denne artikel om Undervisningsdifferentiering og ... - mitBUF.dk

nogle elever har fordel af udfordringer gennem (mange) valgmuligheder og frihedsgrader, kan andre
kun fungere i en helt overskuelig og forudsigelig verden.
3. Læringsrum af forskellig art med de muligheder, de har for elever med forskellige forudsætninger
og interesser. Der er tale om fysiske læringsrum som fx faglokaler af forskelligt tilsnit, kreative
miljøer, udearealer, skolens udsmykning, faglige artefakter, tilgængelighed af it-opkoblinger. Og der
er tale om mentale og sociale læringsrum, fx med muligheder for koncentration, for fordybelse, for
bevægelse, for sociale interaktioner og for at indgå i netbaserede læringsfællesskaber på tværs af
klasser, institutioner og kulturer.
4. Institutionaliseret læring uden for de dedikerede undervisningslektioner indeholder mange
muligheder for differentiering. Hvilke kontekster, eleverne bedst lærer i, er et individuelt anliggende.
Dette udsagn er et andet, end at nogle elever lærer bedste gennem praktisk arbejde, eller at bestemte
elever kan have en præference for bestemte måder at lære på – det forhold kan godt tilgodeses inden
for den traditionelle undervisnings rammer. Alternative kontekster, der i mindre grad er underlagt
den traditionelle skolekultur, finder man fx i mesterlæresituationen. Inden for skolens fysiske
rammer kunne alternative kontekster opstå i de kommende aktivitetstimer, hvor voksne med andre
fagligheder er i spil, eller til elev-elev-læring face-to-face eller over nettet.
5. Lærerpersonen er en vigtig enkeltfaktor for børnenes skolegang – men den enkelte lærer fungerer
ikke på samme måde i forhold til alle elever. Man hører ofte beretninger om lærere, der har haft
afgørende betydning for en elevs senere udvikling. Men det ikke givet, at dette gælder for alle de
elever, læreren har været lærer for. At have den samme, måske meget stærke klasselærer gennem
hele skoleforløbet kan være en gave for nogle elever i klassen men måske et problem for andre. Delt
klasselærerfunktion, brug af personer med ikke-lærerbaggrund eller eventuelt individuelle
mentorordninger indebærer en differentieringsmulighed.
6. Elevressourcer kan ses som et potentiale og ikke blot som noget, som undervisningsdifferentiering
skal kompensere for. Eleverne er ikke kun genstrand for undervisningen men kan også gennem deres
ressourcer være et aktivt element i lsøningen af undervisningsopgaven. I forhold til det konkrete
forløb kan læreren overveje, i hvilken udstrækning sådanne forskelligartede ressourcer hos eleverne
kan bringes i spil i klassen. Ressourcerne kan være
– af faglig karakter
– af særlig interessekarakter
– af personlig karakter
– af social karakter
Læring og undervisning
I det foregående er der anvendt begreber som institutionaliseret læring og undervisning. En kommende
folkeskolereform med nye elementer som aktivitetstid og inddragelse af andre fagligheder end den, læreren
repræsenterer, gør det nødvendigt at være skarp på forholdet mellem undervisning og læring, og mellem
læring (der foregår hele tiden i barnets hverdag) og så planlagt institutionaliseret læring.
De forskellige begrebers indbyrdes afgrænsning kan illustreres af følgende figur.
4