Nyt fra Arkivet nr.27 - Glostrup Bibliotek

ældre og meget skrøbelig, og da han hørte, at jeg skulle til
Barnaul, spurgte han mig, om jeg ikke ville gøre ham den
store tjeneste at foretage en vielse for ham dér. Han var
forkølet og lidt bange for den kolde tur, som i disse snestormenes
tider godt kunne komme til at strække sig over
mange dage.
Jeg ville selvfølgelig gerne gøre ham denne tjeneste og
fik så en fuldmagt fra ham til at foretage vielsen på hans
vegne.
Aldrig vil jeg glemme den opsigt, jeg vakte på Barnauls
gader, da jeg gik til bryllupshuset. Jeg ville jo gerne se så
præstelig ud som vel muligt, når jeg skulle foretage den
højtidelige handling. Derfor havde jeg henvendt mig til
den katolske sognepræst og spurgt ham, om jeg kunne
låne en sort præstefrakke af ham. Den lånte han mig også
beredvilligt tillige med et lille krucifiks, som skulle stå på
bordet i bryllupshuset.
Min præstedragt så sådan ud: Brune støvler, sorte gamacher,
grønne ridebenklæder, sort frakke, blåt slips, hvid
(dvs. ikke alt for hvid) flip og en grå hat. Jeg lignede en papegøje!
Og folk vendte sig på gaden og så efter mig, da jeg
med krucifikset i hånden vandrede af sted.
Brudgommen var en østrigsk læge og bruden en nydelig
ung, lettisk dame. Han var katolik og hun lutheraner. Det
første, der skete, var afgørelsen af, hvad jeg skulle have
for at vie dem. Da jeg erklærede, at jeg intet ville have for
det, blev hele selskabet øjensynligt desorienteret. En ældre
dame erklærede, at det var da meningen, at de unge skulle
giftes »rigtigt«. Jeg skulle sige en pris.
9