SOGNE BLAD - Trige-Ølsted fællesråd

More documents

Recommendations

Info

med hinanden. Otte narhvaler er alt for meget kød, selv til hundefoder. Alt for meget kød. Den ene hval var en gravid hun. Pattevorten sidder lige over kønsåbningen. Da min mor med et enkelt snit åbnede bughulen for at tage indvoldene ud, gled en halvanden meter lang, englehvid, fuldstændig færdig unge ud på isen.” En uge efter denne voldsomme oplevelse er Smilla med sin mor på jagt efter søkonger i fuglefjeldet. Hun fanger en tre stykker i nettet og skal til at slå dem ihjel ved at trykke dem på hjertet, da hun pludselig ser fuglene som mødre med unger i reden som vil dø, hvis moderen ikke kommer tilbage til dem. Smilla slipper fuglene fri igen. Hun forstår det ikke selv, for som hun siger: “Jeg véd ikke, hvad der standsede mig. Medlidenhed er ingen kvalitet i arktis, den er snarere en art følelsesløshed, en manglende fornemmelse af dyrene, omgivelserne, og af nødvendighedens karakter”. Smillas mor forsøger at forklare hende noget om den naturlige natur. En måned kan der være 3000 narhvaler i en bredning, og det hele syder af liv. Måneden efter har isen lukket dem inde, og de dør alle. I maj og juni er der så mange søkonger, at de farver klippen sort, den næste måned er over en halv million fugle døde af sult. Hvad menneskene tager sig af i denne sammenhæng betyder mindre end intet. Smilla forstår hvert et ord, men der er kommet en fremmedhed overfor naturen over hende som hun ikke kan ryste af sig. Hun ser ikke mere naturen, som den også er, men som den nok burde være som en refl eks af en menneskelig betragtningsmåde. For nogle år siden opdagede man en 2-3 narhvaler, der var fanget i en isvåge. Hele den civiliserede verden ofrede millioner af kroner på at komme disse hvaler til undsætning. Endelig fi k man hugget hul i isen, så de kunne komme fri, og jubelen ville ingen ende tage. Dagen efter var de tilbage i vågen, for der fi k de mad uden at anstrenge sig. I vor menneskelige bekymring på naturens vegne havde vi gjort disse hvaler til sociale klienter, for dumme er de jo ikke disse dyr. Men hvad sker der med Smilla, når hun bliver revet ud af den vante sammenhæng og oplever denne fremmedhed over for naturen? Hun siger selv: “En del af den (naturen) var ikke mere tilgængelig for mig på den selvfølgelige måde den havde været tidligere. Måske er jeg allerede der begyndt at ønske at forstå isen. At ville forstå er at prøve at generobre noget vi har mistet.” Det sidste, synes jeg, er umådelig vigtigt. At forstå noget indebærer altid en vis afstand. Man kan se tingene og sætte dem ind i en sammenhæng uden at være virkelig personlig involveret. Er det ikke det der er karakteristisk for vort moderne behandlersystem. Vi udsættes for gode, velmenende mennesker, der forstår os så godt, men i øvrigt lever de et helt andet liv. Vi har en teori om naturen og en forståelse af både den og det naturlige, og det er selvfølgelig godt nok, når bare vi husker på, at det kun er en teori og ikke den skinbarlige sandhed. Den sande natur har vi for altid mistet grebet om. Hvis vi lige skal dvæle endnu et øjeblik ved det grønlandske, så er der en myte, der siger, at i begyndelsen var verden kun beboet af to mænd, der begge var store troldmænd. Da de ønskede at blive fl ere, omskabte den ene sin krop således, at han kunne føde; og siden avlede de to mange børn. Siden har det altid i Grønland været almen viden, at hvert af de to køn i sig som mulighed bærer det modsatte. I vort eget århundrede har den videnskabelige psykologi drevet det så vidt, at de er kommet frem til den samme konklusion, og det kan nok forlede en til at spørge om, hvad forståelse egentlig er. En gammel eskimoisk historie siger den samme sandhed (på en unægtelig sjovere facon) som den moderne videnskab fi nder frem til fl ere hundrede år senere. Det tvinger mig næsten til at tage en tråd op fra det tidligere skrevne. Intet af de oprindelige naturfolk var uden religion. Det kunne jo godt tyde på, at religion er noget der så at sige naturligt hører mennesket til. Men når naturen efterhånden bliver til en teori om na-
turen, hvad bliver religionen så til. Når religion ikke mere er en naturlig del af det daglige adfærdsmønster, men noget man så at sige beslutter sig for, hvor bliver den så af, når man beslutter sig for ikke at være religiøs. Når religiøsitet ikke kan fi nde afl øb i religion, slår den sig på noget andet, men så har vi heller ikke mere kendskab til dens veje. Har vi måske fået et religiøst forhold til naturen, eller har vi slået os på Hvem vil være milionær, Hit med sangen og Lotto, eller er det måske bilen, der er blevet bærer af vor frelse. Det er svært at sige nøjagtigt hvad, men noget så kunstigt som de frie markedskræfter har sat sig dybt i os. Vi taler om det religiøse supermarked, der står til rådighed for det moderne menneske. Vi snupper rask væk fra hylderne 100 g. yoga, 300 g. New Age, en knivspids hinduisme, 500 g. reinkarnation, 1 kg. astrologi, og så går vi forøvrigt på barrikaderne for at forsvare vor kristne kulturarv mod de muslimske horder, der om føje år har taget landet i besiddelse, hvis ikke vi gør noget. Alt i alt virker det hele ret gennemtænkt, hvis jeg må sige andres mening. Skal jeg sige min egen mening, så vil jeg med digteren sige: “I som raver i blinde / skal fi nde / et ældgammelt minde”. Til enhver tid kan jeg selvfølgelig anbefale kristendommen, vel vidende, at hvis jeg gik ud på gader og stræder for at spørge de mennesker, der for deres død vil forsvare den kristne kulturarv, om hvordan den kristne trosbekendelse lyder, så ville jeg i 85% tilfælde få et stort ØH! Det er der i sig selv ikke noget ondt i, men det jeg godt kunne tænke mig var, at folk vidste, hvad de gik ind for, og hvorfor de gjorde det. Skattelovgivningens fradragsregler er formodentlig noget, man sætter sig ind i, kristendommens tilgiftsregler burde man vel også sætte sig ind i, da man nu har mistet enhver kontakt med naturen. Steffen Lindfors 5 Digteren Martin A. Hansen – 100 år Onsdag, 26. august, <strong>Trige</strong> Kirke kl. 19 Oplæsning v. sk uespiller Katja Holm Den 20. august 2009 er det 100 år siden, at Martin A. Hansen blev født i Strøby på Stevns. – Sognepræst Lone Hindø fortæller kort om hans liv. Derefter læser skuespiller Katja Holm læser op af hans værker. Katja Holm er født i Århus og vokset op her. Hendes far var præst ved Ellevang Kirke og er i dag biskop i Århus Stift. Katja Holm er uddannet på Skuespillerskolen ved Århus Teater i 1997. Siden har hun optrådt på både større og mindre scener – lige fra Aarhus Teater til små københavnske teatre samt fl ere af landets revyscener. Samtidig har hun igennem karrieren også lavet egne projekter, f.eks. cabaret’en Osvald, som hun i 2002 fi k en Reumert for. Katja Holm er netop blevet valgt til formand for Dansk Skuespillerforbund. I pausen serverer menighedsrådet hvidvin og kransekage. Sognegårdens udvidelse Vi er nu endelig kommet så vidt med planerne om sognegårdens udvidelse, at vi, om ikke andet, kan se en begyndelse på byggeriet. Tidsplanen er følgende: Uge 37 forventes opstart af byggeriet. Det hele forventes færdig ca. uge 15 i 2010. De aktiviteter, der plejer at fi nde sted i sognegården, vil selvfølgelig ikke kunne gennemføres, men søges fl yttet til anden lokalitet, bl.a. Bjørnshøjcentret. Man bedes holde sig orienteret
Page 1 and 2: August - September 2009 29. årg nr
Page 3: Er naturen naturlig? Umiddelbart ly
Page 7 and 8: Blicher og Spentrup Kirke I maj var
Page 9 and 10: 15. s. e. Trin. 11.00 9.30 Ingen In
Page 11 and 12: Ølsted kirke Høstgudstjeneste Sø
Page 13 and 14: Kirkelige handlinger siden sidst 1.
Page 15 and 16: Kirkesanger: Thomas Warncke Nørgaa

SOGNE BLAD - Trige-Ølsted fællesråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?