Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til slæt - LandbrugsInfo

Dyrkningsvejledning
Græs og kløvergræs til slæt
Produktionsmål
Produktionsmålet ved slæt er at nå et højt udbytte af tørstof pr. slæt, og en høj fordøjelighed, svarende
til 1,1 - 1,3 kg tørstof pr. FE afhængig af strukturbehov i den samlede foderration. På sædskifte
arealer skal slætudbyttet være over 7.500 FE pr. kg og gerne højere.
De primære produktionsområder for græs til slæt er:
• sædskiftearealer, hvor produktion af slætgræs kan gennemføres med stor effektivitet.
• varige græsarealer med lav alternativ værdi
• afgræsningsarealer, hvor græsproduktion skal reguleres.
I områder, hvor grundvandskvaliteten ønskes sikret mod nedsivning af kvælstof eller plantebeskyttelsesmidler,
kan græs være med til at sikre disse kvaliteter, når græsset udnyttes ved slæt eller
ved slæt og afgræsning.
Sædskifte
I kuperet terræn og på let sandjord virker græs dæmpende på vand- og vinderosion, ligesom
græsbevokset jord begrænser udvaskning af næringsstoffer. Græsmarkerne virker sanerende på
andre afgrøders sygdomme, og forbedrer jordstrukturen. Meget organisk materiale i jorden efter
græs og kløvergræs øger dog risikoen for angreb af rodfiltsvamp i kartofler og gulerødder. Flere
års græsdyrkning opformerer smelderlarver og stankelben kan lægge æg i græsset. På arealer
med sædskiftegræs bør græs til slæt ikke ligge længere end 1-2 år, hvis udbyttet skal være højt.
Sorter og arter
Se dyrkningsvejledningen ”Udlæg af græs og kløvergræs”.
Kravet til slætgræs er, at det skal kunne fortørre hurtigt, og at det skal have en opret vækst, som
kan give et letfordøjeligt og strukturrigt foder. Derfor er sorter af diploid tidlig alm. rajgræs, hybrid
rajgræs, rajsvingel evt. i blanding med hundegræs af slættypen, og rødkløver samt storbladet
hvidkløver velegnede.
Plantebestand
Til slæt er målet en relativ tæt og ensartet bestand af græs. Er der ønske om at spare ved kvælstofgødskning,
er iblanding af kløver nødvendig. Til slæt bør der minimum være 20 græsmarksplanter
pr. m sårække.
Slætstrategi
På god agerjord er det ofte nødvendigt at gennemføre 4 slæt årligt på rene slætmarker for at
opretholde en høj foderværdi. I praksis bjærges ofte 40 pct. af græsudbyttet i ét stort første slæt.
Det er derfor nødvendigt, at græsset ved 1. slæt har en foderværdi, der passer ind i den planlagte
foderration. Ved slæt af græs er der tre forhold at tage hensyn til: Vejret, græssets foderværdi (kg
ts pr. FE) og tidspunkt for regulering af afgræsningsarealet, hvor afgræsning indgår i udnyttelse af
arealet.
Følgende strategi for slæt til ensilering kan anlægges, når der er udsigt til 2- 3 dags tørvejer:
A: Slæt udføres så der er kløvergræs til forsat afgræsning.
B: Slættidspunktet tilpasses vinterens foderration.
Fra 1,05 –1,15 kg ts pr. FE. På økologiske bedrifter og besætninger med en stor grovfoderandel.
Fra 1,15 – 1,25 kg ts pr. FE. Til besætninger med en middel stor grovfoderandel.
Fra 1,25 - 1,35 kg ts pr. FE Til besætninger med en lille grovfoderandel.
2002

Det optimale slættidspunkt kan fastlægges - ved bedømmelse i marken eller ved hjælp af en
afgrødeanalyse. Ved bedømmelse i marken skal man i 1. slæt se på græssets udviklingstrin.
En middelhøj foderværdi opnås:
− i tidlig alm. rajgræs og ital. rajgræs, når ca. 2/3 af akset er synligt
− i middeltidlig alm. rajgræs, når ca. ½ af akset netop er synligt
− i sildig alm. rajgræs, når ca. 1/3 af akset er synligt.
NIR-analysemetoden (standard 8) er en særdeles velegnet metode. Her bestemmes tørstof, sukker,
træstof, råprotein samt FK af organisk stof. Ud fra disse oplysninger beregnes bl.a. kg tørstof
pr. FE. Henvend dig til dit planteavls- eller kvægbrugskontor. Resultatet kan fås dagen efter, at
laboratoriet har modtaget prøven, ved telefonisk henvendelse efter kl. 15.
Fig. 1 kan anvendes til at aflæse den forventede foderværdi i f.eks. rent rajgræs.
Indeholder blandingen hvidkløver, medfører det:
− at den tilsvarende foderværdi opnås på et senere tidspunkt
− ved at udsætte slættidspunktet ændrer fordøjeligheden sig mindre end i rent græs
− at udbyttetilvæksten er mindre end i kvælstofgødet græs.
Rødkløver er tungere fordøjelig end hvidkløver. FK-in vitro er ca. 3-5 enheder lavere. Ved at udsætte
slættidspunktet ændrer fordøjeligheden sig næsten som i alm. rajgræs.
Figur 1. Forventet foderværdi i alm. rajgræs med forskelligt indhold af hvidkløver.
Eksempel
på brug af figuren: En NIR-analyse af 1. slæt græs viser 1,10 kg tørstof pr. FE. På
figuren er der ca. 12 døgn mellem tidspunkterne for 1,10 og 1,30 kg tørstof pr. FE. Ønskes en
energiværdi på 1,30 kg tørstof pr. FE, kan dette forventes efter ca. 12 dage. Generelt er fordøjeligheden
i alm. rajgræs og hvidkløver næsten ens ved samme afgrødemængde.
Skårlægning
og forvejring
Målet ved forvejring er at undgå
saftafløb ved ensilering, minimere tabet på mark og i silo samt at
frembringe et kvalitetsprodukt af god ensilage. God ensilage har en svagt sødlig og krydret duft.
Farven er glinsende, lys til gulgrøn, afhængig af mælkesyregæringen, og energitabet er meget
begrænset.

Den ideelle behandling af græs på skår kan gennemføres således:
• Målet er en fortørringstid på 1 og maks. 2 døgn.
• skårlægningen påbegyndes, når morgenduggen er blæst væk. Derved
udnyttes hele dagen til
fortørring
• græsset afhøstes i 6-7 cm højde, når foderværdi og udbytte er i overensstemmelse med målet,
dvs. kg ts. pr. FE. Den laveste stubhøjde laves ved et lavt udbytteniveau, eller hvor der skal
afgræsses næste gang.
• afhøstning bør ske med et rent snit, og helst således at der er lidt grønne blade tilbage
• græsset bør stængelbrydes
(kløvergræs behandles skånsomt) under afhøstningen, således at
græsset fortørrer hurtigt
• skåret spredes på hele arealet i samme arbejdsgang som det høstes eller straks efter
• når den ønskede tørstofprocent
er opnået, rives græsset skånsomt sammen i et velformet skår
• til ensilering i markstak og silo er 30-35 pct. tørstof tilstrækkeligt
• til balleensilering skal tørstofprocenten være 45-50 pct.
• ved skårbehandling og opsamling af græs skal færdselsskader begrænses
mest muligt.
Tørstofmålinger
I græs, hvor der ønskes en rimelig sikker bestemmelse af tørstofprocenten, f.eks. ved balleensi-
lering eller før presning
af hø, kan man anvende mikrobølgeovn til en relativt sikker og hurtig bestemmelse.
Målingen foretages på følgende måde:
− der afvejes 100 g græs
− prøven sættes i ovnen ved fuld styrke i 4 minutter
− prøven vejes
− fortørring og vejning af prøver fortsætter, indtil der ikke længere konstateres vægtsvind.
Den resterende del af prøven svarer til tørstofprocenten.
Vigtigt:
For
ikke at ødelægge ovnen eller for at forhindre antændelse af materialet, når vandet er tørret
væk, sættes
en kop vand i mikroovnen ved siden af prøven.
Gødskning
Tilførsel
af gylle og ajle. En del kvælstof og kalium kan på slætarealer erstattes med indholdet i
ajle. Derimod bør gylle kun bruges til græsmarker forud for slæt (aldrig forud for staldfodring). Den
bedste kvælstofvirkning opnås, hvis gyllen nedfældes (8 cm), eller hvis det regner under og efter
udbringningen. Den bedste udnyttelse opnås, når velomrørt gylle køres ud i det tidlige forår eller
på kort stub, i en mængde på 15-25 t pr. ha. Der må ikke køres på blød bund, på snelag eller i
perioder med barfrost og frossen jord. Græsmarker og udlæg, der skal overvintre, gødes ikke med
kvælstof efter ca. 1. september.
Hovedprincipper for tildeling af kvælstof:
1 . Ved slæt tilføres den største kvælstofmængde til første slæt, hvor græssets produktionsevne
er størst. De senere slæt har tendens til at blive proteinrige.
2 . Ved afgræsning og staldfodring tilføres moderate men lige store mængder kvælstof ad
gangen.
Fosfor og kalium. Tilførslen af fosfor og kalium afpasses efter benyttelse og jordens indhold.
Kalium fordeles
gennem vækstperioden. Ved lavere kaliumtal tilføres mere kalium til afgræsning,
og især til slæt. Ved højere kaliumtal undlades kaliumtilførsel i foråret og tildeles i stedet efter 1.
slæt eller undlades helt.
Svovl. Tilførsel af svovl sikrer en god kvælstofudnyttelse og en god kvalitet. Derfor bør en svovlholdig
kvælstofgødning, der har et N/S-forhold på 6-10, anvendes.
Magnesium. Græssets magnesiumforsyning søges primært sikret ved at anvende magnesiumkalk.

Gødningstilførsel til slætgræs. Kvælstofbehovet skal dog altid fastsættes under hensyntagen til,
at ejendommens kvælstofkvote overholdes.
Procent
kløver
Kvælstof (rent græs)
0-10
11-30
31-50
51-75
o ver 75
Fosfor (P) *) (Pt 2-4)
Kalium (K) *) (Kt 7-10)
FE/ha
9.000
9.000
8.500
8.000
7.000
6.000
*) Ved middel fosfor- og kaliumtal og ved det angivne udbytte.
Kg N/ha
400
350
300
250
115
0
Kg N/FE
+/- 0,02
+/- 0,02
+/- 0,02
+/- 0,02
+/- 0,02
-
40 kg P/ha
250 kg K/ha
Tromling
og hegning
Mens jorden endnu i foråret
er tilpas blød, tromles græsmarkerne med en svær tromle, så sten og
lignende bringes ned i niveau med jordoverfladen. Indhegning af afgræsningsmarkerne sker også
lettest i det tidlige forår, mens jorden endnu er blød.
Ukrudtsbekæmpelse
og sygdomme
Der er normalt ikke behov for at gennemføre
bekæmpelse af ukrudt eller sygdomme.
Skadedyr
Fritfluer kan angribe græs i 1½-2-bladstadiet. Bekæmpelse i etableret sædskiftegræs er normalt
ikke aktuel.
Bladrandbiller
kan i stor mængde komme tilflyvende eller indvandre til kløvergræs fra naboarealer
med ærter, når den nye generation kommer frem i juli-august. Da kløveren normalt er godt
udviklet, skal der meget kraftige angreb til, før bekæmpelse med et pyrethroid er aktuel.
Stankelbenlarver kan optræde ondartet i rent græs efter år med varme, tørre vejrforhold
i juli-
august fulgt af fugtige forhold i september. Bekæmpelse udføres med dimethoat i oktober, hvis
angrebet overstiger ca. 300 larver pr. m
kelte år især på let jord udtynde græsbestanden. Æglægning sker i
2 . Om foråret i april kan bekæmpelse forsøges, men
effekten bliver ofte for svag.
Løvsnudebillens larve kan en
maj og juni, men skaden bemærkes først fra august. Bekæmpelse er ikke mulig.
Anvendelsesområder
Slæt-afgræsning bruges til regulering af græsproduktion på afgræsningsarealer, og hvor 1. slæt
bjærges ved ensilering eller bruges til staldfoder. Se dyrkningsvejledningen ”Græs og kløvergræs
til afgræsning”. Staldfodring er opfodring af frisk græs på stald. Det kan kombineres med
halvdøgnsafgræsning. Det kan være svært at opretholde en jævn foderforsyning med græs af
ensartet kvalitet i overvintrende græs.
Ensileringsslæt giver mulighed for en meget ensartet fodring. Er foderværdien høj, kan det
anvendes som eneste grovfoder i vinterperioden. I kombination med billig korn, majs og helsæd,
er græsensilage et særdeles godt foderemne. 2-3 FE græsensilage pr. ko pr. dag er minimum i
vinterperioden og giver en god foderration. De første store slæt bjærges med finsnitter eller
snittevogn. Slæt på mindre arealer. Den sidste regulering af afgræsningsarealet kan med fordel
bjærges i Wrap-baller.
Græs til grøntørring. Hvor
der produceres grønmel, grønpiller og cobs med et højt protein- og
karotinindhold. For at forbedre produktkvaliteten har kunsttørringsindustrien indgået aftale om
kvalitetsnormer.
Kvalitetsnormer
til græsprodukter (græs og kløvergræs)
Kvalitetsinddeling Frdøjelighed
Ekstra
Plus
Standard
1) ukorrigeret
EFOS 1)
min. 78
72-77,9
66 – 71,9
Aske pct.

Høslæt, hvor der produceres stråfoder, er normalt tungt fordøjeligt og anvendes derfor fortrinsvis
til småkalve, ammekøer, heste, får og geder. Høslæt er mindre egnet til regulering af
græsproduktion på afgræsningsarealer, og bør derfor ske på ekstensive arealer.
Forårstjek
og –pleje
Marts/april: Overvintring
af græs og plantebestand kontrolleres.
Er der mindre pletter med græs, som er ødelagt af Fusarium, fjernes græsset med harve eller
strigle, og der isås nyt græs meget tidligt. Er der større partier, hvor græsset er dødt, pløjes det
om og omlægges på ny.
Medens jorden endnu er
tilpas blød, tromles græsmarken med en svær tromle, så sten og
lignende bringes ned i niveau med jordoverfladen.
Pleje
i efteråret
Slættidspunkt: Planternes
overvintringsevne afhænger bl.a. af deres indhold af let opløselige
sukkerstoffer i rod og blade. Det er derfor risikabelt at gennemføre slæt umiddelbart før, vinteren
sætter ind. Det sidste slæt bør ikke ensileres senere, end at græsset kan nå at sætte nye skud.
Normalt er det i sidste halvdel af oktober. Efter slæt bør græsset efterlades med mindst 2-3
grønne bladstykker.
Kalium er med til at sikre en god overvintring. På arealer, hvor der er fjernes store udbytter ved
slæt, skal kaliumforsyningen være i orden inden vinteren. Som hovedregel fjernes der 30 kg
kalium på 1.000 FE græs til slæt. En supplering skal ske inden begyndelsen af oktober.