Læs som PDF - Folkeskolen

lærer til lærer
Fra it- og medieplan til
medieguide
Hvordan er det muligt fortsat at tale om en medieplan, når den kontinuerlige
forandringshastighed og elevernes uformelle omgang med medier
i fritiden udfordrer, hvad der egentlig skal stå i en medieplan?
TeksT BrITT ALSTrøM, PæDAgOgISk IT-kOnSuLenT I
SOLrøD kOMMune, Og PIA BAjLuM eSBenSen, IT-
VejLeDer På engeLSBOrgSkOLen, kgS. LYngBY
Omkring årtusindskiftet blev vi begge færdiguddannede
lærere. Allerede det første år blev vi tilbudt
det pædagogiske it-kørekort. I dette forløb
var der tydeligt fokus på progression inden for
helt bestemte programtyper. Programmerne var
enten obligatoriske eller valgt ud fra en liste af
forudbestemte muligheder. Samtidig med at vi
skulle lære nogle it-færdigheder og -kompetencer,
skulle vi også indtænke programmerne i en
undervisningssammenhæng. På den måde blev vi
tvunget til at tænke it sammen med pædagogik
og didaktik. Det var vores og skolernes spæde
start på at gøre it til mere end et eksotisk valgfag
og til noget, der skulle integreres i flere fag.
Alene udviklingen fra årtusindskiftet til nu
beskriver fint det paradigmeskift, som samfundet
har gennemgået. Vi er gået fra at være et
industrisamfund til at være et hyperkomplekst og
foranderligt vidensamfund. I dette samfund anvendes
medierne af børn og unge uden for skolen
som kulturformer, hvor de er online i nye kommunikations-
og samværsformer på for eksempel
web 2.0, Facebook, Twitter, chat og sms, og hvor
de arbejder brugergenereret og som »produsers«
(producer og user) på for eksempel YouTube,
blogs og Wikipedia. For børn og unge er medier
blevet så naturlige, at man taler om et »usynligt
mediebrug«.
Vender vi blikket mod brug af medier inden
for skolen, forholder det sig imidlertid anderledes.
Som beskrevet har der været fokus på it, kørekort,
beviser, teknik og udstyr, men undersøgelser viser,
at det ikke har ændret lærernes praksis. Lærerne
taler stadig om it som noget, der skal integreres i
undervisningen.
Ovenstående har fået os til at tænke over følgende:
Hvordan er det muligt fortsat at tale om
en medieplan, når den kontinuerlige forandringshastighed
og elevernes uformelle omgang med
Nedenstående er kun en forkortet version af
artiklen om vejen fra medieplan til medieguide.
à
Læs meget mere og find gode link og videoklip i
Lærer til lærer på folkeskolen.dk
medier i fritiden udfordrer, hvad der egentlig skal
stå i en medieplan?
Medieguide
Mange skolers it- og medieplaner har hidtil bygget
på det gamle junior-pc-kørekort og progressionstanken.
Det har været op til lærerteamene
og/eller lærerne at omsætte it- og medieplanerne
i praksis. It-vejlederne er blevet brugt som hjælp
og sparring for både lærerkollegaer og elever – og
har også forestået it-undervisning. Der er blevet
postet penge i it-kurser og digitalt udstyr. Der har
nødvendigvis været fokus på digitalisering og it
som integration og supplement og ikke på it, dannelse
og læring og it som kultur. Vi mener dog, at
det nu er vigtigt at forholde sig til disse områder.
Med Fælles Mål 2009 og Faghæfte 48 er der
igen blevet sat fokus på, hvordan it og medier skal
indgå i undervisningen. Fælles Mål 2009 foreskriver,
at it skal integreres i alle fag, og Faghæfte
48 (FH48) definerer en ny digital kompetence/
dannelse, hvor it ikke længere kan ses som et
isoleret værktøj med sin egen faglighed, og hvor
digitale færdigheder ikke kun er lig med betjening
af it. FH48 rummer endvidere nogle kulturteknikker,
som eleverne skal kunne som borger i samfundet
i dag. Dannelse er dermed igen blevet sat
på skemaet.
Under Lærer til lærer på
folkeskolen.dk kan du fortælle
om gode undervisningsforløb
og dele viden, råd og
billeder.
3 gODe råD
1 Tal med lederen på din skole.
Det er vigtigt, at han/hun er
deltagende og engageret.
2 Overvej, om det vil være en
god ide at flytte mere tid til
møder i fagudvalgene, hvor
det er nemmere at sparre fagligt
og at videndele forløb.
3 Tag stilling til den virkelighed,
som dine elever lever i.
Stibo Zone ønsker alle
annoncører en glædelig
jul og et godt nytår
I 2012 kan denne
annonceplads blive din.
Kontakt os på telefon
89 39 88 33 og hør
hvordan.