Kortlægning af den nuværende opgavefordeling i ... - Kirkeministeriet

More documents

Recommendations

Info

Notat I. Kirkens grundlag m.v. 1. Bekendelsesgrundlaget Den danske folkekirkes bekendelsesskrifter er i Danske Lov 2-1 angivet til Den hellige Bibelske skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbol og den uforandrede Aar 1530 overgivne Augsburgske Bekendelse samt Luthers lille Katekismus. Uagtet at disse bekendelsesskrifter ikke er nævnt direkte i grundloven, så er de forudsat som bekendelsesgrundlag for den evangelisk-lutherske kirke, der i grundlovens § 4 er defineret som den danske folkekirke. Det antages derfor, at en ændring af bekendelsesgrundlaget vil kræve en grundlovsændring. 2. Liturgi, ritualer, salmebøger, bibeloversættelser m.v. Fastsættelse eller autorisation af retsforskrifter vedr. liturgiske og rituelle forhold sker ved kongelig anordning efter kirkeministerens indstilling. Denne selvstændige retsnormeringskompetence for kirkeministeren hviler på en retssædvane, hvilket betyder, at Folketinget til enhver tid kan gribe ind og lovgive på området. I øvrigt udøver kirkeministeren sine beføjelser og pligter under sædvanligt parlamentarisk ansvar over for Folketinget. Kirkeministeriet råder ikke selv over teologisk sagkundskab, og i spørgsmål om ændring af litugi, ritualer m.v. træffes afgørelser derfor på grundlag af indstillinger fra teologisk sagkyndige. Det sker i praksis ved, at kirkeministeren nedsætter kommissioner eller lignende, der på grundlag af specifikke kommissorier udarbejder betænkninger med forslag til ny udformning af liturgi, ritualer, salmebøger m.v., jf. f.eks. Liturgikommissionen og Salmebogskommissionen. Ved nedsættelse af sådanne kommissioner m.v. er kirkeministeren frit stillet med hensyn til at udpege de teologisk sagkyndige og andre, der skal medvirke i kommissionsarbejdet, men normalt sker udpegningen i samråd med biskopperne. Kirkeministerens selvstændige anordningsmyndighed på området forudsættes efter fast praksis udøvet efter rådslagning med eller vejledning fra biskopperne. 3. Medlemskab af folkekirken Overordnede regler herom er fastsat i lov nr. 352 af 6. juni 1991 om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning - i dette afsnit kaldet loven. Efter lovens § 4 fastsætter kirkeministeren nærmere regler om optagelse i og udtræden af folkekirken. dok. nr. 228609 10
Notat Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 57 af 24. januar 1992 om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken. 3.1. Stiftelse Grundlaget for medlemskab af folkekirken er, at vedkommende er døbt med den kristne dåb. Loven opererer med fire kategorier for etablering af medlemsskab: 1 Personer, der døbes i folkekirken, bliver medlemmer ved dåben, jf. lovens § 1, stk. 1. Tvivlsspørgsmål om medlemskab, der opstår i forbindelse med hjemmedåb, afgøres af biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkeministeren, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 57. 2 Personer, der er døbt i et andet evangelisk-luthersk trossamfund i Danmark, bliver medlem ved at slutte sig til en folkekirkelig menighed, jf. lovens § 1, stk. 2. Tilslutningen sker normalt ved anmodning. Hvis ikke anmodning foreligger, træffer vedkommende præst afgørelse af, om betingelserne for medlemskab er opfyldt, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 57. 3 Personer, der er døbt i et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet, bliver medlem ved at tage ophold her i landet, medmindre de anmelder, at de vil stå udenfor folkekirken, jf. lovens § 1, stk. 3. 4 Andre personer, der er døbt med den kristne dåb, bliver medlem ved optagelse i folkekirken eller for mindreårige ved at opdrages i folkekirkens tro, jf. lovens § 1, stk. 4. Optagelse kan ske ved anmodning derom til en præst, og præsten skønner, at vedkommende har et sådant kendskab til folkekirkens lære, at anmodningen må antages at være udtryk for et alvorligt ønske om at tilhøre folkekirken, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 57. 3.2. Ophør Et medlem af folkekirken kan bringe sit medlemskab til ophør ved skriftlig anmeldelse, jf. lovens § 2, stk. 1. Anmeldelsen sker til den kirkebogsførende sognepræst i bopælssognet, jf. § 6, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 57. Medlemskabet ophører, såfremt et medlem slutter sig til et andet trossamfund eller på anden måde, f.eks. ved at lade sig gendøbe, stiller sig udenfor folkekirken, jf. lovens § 2, stk. 2. Afgørelse af, om medlemskab er ophørt af de anførte grunde, træffes af den kirkebogsførende sognepræst i bopælssognet, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 57. Spørgsmålet har været genstand for domstolsprøvelse i Ribers-sagen, jf. Højesteretsdom af 15. september 2005. 3.3. Genoptagelse En person, som er udmeldt af folkekirken, eller hvis medlemskab af anden grund er ophørt, kan af en præst i folkekirken genoptages som medlem, hvis dok. nr. 228609 11
Page 1 and 2: Notat Kortlægning af den nuværend
Page 3 and 4: Notat 1.1. Gudstjenester 18 1.1.1.
Page 5 and 6: Notat 4. Møder 55 5. Honorarer og
Page 7 and 8: Notat 3.4.1. Opslag m.v. 79 3.4.2.
Page 9: Notat Afsnit X. Kirkegårde, begrav
Page 13 and 14: Notat kan påklages til biskoppen,
Page 15 and 16: Notat sendes til godkendelse hos st
Page 17 and 18: Notat 6. Det mellemkirkelige Råd I
Page 19 and 20: Notat ne gør det ønskeligt, give
Page 21 and 22: Notat Præsten har ansvaret for for
Page 23 and 24: Notat præsterne i kommunen. Kan de
Page 25 and 26: Notat Medlemmer af Finlands evangel
Page 27 and 28: Notat fundet begravelse sted. Hvis
Page 29 and 30: Notat 1.3.4. Mægling Ifølge ægte
Page 31 and 32: Notat Ministerialbogsføreren kan b
Page 33 and 34: Notat om det skal være en kirkelig
Page 35 and 36: Notat og menigheden mister sin inds
Page 37 and 38: Notat Menighedsrådet udpeger en va
Page 39 and 40: Notat holdsteder, ældreboliger m.m
Page 41 and 42: Notat Hvis der ikke efter udløbet
Page 43 and 44: Notat delelse om valgets resultat t
Page 45 and 46: Notat IV Menighedsrådenes organise
Page 47 and 48: Notat underskrive dokumenter vedrø
Page 49 and 50: Notat kan bestemme, at forhandlinge
Page 51 and 52: Notat 9. Tilsyn med menighedsråden
Page 53 and 54: Notat jf. ansættelseslovens § 3 o
Page 55 and 56: Notat 4. Møder m.v. Provstiudvalge
Page 57 and 58: Notat gets sammensætning, valg og
Page 59 and 60: Notat Kirkeministeren fastsætter f
Page 61 and 62:
Notat De af kirkernes kapitaler, de
Page 63 and 64:
Notat ejendom. Endvidere kan stifts
Page 65 and 66:
Notat Kirkeministeriet har med hjem
Page 67 and 68:
Notat i et pastorat med flere menig
Page 69 and 70:
Notat tetshensyn, jf. § 5, stk. 2
Page 71 and 72:
Notat 6. Ligning af kirkeskat Regle
Page 73 and 74:
Notat På mødet, der ledes af stif
Page 75 and 76:
Notat den for stiftet, og Kirkemini
Page 77 and 78:
Notat 2.5. Domprovster En domprovst
Page 79 and 80:
Notat et pastorat skønner, at der
Page 81 and 82:
Notat 3. konstitution i overenskoms
Page 83 and 84:
Notat Det betyder, at de ikke er di
Page 85 and 86:
Notat Menighedsrådet deltager som
Page 87 and 88:
Notat Stiftsøvrigheden skal give s
Page 89 and 90:
Notat Kirkeministeriet kan anmode f
Page 91 and 92:
Notat 3.11. Afsked Afsked meddeles
Page 93 and 94:
Notat Bestyrelsen afgiver indstilli
Page 95 and 96:
Notat Centret ledes af en rektor, d
Page 97 and 98:
Notat Kirkeministeriets godkendelse
Page 99 and 100:
Notat I tilknytning til ledelsesret
Page 101 and 102:
Notat 6. Afsked Efter ansættelsesl
Page 103 and 104:
Notat Rektor er ansvarlig overfor b
Page 105 and 106:
Notat IX. Kirkebygninger Hovedbeste
Page 107 and 108:
Notat Regler om det årlige syns fo
Page 109 and 110:
Notat Inventar, som ikke længere a
Page 111 and 112:
Notat Præster har ret til at bruge
Page 113 and 114:
Notat træffer de beslutninger, der
Page 115 and 116:
Notat udensognsboendes ret til at b
Page 117 and 118:
Notat XI. Folkekirkens almindelige
show all

Kortlægning af den nuværende opgavefordeling i ... - Kirkeministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?