af Erwin Maria Jöhnk Forlaget Sjælero

tilpas, elendig, jeg buge mere energi til at lukke opfor
mig end jeg har. Når jeg sidder i en gruppe eller snakket
med en enkelt person om seksualitet og kærlighed,
brænder jeg inde med det. Begynder jeg at hade mig selv
og ønsker mig langt, langt væk derfra for jeg føler, at jeg
svigter gruppen når jeg kun lukker mig ind. Der ligger
hele dette problem. Når jeg ikke kan eller vil flygte, men
bliver der hvor jeg er og prøver på at få lukket mig op så
har jeg det ad helvede til, så føler jeg vrede og har lyst til
at smadre det hele eller også ved næstbedste lejlighed at
forsvinde helt væk, for jeg føler mig som en kujonen som
har svigtet. Det kan jeg ikke lide. Bedre sagt det hader
jeg.
Visby den 10/11-80
Jeg er dødtræt, udmattet også er der strukturmøde hele
dagen. Puha, det er ikke til at holde ud. TA ligger i
sengen og er syg. Nu sidder jeg i pejsestuen og forsøger
at skrive lid.
Jeg har megen lyst til, at være sammen med TA her i dag
og jeg har lyst til at være lidt alene. Køre et eller andet
sted hen, hvor jeg er alene med min bog, papir og blyant
for at skrive, skrive og atter skrive. Det er lidt svært, at
koncentrere sig her kvindehøjskolen. Der er så mange
møder alt for mange. Der er ikke megen tid, hvor jeg kan
slappe af. Tager jeg mig den frihed og slapper af en dag,
føler jeg mig usocial. Jeg føler, at jeg burde være med i
de forskellige ting, for ikke at miste kontakten, føling
med hvad der sker, men det er umuligt for mig, at følge
med i det hele hvor, der sker noget. Gør jeg det, kører jeg
mig hurtig træt, men ikke kun det, jeg for ikke gjort noget
ved mine egne behov, for at være selv engang imellem.
Nu er det ved at blive mørk, jeg har ligget og sovet lidt er
stadigvæk træt.
73