GMO-forurening. At det er muligt at undvære soja i foderet, betyder<br />
<strong>og</strong>så at det er muligt at fodre udelukkende med dansk producerede fodermidler.<br />
Hvedeklid<br />
Som protein- <strong>og</strong> mineralkilde er hvedeklid god <strong>og</strong> kan udgøre op <strong>til</strong> 3% <strong>af</strong> foderet i æglæggere.<br />
Fiskemel<br />
For tiden er fiskemel det eneste animalske fodermiddel vi har <strong>til</strong> fjerkræfoderet <strong>og</strong> som sådan<br />
nærmest uundværlig, hvis hønsepasseren skal sove roligt om natten. Specielt <strong>til</strong> startfoderet bør<br />
vælges prima kvalitet (type LT). Skulle det igen blive lovligt at bruge kød- <strong>og</strong> benmel, vil det være<br />
en fordel at udskifte halvdelen <strong>af</strong> fiskemelet hermed.<br />
Mineralblanding<br />
I forsøget anvendtes en mineral- <strong>og</strong> vitaminblanding med lucernemel som bærestof. Blandingen er i<br />
øvrigt komponeret ud fra standardtal for dyrenes behov. For alsidighedens skyld indeholder den<br />
<strong>og</strong>så tangmel, der angiveligt skulle gavne skalkvaliteten. Denne kombination ædes gerne, så længe<br />
lucernemelet udgør max. 1% <strong>af</strong> foderet. Ønskes mere grønt, bør der anvendes græsgrønmel <strong>af</strong><br />
bedste kvalitet i stedet for lucerne, da blandingen ellers bliver fravalgt på grund <strong>af</strong> den stærke smag.<br />
9
Skaller<br />
Både høns <strong>og</strong> kyllinger bør altid have skaller <strong>til</strong> rådighed. Den anvendte mineralblanding sørger for<br />
en procent kridt i foderet. Skallerne er for de æglæggende høns, den grundlæggende calciumkilde.<br />
Her udnytter hønen bedre grove skaller end standardstørrelsen. Det kan tydeligt ses, når de får lov at<br />
vælge. I opdrættet <strong>af</strong> kyllinger bliver skallerne i perioder spist i en pæn mængde.<br />
Foderets struktur<br />
Udgangspunktet for forsøget er dobbelt:<br />
1. at undersøge Hellevadhønens foderbehov <strong>og</strong> foderomsætningsevne<br />
2. at fodre med hele kerner i videst mulige omfang for at følge effekten på sundhed <strong>og</strong> trivsel<br />
Fodringsmetoden give høns <strong>og</strong> kyllinger mulighed for at selektere i foderet. Målsætningen er at<br />
bruge denne selektion som målestok for dyrenes behov <strong>og</strong> sammenligne dyrenes trivsel <strong>og</strong><br />
fodereffektivitet med tidligere erfaringer med fabriksfrems<strong>til</strong>let pillefoder.<br />
Væsentligt i denne forbindelse er at undgå varmebehandlet foder for bedre foderoptagelse.<br />
Ved at fodre med hele kerner på et meget tidligt tidspunkt – ved ca. et ugers alderen – trænes <strong>og</strong><br />
udvikles dyrenes kråse <strong>og</strong> tarmkapacitet.<br />
For at hønsene kan optage f. eks. <strong>til</strong>strækkelig calcium <strong>til</strong> produktion <strong>af</strong> æggeskal, anvendes<br />
hovedsageligt store skaller som calciumkilde. Det giver hønen mulighed for at optage calcium i det<br />
tempo, det <strong>af</strong>sættes, uden at skulle belaste organismen med at udskille uudnyttet calcium.<br />
En yderligere fordel ved at anvende foderblandinger <strong>af</strong> hele kerner er at oxyderingen er væsentligt<br />
mindre, hvilket bl.a. betyder, at de naturlige E-vitaminer ikke opbruges så hurtigt som i formalet<br />
foder. Således harsker rapsfrø heller ikke, sådan som rapskage kunne gøre.<br />
10
I år 2002 var foderblandingerne således:<br />
Startfoder levekyllinger<br />
Hvede 47%<br />
Havre 17%<br />
Rapsfrø konv. GMOfri 10%<br />
Fiskemel 10%<br />
Ærter 12%<br />
Flex 5505 4%<br />
Økol<strong>og</strong>isk andel<br />
Beregnet ud fra %tørstof 86,5%<br />
Råprotein 18,6%<br />
MJ/kg 12,2<br />
Indhold g/kg foder<br />
methionin 3,1<br />
Cystin 2,5<br />
Lysin 8,7<br />
Treonin 5,5<br />
Linolsyre 11,9<br />
Østersskaller ad libitum<br />
Æglægningsfoder <strong>til</strong> høns<br />
Hvede 33%<br />
Havre 35%<br />
Hvedeklid 3%<br />
Rapsfrø konv. GMOfri 9%<br />
Fiskemel 7%<br />
Ærter 9%<br />
Flex 5505 4%<br />
Økol<strong>og</strong>isk andel<br />
Beregnet ud fra %tørstof 88,1%<br />
Råprotein 16,5%<br />
MJ/kg 11,6<br />
Indhold g/kg foder<br />
methionin 2,8<br />
Cystin 2,6<br />
Lysin 7,6<br />
Treonin 5,1<br />
Linolsyre 13,0<br />
Østersskaller str. 2 ad libitum<br />
Voksefoder levekyllinger<br />
Hvede 35%<br />
Havre 42%<br />
Hvedeklid 0%<br />
Rapsfrø konv. GMOfri 7%<br />
Fiskemel 5%<br />
Ærter 7%<br />
Flex 5505 4%<br />
Økol<strong>og</strong>isk andel<br />
Beregnet ud fra %tørstof 90,6%<br />
Råprotein 14,8%<br />
MJ/kg 11,5<br />
Indhold g/kg foder<br />
methionin 2,4<br />
Cystin 2,5<br />
Lysin 6,4<br />
Treonin 4,5<br />
Linolsyre 12,3<br />
Østersskaller ad libitum<br />
Grønkål kan de små godt lide Eget foto<br />
Grovfoder<br />
At grovfoder er væsentligt <strong>og</strong> uundværligt tyder meget på. Projektet har d<strong>og</strong> ikke fokuseret på<br />
spørgsmålet <strong>og</strong> grovfoderet har været <strong>til</strong> rådighed ad libitum, men ikke indgået i hverken<br />
registreringer eller beregninger. Til opdrættet har grovfoderet i de første uger bestået <strong>af</strong> frisk grønt ,<br />
så vidt det var <strong>til</strong> rådighed grønkål. I øvrigt har både høns <strong>og</strong> kyllinger <strong>af</strong>græsset kløvergræs <strong>og</strong> h<strong>af</strong>t<br />
rå kartofler <strong>til</strong> rådighed ad libitum. Sandsynligvis har både foderets grove struktur <strong>og</strong> rigeligt<br />
grovfoder en betydning for udviklingen <strong>af</strong> fordøjelsessystemet i opdrætstiden. I hvert fald er der<br />
11
ikke oplevet et eneste <strong>til</strong>fælde <strong>af</strong> kråseforstoppelse på trods <strong>af</strong>, at græs har indgået såvel frisk<br />
<strong>af</strong>skåret, som hø <strong>og</strong> ensilage <strong>og</strong> <strong>til</strong> <strong>af</strong>græsning. Væsentligt for optagelsen <strong>af</strong> foderet er selvfølgeligt<br />
at kråseflint er <strong>til</strong> rådighed for de daggamle kyllinger, allerede før de får foder.<br />
Forsøg med 2 æglægningsperioder.<br />
Udnyttelse <strong>af</strong> hønens kapacitet<br />
Ud fra en forventning om at Hellevadhønen med sin størrelse <strong>og</strong> robusthed kunne lægge æg i en<br />
længere periode end de industrielle æglæggere magter, blev forsøget indrettet med en toårig<br />
læggeperiode <strong>af</strong>brudt <strong>af</strong> en kort fældningspause.<br />
100%<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
21<br />
24<br />
27<br />
30<br />
33<br />
36<br />
39<br />
42<br />
45<br />
48<br />
51<br />
Hus 6: Hellevad 2001-2002 æglægning<br />
54<br />
57<br />
60<br />
63<br />
66<br />
Fældning <strong>og</strong> dyrevelfærd<br />
Tvangsfældning, som man kalder synkroniseret fældning på fagspr<strong>og</strong>et giver anledning <strong>til</strong> mange<br />
overvejelser med hensyn <strong>til</strong> dyrenes velfærd. I litteraturen findes da <strong>og</strong>så flere særdeles u<strong>til</strong>talende<br />
metoder <strong>til</strong> <strong>af</strong> fremprovokere fældning hos høns. Filosofien i dette forsøg er, at det drejer sig om at<br />
give disse højproduktive dyr en velfortjent vinterferie, hvor de kan rekreere krop <strong>og</strong> organer forud<br />
for en ny arbejdssæson. Fældningen, hvis formål er at give hønsene en pause, så de både magter at<br />
leve videre <strong>og</strong> samtidig levere æg med en god skalkvalitet, blev da <strong>og</strong>så igangsat på den årstid hvor<br />
flere dyr allerede har påbegyndt fældningen – sidst på året. Ved at fjerne lysstimulering <strong>og</strong><br />
proteindelen i foderet <strong>og</strong> fodre udelukkende med havre i en periode på tre uger standsedes<br />
æglægningen næsten <strong>og</strong> hovedparten <strong>af</strong> hønsene skiftede fjerdragt. Hønsene tabte lidt i vægt, men<br />
der var absolut ingen tegn på stress. I hele fældningsperioden var skaller <strong>og</strong> mineralblanding <strong>til</strong><br />
rådighed i særskilte skåle ad libitum. Efter yderligere tre uger var hønsene godt i gang igen.<br />
69<br />
72<br />
alder i leveuger<br />
75<br />
78<br />
81<br />
84<br />
87<br />
90<br />
93<br />
96<br />
99<br />
Læggeprocent<br />
102<br />
105<br />
108<br />
12
Høns i fældning december 2001. Eget foto<br />
Produktivitet, foderforbrug <strong>og</strong> dødelighed<br />
Produktivitet<br />
Årstal Leveuge Læggeprocent Ægvægt Kg foder/kg æg<br />
2001 21-68 81% 62,0 2,52<br />
2002 69-113 60% 70,8 2,87<br />
Som det fremgår er Hellevadhønens produktivitet helt i top <strong>og</strong> ægstørrelsen har gennem det meste<br />
<strong>af</strong> projektperioden været god. I anden læggeperiode ville en anelse lavere ægvægt være at<br />
foretrække for ikke at få mange æg i størrelse XL . Det vil nok være urentabelt at holde hønen i<br />
fulde to læggeperioder. I hver fald går det kun an ved hold med meget lavt dødelighed, da det ikke<br />
blot drejer sig om dækningsbidraget pr. høne, men <strong>og</strong>så om hønsepasserens timeløn <strong>og</strong> huslejen.<br />
Men 18 måneders produktion vil Hellevadhønen i de fleste <strong>til</strong>fælde kunne klare <strong>og</strong>så økonomisk<br />
forsvarligt. Helbredsmæssigt synes der ikke at være n<strong>og</strong>et problem i at beholde dem længe.<br />
Foderforbruget<br />
Foderforbruget gennemsnitligt 117 g/høne/dag er n<strong>og</strong>et lavere end forventet, Hellevadhønens vægt<br />
taget i betragtning. Årsagerne her<strong>til</strong> kan meget vel være flere, men det er formodentligt en<br />
kombination <strong>af</strong> ubehandlet foder, hønens gode foderomsætningsevne <strong>og</strong> adgang <strong>til</strong> grovfoder <strong>og</strong><br />
hønsegård.<br />
13
Dødelighed<br />
Dødeligheden har været højere end forventet, specielt i starten <strong>af</strong> første læggeperiode. Årsagen<br />
<strong>til</strong>skrives for fede høns med dermed følgende prolaps samt infektioner i bughule i forbindelse med<br />
en kr<strong>af</strong>tig IB- smitte. Problemet med prolaps <strong>og</strong> de fede høns løstes ved at ændre forholdet mellem<br />
hved <strong>og</strong> havre i foderet. Smitten med IB, som fandt sted ved starten <strong>af</strong> æglægningen, påvirkede ikke<br />
æglægningen, men gav en overgang rynkede æg. En del æg med blod på <strong>til</strong>skrives en kombination<br />
<strong>af</strong> sarte slimhinder i æggelederen som følge <strong>af</strong> IB <strong>og</strong> læggenød som følge <strong>af</strong> for meget fedt<br />
omkring kloakken.<br />
120,0%<br />
100,0%<br />
80,0%<br />
60,0%<br />
40,0%<br />
20,0%<br />
0,0%<br />
21<br />
24<br />
Hus 6: Hellevad 2001-2002 høner i procent <strong>af</strong> indsatte<br />
alder i leveuger<br />
27<br />
30<br />
33<br />
36<br />
39<br />
42<br />
45<br />
48<br />
51<br />
54<br />
57<br />
60<br />
63<br />
66<br />
69<br />
72<br />
75<br />
78<br />
81<br />
84<br />
87<br />
90<br />
93<br />
96<br />
99<br />
102<br />
105<br />
108<br />
I anden læggeperiode var der midt på sommeren en stigning i dødeligheden som følge <strong>af</strong> infektioner<br />
i æggeleder <strong>og</strong> bughule.<br />
% høner<br />
Sygdomme<br />
Hovedparten <strong>af</strong> de døde høns blev obduceret, med henblik på at undersøge parasitbelastningen. Der<br />
blev d<strong>og</strong> ikke konstateret indvoldsorm i en eneste <strong>af</strong> de døde høns.<br />
Vaccination<br />
Som nævn tidligere blev andet forsøgshold i æglægning <strong>af</strong>brudt før tid på grund <strong>af</strong> managementfejl.<br />
Holdet var ikke vaccineret i opdrættet (alle hold siden er vaccineret) <strong>og</strong> da et opdrætshold i<br />
nærmeste løbegård blev vaccineret mod såvel IB som AE, mens forsøgsholdet netop var nået i top<br />
med hensyn <strong>til</strong> lægning: 92%, resulterede det i første omgang i et drop i lægning <strong>til</strong> under 40% <strong>og</strong><br />
efterfølgende mistrivsel <strong>og</strong> voldsom dødelighed. Blodprøver viste tydelig smitte <strong>af</strong> såel AE som IB.<br />
Det bør nævnes, at første forsøgshold (vaccinerede dyr) ikke blev påvirket, men ufortrødent<br />
fortsatte lægningen. Efter 3 måneder konkluderedes, at resultaterne var misvisende angående<br />
Hellevadhønen <strong>og</strong> samtidig en økonomisk belastning for bedriften. Holdet blev sat ud <strong>og</strong> huset<br />
genetableret som opdrætshus.<br />
14
Coccidiose <strong>og</strong> koralalgekalk<br />
I opdrættet er der en enkelt gang konstateret coccidiose med efterfølgende tarmbrand. Dette blev<br />
medicinsk behandlet. I de efterfølgende hold har koralalgekalk været anvendt som forebyggende<br />
middel med stort held. Ved blot antydning <strong>af</strong> problemer, så som blodpletter i gødning eller snavsede<br />
klør, bliver der strøet koralalgekalk i et tyndt lag i strøelsen. Allerede efter tre dage ses en tydelig<br />
effekt. Under alle omstændigheder fjernes skrantende dyr, da de som regel vil være for svage <strong>til</strong> at<br />
klare sig i flokken.<br />
Hvidløg<br />
Et anden væsentlig sygdomsforebyggende medikament ud over koralalgekalk er hvidløg, som<br />
anvendes som kur i tre <strong>til</strong> fire dage ved antydning <strong>af</strong> trivselsproblemer. Hvidløg indtages nærmest<br />
som slik <strong>af</strong> både høns <strong>og</strong> kyllinger. Andre helbredende urter kan sikkert anvendes på samme måde.<br />
De første dage indrammes kyllingemødrene med læskærme Eget foto<br />
Temperaturtræning<br />
Et element i opdrættet, der er karakteristisk for min metode, er den temperaturtræning , der foregår<br />
allerede fra starten ved brugen <strong>af</strong> kyllingemødre i et koldt hus. Kyllingerne skal finde fra varmen ud<br />
i kulden efter mad <strong>og</strong> vand <strong>og</strong> <strong>til</strong>bage igen <strong>til</strong> hvile <strong>og</strong> varme. Ved temperaturer under 10 grader i<br />
huset, når kyllingerne er små, bevæger de sig d<strong>og</strong> for lidt. I korte perioder er dette ikke n<strong>og</strong>et<br />
problem, men det må ikke vare ved i dagevis, da de <strong>og</strong>så vil æde for lidt. Da må husene <strong>til</strong>føres<br />
ekstra varme. Kun ved opdræt i marts har det været nødvendigt. Kyllingemødrene er<br />
termostatsstyrede med varme uden lys. Forsøg med griselamper med henholdsvis røde lamper <strong>og</strong><br />
Elsteinpærer uden lys viser, at kyllingerne hviler bedst i mørke.<br />
15
Grovfoderets betydning<br />
Allerede når kyllingerne er en uge gamle får grovfoderet en betydning. Grønt <strong>og</strong> især grønkål ædes<br />
gerne <strong>og</strong> ud over den ernæringsmæssige værdi giver det anledning <strong>til</strong> aktivitet. En endnu vigtigere<br />
del er stimuleringen <strong>af</strong> fordøjelsessystemet, herunder gæringen i blindtarmene. Rå kartofler<br />
kombineret med <strong>af</strong>græsning i løbegården har været en udmærket kombination for høns <strong>og</strong> de større<br />
kyllinger.<br />
Formodentligt har temperaturtræningen sammen med groft <strong>og</strong> alsidigt foder en stor betydning for<br />
stimuleringen <strong>af</strong>kyllingernes immunsystem.<br />
Litteratur<br />
Charlotte Frantzen: Foderstofteknol<strong>og</strong>iens indflydelse på foderblandingernes biol<strong>og</strong>iske værdi.<br />
København 1995<br />
Anders Holst Jensen: Forskellige metoder <strong>til</strong> opnåelse <strong>af</strong> 2 læggeperioder hos æglæggere.<br />
Frederiksberg 1976<br />
J. Friis Jensen et al: Fjerkræavl <strong>og</strong> fjerkræhold.<br />
København 1989<br />
Jørgen Liljensøe: Den store hønseb<strong>og</strong>.<br />
København 1996<br />
Flemming Schiøtte: Det rimelige hønsehold.<br />
Serritslev 1983<br />
K.A. Bondorff et al: Den nye landmandsb<strong>og</strong>.<br />
København 1941<br />
16