F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

artikel
ejer af historien. Den er nu givet videre
og på vej til at blive noget andet.
Mælk og honning?
Processen er lang, men så er belønningen
vel også derefter? Første lektion
i filmbranchen er: ingen garantier.
En film kan efter mange års arbejde
ende med at komme i biograferne på
det helt forkerte tidspunkt med den
helt forkerte lancering og være taget af
plakaten, inden din bedstemor nåede
at se den. Film skal typisk bevise deres
værd allerede i deres første weekend, og
konsekvensen af vigende billetsalg er
kontant og nådeløs. Fire års arbejde kan
være glemt på fjorten dage.
Hvis filmen har mere kunstneriske
end billetmæssige ambitioner, venter
der til gengæld et nyt opslidende forløb
med at få den på de rigtige festivaler.
8 FORFATTEREN·8·2011
Det kan forlænge levetiden, men det
er trods alt de færreste, der kommer
hjem med palmer og statuetter. For hver
festivalfilm, du ser blive hypet, står der
hundredvis af glemte i kulissen.
Som forfatter har du jo heldigvis
din bog – og en forhåbning om et øget
bogsalg. Måske en genudgivelse med
bravour? Alt afhænger naturligvis af
filmens succes, og filmatiserede bøger
er der nok af, så det er ingen garanti for
et julevindue hos boghandleren. Nogle
film gør meget ud af at fortælle om
deres litterære ophav, og Erling Jepsen
er vel efterhånden et decideret ‘brand’ i
dansk film, mens andre nærmest forbigår
det i tavshed.
The end?
I disse år er den danske filmbranche
under samme store økonomiske pres
når det lykkes
som bogbranchen, og filmselskaberne
er blevet mere tilbageholdende med at
tegne bogoptioner til højre og venstre,
men behovet for gode historier har ikke
fortaget sig. Der er ingen grund til at
holde sig tilbage, hvis man har en bog
med filmpotentiale. Du skal bare ikke
forvente, at appelsinerne kommer hoppende
på udkig efter din turban.
Der er langt fra din færdige bog til
den røde løber i Cannes. Det vil kræve
arbejde, vedholdenhed og ofte opslidende
ventetid. Glem champagnen, Oscartakketalen
og fest med stjernerne. Den
eneste gode grund til at kaste sig ud i
processen er den samme som den, der
fik dig til at skrive bogen: at du simpelthen
ikke kan lade være! ·
Forfatteren Jacob Weinreich er en af de forfattere,
der har haft et succesfuldt forløb med filmatisering.
Hans gyserkomedie-serie ’Monsterjægerne’ dannede
forlæg til filmen af samme navn fra 2009.
Hvordan kom filmatiseringen
af ’Monsterjægerne’ i stand?
JW: M&M Productions tog selv kontakt. En
dag ringede de og sagde: ”Vi vil lave en
’Monsterjægerne’-film, måske flere.”
Var forlaget involveret i sagen?
Hvis ja – var det en hjælp?
JW: Vi holdt et møde, hvor Borgens
Forlag var med – det var bestemt en stor
hjælp. De havde prøvet det mange gange
før. Jeg har i øjeblikket en anden bog, der
formentlig er på vej som film, og her har
min agent hjulpet mig.
Hvor lang tid gik der fra første kontakt
til premieren?
JW: Der gik cirka halvandet år, hvilket er
meget, meget hurtigt.
Var du tilfreds med resultatet?
JW: Der er lavet en del om i forhold til mit
univers. Der er skruet lidt op for familiehyggen
og lidt ned for uhyggen. Men det
var jeg forberedt på, så jeg er o.k. tilfreds.
Har det påvirket kendskabet til
dine bøger?
JW: Det har hjulpet rigtig meget på kendskabet
til ’Monsterjægerne’-serien, hvilket
næppe bliver mindre af, at filmen sendes
på TV2 første juledag i år kl. 19.30.
Et hurtigt råd til forfattere, der drømmer
om at se deres bog som film?
JW: Tænk over, hvilke instruktører/manusforfattere/producenter
der har arbejdet
med ting i familie med bogen, man gerne
vil have filmatiseret. Med andre ord: sørg
selv for, at den ender på det rigtige bord –
på det rigtige tidspunkt.
Jacob Weinreich (1972): Uddannet fra Den Danske
Filmskole. adskillige filmmanuskripter bag sig ved
siden af omfattende forfattervirksomhed. Kendt for
børneserierne ’monsterjægerne’, ’Kaptajn Blodskæg’,
krimiserien ’Skorpionen’ og i samarbejde med anders
rønnow Klarlund den internationale bestseller ’Den
sidste gode mand’.
Foto: HeiDi maxmilling
5skarpe til Lotte Garbers
Lotte Garbers, Dansk Forfatterforenings
afgående formand,
kaster her lidt lys på de
danske bibliotekers nye tiltag,
e-reolen, som udlåner bøger til
de danske læsere
interview
Helt overordnet, hvad er DFF’s holdning til e-reolen?
Overordnet tror foreningen på, at hvis ikke vi skal glippe muligheden for et
udbud af dansksproget litteratur som e-bøger, så skal vi være til stede der,
hvor læserne er.
Forfatteren får kompensation ved udlån fra e-reolen, ikke for at stille
bøgerne til rådighed, som ved den fysiske bibliotek. Hvad er DFF’s
holdning til den model?
Forfatterne får ikke kompensation. De får royalty afregnet via den kontrakt, de
individuelt har indgået med deres forlag, medmindre de selv udgiver. Bibliotekerne
betaler pr. udlån til forlag, der så afregner bagud. Det vil sige, hvis man
som forfatter har indgået den e-bogsaftale, vi anbefaler, vil man som minimum
få 25 % af det beløb, der er tilbage efter fradrag af et mindre administrationsgebyr.
Det er som udgangspunkt for de fleste en fin forretning. Hvad der ikke er
fint, er, at vi ikke har vundet gehør for synspunktet om, at der naturligvis også skal
udbetales biblioteksafgift på digitale udlån. Men det er hverken bibliotekernes eller
forlagenes hovedpine. Det er Christiansborgs.
E-reolen kan sammenlignes med bibzoom.dk, hvor bibliotekernes brugere
gratis kan downlåne musik. Hvordan er forfatternes økonomiske aftale om
digitalt downlån, sammenlignet med musikernes?
Tallene kan ikke sammenlignes, for musikere sælger på andre vilkår til bibliotekerne,
de får et meget lille vederlag for at stille til rådighed etc., og de har traditionelt andre
måder at sikre indtjening på. Jeg vil generelt opfordre til, at man i kunstnerverdenen
ikke skeler til kollegers indtjening i andre brancher. Det kommer der kun misundelse
ud af. I stedet skal kritikken rettes mod dem, der kan gøre noget ved det.
Hvad skal forfattere gøre, hvis de ikke ønsker at stille bøger til rådighed til
gratis downlån?
Der er – endnu – ingen undtagelse i ophavsretsloven, der tvinger forfatteren til at stille
værkerne til bibliotekernes disposition, så man kan få det streget over i sin kontrakt eller
helt lade være med at overdrage sine digitale rettigheder.
Hvordan sikrer en forfatter sig i sin kontrakt?
Det kommer an på, hvad man vil sikre sig imod. Vi anbefaler altid, at man sidder lidt med
de digitale rettigheder, indtil der er nogen, der virkelig gerne vil bruge dem. Det forbedrer
forhandlingspositionen. Og evt. kan man jo udgive sine e-bøger selv, hvis man ikke tror på,
at forlaget kan skabe merværdi. aB
FORFATTEREN·8·2011 9