af Erwin Maria Jöhnk Forlaget Sjælero

tyven nåde at tage noget. Ejeren af pungen skulle af
sted om morgenen. Han skulle udstationeres et sted i
det østlige Europa. Det var et held, at han fik sine
papirer tilbage, inden han skulle af sted. I brevet var der
vedlagt findeløn. Sådan noget luner. Ikke kontanterne,
men at man får et par pæne ord fra en ukendt person.
Men man kan også komme ud for nogle knap så
behagelige oplevelser. Det skal I ikke snydes for.
Jeg kom gående med mine aviser helt i mine egne
tanker. Jeg var ikke helt vågen den nat. Jeg mødte tre
mænd, der kørte med papkasser i et par indkøbsvogne.
Jeg tænkt bare, nå ja sådan flyttede vi også rundt
engang. De er nok ved at flytte, og jeg gik videre. Det
varede ikke mange sekunder, så kom en af fyrene efter
mig. Han tilbød mig nogle penge. Jeg studsede og
tænkte bare øh... Inden jeg nåede at sige noget, hev han
en check frem. Den kun jeg også få, bare jeg glemte det,
jeg så. Så vågnede jeg op! Jeg tog imod det, han tilbød,
for at slippe af med ham. Jeg lod som om jeg gik videre,
men lagde min rute om til politistationen ad bagvejen.
Jeg afleverede pengene og checken og fortalte dem om
episoden. De fangede to af gutterne. Den tredje
smuttede fra dem. Resten af avisturen gik med
skælvende ben og skelen rundt om hjørner for ikke at
rende ind ham den tredje. Jeg læste i avisen, at de tre
gutter var brudt ind i en bank og fjernet computer
udstyr. Hvis I nu tror, at jeg fik et tak for hjælpen eller
lignende, så tror I fejl. De store har åbenbart glemt at
sige tak for noget. De tager det nok bare som en
selvfølge.
Noget andet var det med dengang, da nogle andre tyve
smed en stak cowboy bukser nede på vores p-plads. Her
101