Usikkerheder ved klimascenarier - LandbrugsInfo

More documents

Recommendations

Info

4 Usikkerheder ved klimascenarier samtidig, at temperaturstigningen i første halvdel af det tyvende århundrede i mindre grad er menneskeskabt: ”…a substantial fraction of the early 20th-century change was contributed by naturally occurring influences including solar radiation changes, volcanism and natural variability” (Ref. 41). Ikke mindst fremlægger IPCC i deres 2007 rapport nogle fremtidsscenarier for klimaet 100 år ud i fremtiden, hvor deres bud på en global stigning i temperaturen ligger mellem ca. 1 til 6 o C (inkl. usikkerhedsinterval) i forhold til middeltemperaturen for 1980 til 1999. The Intergovernmental Panel of Climate Change er et organ for vurdering af klimaændringer, som blev oprettet af FN's Miljøprogram (UNEP) og World Meteorological Organization (WMO). IPCC er dels et videnskabeligt organ. Den gennemgår og vurderer de seneste videnskabelige, tekniske og socioøkonomiske oplysninger produceret på verdensplan, der er relevante for forståelsen af klimaændringer. Det foretager ikke nogen forskning, ligesom det heller ikke overvåger klima-relaterede data eller parametre. IPCC er også et regeringsorgan, og det er åbent for alle medlemslande af FN og WMO. Regeringer er involveret i IPCC's arbejde, og de kan deltage i reviewprocessen og i IPCC's plenarmøder, hvor de vigtigste beslutninger om IPCC arbejdsprogrammer tages, og rapporter accepteres, vedtages og godkendes. (Kilde: IPCC) De globale prognoser ligger til grund for de regionale vurderinger, som er foretaget for Danmark, og Danmarks Meteorologiske Institut, DMI vurderer, at for Danmark betyder disse globale ændringer bl.a., at den årlige middeltemperatur stiger 0,7-4,6 o C, at der sker moderat stigning i vinternedbøren og formentlig et mindre fald i sommernedbøren, en tendens til flere episoder med meget kraftig nedbør især om efteråret, og at størrelsen af den kraftigste dagnedbør vil stige med 20% eller mere. Og ikke mindst vil der være en øget risiko for tørke i vækstsæsonen. Faktum er, at det danske klima afhænger af den globale klimaudvikling, hvorfor det er relevant at kigge på de globale klimaforudsigelser for at forstå usikkerhederne ved klimaprognoserne for Danmark. Følgende punkter vurderes at være centrale i forhold til at vurdere usikkerheden ved forudsigelserne af klimaet globalt og for Danmark. • Hvor stor er den naturlige temperaturvariation? • Er de sidste 50 til 100 års temperaturstigning usædvanlig? • Hvor godt er de såkaldte ”feedback-processer” forstået? • Hvor godt er de globale klimamodeller kalibrerede og validerede? • Findes der vigtige klimaprocesser, som endnu ikke er forstået og inddraget i klimamodellerne? • Hvor godt er de regionale klimamodeller kalibrerede og validerede?
Temperaturvariationer Temperaturvariationer globalt 5 Usikkerheder ved klimascenarier Indsigt i fortidens temperatursvingninger er essentielle for at forstå, hvilke temperatursvinger der kan forventes i fremtiden, og især i forhold til at vurdere i hvilken grad de seneste 50-100 års temperaturstigning er usædvanlige eller forventelige. Temperatur – målt med termometre Siden midten eller slutningen af 1800-tallet fås efterhånden så stor dækning af målinger globalt, at det er muligt at sammenstykke en global tidsserie. Det er dog ikke nogen hel nem øvelse, for gennem de godt hundrede år er måleinstrumenter ændret, målestationer kan være flyttet, fjernet og nye kan være kommet til, eller omgivelser kan være ændret (Ref. 46, Ref. 47, Ref. 48). I sidst nævnte tilfælde er problemet ofte at byerne er vokset og har ændret omgivelser, således at målestationer placeret i landlige omgivelser i begyndelsen af forrige århundrede i dag kan være placeret mellem asfalt og bygninger (kaldet Urban Heat Island - UHI). Vanddamp har endvidere stor betydning for opgørelse af varme, og udeladelsen af denne parameter medvirker yderligere til usikkerhed ved opgørelsen af temperaturserierne (Ref. 44, Ref. 45, Ref. 46). Tilsvarende vil der være betydelige usikkerheder i, hvorledes også temperaturen over oceanerne gennem de sidste hundrede år er blevet målt (Ref. 46), og selve homogeniseringen af overfladedata til globale tidsserier rapporteres at indeholde betydelig usikkerhed (Ref. 46, Ref. 49). Trods alle de nævnte usikkerheder er flere forskningscentre kommet med bud på tidsserier. Den viste tidsserie på Figur 1 er fra National Climatic Data Center (NCDC), USA, og dertil kommer GISS serien fra NASA, USA, og endelig HadCRUT, som er fra Hadley Centre for Climate Prediction and Research og the University of East Anglia's Climatic Research Unit (CRU), UK, som IPCC anvender i deres rapporter. Værd at bemærke på Figur 1 er dels, at temperaturen tilsyneladende er stagneret gennem de sidste 7-10 år, samt at temperaturstigningen gennem det tyvende århundrede ikke er sket med en ligefrem korrelation til CO2-udledningen til atmosfæren. Fra ca. 1910 til 1945 er temperaturstigningen næsten af sammen størrelsesorden som stigningen fra 70’erne til starten af 2000, men den første stigning skete med en betydelig lavere CO2-udledning end den seneste stigning, hvilket indikerer, at naturlige klimavariationer spiller en rolle. Endvidere fremgår det af figuren, at det alene er for perioden fra sidst i 70’erne til starten af 2000, at der egentligt er tale om en god korrelation mellem temperatur og CO2. Spørgsmålet er naturligvis, om dette skyldes en ”forsinkelse” i systemet – dette er stadig til diskussion. Faktum er imidlertid, at det er for denne periode, at de globale modeller er godt kalibreret, mens det kniber for de andre perioder (mere om kalibrering side 15).
Page 1 and 2: Usikkerheder ved klimascenarier Glo
Page 3: Indledning 3 Usikkerheder ved kli
Page 7 and 8: 7 Usikkerheder ved klimascenarier
Page 15 and 16: Globale klimaforudsigelser 15 Usi
Page 25 and 26: Regional klimamodel 25 Usikkerhed
Page 33: 33 Usikkerheder ved klimascenarier

Usikkerheder ved klimascenarier - LandbrugsInfo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?