af Erwin Maria Jöhnk Forlaget Sjælero

Mange gange i løbet af natten kunne jeg få en lugt, en
smag i munden. For eksempel lugte hø, hønsesuppe og
smage suppen. Det er sikkert andre der har oplevet
noget lignende, især når man tænker på hønsesuppe, så
kan man fornemme smagen på den, Jeg drømte bare
ikke om hønsesuppen mens jeg fik smagen og lugten i
næsen.
En nat sov jeg meget uroligt, jeg fik en lugt i næsen som
var ubeskrivelig, det nærmeste jeg kunne komme på var
at sådan måtte et lig lugte men alligevel ikke, mere
brændt menneske kød. Meget ubehageligt skal jeg lige
hilse og sige, jeg vågende op næste morgen med en
meget lille irriterende prik på min næsetip. Jeg troede at
det vare en bums på vej, men det viste sig at det var det
ikke. Det mindede mig mere om et meget lille brandsår.
På størrelse med et lille knappenåls hoved. Jeg kender
følelsen af have brændt sig. Jeg har prøvet at brænde
nallerne mange gange i min tid som laborant.
Jeg gik lidt ved siden af mig selv det meste af dagen og
en tanke blev ved at dukke op i mit hoved se på tekst-tv
nyhederne. Det fik jeg først gjort hen på aftenen. Jeg
læste nyhederne igennem også de udenlandske. Der var
ikke noget der sagde mig noget indtil jeg kom til en
nyhed som bevirkede at det løb koldt ned ad ryggen på
mig. Jeg kunne se situationen for mig som om jeg havde
været der. Jeg har været der mentalt i løbet af natten.
Der var sket følgende. Et barn var blevet bortført fra et
Hotel i Mexico og to betjente gik og filmede i området, de
blev angrebet af en flok mennesker som troede at
betjentene var bortførerne. De satte ild de to betjente, de
blev til levende fakler. Den ene døde. Der var en del af
mig faret hen for at hjælpe de to.
158