Kortlægning af den nuværende opgavefordeling i ... - Kirkeministeriet

Notat
Kirkeministeren er ved sin indstilling bundet af afstemningsresultatet enten
ved valget eller ved omvalget. Hvis der skal være omvalg, og der er stemmelighed
mellem kandidater, trækker valgbestyrelsen lod om, hvilke to
kandidater der kan stemmes på ved omvalg. Såfremt stemmerne står lige
efter den endelige afstemningsrunde, afgør kirkeministeren, hvem der skal
indstilles til kongelig udnævnelse. Jf. i det hele lovens § 6.
Biskopper afskediges ved kgl. resolution efter indstilling fra kirkeministeren
under iagttagelse af reglerne om afskedigelse af folkekirkens tjenestemænd.
1.4. Løn- og ansættelsesvilkår
Biskopper er som tjenestemænd omfattet af reglerne i tjenestemandsloven. I
denne lovs § 45 er det bestemt, at løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemand
fastsættes ved aftale mellem finansministeren og tjenestemændenes
centralorganisationer. Aftaler, der alene angår et enkelt ministerområde, kan
efter bemyndigelse fra finansministeren indgås af vedkommende minister,
sædvanligvis med den pågældende faglige organisation efter bemyndigelse
fra centralorganisationen. Det betyder, at specifikke aftaler vedrørende biskoppers
løn- og ansættelsesvilkår normalt indgås mellem Kirkeministeriet
og Den danske Præsteforening, der har forhandlingsretten for biskopperne.
1.5. Særlige funktioner og bestemmelser
Biskoppernes beføjelser og pligter er angivet i bestemmelser i den kirkelige
lovgivning eller beror på retssædvaner. Der henvises nærmere til denne
kortlægnings enkelte afsnit.
En af biskoppens væsentligste opgaver er at føre tilsyn med stiftets provster,
præster og menighedsråd. Der er flere elementer i tilsynet. Dels er det et
retligt tilsyn, hvilket betyder tilsyn med, at gældende regler overholdes, og
hvis dette ikke sker, giver tilsynet en adgang for biskoppen til at gribe ind.
Dels indeholder tilsynet en række andre aspekter i form af samtale, rådgivning,
vejledning og belæring.
Biskopperne er sideordnede, og ingen biskop står i underordnelsesforhold til
en anden biskop. Dog er Københavns biskop tillagt visse særlige funktioner.
Det er således ham, der indvier de øvrige biskopper i det pågældende stifts
domkirke.
Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden. De to medlemmer
er ligestillede, og kan de ikke blive enige, må de indbringe sagen for
Kirkeministeriet til afgørelse.
Ved lov nr. 79 af 3. marts 1948 om adgang for biskopper til fritagelse i visse
tilfælde for at føre tilsyn med en menighed og dennes præster er der fastsat
særlige regler herom.
Loven giver mulighed for, at en biskop kan meddele Kirkeministeriet, at
han/hun af særlige grunde ikke finder at kunne føre tilsyn med en sognemenighed,
en valgmenighed eller den kirkelige betjening ved institutioner in-
dok. nr. 228609
74