Kronisk respirationsinsufficiens som følge af neuromuskulære lidelser

Efterfølgende vil disse patienter blive fulgt med ambulant kontrol en til tre gange
årligt til maske- og maskinjusteringer, samtaler, kontrolundersøgelser, ambulante
vurderinger uden monitorering, udlevering af reservedele i form af filtre, maske og
slanger etc.
Der er for så vidt angår den konkrete hidtidige organisatoriske tilrettelæggelse nogle
mindre forskelle mellem RCØ og RCV.
4.3 Behandling i eget hjem
Behandlingen ved hjælpere i eget hjem er en fortsættelse af den højtspecialiserede
sygehusbehandling. Det er således de ansvarlige læger på centrene, der har det
sundhedsfaglige ansvar for behandlingen. Behandlingen er lægeforbeholdt virksomhed
som lægerne kan delegere til hjælperne (medhjælp). Det sundhedsfaglige
ansvar ved brug af medhjælp omfatter udvælgelse og instruktion af og tilsyn med
respirationshjælperne. Det er respirationscentrenes læger, der skal sikre at hjælperne
har de fornødne kvalifikationer, herunder sikre at de er oplært. Respirationscentrenes
læger skal også vurdere patientens behov for respirationsbehandling, herunder
omfanget af timer, ligesom det er respirationscentrenes ansvar at sørge for
hjælpernes oplæring.
De patienter, der behandles i eget hjem vil have behov for et hjælperhold, som typisk
består af ca. 6-8 personer, som har fået en længerevarende grundig og helt
konkret oplæring ved centrene til netop at kunne varetage opgaverne vedr. den enkelte
konkrete patient. Det vil afhængig af patientens tilstand og behov mv. i øvrigt
normalt være hensigtsmæssigt, hvis de samme personer også kan varetager BPA-
(borgerstyret personlig assistance) opgaverne og evt. andre plejemæssige opgaver
eller praktiske opgaver.
Behandling af kronisk respirationsinsufficiens 19 / 71