denne artikel om Undervisningsdifferentiering og ... - mitBUF.dk

More documents

Recommendations

Info

Nr- Overskrift Organisationsgrad Individualiseringsgrad Diagnostisk tilgang Elevinvolvering 21 22 23 25 26 27 Individuel skrive- og læsekonference 3-i-en-diktat Ren individuel færdighedstræning Valg baseret på læringsmåder Gruppearbejde efter niveau Turboforløb uden fælles opfølgning Lav organisationsgrad Høj individualisering Ret lav organisationsgrad Smal diagnostisk tilgang Ret høj individualisering Ret lav organisationsgrad Differentieringsstyrke Høj elevinvolvering Ret bred diagnostisk tilgang Høj individualisering Ret lav organisationsgrad Høj differentieringsstyrke Ret lav elevinvolvering Smal diagnostisk tilgang Høj individualisering Høj organisationsgrad Ret lav differentieringsstyrke Ret lav elevinvolvering Ret bred diagnostisk tilgang Høj individualisering Høj organisationsgrad Høj differentieringsstyrke Ret høj elevinvolvering Ret bred diagnostisk tilgang Høj individualisering Ret høj differentieringsstyrke Lav elevinvolvering Bred diagnostisk tilgang Ret lav differentieringsstyrke Lav elevinvolvering Ret lav differentieringsstyrke 14
Artiklens eksempler realiserer alle i en eller anden udstrækning definitionen på undervisningsdifferentiering. Men eksemplerne har, som det fremgår af tabel 1, forskellige fordele og afledte ulemper. De gradueringer, der knyttes til eksemplerne, er imidlertid tænkt deskriptive og uden der i udgangspunktet er knytte kvalitet til dem. Et eksempel kan være fremragende i forhold til et bestemt fagligt område, i en given klasse, med bestemte elever og i en bestemt situation. Det samme eksempel kan være uanvendeligt i en anden kontekst. Som det også fremgår af tabel 1, afhænger eksemplets potentiale ofte af, hvordan den pågældende differentieringsform praktiseres. Det betyder også, at beskrivelserne af de enkelte eksempler i en konkret undervisningssituation kan være misvisende. Artiklens tilgang til undervisningsdifferentiering har som nævnt været beskrivende. Ingen af de anførte eksempler eller for den sags skyld andre eksempler, der falder ind under definitionen og lader sig beskrive i forhold til de fem kategorier, er på forhånd dømt ude i forhold til undervisningsdifferentiering. Men skal en undervisningssituation fungere optimalt, kræver det, at beslutningstagerne på skolen – fra ledelse til praktiserende lærer – er opmærksomme på, hvordan mulighederne i de seks områder og fem kategorier kan spille sammen i de konkrete situationer, læreren står i. Det kan lyde meget kompliceret men behøver i og for sig ikke at være det. Fire af eksemplerne kan her til sidst illustrere, hvordan det kunne finde sted: Fire eksempler fra materialet: 12. Billeder som skriveoplæg Ud fra en farvekopi af Hieronimus Bosch Lysternes Have bedes eleverne skrive en rejseskildring, hvor en af eleven valgt hovedpersonen vandrer gennem billedet. Hvem møder hovedpersonen, og hvilke historier fortælles? Oplægget er fælles for alle elever og valgt af læreren, og temaet har vist sig at have appel til hele elevgruppen, også klassens tosprogede drenge. Der er hverken valg eller diagnosticering involveret. Men oplægget aktiverer mange forskellige forestillinger hos eleverne, hvad elevteksterne også viser bagefter. I de efterfølgende skrivekonferencer er eleverne sammen to og to. 13. Skrivekonferencen (fx ud fra 12) Eleverne er i starten af skriveprocessen til konference hos læreren, fx to og to. Eleven forklarer sit skriveprojekt og får stillet opklarende spørgsmål fra lærer og kammerat. Læreren har ikke i forvejen læst oplægget og lægger derfor ikke på forhånd et individualiseret ambitionsniveau; projektet skal forblive elevens. Skriveren træffer alle valg suverænt, og lærerens opgave er at støtte eleven i at formulere og udvikle sine ideer. Det er en kammerat i stedet for læreren, der giver læserrespons. Det er altså skriveren selv, der lægger niveauet, mens læreren – uden at have læst oplægget – udfordrer eleven med sin spørgsmål. Og det er kammeraten (som læser, der) med sine spørgsmål og kommentarer stiller kravene til forståelighed og klarhed. 17 Webbaserede ad hoc grupper Eleverne indgår i webbaserede grupperinger som supplering af klasse- eller holdtilhør, fx i forbindelse med sparring, fælles projekter og vidensdeling. Små grupper af elever har arbejdet med et naturfagligt projekt, der parallelt gennemføres på to andre skoler andre steder i landet. Selve projektet drejer sig om at give billedligt og sprogligt udtryk for matematiske lovmæssigheder, som grupperne har iagttaget i naturen. Det kunne være placering af blade på planter, vind- eller vandspor i sand eller kystformer eller spiraler på konkylier. De matematiske begreber er måske 15
Page 1 and 2: Undervisningsdifferentiering som gr
Page 3 and 4: mulighed for at beskrive det ønske
Page 5 and 6: Institutionaliseret læring Læring
Page 7 and 8: 3 Traditionelt gruppearbejde Overor
Page 9 and 10: Den første kategori handler derfor
Page 11 and 12: Andre kategorier Der er imidlertid
Page 13: Nr- Overskrift Organisationsgrad In

denne artikel om Undervisningsdifferentiering og ... - mitBUF.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?