Kortlægning af den nuværende opgavefordeling i ... - Kirkeministeriet

Notat
Kirkeministeren kan tillade anlæg af kommunale begravelsespladser efter
reglerne i begravelseslovens § 16, stk. 1. Sådanne begravelsespladser er
aldrig anlagt.
Endvidere kan kirkeministeren tillade trossamfund udenfor folkekirken at
anlægge egne begravelsespladser, jf. begravelseslovens § 16, stk. 2.
Endelig kan kirkeministeren under særlige omstændigheder tillade anlæggelse
af andre begravelsespladser end de foran nævnte, jf. begravelseslovens
§ 16, stk. 3. Som eksempler på sådanne kan nævnes Mindelunden i Ryvangen,
Karen Blixens gravsted på Rungstedlund og forskellige institutionskirkegårde.
Tilladelse til anlæggelse af begravelsespladser, bortset fra kommunale, kan
gøres betinget af sikkerhedsstillelse for begravelsespladsens vedligeholdelse.
Kirkeministeren fastsætter art og størrelse af sikkerheden, jf. begravelseslovens
§ 16, stk. 4.
For de her nævnte begravelsespladser fastsættes regler om bestyrelse, tilsyn
og benyttelse m.v. i en vedtægt, der skal stadfæstes af kirkeministeren, eller
i særlige tilfælde på anden måde efter kirkeministerens nærmere bestemmelse,
jf. begravelseslovens § 16, stk. 5.
6.2. Individuelle muligheder
Der er ikke andre muligheder for jordfæstelse af en kiste/et lig end dem, der
er nævnt foran.
Med hensyn til aske, er det i begravelseslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., fastsat, at
aske kan anbringes på et af kirkeministeren godkendt andet sted end en begravelsesplads.
I praksis gives der tilladelse til, at aske kan nedsættes på en
privat ejendom, der er over 5000 m 2 , og i øvrigt på visse særlige betingelser.
Endvidere er det i begravelseslovens § 3, stk. 2, 2. pkt., bestemt, at kirkeministeren
kan tillade, at der forholdes med asken på anden sømmelig måde,
når der foreligger et bestemt udtalt ønske herom fra afdøde. I praksis udmøntes
bestemmelsen restriktivt derved, at der kun gives tilladelse til, at
aske spredes over åbent hav.
dok. nr. 228609
116