Nr. 2-2006 - Konservative.dk

Det har givet respekt!
Ved valget til den nye Region Syddanmark
i november 2005 bragede
den odenseanske spidskandidat
Søren Salling ind i regionsrådet
med mere end 5.000 personlige
stemmer. Et resultat, som affødte
stor respekt bredt i det politiske
landskab. Vi fangede Søren Salling
på en mobiltelefon på vej mod sit
lægejob i Esbjerg en morgen i april
til en snak om perspektiverne af
det flotte valg.
Af Søren Mølgård
”Søren Salling, du fik ved valget til
regionsrådet over 5.000 personlige
stemmer. Til valget til amtsrådet i
2000 fik du godt 300, det er jo en
stor fremgang. Hvordan har de to
valgkampe været forskellige?”
”Ved valget i 2000 var jeg ny kandidat,
der ikke tidligere havde været
opstillet, og det var hovedsageligt
pga. af KU og KS, at jeg blev
valgt i amtsrådet, da de bakkede
mig op gennem hele valgkampen
og kunne hjælpe med den enorme
viden omkring valgkampe, som der
findes i de to foreninger. Samtidig
var det kun på grund af Jan Boyes
fantastiske valg, at vi fik de mandater
vi gjorde.
Dette valg var anderledes. Denne
gang havde jeg fortsat opbakning
fra KU og KS, men ud over dette
også fra Odense Konservative Vælgerforening.
Dette gav et ordentligt
fundament for at godt valg, og
da der samtidig var stor velvilje fra
alle byrådskandidaterne til at hjælpe
med at uddele mit valgmateriale
samt stor støtte fra Jan Boye i
annoncer, blev det til rigtig mange
stemmer. En ting er dog valgkamp,
en anden er personen bag, og jeg
har en klar fornemmelse af, at mit
navn efterhånden er tilstrækkelig
kendt til, at det har en vis genkendelseseffekt.”
”Hvad betyder de mange stemmer
for dig?”
”Med så mange vælgere, der aktivt
har valgt at sætte deres kryds
ud for mit navn, føler jeg et enormt
ansvar og naturligvis også en stor
glæde og stolthed. Det er også oplagt,
at det i forhold til de øvrige
medlemmer af regionsrådet aftvinger
en vis respekt, som kan bruges
i udvalgsarbejdet. På den anden
side gør de mange stemmer faktisk
ikke den store forskel, simpelthen
fordi politikken jo er den samme
uanset hvor mange, der har
valgt at stemme på mig.”
”De Konservative fik 6 mandater i
regionsrådet, men i konstitueringen
blev vi sat uden for indflydelse. Mit
spørgsmål er ganske kort: Hvorfor?”
”I forløbet op til valgaftenen forestiller
man sig en masse scenarier.
Det kunne f.eks. være et samarbejde
med Venstre.
Vi gik til
forhandlingerne
med den holdning,
at det som
11
udgangspunkt måtte være et VK
samarbejde, der skulle være omdrejningspunktet.
På valgaftenen blev det dog relativt
hurtigt klart, at Venstre og Socialdemokraterne
allerede havde
talt sammen, og at Socialdemokraterne
ville stille sig tilfreds med
formandsposten i et par midlertidige
udvalg mod at Venstre til gengæld
fik formandsposten i regionsrådet.
Dette lod Venstre sig friste
af og fik hurtigt sat en underskrift
på en konstituringsaftale. Vi havde
næppe været ligeså nemme at stille
tilfredse.”
”Efterfølgende er der blevet fordelt
en række andre poster i de forskellige
bestyrelser. De poster er ikke
kommet vores parti til gode. Har
de andre partier set sig sure på den
konservative gruppe i regionsrådet?”
”Da vi ikke er med i konstitueringsaftalen,
har vi frie hænder til at tillade
os et helikopterperspektiv i
alle de sager, vi får forelagt. Det
siger sig selv, at Venstre og Socialdemokraterne
er politisk uenige på
en række punkter, og det skal vi
udnytte til at gennemføre konservativ
politik om en form for kompromis,
som begge de store partier
kan acceptere.
Det er også klart, at med den alliance,
der er indgået, bliver vi nødt
til at stå som dem, der arbejder
for, at der bliver ført borgerlig politik
i den syddanske region – der er
ikke andre til at gøre det. Det betyder
også, at vi ind imellem kommer
til at lægge os ud med Venstre,
hvis de har strakt sig lidt for
langt for at stille deres konstitueringspartnere
tilfredse.”
”Tak fordi du tog dig tid til at tale
med os, Søren, og held og lykke
med det videre arbejde i regionsrådet.”