Notat - Sundhedsstyrelsen

5 Opsummering af eksperternes vurdering
af udviklingen i relation til vurderingerne
og konklusionerne i redegørelsen
af 1991 og retningslinierne af
4. august 1993
Af Sundhedsstyrelsens overordnede samlede vurdering i 1991-1993 vedrørende epilepsikirurgi
fremgår bl.a. som beskrevet tidligere:
• at epilepsikirurgi befandt sig i en udviklingsfase med en række uløste problemer,
• at medicinske behandlingsmetoder principielt bør foretrækkes frem for kirurgiske
behandlingsmetoder, som omfatter irreversible indgreb i hjernen,
• at der i tolkningen af foreliggende hovedsageligt udenlandsk publicerede resultater
var en række væsentlige problemer vedrørende selektion af patienter,
præoperativt undersøgelsesprogram, operativ teknik, vurderingskriterier for
succes og postoperativ opfølgning,
• at der i den forbindelse savnedes bredere vurderinger end blot anfaldshyppighed,
samtidig med at det understreges, at de få opgørelser, der fandtes med sådanne
bredere vurderinger fremhæver den nøje sammenhæng mellem anfaldsfrihed
og bedre social tilpasning,
• at der var rejst væsentlige spørgsmål om langtidsvirkning, forekomst af postoperative
psykoser, verbal og non-verbal kommunikationsevne samt psykosociale
problemer efter operation, og at disse spørgsmål ikke var ganske afklarede.
I relation hertil konstaterer ekspertgruppen på baggrund af udviklingen i den forløbne
tid:
Der foreligger i dag et bedre erfaringsgrundlag for at kunne individualisere prognosen.
Det vides således i høj grad, hvilke deficits de forskellige patientkategorier er i
risiko for, og dette indgår i den præoperative rådgivning og orientering af patient og
pårørende samt i vurderingen af, om operationstilbud bør gives.
Det gælder stadig, at medicinske behandlingsmetoder principielt bør foretrækkes
frem for kirurgiske behandlingsmetoder
Vedrørende de følgende vurderinger fra redegørelsen konstaterer ekspertgruppen, at
udsagnene fortsat er korrekte (med de i kursiv fremhævede minimale korrektioner),
men eksperterne finder det vigtigt tydeligere at fremhæve og understrege de gode resultater
for de relevante patienter.
• At der blandt det samlede antal epilepsipatienter findes en lille gruppe med alvorlig
og svær epilepsi som ikke kan behandles effektivt med medicin, og som
har en dårlig prognose.
29