Hornbæk Idrætsforening Hornbæk Idrætsforening - 3100.dk

NYT
FRA
Hornbæk Kirke & Sogn
Kirkeåret
Af sognepræst Kristian Hein
Vi er netop gået ind i et nyt kirkeår. Man har lavet
sådan en kirkelig kalender fordi man vil holde de
vigtigste begivenheder i kristendommen fast.
Kirkeåret giver de kristnes liv en bestemt rytme.
Uden en sådan kalender, ville kirkelivet blive kaotisk
og tilfældig. Man ville ikke kunne skelne
mellem højtider og hverdage. Derfor skal de forskellige
store begivenheder fikseres og fejres.
Hvor samfundet altså har sin kalender og sin tidsforståelse,
der starter nytårsdag den 1. januar, så
har også kirken sin kalender og sin tidsforståelse.
Kirkens kalender er bygget helt anderledes op
end samfundets.
I kirkeåret udfolder det store kristne frelsesdrama
sig.
Kirkeåret begynder 1. søndag i advent. Advent
betyder: at vente på noget der skal komme. Det
vil sige, at man første søndag i advent går ind i en
tid, hvor man venter på, at noget skal komme.
Nemlig julen. Jesu Kristi fødsel.
Julen er uden sammenligning den fest, som i almindelige
menneskers bevidsthed er den største
fest i vores kirkeår. Og her fejrer vi at frelseren
bliver født og Gud dermed sender sit lys og sin
glæde ind i vores menneskelige verden.
Men julen har ikke altid været den største af vore
kristne fester. Nej, den første og i lang tid største
kristne fest var påsken. Meget tidligt i kirkens hi-
storie begyndte man at mindes Jesu død og
opstandelse ved en årlig påskefest. Og det gør vi
selvfølgelig stadigvæk, selvom påsken i popularitet
er rykket ned på andenpladsen efter julen.
Påsken er festen, hvor vi fejrer Jesu opstandelse
og dermed fejrer, at den Søn, som Gud lod føde
juledag, besejrede alle ondskabens magter, ja,
besejrede døden selv. Altsammen for at gøre det
klart for os, at Guds liv og kærlighed til mennesker
er større end alt andet, og at ingen ondskab,
ja, selv døden derfor ikke skal få endegyldig magt
over os.
I modsætning til julen, der jo altid fejres om aftenen
den 24. december, så ligger påsken ikke fast.
Udregningen af, hvornår det er påske er lidt af et
kunststykke. Påskesøndag fejres nemlig altid første
søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Derfor ligger påsken altså ikke helt fast,
men kan variere fra slutningen af marts til slutningen
af april.
Efter at vi i påsken har hørt om Jesu Kristi store
sejr over lidelsen og døden. Og efter, at vi i påsken
har fået forkyndt, at Guds liv og kærlighed
viste sig for os mennesker gennem de voldsomme
begivenheder i påskeugen, har vi fået lagt selve
fundamentet for evangeliet og for vores kristne
kirke fast.
Vi har fået et evangelisk
budskab at tro på
Men det er først i pinsen, som er den tredje, af de
store fester i kirkeåret, at evangeliets budskab
begynder at blive forkyndt og vi får grundlagt en
kirke, som vi kan få budskabet forkyndt i. Pinsen
er festen til minde om, at Helligånden kommer til
disciplene for at fortælle dem hvad de skal forkynde
om Jesus Kristus, der ikke længere er
iblandt dem, men som Kristi Himmelfartsdag
blev taget op til himlen til Gud.
Ja, vi hører altså om Guds glæde og kærlighed,
der kommer til vores verden i julen. Vi hører om,
hvordan denne glæde og kærlighed besejrer al
lidelse og død for vores skyld. For at ondskaben
og døden aldrig skal få bugt med os mennesker,
der hører Gud til. Og vi hører om, hvordan dette
glædelige budskab begyndte at blive forkyndt for
mennesker og startede den kristne kirke.
Det er indholdet af de tre store fester, der sammen
med alle de andre søndage danner kirkeårets
store fortælling om Gud og os.
Hornbæk Idrætsforening · December 2003 19