Organisering af høst og afsætning af biomasse fra ... - LandbrugsInfo
Organisering af høst og afsætning af biomasse fra ... - LandbrugsInfo
Organisering af høst og afsætning af biomasse fra ... - LandbrugsInfo
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
TEMA: NATUR<br />
76<br />
Anvendelse <strong>af</strong> <strong>biomasse</strong> <strong>fra</strong> engarealer<br />
<strong>Organisering</strong> <strong>af</strong> <strong>høst</strong> <strong>og</strong> <strong>af</strong>sætning <strong>af</strong><br />
<strong>biomasse</strong> <strong>fra</strong> engarealer<br />
Med bi<strong>og</strong>as <strong>og</strong> økol<strong>og</strong>i som omdrejningspunkt er der forretning i at <strong>høst</strong>e <strong>biomasse</strong> <strong>fra</strong> engarealer.<br />
Kombineret med halm <strong>og</strong> kløvergræs kan enggræs konkurrere med majs som råvare til<br />
bi<strong>og</strong>as. Når engene <strong>høst</strong>es til bi<strong>og</strong>as, <strong>høst</strong>er vi samtidig en række sidegevinster i form <strong>af</strong> mere<br />
gødning til de økol<strong>og</strong>iske landmænd, naturpleje i ådalene <strong>og</strong> potentielt mindre næringsstofbelastning<br />
<strong>af</strong> vandmiljøet. Ådalene bliver igen produktive <strong>og</strong> bidrager til at producere grøn energi<br />
<strong>og</strong> skabe nye arbejdsplader.<br />
Økol<strong>og</strong>ichef Thomas Vang Jørgensen<br />
LMO<br />
tvj@lmo.dk<br />
Erfaringer <strong>fra</strong> BIOM-projektet<br />
i Nørreådalen<br />
Siden 2009 har lodsejere,<br />
økol<strong>og</strong>iske landmænd, Aarhus<br />
Universitet, AgroTech, Natur<br />
<strong>og</strong> Landbrug, samt LMO arbejdet<br />
sammen om at udvikle en<br />
bæredygtig forretningsmodel<br />
for at udnytte enggræs til bi<strong>og</strong>asproduktion.<br />
Vi har arbejdet i<br />
Nørreådalen, der ligger mellem<br />
Randers <strong>og</strong> Viborg. Her har vi<br />
udviklet metoder til <strong>høst</strong>, bjærgning<br />
<strong>og</strong> lagring <strong>af</strong> enggræs, som<br />
gør <strong>biomasse</strong>n konkurrencedygtig<br />
med majs som råvare til<br />
produktion <strong>af</strong> bi<strong>og</strong>as. Enggræs<br />
har et mindre ”gasindhold” end<br />
majs, men vores indledende undersøgelser<br />
viste, at ved en pris<br />
på 0,52 kr. pr. kg tørstof, er enggræs<br />
konkurrencedygtig med<br />
majs. Med en målrettet indsats<br />
er det lykkedes at reducere omkostningerne<br />
til at <strong>høst</strong>e, bjærge,<br />
transportere <strong>og</strong> lagre <strong>biomasse</strong>n<br />
<strong>fra</strong> engene i Nørreådalen. I 2010<br />
kostede det i gennemsnit 0,71<br />
kr. pr. kg at <strong>høst</strong>e et kg tørstof<br />
i enggræs. I 2011 kostede det<br />
gennemsnitligt 0,54 kr. pr. kg,<br />
302<br />
<strong>og</strong> i 2012 er det lykkedes at få<br />
prisen endnu længere ned.<br />
I 2011 blev der <strong>høst</strong>et eng<strong>biomasse</strong><br />
på 80 ha i Nørreådalen,<br />
<strong>og</strong> prisen varierede <strong>fra</strong> 0,41<br />
kr. pr. kg TS til 0,64 kr. pr. kg<br />
TS. Prisforskellene hang nøje<br />
sammen med transport<strong>af</strong>stand<br />
til bi<strong>og</strong>asanlægget, arealets farbarhed,<br />
<strong>og</strong> hvor nemt det er at<br />
komme til <strong>og</strong> <strong>fra</strong> arealet. Hertil<br />
skal lægges lagringsomkostninger<br />
på op til 0,08 kr. pr. kg TS.<br />
Følgende faktorer er væsentlige<br />
for at gøre enggræs til en<br />
konkurrencedygtig råvare.<br />
● Brug traditionelt udstyr, med<br />
lav vægt, <strong>og</strong> høj kapacitet til<br />
<strong>høst</strong> <strong>af</strong> græs. Bugseret eller<br />
butterfly skårlægger - rive -<br />
rundballepresser med snitter.<br />
● Få kendskab til arealernes<br />
farbarhed. Meget våde arealer,<br />
som kræver specialudrustning,<br />
er p.t. for dyre at<br />
<strong>høst</strong>e.<br />
● Høst et enkelt - meget stort<br />
<strong>og</strong> meget tørt - slæt enggræs.<br />
Gerne 80-85% tørstof.<br />
Det giver maksimal mængde<br />
værdistof <strong>og</strong> minimal mængde<br />
vand (fyld). Men det kræver,<br />
at bi<strong>og</strong>asanlægget kan<br />
håndtere råvarer med meget<br />
højt tørstofindhold. I projektet<br />
har vi brugt extrudering<br />
som forbehandling. Extrudering<br />
gør det muligt at arbejde<br />
med høje tørstofprocenter <strong>og</strong><br />
tungt omsætteligt plantemateriale.<br />
● Rundballerne skal være så<br />
Tabel 1. Udbytte <strong>og</strong> omkostning på 1 hektar enggræs til bi<strong>og</strong>as. (12,5 km transport).<br />
(Kilder: LMO, Aarhus Universitet <strong>og</strong> Natur & Landbrug).<br />
Græs/<strong>biomasse</strong><br />
3,9 T tørstof<br />
(TS)<br />
Bi<strong>og</strong>as/<br />
energi<br />
Kvælstof Fosfor Kalium Høst <strong>og</strong> transport<br />
koster<br />
7400 Kwh 63-151 kg 4-23 kg 11-43 kg<br />
2067 kr./ha<br />
(0,53 kr./kg TS)*<br />
* Beregninger foretaget ved Aarhus Universitet viser, at enggræs må koste op til 0,52 kr. pr.<br />
kilo tørstof (leveret på bi<strong>og</strong>asanlæg), så er det konkurrencedygtigt med bi<strong>og</strong>asmajs til 0,85<br />
kr. pr. kilo tørstof.<br />
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
store som muligt for at maksimere<br />
mængden <strong>af</strong> bjærget<br />
værdistof pr. transport.<br />
● Biomassen skal transporteres<br />
direkte <strong>fra</strong> eng til bi<strong>og</strong>asanlæg<br />
uden mellemlagre for at<br />
undgå omkostninger til omlæsning.<br />
Økol<strong>og</strong>er har dannet LeverandørselskabetNørreådalen<br />
for at drive forretningen<br />
videre<br />
Energiproduktionen <strong>fra</strong> 1 ha<br />
enggræs svarer n<strong>og</strong>enlunde til<br />
det årlige forbrug i en familie<br />
på 5 personer. Indtægterne ved<br />
at sælge enggræs til bi<strong>og</strong>as kan<br />
kun lige dække omkostningerne<br />
til <strong>høst</strong> <strong>og</strong> transport, men de næringsstoffer,<br />
som <strong>høst</strong>es i eng-<br />
ene, er gratis. Økol<strong>og</strong>er er interesserede<br />
i at købe disse næringsstoffer<br />
<strong>og</strong> vil gerne <strong>af</strong>tage<br />
den <strong>af</strong>gassede <strong>biomasse</strong>. Især i<br />
områder hvor der er begrænsede<br />
mængder husdyrgødning til rådighed,<br />
sådan som det er tilfældet<br />
omkring Nørreådalen. Her<br />
har økol<strong>og</strong>iske planteavlere,<br />
grønsags- <strong>og</strong> husdyrproducenter<br />
dannet leverandørselskabet<br />
Nørreådalen BIOM-amba, med<br />
det formål at <strong>høst</strong>e <strong>og</strong> sælge <strong>biomasse</strong><br />
<strong>fra</strong> Nørreådalen til bi<strong>og</strong>asanlægget<br />
ved AU-Foulum <strong>og</strong><br />
<strong>af</strong>sætte den <strong>af</strong>gassede <strong>biomasse</strong><br />
(gødning) til andelshavere i selskabet.<br />
Rundballer. Foto: Søren Ugilt Larsen, Agro-<br />
Tech.<br />
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk<br />
TEMA: NATUR<br />
Anvendelse <strong>af</strong> <strong>biomasse</strong> <strong>fra</strong> engarealer<br />
Skårlægger. Foto: Thomas Vang Jørgensen, LMO.<br />
Selskabet <strong>høst</strong>er i 2012 <strong>og</strong><br />
fremover græs til bi<strong>og</strong>as på engene<br />
langs Nørreåen. Ud over<br />
enggræs leverer selskabet husdyrgødning,<br />
økol<strong>og</strong>isk kløvergræs,<br />
økohalm <strong>og</strong> økol<strong>og</strong>isk<br />
grønsags<strong>af</strong>fald, som bidrager<br />
positivt til forretningen. Samtidig<br />
har leverandørselskabet forpligtet<br />
sig til at <strong>af</strong>tage den <strong>af</strong>gassede<br />
<strong>biomasse</strong>. Prisen er endnu<br />
ikke fastsat, men den <strong>af</strong>gassede<br />
<strong>biomasse</strong> har en stor værdi som<br />
gødning hos økol<strong>og</strong>erne. Så det<br />
forventes, at den kan sælges til<br />
en pris, som giver et positivt<br />
bidrag til leverandørselskabets<br />
økonomi.<br />
Ved at kombinere flere forskellige<br />
indtægtskilder er det<br />
lykkedes leverandørselskabet at<br />
skabe en sund forretning, selvom<br />
enggræsset isoleret set kun<br />
lige løber rundt. Dermed er der<br />
basis for, at enggræsset <strong>og</strong>så<br />
bliver <strong>høst</strong>et i årene fremover.<br />
Det giver en række positive effekter<br />
i Nørreådalen. Det åbne<br />
landskab bevares. Floraens <strong>og</strong><br />
faunaens trivsel forbedres. Næringsstoffer,<br />
som potentielt kunne<br />
havne i vandmiljøet, <strong>høst</strong>es<br />
<strong>og</strong> genbruges som gødning.<br />
Litteratur<br />
BioM-evauleringsrapport Marginale<br />
jorder se www.biomkask.eu.<br />
Udviklingsprojekt<br />
finansieret <strong>af</strong> EU’s Kattegat-<br />
Skagarak regionalfond <strong>og</strong><br />
Region Midt.<br />
Biomasse<strong>høst</strong> til fremme <strong>af</strong> natur<br />
<strong>og</strong> miljø i engarealer. Slut-<br />
rapport Natur <strong>og</strong> Miljøprojekt<br />
finansieret <strong>af</strong> midler <strong>fra</strong><br />
EU <strong>og</strong> NaturErhvervstyrelsen.<br />
■<br />
303<br />
76
Change language